Jens Blom-Hansen og Carsten Daugbjerg Magtens organisering. Stat og interesseorganisationer i Danmark, Århus: Systime, 1999,235 s., kr. 190,00.

Denne antologi indeholder otte kapitler om forskellige sider af samspil mellem stat og interesseorganisationer: Asbjørn Sonne Nørgaard om arbejdsmarkedspolitik. Chr. Sidenius om industripolitik. Jensen om boligpolitik. Carsten Daugbjerg om landbrugspolitik, Thomas Pallesen om sundhedspolitik, Peter Munk Christiansen om miljøpolitik. Greve om privatiseringspolitik, Jens Blom-Hansen og Søren Worsøe om økonomisk politik. Hertil tre kapitler af mere teoretisk og syntetiserende karakter. Man kan spørge, hvorfor en række policy-feltcr som undervisning og det sociale område ikke er dækket, her kan praktiske forhold have spillet ind i valget.

Nogle af artiklerne fortsætter tidligere statistiske kortlægninger af samspillet mellem stat og organisationer i udvalg mv., med belæg for diverse kontaktmønstre, fører dermed forskningen to date med omhyggelig annotering de problemer, der er ved at videreføre analyser fra før til nu. Andre er historiske eller kvalitative diskussioner den ikke så fjerne fortids belæg for konflikt og samarbejde i udarbejdelse statslig policy, i en række tilfælde suppleret med interviews med centrale aktører. Og en enkelt artikel stikker et diskursanalytisk hoved frem med en socialkonstruktivistisk analyse af den boligpolitiske forestilling.

Det er ikke muligt i en kort anmeldelse tage fat på alle disse kapitlers fortjenester at give en dyberegående, individuel kritik. Men da anmelderen er en hund efter synteser og oversigter, skal bogens indledning og afslutning tages op til lidt nærmere behandling.

Indledningsvis giver redaktørerne læseren en oversigt over det teoretiske felt, men da de mener, at der er for mange lægges vægten på dem. der

"internationalt har spillet størst rolle i forskningen". Det er så pluralismen, korporatismen. netværkstraditionen og nyinstitutionalismen; disse skoler har efter redaktørernes mening den fordel, at de delvis er udviklet som en reaktion på hinanden, en kronologisk og kumulativ inden for teoridannelsen. På den følgende side (p. 7) får læseren dog at vide, at de er udviklet i delvis isolation hinanden på tværs af Atlanten. I lyset af bogens undertitel - stat og organisationer Danmark - forekommer begrundelsen om international betydning valg af fire skoler ikke særlig heldig. Hvad nu, hvis danske forhold er undersøgt ud fra andre skoler? Lad os prøve at scanne det danske felt.

For det første placerer redaktørerne en af de større danske forskningstraditioner sociologisk nyinstitutionalisme, denne tradition, den "såkaldte" (sic) forhandlingsøkonomi, afskibes fra interessefeltet i kapitlets note 2, idet nyinstitutionalisme i kapitlet kun behandles den rationelle aktørs version. For forhandlingsøkonomiens vedkommende det ikke særlig heldigt, bogens danske undertitel taget i betragtning. Og det er internationalt kritisabelt, idet forfattere Campbell, Hollingsworth, Lindberg, Marin, Streeck, med flere, som repræsenterer forskellige væsentlige af sociologisk nyinstitutionalisme, ude af sigt.

For det andet ignoreres forskningen i arbejdsmarkedspolitikkens implementeringpå og lokalt plan i redaktørernesoversigt, trods for at de i det afsluttende kapitel peger på betydningennetop implementeringsfbrløbene(p. Hermed står en af de største indsatser i forskning om samspilletmellem og interesseorganisationer,CARMA-gruppen Aalborg, helt ukommenteret. Det er ikke særlig relevant,bogens

vant,bogenstitel taget i betragtning, og vanskeligt at forstå, når en af de fire skoler,der er policy-netværk, som har spillet en betydelig rolle i for eksempel Henning Jørgensens arbejder. Udelukkelsen genfindes i Asbjørn SonneNørgaards der blandt andet omhandler regionaliseringen af arbejdsmarkedet,men har ligeledes en blind plet for andre danske miljøers forskning.

Et tredje forskningsmiljø om stat og interesseorganisationer er ligeledes stort set ignoreret, nemlig det sociologiske, repræsenteret ved for eksempel Jesper Due og Steen Madsen. Her kan bogens redaktører måske finde et figenblad ved at henvise til, at deres interesse har samlet om den politologiske forskning.

I indledningen kan redaktørerne retfærdiggøre udeladelser ved at henvise den teoretiske afgrænsning (som dog ikke overholdes senere i bogen, idet kapitlet af Carsten Greve bygger på March og Olsens sociologiske nyinstitutionalisme). afslumingskapitlet bliver problemerne imidlertid forstærket, fordi der i realiteten kun argumenteres med redaktøren af et enkelt, for nylig udkommet om stat og interesseorganisationer. analyser fra andre miljøer de er nævnt ovenfor - ignoreres. Måske fordi de ikke er de "bredt anlagte tværsektorielle" analyser, som redaktørerne Tja, men hvorfor skal denne bogs otte specialstudier (deres i øvrigt uomtalt) så bruges at konkludere noget tilsammen om den brede? Hvorfor ikke inddrage anden forskning, specialiseret eller ej?

Men i øvrigt sammenfatter redaktørerne udmærket vis de forskellige kapitlers pointer. Så status i den danske forskning, som den udtrykkes og afgrænses denne bogs kapitler, kan man ikke sætte nogen finger på. Her kunne

det så være af interesse, hvis man var gået tilbage til den teoretiske indledning. teoretisk tilgang har størst relevans? Netværker? Nyinstitutionalisme rational choice versionen? Det overlades til læserens egen vurdering.

Redaktørerne undervurderer læserens indsigt, når afslutningskapitlet med, at "I idealernes er der ingen tvivl. Den politiske udgår fra folket ...", og så fortsættes der med den demokratiske styringskæde. Den kan vel bruges i en mtroduktionsbog til et fagfelt som pædagogisk middel. Men de potentielle læsere af denne bog er næppe novicer og vil derfor vide bedre, l en avanceret bog om forskning er det for let at spille bold op ad et fænomen, som ikke er en reel problemstilling. Magtundersøgelserne er eksempler på, at selv folketingspolitikere erkendt, at der er noget galt med grundlovstalernes dannebrogssminke, og at der er en vilje til at tage fat på 1849-demokratiets problemer i et andet Danmark, 150 år senere. Den demokratiske er en myte.

Det havde været mere vægtigt, hvis redaktørerne havde taget hul på den diskussion, nødvendigvis må være imellem forskellige, danske forskningstraditioner feltet. Hvor er de enige, hvor skiller vandene, hvorfor, og med hvilke konsekvenser?

Bogen skal anbefales for sine empiriske læseren bliver udmærket orienteret om udviklingen inden for de analyserede policy-områder, selv om kapitlerne alle kan betegnes som synteser diskussioner af al relevant dansk forskning på området. Så må en kvalificeret diskussion af den teoretiske udvikling vente.

Roskilde Universitetscenter