DE PSYKOANALYTISKE FORENINGER I DANMARK

Resumé

Artiklen omhandler de vigtigste af de psykoanalytiske foreninger, der har eksisteret i Danmark fra omkring 1930 til nutiden. Der har været to hovedretninger i dansk psykoanalyse, nemlig en retning der er opstået mere eller mindre spontant inden for den kulturradikale bevægelse, og som siden fik en ny blomstringsperiode i forbindelse med studenteroprøret, og en retning, der er indpodet udefra som en direkte aflægger af den internationale psykoanalytiske forening. Den første retning har haft sin styrke i det samfundsmæssige engagement og i anvendelsen af psykoanalysen inden for en lang række fagområder, men har haft vanskeligt ved at etablere en forsvarlig terapeutisk praksis. Den anden retning har søgt at efterleve kravene i den internationale forening, men har til gengæld haft vanskeligt ved at tilpasse sig det specifikke danske kulturgrundlag, hvorfor dens gennemslagskraft indtil de seneste årtier har været ringe.