Den antipædagogiske udfordring

Resumé

Artiklen behandler spørgsmålet om, hvad det er, den tyske »antipædagogiske bevægelse«, der opstod i studenteroprørets kølvand, men stadig lever i bedste velgående, egentlig erindre os om? - Hvad er denne retnings »rationelle kerne«? Det gøres ved først at omtale den inspiration, som »antipædagogikken« fik fra »antipsykiatrien«, dernæst vise, hvorledes en antipædagog vil analysere en typisk pædagogisk situation. Herudfra præciseres, hvilke træk ved pædagogikken antipædagogerne anser for utålelige, og som motiverer dem til at kræve opdragelse afskaffet. Undervejs noteres det, at udviklingspsykologiens dominerende indflydelse i vort
år-hundrede har sløret vor indsigt i opdragelsens tvangsmæssige og værdimæssige karakter. Artiklen konkluderer, at antipædagogikken rejser et problem for den almindelige opfattelse af pædagogikkens virken, nemlig: Hvorledes begrunder vi opdragelsens indgreb og tvang, når vi i dag ikke længere kan undskylde os ved at henvise til den pædagogiske relations
»naturlige asymmetri«, »udviklingstanken«, »absolutte værdier« eller »troen på fremtidens forudsigelighed«? -Dette fremhæver antipædagogikken og heri består dens udfordring.