Datterarketypen

omrids til en revision af kvindelighedsbegrebet i analytisk psykologi

Resumé

Artiklens emne er en kritisk diskussion og revision af fire kønnede begrebspar i analytiskpsykologi (animus/anima, logosleros,
tænken/følen patriarkalsk/matriarkalsk bevidsthed. Kritikken tager udgangspunkt i den tankefejl, at en bestemt »viden« om kvindelige og mandlige egenskaber bliver en metaforisk fællesnævner for begreberne, hvorved der sker en niveausammenblanding.
Begreberne kan frisættes fra denne fællesnævner og dermed fungere mere dbent som instrumenter i forhold til forskellige
teoretiske niveauer. I forlængelse af denne revision udvides teorien med datterarketypen; et begreb, der dækker etableringen
og udviklingen af kvinders jeg-bevidsthed og som spiller en væsentlig rolle i beskrivelsen af mønstre i kvinders individuationsprocesser. Den ses somfunktionsmæssig og fænomenologisk forskellig fra morarketypen, men er ikke defineret ved bestemte psykologiske egenskaber. Endelig diskuteres træk ved overføring/ modoverføringsmønsteret i forbindelse med datterarketypens fænomenologi.