Økonomi & Politik

Redaktionelt forord

2024-06-04T10:32:55+02:00

Konspirationer og konspirationsteorierne opstår og udvikles på tværs af de to forestillede verdener. Konspirationsteorierne kan være lige præcis dét, der gør, at vi stiller kritiske spørgsmål til det bestående – og dermed et grundelement i en magtkritik og central en del af et levende demokrati. Konspirationsteorierne kan samtidig også være det modsatte – en direkte trussel mod vores demokrati. En kontinuerlig mistænkeliggørelse af videnspersoner, politikere, forvaltningsmyndigheder, erhvervslivet, medierne og vore domstole kan betyde, at en ubegrundet mistillid til alt og alle, en omsiggribende frygt og en lammende angst kan sprede sig i alle sociale relationer.

Abstracts

2024-06-04T09:37:28+02:00

Abstracts til artiklerne i Økonomi vol 2, 2024

Magt og afmagt: konspirationsteorier i Danmark og udlandet

2024-06-04T09:55:51+02:00

Konspirationsteorier fylder meget i den nationale og internationale samfundsdebat. Et opslag i nyhedsdatabasen Infomedia på ordet ”konspirationsteori” giver ca. 8.900 omtaler i traditionelle medier siden 1990, heraf ca. 8.700 siden 11. september 2001. Tiden fra november 2019 til nu tegner sig for ca. 3.500 omtaler, hvilket peger på, at udviklingen er stigende. Sociale medier spiller en væsentlig rolle for udbredelsen af konspirationsteorier. Her har man nemlig mulighed for at møde, dele og bidrage til konspirationsteoriernes udlægning af verdens tilstand i opposition til officielle forklaringer fra myndigheder, traditionelle medier og andre kilder, der gennem tiden er blevet betragtet som autoritative.

”Spørg mig ikke, hvem disse kræfter var” – om antagede konspirationer

2024-06-04T10:02:39+02:00

Denne artikel undersøger den antagede konspiration som en konspirationsteoretisk genre. Det er en genre, der undlader klart ekspliciterede aktør- og kausalforklaringer til fordel for observationspunkter; som forbinder begivenheder og dokumenter i et netværk
af parallel-eksempler snarere end at forbinde personer og grupperinger i en dynamisk aktørmodel. Empirisk fokuseres på to anti-gender konspirationsteorier af den tyske, katolske aktivist og sociolog Gabriele Kuby samt den danske litterat og forfatter Marianne Stidsen. Begge er fremtrædende modstandere af det, de ser som en magtovertagelse orkestreret af radikale feminister såvel som kønsmæssige og seksuelle minoriteter. Dette tilbageslag imod en igangværende liberalisering af køns- og seksualitetsnormer har de sidste år frembragt en række konspirationsteorier omkring en ”LGBT-lobby” eller en radikalfeministisk sammensværgelse. Artiklens grundlæggende påstand er, at den antagede konspiration er en forskningsmæssigt underbelyst, men yderst anvendt konspirationsteoretisk model, og der lægges op til en afsluttende diskussion af, hvorvidt den er i aktuel fremvækst i visse ideologiske miljøer.

Singing Theories of Conspiracy – Anti- Corona Songs as Political Protest in Denmark and Sweden

2024-06-04T10:06:05+02:00

Denne artikel udforsker tilgangen til COVID-19-pandemien (2020-2023) i den globale konspirationskultur og fokuserer på anti-corona-musik i Danmark og Sverige. Artiklen undersøger sange som udtryk for politisk protest drevet af konspirationstænkning. Dette studie analyserer fire sange (to fra hhv. Danmark og Sverige) gennem deduktiv og induktiv kodning af tekster og observation af optræden online. Sangene udtrykker typiske retoriske strategier og narrative troper, der findes i online anti-vaccine-retorik og musik i det tyske anti-vaccine-miljø. De danske sange afbilleder ”Men in Black”-konfronterende kultur, mens de svenske gengiver Frihedsbevægelsens vage ønsker om frihed. Artiklen generaliserer ikke på grund af den lille ”sample” størrelse, men forsøger at kontekstualisere sangene i forhold til politisk protestkultur.

Konspirationsteorier og voldelig radikalisering

2024-06-04T10:16:57+02:00

Studiet af konspirationsteorier har traditionelt set handlet om at afdække deres årsager, spredning og konsekvenser for demokratisk deltagelse og stabilitet. Fokus i denne artikel er på én af disse konsekvenser, nemlig sammenhængen mellem konspirationsteorier
og voldelig radikalisering, dvs. processen hvormed individer tilslutter sig voldelig ekstremistiske holdninger og/eller handlinger. Artiklens formål er at give en oversigt over denne sammenhæng, som den er beskrevet i den nuværende forskningslitteratur. Dette gøres først gennem en grundig konceptualisering af både konspirationsteorier og voldelig radikalisering, hvorfor der præsenteres to perspektiver på forholdet mellem disse fænomener: et lineært perspektiv, ifølge hvilket særlige konspirationsteoretiske overbevisninger kan anskues som direkte årsag til radikalisering mod voldelig ekstremisme; og et kompleksitetsteoretisk perspektiv, ifølge hvilket der både kan være en direkte sammenhæng mellem de to fænomener, men hvor konspirationsteorier og voldelig radikalisering også kan anskues som to fænomener, der, uafhængigt af hinanden, er forårsaget af de samme sociale og psykologiske faktorer. Artiklen afrundes med diskussion af, hvilken betydning disse perspektiver har for sammenhængen mellem konspirationsteorier og radikalisering i den

”Det er ikke en vaccine – det har været planlagt og organiseret længe”

2024-06-04T10:19:19+02:00

Artiklen udforsker fænomenet anti-vaccinationskonspirationsteorier, som har dybe rødder, men som har fået fornyet aktualitet i kølvandet på coronapandemien. Ved hjælp af begreberne pseudovidenskab, stigmatiseret viden og denialism undersøger den argumenterne i disse teorier og argumenterer for, at traditionelle metoder som debunking har begrænset effekt. Artiklens hovedbudskab er, at troen på konspirationsteorier ikke blot skyldes manglende viden, men kræver en dybere forståelse af de bagvedliggende bevæggrunde. Artiklen analyserer online-netværkene bag spredningen af anti-vaccinekonspirationer under covid-19-pandemien og diskuterer potentielle samfunds- og sundhedsmæssige konsekvenser. Endelig præsenterer den en praksisrettet tilgang for sundhedsprofessionelle til at kommunikere med vaccinemodstandere. Der opfordres til en nuanceret tilgang til modvirkning af anti-vaccinationskonspirationer, der gennem en fordomsfri og åben dialog anerkender kompleksiteten bag troen og de sociale og psykologiske behov og dynamikker, der opretholder den.

9/11, COVID-19 og Onkel Reje: Konspirationsteorier i Danmark i det 21. århundrede

2024-06-04T10:21:51+02:00

Artiklen undersøger udviklingen af konspirationsteorier i Danmark i det 21. århundrede med fokus på krig, økonomi, sundhed og kultur i forbindelse med 9/11, finanskrisen, COVID-19 og Onkel Reje-sagen. Den argumenterer for, at konspirationsteorierne skal ses i lyset af nationale og internationale samfundskriser, fremkomsten af sociale medier og import af en amerikansk konspirationskultur, der forventer konspiration fra magteliten, fordi magteliten tidligere har konspireret. Amerikaniserede konspirationsteorier bliver derfor en måde at udtrykke utilfredshed samt en måde at forstå verden.

På vej mod en museumsreform:

2024-06-04T10:23:46+02:00

Denne artikel analyserer incitamentsstrukturen i finansieringsmodellen for danske statsanerkendte museer, som blev foreslået af Arbejdsgruppen for Museumsreform i november 2023. Artiklen præsenterer elementerne og byggestenene i tildelingsmodeller. Den fremhæver desuden de dilemmaer, disse modeller kan skabe, hvilket potentielt medfører spænding mellem faglige overvejelser og økonomiske incitamenter. Analysen er forankret i et funktionalistisk perspektiv, hvor modellers forventede konsekvenser vurderes på baggrund af teoretisk og empirisk viden. Gennem en kritisk vurdering af den foreslåede finansieringsmodel diskuteres de potentielle risici ved forenklede præstationsmål og uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer. Artiklen bidrager til forståelsen af, hvordan finansieringsmodeller påvirker museernes drift og understreger behovet for velovervejede incitamentsmekanismer.

Boganmeldelse: Kapitalisme og bæredygtig omstilling

2024-06-04T10:30:54+02:00

Anmeldelse af: Birger Steen Nielsen (2014), Vækstparadigmet ved vejs ende
– Klimakrise, kapitalisme og den store omstilling, Frydendal, 471 sider.