Ex auditorio - 13.09.1991

Resumé

i anledning af
Bo Jacobsen: Studier i dansk voksenundervisning og folkeoplysning. Socio-psykologiske analyser.
København: Akademisk Forlag, 1991, 366 sider.

Artiklen gengiver den ordrette opposition ved Bo Jacobsens disputatsforsvar. Oppositionen rummer tre hovedkritikker, samt tre diagnosticerende bemærkninger.
Det konstateres for det første, at disputatsen bygger på en »pædagogisk grundmodel«, der reelt er en model for pædagogisk evaluering. Det søges vist, at denne mode~ grundet præses' bestemmelse af behovs-begrebet, ikke vil kunne fungere som ønsket. Det hævdes for det andet, at præses på utilladelig milde i disputatsen sammenblander teoretiske elementer fra forskelligartede teorier. Og for det tredie, at præses anvender Poppers videnskabsteoretiske anvisninger på en fejlagtig måde.
De tre diagnosticerende bemærkninger fremdrager, hvad vi i al almindelighed kan lære af det foreliggende arbejde, nemlig: ( 1) at
den pædagogiske teoridannelse er nødt til at distancere sig fra de paradigmer, man almindeligvis diskuterer pædagogik inden for i
offentligheden, (2) at forsøg på fastholde en meget omfattende del af den pædagogiske virkelighed videnskabeligt på den pædagogiske videnskabs nuværende udviklingstrin er ufrugtbart, fordi en sådan tilgang snarere rummer et pædagogisk program frem for en pædagogisk analyse, og (3) at en frugtbar forskning i voksenpædagogiske forhold indtil videre først og fremmest bør ske på et fagdidaktisk grundlag.