OM DE MULIGE FORBINDELSER MELLEM JUNGS ANALYTISKE PSYKOLOGI OG OBJEKTRELATIONSTEORI

Resumé

Ved læsning i Jungs Samlede Værker opdager man, at han var en moderne tænker og psykoterapeut, som foregreb meget af den senere udvikling inden for psykoanalytisk teoridannelse, ikke mindst hvad angår objektrelationsteori. Artiklen påpeger, at Jung ikke var Freuds discipel, men allerede før deres møde havde udført eget originalt arbejde og udviklet begreber og ideer, der forblev centrale i hans senere teoretiske arbejde. Jung havde også før mødet med Freud udtrykt kritik vedrørende psykopatologiens ætiologi og libidobegrebet. Jungs begreber om selvet; arketyper; komplekser og den transcendente funktion sammenlignes med Winnicotts selv og Bions »O«; Bions prototanker og preconcepter og Kleins ubevidste fantasier; indre objekter og objektrelationer; Winnicotts overgangsobjekter og potentielle rum. Jung brugte desuden begrebet containing i 1925 og begrebet »participation mytique« siden 1912 som en første beskrivelse af de fænomener, der senere defineres som projektiv identifikation. Jung (1921) var pioner med hensyn til brugen af modoverføring. I »The Psychology of Transference « (1946) fremsatte han en model for den terapeutiske relation, som foregriber de senere begreber om »det analytiske tredje« eller »det intersubjektive felt« i psykoanalysen.