Narcissisme, fantasi og fremmedbestemmelse

Resumé

Artiklen fremlægger det psykoanalytiske grundlag for den aktuelle narcissismediskussion, der foregår både blandt psykoanalytikere og blandt teoretikere, der forsøger at anvende dette grundlag i en bredere begrundelse for opkomsten af 'den nye socialisationstype '. Ændringen af sygdomsbilledet og dermed tematiseringen af den narcissistiske selvværdsproblematik forstås som omkostninger ved den aktuelle modsætningsfyldte samfundsmæssiggørelsesproces. Den normale narcissistiske udvikling er afhængig af, at barnet gennem moderens opdragelsespraksis får mulighed for en gradvis desillusionering af sine almagtsfantasier. Forudsætningen herfor er, at der etableres en overensstemmelse mellem moderens opdragelse og barnets tiltagende evne til at affinde sig med plejeforholdets mangler. Centralt i en sådan overensstemmelse er moderens formidling til barnet af den overbevisning, at det engang vil blive i stand til selvstændigt at bemestre sit liv. Denne overbevisning om kommende autonomi. der formidles i de vellykkede socialisationsforløb forbliver relateret til realiseringsmulighederne i den voksne livspraksis, men md
nødvendigvis allerede være forankret i den primære socialisationsproces. Det er vanskeligt for forældre, der ikke har kontrol over deres egne livsbetingelser at formidle en sådan overbevisning til børnene, og den narcissistiske forstyrrelse i den primære socialiasation konvergerer med en ungdomssituation, der er kendetegnet ved manglende fremtidspespektiv og reproduceres i den voksnes fremmedbestemte livspraksis.