Bernt Hagtvet (red.), Politikk mellom økonomi og kultur. Stein Rokkan som politisk og forskningsinspirator, Oslo: Ad Notam Gyldendal, 1992, 458 s.

Denne store antologi rummer 26 større eller mindre artikler med tilknytning til Stein Rokkan. Stein Rokkan døde i 1979, men hans skrifter er stadig aktuelle.Ja, af dem er mere aktuelle end nogensinde i disse tider med et ændret Europakort og nye nationalstater, med nationalisme og regionalisme. Rokkans model for den europæiske udvikling er aktuel i den forstand, at den, som redaktøren bemærker i indledningen, formelig råber på at blive revideret i lyset af demokratiseringen af Øst- og Centraleuropa. Derfor er det fuldt berettiget,at af bidragyderne: Peter Flora, Charles Tilly og Arne Kommisrud, gennemgår og diskuterer Rokkans model. Floras store artikel er en udvidet og norsksproget version af hans 1981-artikel i Ko'lner Zeitschrift fur Soziologie og dermed oplagt lærebogsstof for den, der vil sætte sig ind i Rokkans yderst komplicerede historisk-geografiske model. Selv arbejdede Rokkan med sin model i næsten to årtier og efterlod en række versioner af den, idet han søgte at integrere tankegange der i mellemtiden var fremkommet (som for eksempel Hirschmanns Voice, Exit og Loyalty i 1970), hvilket gør hans eget værk næsten uoverskueligt. Bernt Hagtved kalder det en "katedral af søyler, teoretiske utspringog bueganger" (s. 38) i sin indledende biografiske artikel. Flere af de artikler der følger efter Floras, rummer interessante konstruktive og kritiske punkter vedrørende Europamodellen. Galtung omtaler den begrænsning,der i, at Rokkans udviklingsmodel ender med nationalstaten, og at den ikke beskæftiger sig med forholdet mellem den europæiske og den tredje verden. Allardt publicerer en artikel om etniske minoriteter i Europa, han burde have beriget os med allerede for ti år siden. Ulf Himmelstrand ser på Rokkans påvirkning fra Talcott Parsons, hvis funktionelle dimensioner Himmelstrand kalder et "forsøk på at unngå å møte Marx" (s. 183). Charles Tilly fokuserer skarpt på Rokkan-modellens svagheder ud fra dens egne intentioner:før eksisterer der faktisk ikke noget "Belgien", før 1870 ikke noget "Italien", og til gengæld eksisterede "Burgund" på dette tidspunkt ikke længere. Man kan derfor ikke operere med sådanne enheder i et og samme Europakort. Hertil kommer at man i høj grad kan sætte spørgsmålstegn ved, om de herskende klasser virkelig havde som "mål" at opbygge deres respektive nationalstater, eller om disse ikke snarere var "tilfelldige biprodukter av

anstrengelser, som ble gjort for å nå andre mål" (s. 204). Arne Kommisrud gentager s. 226-27 de samme Rokkan-passager som Peter Flora s. 106-107, men derefter går han heldigvis i en anden retning, nemlig til en frugtbar sammenligningaf analysestrategi med Perry Andersons, Immanuel Wallersteinsog Moore Jrs.

Ud over de artikler der behandler Rokkans europæiske model som helhed, rummer antologien tre artikler, af Stein Ugelvik Larsen, Jostein Ryssevik, og Tor Bjørklund, der specielt konfronterer Rokkans center-periferi model med den historiske udvikling i Norge. Det er bestemt ikke på alle punkter, udviklingen modellen. Men værdien af at have en underliggende model til at styre sin forskningsstrategi og forholde sine resultater til træder klart frem i disse artikler, og man kunne ønske at et lignende teoretisk samlingspunkt fandtes for Danmarks vedkommende.

Et tredje sæt af artikler kaster lys over tilblivelsen af norsk samfundsforskning efterkrigsårene. Det begynder allerede i Bernt Hagtveds spidsartikel, men når så til fuld udblæsning i Fredrik W. Thues fyldige artikel om Arne Næss-kredsen og Oslo-versionen af den logiske empirisme. Som det vil være nogle bekendt, begyndte Stein Rokkan sin videnskabelige karriere som filosof. De som har kendt ham senere (som undertegnede) kunne blive slået af hans universelle og encyklopædiske viden om alt fra europæisk idéhistorie og 1500årenes til regressionsanalyse og computerteknik. Det er fascinerende denne antologi at følge de dybereliggende ræsonnementer, der har ligget grund for Stein Rokkans faglige udvikling. Fredrik Thues artikel suppleres henne i antologien gennem kortere artikler af Thorstein Hjellum og Sten Sparre Nilson, og tilsammen tegner de et billede af en stærkere og mere bevidst empirisk-adfærdsvidenskabelig revolution i Oslo i begyndelsen af 1950'erne, end man finder det ret mange andre steder. Rokkan engagerede sig dybt i denne udvikling, og den karakteristiske åbenhed over for nye tankegange, prægede hele hans værk og alle diskussioner, han deltog i, skriver sig åbenbart ikke bare fra hans elskværdige gemyt, men også fra en gennemtænkt videnskabelig position.

Institut for Statskundskab