Moralens inderside

Resumé

Syndefaldet tolkes som beskrivelsen af den arbejdsdelte kooperations og den hermed forbundne socialitets opståen. Socialitet defineres som den gensidige anerkendelse af, at alles eksistens afhænger af hinanden. Heraf følger anerkendelsens dialektik eller personaliteten, hvilket vil sige at vi i grunden opfatter den anden som havende de samme egenskaber som os selv. Det gælder især de grundlæggende positive egenskaber som kærlighed, tillid, hjælpsomhed o.l. Disse defineres som suveræne livsytringer i Løgstrups forstand, dvs sådanne livsytringer som er os givet og som vi ikke frit kan vælge at forholde os til eller lade være. Disse udgør moralens inderside. I modsætning til fænomener som retfærdighed, lighed og pligt, som hører til på moralens yderside, kan suveræne livsytringer hverken begrundes eller retfærdiggøres. Deres forståelsesform er empati eller identifikation, og deres krav til den anden er udløsningen af en analog livsytring. Deres eksistens forklares som evolutionært opståede træk ved sindet, idet de er givet ved kooperationens nødvendighed. Her ud fra bestemmes det gode som værdi. Der trækkes linier til kærlighedsbudet,
terapi og omsorg. Den moralske indersides begrænsninger og risici vises gennem en konfrontation med ydersiden.