UDVIKLING AF KOMPETENCER I EN BEHANDLINGSMÆSSIG SAMMENHÆNG

– et oplæg

Resumé

I denne artikel argumenteres for, at en mål-middel forskydning mellem behandling og selvstændig livsvirksomhed kan være et nødvendigt og faciliterende moment i personers udvikling af kompetencer i en behandlingsmæssig sammenhæng. Det vil sige, at behandlingen i en periode må være målet i sig selv. Dette er artiklens ene formål. Via den undersøgelse jeg lavede under udarbejdelsen af min specialeafhandling, vil jeg illustrere, hvordan nogle særdeles marginaliserede kvinder under og efter et behandlingsforløb kan siges at udvikle større eller mindre grad af kompetence i forhold til det liv, de ønsker at blive i stand til at leve. Det vil sige, hvordan disse kvinder i større eller mindre grad bliver istand til at realisere de mål, de sætter sig ved behandlingens begyndelse. Herunder hvordan det kan forstås, at nogle aldrig kommer igang med denne udviklingsproces. Det andet formål er således, at lade tre kvinder komme til orde og ad denne vej muliggøre en medleven i, hvordan de oplever dét at udvikle sig i en behandlingsmæssig sammenhæng. Denne vinkel vælges, fordi fortællingerne i sig selv viser kompetenceudvikling eller mangel på samme. Den overordnede pointe er, at det behandlingsprojekt, en person engagerer sig i, må være på linje med samme persons overordnede tilværelsesprojekt, hvis personens udvikling skal have mulighed for at foregå på en for personen hensigtsmæssig måde. Artiklen vil illustrere undersøgelsens pointer både i forhold til de konkrete udviklingsmæssige og kompetence-relaterede spørgsmål for det enkelte individ og i forhold til de kliniske og behandlingsmæssige aspekter og problemer.