Call for papers: PERISKOP nr. 26 / Tema: Organiske billeder: Om lægevidenskab og kunst

2020-03-06

Åben invitation til skribenter

Temaredaktion
Maria Fabricius Hansen
Adam Bencard
Lejla Mrgan
Signe Havsteen

Abstract på maks. 300 ord samt et CV på maks. 1 side indsendes til info@periskop-tidsskrift.dk senest 15. maj 2020.

Besked om antagelse af forslag udsendes medio juni 2020.
Deadline for indsendelse af færdigskrevne artikler er 2. november 2020.

Artiklernes længde er begrænset til 5.200 ord inkl. noter.
Sprog: dansk, norsk eller svensk, med mindre andet er aftalt.

Vi modtager desuden meget gerne forslag til kortere essays, debatindlæg, samt kunstneriske bidrag.

I forbindelse med temanummeret afholdes en workshop med forfatterpræsentationer ultimo august.

-------

Organiske billeder: Om lægevidenskab og kunst

Forestillinger om korrespondenser imellem (menneske)krop og kosmos kan spores tilbage til antik tænkning, men har helt op i det 21. århundrede på forskellig vis givet anledning til analogiske repræsentationer indenfor både kunsten og lægevidenskaben. Kunstneren og kirurgens evne til at trænge ind i materien og blotlægge umiddelbart usynlige sammenhænge rummer samtidig paralleller, som har bidraget til at sløre skellet imellem lægen og kunstneren – et grænsefelt der historisk set har haft overlap med alkymien, der som både lægevidenskaben og kunsten har transformation og optimering af sit stof som mål.

I lyset af en politisk virkelighed, hvor humanistiske og kunstneriske uddannelser og institutioner beskæres og underlægges krav om økonomisk samfundsrelevans og levering af ’konkrete’ resultater, tegnes linjerne imellem humaniora og natur- og lægevidenskaberne imidlertid hårdt op. Medicin og kunst bliver i denne diskurs set som diametrale modsætninger. Hvor lægevidenskaben beskæftiger sig med det evidensbaserede, målbare og har helbredelsen af kroppen som sit mål, opfattes kunsten typisk som et diffust eller spekulativt (og dermed overflødigt) felt. Den videnskabelige illustration indtager her pladsen som den neutrale modpol til kunstens fabulerende fortolkningsrum.

Men netop visualiseringer udgør et skæringspunkt, hvor en skelnen imellem humaniora som fortolkende og naturvidenskab som forklarende videnskab ikke længere kan opretholdes. I dette felt befinder sig fx lægevidenskabens brug af billeder som middel til at forklare biologiske fænomener. Eller, på den anden side, brugen af biologiske og organiske metaforer til formidling af fx sanselighed og følelser i kunsten, der samtidig kan løfte sløret for fysiologisk betingede opfattelser af værket som dynamisk organisme. I de seneste årtier har kunstnere også i stigende grad taget laboratoriets teknikker og redskaber til sig som en del af deres praksis. I den moderne molekylærbiologi udgør biologisk liv både undersøgelsesobjekt og arbejdsredskab, og biokunsten spejler denne dobbelthed. Samtidig er man indenfor medicinen i disse år optaget af fænomener der ikke er snævert biologiske såsom angst, kronisk træthedssyndrom og depression, hvilket styrker relevansen af et fornyet fokus på disciplinernes samspil.

Med dette nummer af Periskop ønsker vi derfor at udforske et krydsfelt af repræsentationsformer, som anvendes af både kunstnere og videnskabsfolk til at visualisere verden. Hvordan er lægevidenskabens udveksling med de frie kunstarter blevet undersøgt og tematiseret både i nutidigt og historisk perspektiv? Hvad kendetegner deres forhold i dag? Og kan et kritisk fokus på disciplinernes samspil medvirke til at kaste nyt lys over enkelte værker, kunstnere eller den måde, vi som samfund forholder os til dem på?

Artiklerne kunne f.eks. berøre (men er ikke begrænset til):

• Naturvidenskabens brug af billeder, herunder lægevidenskabelige illustrationer

• Kunstneriske materialers associationer med det organiske og biologiske

• Analogier imellem lægen og kunstneren

• Sygdomsskildringer i kunsten

• Psykisk sygdom og kunst: “syge” kunstneres værker, altså koblinger af en kunstners psykiske/fysiske skavanker og kunst

• Synsteknologier og instrumenter som f.eks. mikroskoper, teleskoper, briller og deres betydning for krops-, verdens- og billedopfattelser

• Teorier om kunstens skadelige eller farlige egenskaber

• Kunst som næring eller terapi og museet som rekreativt rum

• Biokunstens udforskning og brug af medicinske teknologier og redskaber.