»Guds veje«

Resumé

Som indgang til denne artikel giver jeg et referat af et kapitel af en af Selma Lagerløfs romaner. Mit sigte med dette referat er for det første at give en fremstilling af hvad jeg vil kalde en autentisk samvittighedshandling, men for det andet forsøger jeg at argumentere for, at fortællingens helt i kraft af denne samvittighedshandling er deltager i, hvad der religionshistorisk betegnes som en overgangarite. Dermed er artiklens paradigmatiske udgangspunkt givet. Det forhold vi har eller kan have til det hellige, den grad af virkelighed, vi kan opnå i tilværelsen, er først og fremmest afhængig af bestemte samvittighedshandlinger eller -oplevelser. Det bliver derfor min påstand, at det er samvittighedsoplevelser, som forbinder os med myte og religion. Ikke således, og dette vil fremgå af artiklen, at det er en samvittighedssag at beskæftige sig med myte og religion, men det er gennem samvittighedshandlingerne tilværelsen får et religiøst anstrøg.