Déjà vu

Om Freud, psykoanalyse, visualitet og skue-lyst

Resumé

Det ubevidste kommer til udtryk i billeder. Det sker via billedgørelsen i drømmen, fantasien, kreativiteten og psykosomatikken. Det så Freud. Men han havde samtidig et meget distant forhold til det billedlige. Det fremgår især af Freuds teori om drømmen, hvis visuelle fundament gøres til ord, hans symbolopfattelse og hans anskuelser om billedkunst.
De første syn - det moderlige blik og den moderlige krop - diskuteres i forhold til Freuds psykoanalyse og prioriteringen af det sproglige. Teoriens dilemma mellem vægtningen af den visuelle ytring fra det ubevidste og den markante afstandtagen til det billedlige ses i sammenhæng med en mere generel fortrængning af de første syn og den første anden krop, hvorved et
jeg og et syn bliver gjort til 'ikke-jeg' og 'ikke-syn'. Via diskussion af og inspiration fra Freuds paradoks opstilles teorier
om 'drømmens visualitet; 'skue-lyst', 'den seende krop; 'mellembilleder', 'synet som oplevelse; 'tavshedens æstetik' - mv. Der afsluttes med overvejelser over at nærme sig det ikke-sproglige via sproget - artiklens eget paradoks - og samtidig respektere den betydning, der ikke kan sprogliggøres: det sprogløse er ikke uden betydning, fordi det er uden sprog.