16 Års Nordisk Politologi

 

Politica, Bind 10 (1978 - 1979) 2

16 Års Nordisk Politologi

Erik Rasmussen:

Scandinavian Political Studies. A yearbook published by the Nordic Political Science Association, vol. 12/1977, Universitetsforlaget, Oslo, Beverley Hills and London, Sage Publications, 1978.

Bind 12 er det sidste i rækken af de velkendte fællesnordiske
engelsksprogede årbøger for politologi, ikke fordi initiativet er
blevet en fiasko, men fordi man, efter mange års overvejelser,
har besluttet at gå over til tidsskriftformen, dels på grund af
tiltagende stofpres, dels i håb om derved at kunne fremme afsætningen
til udenlandske biblioteker, idet en årbog skal nybestilles
hvert år, hvilket kan glippe, mens et tidsskriftabonnement løber
indtil det måtte blive opsagt. Sådan har livet sine små praktiske
pudserligheder.

Det særlige ved bind 12 er at det er et statusbind, der
skildrer hvad der er sket i hvert af de nordiske lande i Political
Science i årene 1960-75, dels "The Growth of the Profession", dels
"Trends in Political Research", hvortil føjer sig en kumulativ
bibliografi for de seksten år. Når man ved i hvor høj grad disse
år har været formative og til dels konfliktfyldte, ikke landene
imellem men indenfor hvert af dem, går man til læsningen med megen
forventning. Særlig må det gælde en dansker, fordi tidsrummet er
praktisk talt identisk med de år hvor dansk politologi udviklede'
sig fra næsten ingenting til et i det mindste numerisk set ganske
betragteligt foretagende.

Bindet er redigeret af Stein Rokkan, Bergen (med David
Matheson, Helsinki, som co-editor). Det føles særdeles tilfredsstillende
at han, trods sygdom, har kunnet gennemføre dette arbejde,
både fordi ideen til et sådant bind, såvidt jeg er orienteret,
er hans, og især fordi han har været så centralt placeret
i hvad der er foregået i disse år, både nordisk og internationalt,
at han mere end nogen anden nordisk forsker ligesom personificerer
periodens mest fremtrædende tendens. Hans særlige placering kommer
jo også til udtryk ved hans udnævnelse til doctor scientiarum
politicarum honoris causa i forbindelse med Aarhus Universitets
jubilæum.

Side 201

At referere hvad bindet rummer kan der naturligvis ikke
blive tale om i en anmeldelse. Her skal kun gives nogle antydninger
af hvad læseren får, og hvad han ikke skal vente sig.

Der er tale om traditionelt godt nordisk samarbejde. Det
vil sige at man samvittighedsfuldt respekterer hinandens egenart.
Artiklerne om de enkelte lande skrives af fremtrædende indfødte,
og man har ikke tvunget dem ind i noget fast skema. Resultatet er
at deres oplysninger er ret vanskelige at sammenholde, og man har
ikke bødet derpå ved at tilføje et eller to komparative afsnit,
hvilket nok kunde være gjort uden at bindet derfor ville have fået
karakter af uhensigtsmæssig mandjævning.

Mangelen er mest iøjnefaldende med hensyn til 1. del: The
Growth of a Profession. Nordiske universitetsforhold er så forskelligartede
at fristelsen til at sammenligne er svær at tilfredsstille.
Det er dog f.eks. let at se at det større antal heltidsansatte
undervisere/forskere i Danmark modsvares af at antallet
af langtidsstuderende også er langt det største, mens især
svenskerne har et stort antal korttidsstuderende og et beskedent
antal fastansatte men et stort antal som alene underviser, med
automatisk regulering i forhold til studentertallet. Det er en
omstændighed som ikke er uden interesse i forbindelse med den
fornyede debat om heltidsundervisere som det synes at trække op
til her hjemme. I den forbindelse er det iøvrigt tankevækkende at
bemærke at antallet af svenske korttidsstuderende er faldet drastisk
siden 1967, fra 2601 til 240.

Endnu mere spændende vilde det naturligvis have været om
artiklerne om udviklingslinjer i forskningen havde været mere komparativt
lagt an. Som de er, bekræftes dog de hovedindtryk de
fleste af os nok har haft: at behavioralismen, når dette ord tages
i bred forstand, har været dominerende i alle landene, at Norge,
og særlig skolen omkring Stein Rokkan, i så henseende har været
førende, at Danmark fra første færd fulgte med efter bedste evne,
især efter at man var kommet op af starthullerne, at Sverige, hvor
enkelte forskere havde sat ind i den retning allerede i den før
æra, i nogen tid var hemmet af sine arorika traditioner
men stillede sig energisk om senest fra midten af 6O'erne, og at
noget lignende gælder Finlands behjertede men sprogligt svært
tilgængelige indsats, mens udviklingen af faget i Island først er

Side 202

begyndt sidst i 60'erne og helt fra scratch. Overalt er det tydeligt at udviklingen, i det mindste numerisk, har været enorm, og det dokumenteres hvad påvirkningen udefra har betydet, i første række fra USA men også gennem IPSA og, ikke mindst, ECPR. Jovist har nordisk politologi haft åbne øjne og øren!

Spændt venter man på hvad der vil blive sagt om de neo-marx

istiske og andre strømninger som fulgte i kølvandet på begivenhederne
sidst i 6O'erne. Det er meget lidt. I det finske og det islandske
afsnit slet intet. I det svenske og norske nogle få linjer
(svenskeren Olof Ruin kan endda skrive: "Marxist influence was met
with rather widespread indifference. Of course some individuals
were firmly committed for or against; a majority remained fairly
aloof, however", en vurdering jeg, ud fra et løst indtryk er lidt
overrasket over). Kun det danske afsnit tager problematikken op
til noget nøjere eftersyn, og kommer for resten til konklusioner
der kan forekomme mig en smule hårdt trukket op.

Om alle artiklerne gælder at de er skrevet med penne dyppet
i elskværdigt farvet blæk. Her lægges ikke op til interne fejder,
og det skal der naturligvis heller ikke. Skarpere meningsforskelle
må søges mellem linjerne eller i hvad der ikke står, og dertil
kræves meget forhåndskendskab. F.eks. er de modsætninger der i
begyndelsen af 6O'erne faktisk bestod mellem instituttet ved Universitetet
i Oslo og Rokkan-kredsen tonet så stærkt ned at vistnok
kun den der har kendt dem overhovedet kan ane dem bag ordene. De
danske afsnit er skrevet af Peter Nannestad, som ingen der kender
ham vil kalde en magister Rosiflengius. Men han har taget vare på
sin pen. løvrigt gælder det selvfølgelig om hans som om de øvrige
artikler at hvad der tages med og hvordan det udtrykkes afhænger
af skribentens ståsted og synsvinkler, uden at nogen der måtte
føle sig overset deraf bør lade sig forlede til at tilskrive det
hans despekt eller onde vilje. Med forbehold af at ingens alsidighed
kan være fuldkommen forekommer det mig at Nannestad har løst
sin brydsomme opgave dygtigt. Det har de øvrige forfattere nok
også.

I en vis forstand finder jeg at islændingen 6lafur Grimssons

artikel er den interessanteste, nok fordi den situation han beskri
ver ligner den vi i Århus (og Danmark) befandt os i omkring midten
af 60'erne. Festligt er det for resten at se ham omtale Danmark

Side 203

(sammen med Norge og Sverige) som en af "the superpowers of political science" ,- ganske vist på grundlag af noget så udvendigt som deltagerantal ved IPSA-kongressen i Edinburgh,"men dog relevant i den forstand at vi fra første færd har lagt vægt på at søge international kontakt.

Når jeg dvæler specielt ved Grimssons artikel er det imidlertid for at få lejlighed til at fremkomme med en lille uartighed. På islandsk kendes ikke fremmedord. En af hans sværeste opgaver er derfor at skabe nye ord. Skønt ikke purist kunde jeg nok glæde mig ved den tvang til tilbundsgående tankeklarhed som kunde blive følgen hvis noget lignende gjaldt på dansk, både for marxister og andre. Og Grimsson slutter med følgende hjertesuk: "It would indeed be considerate of the enterprising concept-makers if they thought in a sympathetic way at least once in a while about the problems which they create for those responsible for political science in other cultural domains. This should especially be the case when the concept innovation is not accompanied by new thought - when the emperor is still the same but only acquires new garments to be presentable at the most fashionable masquerades that are held in every season".

Refbacks (eksterne referencer)

  • Der er p.t. ingen refbacks.
Denne webside bruger cookies til at lave statistik over trafikken på siden. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies.
OK


Hosted af Det Kongelige Bibliotek - Danmarks National Bibliotek og Københavns Universitets Bibliotek / Hosted by the Royal Library - National Library of Denmark and Copenhagen University Library