Prototyper – Studier i design

Den heroiske og kønsstereotype fortælling om kvindelige designere i designhistorien

Line Enevoldsen — Fri, 15 Jun 2018 00:00:00 +0200

Med udgangspunkt i tre forskellige designhistoriske fremstillinger, som har kvinder indenfor design som fokus, undersøges i det i artiklen, hvorledes kvindelige designere fremstilles og omtales i designhistorien. I artiklen vil det forsøges at forene diskussionen omkring den heroiske tilgang med det feministiske synspunkt, der argumenterer for, at kvinder som designere beskrives indenfor en patriarkalsk ramme, hvor særlige kvindelige kønsstereotyper indgår.

Kvinder i dansk møbelkunst. Om de kvindelige møbelarkitekter, der stod i skyggen af "gulddrengene"

Anna-Sofie Nielsen — Fri, 15 Jun 2018 00:00:00 +0200

Med udgangspunkt i kvindelige møbelarkitekter og designere undersøges kvindernes rolle i den danske designhistorie. Artiklen undersøger faglitteraturens fremstilling af kvindernes rolle i designhistorien og fortager enkelte personnedslag -især omhandlende Grete Jalk og Nanna Ditzel.

Ud fra en tese om, at mandlige møbelarkitekter fremhæves som hovedrolleindehaverne i dansk designhistorie, og at de kvindelige møbelarkitekter fremstilles som biroller og perifere skikkelser i litteraturen, undersøger artiklen, hvad dette har fået af betydning for dansk designhistorie.

Co-branding i danske mode- og møbelvirksomheder

Laura Mazanti Jørgensen — Fri, 15 Jun 2018 00:00:00 +0200

Artiklen undersøger, hvad samarbejdet mellem to forskelligartede designprofiler har af betydningspotentiale for de to designprofiler, og hvordan kommunikationen i mediebilledet visuelt afspejler den ønskede betydningstilføjelse. Særligt ses der på møbelserien The Fringy Edition, som er opstået i 2015 som et samarbejde og co-branding mellem møbelvirksomheden Fredericia (tidligere Fredericia Furniture) og modedesigner og multikunstner Henrik Vibskov.

Fremtidens bil – Dit hjem på hjul

Pernille Schmidt Ernst Pedersen — Fri, 15 Jun 2018 00:00:00 +0200

Med et analytisk fokus på bilen som et hjemligt rum undersøger artiklen, hvilke betydninger, der medieres i fremtidens bilinteriør, og hvordan disse har en kulturel og social signifikans. Med udgangspunkt i tre udvalgte konceptbiler fra 2016-17, der alle kategoriseres som autonomous cars, undersøger artiklen, hvilke betydningspotentialer, der finder sted i udformningen af interiøret såvel som i det visuelle materiale, der knytter sig til bilerne. Derudover diskuteres det, hvordan konceptbilernes brud med kulturelle konventioner kan accepteres på baggrund af designstrategier, der skaber en genkendelighed hos forbrugeren.

Den bærbare musikafspiller – Et studie af Walkman'en

Stine Jochumsen — Fri, 15 Jun 2018 00:00:00 +0200

Artiklen belyser forskellige fortællinger af Sony Walkman’en som en bærbar musikafspiller og undersøger, hvilken rolle den spiller i vores designhistorie. Dertil bliver Walkman’en disktueret i forhold til retro-begrebet samt i forhold til, hvorfor der ikke er en uddybende eller nyere designhistorie om Walkman’en, hvordan en sådan kan skrives, og hvilken rolle kildekritik spiller i historieskrivningen.

Dansk møbelindustri mellem modernitet og tradition – en fortælling om Fritz Hansen

Ann Jessen Fogh Laursen — Fri, 15 Jun 2018 00:00:00 +0200

Med udgangspunkt i den danske møbelvirksomhed Fritz Hansen undersøger artiklen, hvordan virksomheden fremstilles historisk gennem forskellige aktører, herunder hvordan historien bidrager til fremstillingen, og afslutningsvis hvordan historien fremstilles af Fritz Hansen selv. Dette vil undersøges ud fra en tese om, at Fritz Hansen væver sig ind i fortællingen om Danish Modern.

Japansk æstetik i dansk design – Diskursen om en national identitet

Laura Mazanti Jørgensen — Fri, 15 Jun 2018 00:00:00 +0200

Artiklen fortager en læsning af Mirjam Gelfer-Jørgensens bog ”Japanisme på dansk: Kunst og design 1870-2010” (2013), som komparativt bliver sat op mod, hvad der internationalt er skrevet om japanismen. Der tages udgangspunkt i litteraturen om japanismens første år frem til 1910. På denne vis vil det tydeliggøres, om Danmark adskilte sig i inddragelsen af indflydelser fra Japan set ud fra historieskrivning og derved, om dette underbygger skabelsen af en national identitet, eller om den samme tendens kunne ses replikeret i resten af Europa.