DEN DYNAMISKE HJERNE – HJERNENS PLASTICITET

Resumé

Hos såvel »den almene befolkning« som mange »fagfolk« inden for såvel den »organiske« hjerneforskning som de mere psykologiske og neuropsykologiske discipliner forekommer ofte en »implicit model« af hjernen som et strukturelt »statisk« organ, der gennem hele vort voksenliv ikke kan ændres af andet end rent »organiske« påvirkninger. Med andre ord betragtes hjernens struktur som »lukket« for påvirkninger af »psykisk « og »social« karakter. En sådan »statisk« opfattelse af hjernen medfører let en række fejlagtige fortolkninger af de resultater, som eksempelvis den neuropsykologiske forskning bidrager med. Fund af strukturelt forskellige hjerner hos skizofrene og ikke-skizofrene udlægges f.eks. som en indikation for, at »psykiske« faktorer ikke kan medvirke til udviklingen af skizofreni, og identifikationen af et »neuralt grundlag« for eksempelvis »personlighed« udlægges som et postulat om, at »personlighed« er rent genetisk determineret. Den omtalte »implicitte model« er særdeles fejlagtig – hjernen er gennem hele livet såvel funktionelt som strukturelt dynamisk, og en given hjernestrukturs aktuelle »opbygning« er bl.a. et produkt af oplevelse, indlæring, problemløsning og lignende »psykiske« og »sociale« faktorer. Artiklens hovedindhold er en gennemgang af nogle af de forskningsresultater, der tillader en sådan konklusion. Afslutningsvis peges på den »plasticitet« og såvel funktionelle som strukturelle dynamik, der også forekommer i den skadede hjerne. Det understreges, at de neurale processer, der udgør grundlaget for bl.a. indlæring og problemløsning, formentlig er nært beslægtede med det »neurale grundlag« for rehabilitering og funktionel genopretning efter hjerneskade.