Call for papers: PERISKOP nr. 25 / Tema: SORTHED

2019-12-04

Periskop_nr25_CFP_small2.jpg

Åben invitation til skribenter

Abstract på maks. 300 ord samt et CV på maks. 1 side indsendes til
info@periskop-tidsskrift.dk inden 1. februar 2020.
Besked om antagelse af forslag udsendes medio februar 2020.
Deadline for indsendelse af færdig-skrevne artikler er 1. september 2020.

Artiklernes længde er begrænset til 5.200 ord inkl. noter.
Sprog: dansk, norsk eller svensk med mindre andet er aftalt.
Vi modtager desuden meget gerne forslag til kortere essays, debatindlæg samt kunstneriske bidrag.

Temaredaktion
Nina Cramer, Emil Elg og Anna Vestergaard Jørgensen

...

sorthed [ˈsoɐ̯dˌheðˀ]
: det at være sort; sort farve

Sorthed er væren og sort er en farve. Sorthed er strakt ud mellem det metaforiske og livserfaringen, mellem det reelle og det opfundne. I daglig tale forbindes det sorte ofte med noget ulovligt eller noget forkert, hvilket eksempelvis kommer til udtryk i sproglige konstruktioner som “sort arbejde”, “sorte penge” eller “sortlistet”; men den undertone af overskridelse, der ofte synes at knytte sig til sortheden, kan – som formuleringerne “det nye sort” og “black friday” indikerer – også mobiliseres med henblik på at fremmane en mere positiv (og ofte kommerciel) klang.

Sorthed har – i intrikat og problematisk samspil med fænomenet mørke – historisk set indtaget en kompleks og prominent position i vestlig billeddannelse, tænkning og selvforståelse. Og som en række forskellige forfattere og tænkere ad forskellige veje og på forskellige måder har understreget, er det påfaldende, i hvor høj grad oplysningstidens rationalitets- og frihedsprojekt synes at artikulere sig selv op mod et bagtæppe udgjort af slavegjorte og koloniserede sorte og brune mennesker.

Men samtidig er sorthed af en bred vifte af personer og bevægelser af afrikansk herkomst, både på kontinentet og i diasporaen, blevet udviklet og fremskrevet som et positivt, autonomt (kraft-)felt med en række særegne æstetiske, ontologiske og ikke mindst politiske muligheder, der kan og bør forfølges i deres egen ret.

Og så er sorthed – for nu at blive i det oplysningsmetaforiske spor – et forholdsvist underbelyst område i dansk kunst- og kulturhistorie. Dette selvom kunstneriske undersøgelser af sorthed og mørke synes at være overalt: fra brugen af blackfacing i teaterstykket WhiteNigger/Black Madonna (2018) og iscenesættelsen af racistisk kitsch på Thorvaldsens Museum i Hesselholdt & Mejlvangs installation Black Exotica (2019) til Kirstine Roepstorffs interesse for “mørkets potentiale” i udstillingen Renaissance of the Night (2018) og Jeannette Ehlers’ og La Vaughn Belles I Am Queen Mary (2018), for blot at nævne nogle få nylige eksempler.

Vi ønsker med dette temanummer af Periskop at skabe en teoretisk ramme, der kan bruges til at sammentænke forskellige lokale, kulturelle begivenheder og værker, der har sorthed eller mørke som omdrejningspunkt. Vi håber, at udgivelsen kan blive en platform for en mere kritisk og informeret diskussion af sorthed i samtidskunsten og i kunsthistorien.

Mulige emner for artikler kunne være (men er ikke begrænset til): farven sort, sort som figuration og/eller abstraktion, sort som baggrund og scenografi, auditiv sorthed, kunstnere af afrikansk herkomst, den sorte model, blackfacing, racistisk kitsch, transatlantisk slaveri, sorthed, køn og seksualitet, jazz, primitivisme, marginalitet, koloniale historier, synlighed og usynlighed, afrikanisme (Toni Morrison), sorthed som metafor, sprog og værktitler, sorthedens effekter og affekter, mørke, sorthed i kunst / udstillinger / litteratur / film / institutioner / teori… Vi søger artikler, der fokuserer på en dansk kontekst, eller som kan bidrage med et (nordisk) perspektiv på sorthed i dansk kunst og kultur.

ILL: Jeannette Ehlers og La Vaughn Belle: I am Queen Mary, 2017 (detalje). 3D-skitse i Artec Studio