Økonomi & Politik

Fra BNP til det grønne BNP - hvorfor og hvordan?

Peter Birch Sørensen — Mon, 22 Apr 2024 00:00:00 +0200

Nationalregnskabets mål for bruttonationalproduktet (BNP) kritiseres ofte for, at det ikke tager hensyn
til miljøomkostningerne ved de økonomiske aktiviteter og gevinsterne ved at investere i et bedre miljø. Det ”grønne BNP” – mere præcist kaldet den grønne nettonationalindkomst (GNNI) – er et forsøg på at imødekomme denne kritik. Denne artikel forklarer
principperne bag beregningen af GNNI. Når BNP korrigeres for afskrivninger på kapitalapparatet og for borgernes nettoindtægter fra udlandet, fås nettonationalindkomsten (NNI), der udgøres af summen af det konventionelle forbrug og den
konventionelle nettoopsparing. Tilsvarende er GNNI summen af det miljøkorrigerede forbrug og den miljøkorrigerede nettoopsparing. Det miljøkorrigerede forbrug inkluderer værdien af rekreative tjenester fra naturen, men trækkes ned af de løbende omkostninger ved forurening. Den miljøkorrigerede nettoopsparing inkluderer værdien af investeringer i miljøforbedringer og omkostningerne ved udtømning af naturressourcer, klimaskader, biodiversitetstab og andre former for ”slid” på naturkapitalen. Miljøkorrektionerne til forbrug og opsparing kræver anvendelse af metoder til værdisætning af ikke-markedsomsatte miljøgoder, som diskuteres i artiklen.

Værdien af de danske naturressourcer

Ole Gravgård Pedersen, Peter Birch Sørensen — Wed, 24 Apr 2024 00:00:00 +0200

Værdien af de danske naturressourcer var, da den toppede i 2002, tæt på 360 mia. kr., men er siden aftaget jævnt til 182 mia. kr. i 2021 (2010-priser, kædede værdier). I perioden 1990-2021 er naturressourcernes samlede værdi faldet med ca. en tredjedel.
Udviklingen har generelt været helt domineret af olie- og gasreserverne i Nordsøen. Værdien af disse svandt dog helt ind i årene 2018-21 vurderet ved årets priser. Det næststørste bidrag til naturressourceværdien kommer fra den danske fiskebestand.
Fra 1990 til midten af 00’erne faldt værdien heraf fra 24 mia. kr. i faste priser til 16 mia. kr. Det var også niveauet i 2021. Værdien af vedmasse i de danske skove er øget jævnt fra 11 mia. kr. i 1990 til 17 mia. kr. i 2021. Indregning af udtømningen af naturressourcer og ændringer i værdien af de biologiske aktiver i nationalregnskabet fører ikke til et meget ændret billede af den økonomiske udvikling.

Værdisætningen af friluftsliv i den grønne nettonationalindkomst

Wed, 24 Apr 2024 00:00:00 +0200

Artiklen forklarer, hvordan værdien af friluftsliv i den danske natur indgår i udregningen af den grønne nettonationalindkomst. Værdisætningen bygger på en rejseomkostningsmetode, som tager udgangspunkt i antal naturbesøg og omkostningerne forbundet med besøget. Datagrundlaget er en undersøgelse fra 2017 om den danske befolknings friluftslivsvaner kombineret med forskellige undersøgelser af befolkningens besøg i naturen siden 1978 samt udviklingen i tilgængeligheden af rekreative
arealer. Disse data bruges til at konstruere en tidsserie over udviklingen fra 1990 til 2020. Resultaterne viser, at den årlige værdi af rekreative tjenester er på 8-12 mia. kroner og var betydeligt højere i 2020, hvor Danmark i perioder var nedlukket pga. covid-19. Værdien har været svagt stigende gennem perioden. Værdien af investering i rekreative områder har de seneste år svinget omkring ca. 5 mia. kroner.

Omkostningen ved tab af biodiversitet i den grønne nettonationalindkomst

Jette Bredahl Jacobsen, Thomas Lundhede — Wed, 24 Apr 2024 00:00:00 +0200

Artiklen præsenterer, hvordan omkostningen ved tab af biodiversitet er udregnet i den grønne nettonationalindkomst. På baggrund af den danske rødliste estimeres tilbagegangen af arter hvert år i perioden 1990-2020. Et studie af befolkningens marginale betalingsvilje for beskyttelse af truede arter bruges til at udregne den årlige løbende omkostning ved truslen mod biodiversitet og den årlige reduktion i naturkapital som følge af tab af arter. Den årlige omkostning ved truslen mod biodiversitet udgør godt 65 mia. kroner (2023-niveau), og omkostningen ved tabet af arter udgør knap 60 mia. kroner årligt. Omkostninger ved biodiversitetstab er dermed blandt de højeste træk på Danmarks naturkapital. Fokus i studiet er på ikke-brugsværdier, og de estimerede omkostninger er derfor et underkantsskøn for biodiversitetens samlede værdi.

Omkostninger ved luftforureningen i Danmark

Mikael Skou Andersen, Jørgen Brandt, Lise Marie Frohn — Wed, 24 Apr 2024 00:00:00 +0200

Luftforureningen belaster det menneskelige helbred med sygdomme og for tidlig død, hvilket tillige medfører samfundsøkonomiske omkostninger. Modelsystemet EVA (Economic Valuation of Air Pollution) gør det muligt detaljeret at opgøre disse omkostninger for de enkelte kilder og sektorer, som bidrager til luftforureningen, baseret på ”impact-pathway”-metoden. Det kombinerer den bedste viden om sundhedsbelastningen med økonomisk værdisætning, understøttet af fintmaskede atmosfæriske modeller, der kan holde rede på luftforureningens emissioner. Artiklen præsenterer metoden, herunder overvejelser om hvordan værdien af et statistisk liv kan opgøres til dette formål. Desuden gives en oversigt over udviklingen i luftforureningens omkostninger i Danmark siden 1990, og de aktuelle omkostninger for Danmark og udlandet omtales.

Omkostninger ved vandmiljøforurening i Danmark

Thor Donsby Noe, Jette Bredahl Jacobsen, Peter Birch Sørensen — Wed, 24 Apr 2024 00:00:00 +0200

Danmark er i medfør af EU’s Vandrammedirektiv forpligtet til at sikre en god vandmiljøkvalitet i vort grundvand og overfladevand. Ved brug af centrale indikatorer for vandkvaliteten opgør vi udviklingen i andelen af danske vandområder i perioden 1990- 2020, der ikke opfyldte dette krav. Omkostningerne ved vandmiljøforurening måles som den danske befolknings estimerede villighed til at betale for de vandkvalitetsforbedringer, der ville have været nødvendige for at sikre god kvalitet af alle danske vandområder i hvert år i perioden. Vi finder tegn på forbedring af den fysiske vandkvalitet, men da der samtidig er sket en stigning i antallet af husstande og deres betalingsvillighed som følge af stigende realindkomster, skønnes de løbende årlige forureningsomkostninger at være steget fra 9,1 mia. kr. i 1990 til 12,5 mia. kr. i 2020, målt i 2023-priser. Værdien af investeringerne i forbedret vandkvalitet har udvist store årlige udsving.

Omkostninger ved drivhusgasudledninger fra et dansk perspektiv

Peter Birch Sørensen, Rasmus Kehlet Skjødt Berg — Wed, 24 Apr 2024 00:00:00 +0200

Artiklen forklarer, hvordan de fremtidige skadeomkostninger for Danmark ved den globale opvarmning er opgjort i forbindelse med beregningen af Danmarks grønne nationalindkomst (GNNI). Formålet med de miljøkorrektioner af BNP, der foretages for at komme frem til GNNI, er at belyse, hvordan ændringer i miljøtilstanden i Danmark påvirker den danske befolknings velfærd. Vi opgør derfor omkostningerne for Danmark ved de globale drivhusgasudledninger ud fra et skøn for, hvor stor en andel af de globale skadeomkostninger ved udledningerne, der vil skulle bæres af Danmark. De globale skadeomkostninger estimeres ved brug af en CO2-pris baseret på internationale ekspertskøn, og Danmarks andel af de globale skadeomkostninger antages at svare til Danmarks andel af det globale BNP, da omkostningerne i stort omfang vil tage form af produktionstab. Vi finder, at Danmarks andel af de globale skadeomkostninger er steget fra godt 1 pct. af nettonationalindkomsten (NNI) i 1990 til over 3 pct. af NNI i 2020.

Udviklingen i Danmarks grønne nettonationalindkomst, 1990-2020

Peter Birch Sørensen, Ole Gravgård Pedersen, Jette Bredahl Jacobsen — Wed, 24 Apr 2024 00:00:00 +0200

Artiklen sammenstykker resultaterne fra de øvrige artikler i dette temanummer til et samlet billede af udviklingen i Danmarks grønne nettonationalindkomst (GNNI). Det gøres ved at korrigere nationalregnskabets konventionelle forbrug og konventionelle opsparing for en række miljøomkostninger ved de økonomiske aktiviteter og samtidigt indregne værdien af naturens rekreative tjenester. Vi finder, at GNNI har udviklet sig nogenlunde parallelt med den konventionelle nettonationalindkomst (NNI) i perioden 1990-2020 med en niveauforskel, der har svinget omkring 200 mia. kr. i 2023-priser. NNI var dermed ca. 10 procent højere end GNNI mod slutningen af perioden, hvilket indikerer, at NNI indebærer en væsentlig overvurdering af Danmarks velstand, når man indregner velfærdstabet ved de løbende forureningsomkostninger og den løbende nedbrydning af naturkapital. Det omtrent konstante niveau for de reale forureningsomkostninger tyder på, at Danmark ikke har oplevet ”grøn vækst” i de sidste tre årtier, da væksten i den konventionelle nationalindkomst ikke er blevet ledsaget af mærkbart faldende miljøomkostninger.

Hinsides BNP? Udvikling og implementering af alternativer til BNP i Danmark og udlandet

Jens Viilliam Hoff, Martin Møller Boje Rasmussen — Wed, 24 Apr 2024 00:00:00 +0200

Denne artikel fokuserer på den kritik af det traditionelle BNP, som med øget intensitet har været fremført de seneste 20-30 år, og de alternative indikatorer for et samfunds velfærd, som er blevet udviklet i samme periode. Herudover ser artiklen på barriererne og mulighederne for at implementere alternativer til BNP i den politisk-administrative beslutningsproces i Danmark og udlandet. Det konkluderes, at hvad der er behov for, for at sikre integrationen af en eller flere alternative BNP-indikatorer i national politisk beslutningstagen, ikke er udviklingen af (endnu) flere alternative indikatorer, men snarere politiske og administrative ildsjæle med en klar vilje og kapacitet til at få dette til at ske.

Det grønne BNP i økologisk økonomisk perspektiv

Inge Røpke — Wed, 24 Apr 2024 00:00:00 +0200

Artiklen præsenterer et kritisk perspektiv på det grønne BNP med afsæt i økologisk økonomi. Det grønne BNP lanceres som et forsøg på at fremme bevidstheden om miljøproblemerne og forbedre grundlaget for politiske beslutninger. Men indikatoren er problematisk, fordi det er et monetært mål, og fordi det afspejler et nationalistisk perspektiv. Markedspriser udgør ikke et godt beslutningsgrundlag, fordi de er baseret på ulighed og skæve magtforhold. Heller ikke værdisætning af miljøgoder på linje med forbrugsgoder bidrager til klarhed om de beslutninger, der skal træffes. I stedet er der brug for et sæt af biofysiske og sociale indikatorer, der kan fremme ansvarlighed og retfærdighed.

Det grønne BNP – begrænsninger og muligheder

Jørgen Elmeskov — Wed, 24 Apr 2024 00:00:00 +0200

Beregningen af en tidsserie for det grønne BNP i Danmark er et gennembrud, der på sigt kan give miljøhensyn en mere prominent placering i politikdiskussionen og føre til en mere reflekteret prioritering på området. Det argumenteres, at hovedresultaterne af analysen virker kvalitativt intuitive, men at der i sagens natur er en række muligheder for at overveje og forbedre analysen. Det argumenteres også, at etablering af en passende politisk proces og et institutionelt rammeværk er vigtigt for at give de fremtidige beregningsresultater det ønskede gennemslag på politikdiskussionen.

Det grønne BNP - et nyttigt redskab for politikerne?

Niels Fuglsang — Wed, 24 Apr 2024 00:00:00 +0200

Denne artikel argumenterer for, at det nye grønne BNP kan få en central betydning for de politiske beslutninger i Danmark. Artiklen redegør for, hvordan det grønne BNP potentielt kan fungere som et mål for den økonomiske politik og dermed hjælpe en ny reformagenda igang, som adskiller sig fra den arbejdsudbudsagenda, der har præget dansk politik de seneste årtier. Dernæst giver artiklen nogle eksempler på, hvordan politikere i medierne og i forhandlinger bruger økonomiske beregninger som våben for at fremme deres ideologiske dagsordner, og artiklen reflekterer over, hvordan vi kan forvente, at det grønne BNP også vil blive brugt i politiske magtkampe. Endelig argumenterer artiklen for, at en forudsætning for, at det grønne BNP kan få indflydelse, er, at man indarbejder det i Finansministeriets regnemodel set-up, så det bliver en del af det system, som politiske forslag systematisk vurderes ud fra.

Statsministermagt har skabt sjuskede ministerrokader

Tim Knudsen — Wed, 24 Apr 2024 00:00:00 +0200

Danske statsministre har gennem tiden fået stadig større muligheder for egenhændigt at hyre og fyre ministre – dog med den begrænsning, at de i koalitionsregeringer må dele denne magt med partiledere fra andre regeringspartier, når det gælder koalitionspartnernes ministre. Frigjort fra tidligere tiders forventninger om, at ministre skulle have særlig forudsætninger på deres områder fagligt eller politisk, har de i stadigt hurtigere tempo flyttet især de perifere ministre fra post til post. Eller fyret dem. Mange ministerposter er derfor blevet udsat for hurtige kavalkader af skiftende ministre uden dybere kendskab til deres område og med begrænset tid til at få den fornødne indsigt. Det underminerer det politiske lederskab og det politiske ansvar i en række ministerier. Derfor bør statsministre forberede ministerskift bedre og undgå impulsive rokader. Eventuelt må Folketinget gennemføre forebyggende høringer af nye ministre om deres baggrund og hensigter.

Udenrigstjenesten og kommunerne – et samspil under udvikling

Martin Marcussen — Wed, 24 Apr 2024 00:00:00 +0200

De danske kommuner deltager i en bred vifte af internationale aktiviteter. Langt det meste af dette arbejde er blevet til som et resultat af en ”intern” efterspørgsel. Det er de lokale erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner og sportsklubber, der i samarbejde med kommunalforvaltningen definerer et passende niveau for ”internationalisering.” Nogle gange rækker udenrigstjenesten ud til kommunerne. Det gør den, når der er behov for at sende ”praktikere” ud i felten på en lang række områder, senest i forbindelse med den danske regerings engagement i genopbygningen af Ukraine. Kommunerne deltager gerne i dansk udenrigspolitik – vel at mærke hvis de får betaling for det.

Abstract

Martin Marcussen — Wed, 24 Apr 2024 00:00:00 +0200

Danmarks grønne nationalprodukt