Om visuel genkendelse af form

Resumé

Vor evne til at afgøre, om to visuelt foreliggende figurer har samme form, selv om de har forskellig størrelse eller orientering, er i de senere år blevet belyst gennem talrige reaktionstidsstudier. De generelle fund er, at hvis to figurer kun afviger fra hinanden med hensyn til størrelse eller orientering, så stiger tiden, man er om at afgøre, om de er ensformede, som en lineær funktion af størrelsesforholdet henholdsvis orienteringsforskellen mellem de to figurer. Ifølge transformationssynspunktet kan man forklare disse fund ved at antage, at formgenkendelse normalt finder sted ved, at en af figurerne indkopieres som et visuelt
forestillingsbillede, der herefter drejes eller størrelsestransf armeres mentalt, indtil det er kongruent med indtrykket af den anden figur. Mentale størrelsestransformationer og mentale drejninger synes at være grundlæggende visuelle rutiner, der kan sættes sammen til programmer, der tillader os at identificere figurer, der både har forskellig størrelse og forskellig orientering i rummet. Transformationssynspunktet sættes i historisk perspektiv via en selektiv gennemgang af klassiske bidrag til vor forståelse af formgenkendelse.