LEVENDE BILLEDER: OM DANNELSE OG OMDANNELSE AF FORESTILLINGSBILLEDER I HJERNEN

Forfattere

  • Axel Larsen

DOI:

https://doi.org/10.7146/pl.v18i1.133229

Resumé

Ideen om et dybtgående slægtskab mellem visuel forestillingsvirksomhed og visuel perception går i den eksperimentelle psykologi tilbage til Perky ( 1910 ). I moderne kognitionspsykologi vandt synspunktet stigende tilslutning fra slutningen af 60'erne, og har nu fået et langt mere præcist indhold gennem konvergerende evidens fra eksperimentelle studier over visuel perception af bevægelse og undersøgelser over mentale transformationer af forestillingsbilleder. Hjerneaktiveringsstudier, der bygger på nye billeddannelsesteknikker som PET og fMRl, har endog gjort det muligt at indkredse visuelle mekanismer i hjernen, der tilsyneladende både bidrager til at frembringe synsoplevet bevægelse og til at transformsformere visuelle forestillingsbilleder med hensyn til størrelse og orientering.

Forfatterbiografi

Axel Larsen

Dr. phil. Axel Larsen er forskningsprofessor ved Center for Visuel Kognition og Institut for Klinisk Psykologi, Københavns Universitet. Axel Larsen har publiceret talrige artikler i internationale tidsskrifter indenfor visuel perception, visuel genkendelse og visuel forestillingsvirksomhed. Dansk redaktør af Scandinavian Journal of Psychology og fagkonsulent i kognitionspsykologi for Den Store Dansk Encyklopædi.

Downloads

Publiceret

2022-08-04

Citation/Eksport

Larsen, A. (2022). LEVENDE BILLEDER: OM DANNELSE OG OMDANNELSE AF FORESTILLINGSBILLEDER I HJERNEN. Psyke & Logos, 18(1). https://doi.org/10.7146/pl.v18i1.133229

Nummer

Årg. 18 Nr. 1 (1997): Billede og virkelighed

Sektion

Artikler

Licens

Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.