Missing the point

Om symboler i psykoanalysen. En palimpsest

Resumé

I artiklen diskuteres Ferenczis, Rank og Sachs' og Jones' bidrag til en teori om symbolikken fra perioden umiddelbart efter opgøret med Jung. Det forsøges vist, at dette 'firkløvers' ivrige forsvar for psykoanalysen skyder forbi målet i dette
spørgsmål, idet de forveksler symbol med hysterisk symptom. Heri lader de sig styre af en i den filosofiske tradition 'klassisk' opposition mellem tanke (sandhed) og sprog (retorik). Mellem linjerne i deres tekster, imidlertid, arbejder en anden og bedre begribelse af symbolerne status i psykoanalysen, og der vises, hvordan disse lidt 'fortrængte' indsigter kommer indirekte til orde og hvilke implikationer de har. Disse peger i retning af Melanie Kleins allerede i 1923 nærmest modsatrettede opfattelse af symboler som sublimeringer, og ikke symptomer, og videre i retning af Laplanches gennemarbejdning af den efterlods virknings figur - men også tilbage på visse afgørende formuleringer hos Freud, som firkløverets forfattere har valgt at se bort fra.