https://tidsskrift.dk/okonomi-og-politik/issue/feedØkonomi & Politik2025-04-02T13:47:38+02:00Britta Østergaardbrd@djoefforlag.dkOpen Journal Systems<p>Økonomi & Politik er et samfundsvidenskabeligt tidsskrift. Tidsskriftet publicerer artikler, boganmeldelser og kronikker i grænsefeltet mellem det økonomiske og det politiske fagområde. Tidsskriftet henvender sig til universitetsstuderende og fagprofessionelle i den offentlige administration, erhvervslivet og organisationer.</p> <p> </p> <p>*<span style="font-size: 10.5pt; font-family: 'Noto Sans',sans-serif; color: black;">Tidsskriftet Økonomi & Politik er et open access tidsskrift, og alle artikler udgivet af Økonomi & Politik er licenseret under en <a href="https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0/" target="_blank" rel="noopener"><span style="color: #006798;">Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 International Licens</span></a>, CC BY-NC-ND.</span></p>https://tidsskrift.dk/okonomi-og-politik/article/view/156512Redaktionelt forord2025-04-02T11:42:57+02:00Martin Marcussenmm@ifs.ku.dk<p>Det er netop forholdet mellem ret og rimelighed, der er i fokus i dette temanummer. Særlig opmærksomhed rettes mod den kommunale forvaltning på social- og beskæftigelsesområdet. Eller endnu mere præcist: Temanummeret kaster lys på de vilkår og rammer, der stilles til rådighed for de kommunale medarbejdere – nogle gange refereret til som frontlinjemedarbejdere og markarbejdere, eller blot socialrådgivere – der er i direkte kontakt med nogle af de mest udsatte og sårbare danskere.</p>2025-04-02T00:00:00+02:00Copyright (c) 2025 https://tidsskrift.dk/okonomi-og-politik/article/view/156514Temaredaktørens forord2025-04-02T12:57:02+02:00Carina Bischoffcarinasb@ruc.dkJon Kvistjkvist@ruc.dk<p>Kommunerne er hjørnestenen i den danske velfærdsmodel. Borgernes møde med velfærdsstaten sker primært igennem kommunen, som blandt andet står for udmøntningen af det meste af social- og beskæftigelsespolitikken. Den kommunale sagsbehandling har betydning for, hvad borgerne bliver tilkendt af økonomisk hjælp og serviceydelser. Og netop i den kommunale sagsbehandling udspiller sig nogle af de mest komplekse udfordringer for borgernes retssikkerhed og deres velfærd. Mødet mellem borger og myndighed er underlagt lovkrav, økonomiske begrænsninger og administrative byrder, som kan føre til fejl, langsommelig sagsbehandling og tab af tillid.</p>2025-04-02T00:00:00+02:00Copyright (c) 2025 https://tidsskrift.dk/okonomi-og-politik/article/view/156515Økonomi og retssikkerhed i kommunerne – Kan budgetoverholdelse forklare fejl i afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet?2025-04-02T12:59:46+02:00Carina Bischoffcarinasb@ruc.dkBjarke Lund-Sørensenblunds@ruc.dk<p>Kommunerne spiller en central rolle i implementeringen af velfærdsstaten og skal balancere flere potentielt modsatrettede hensyn, herunder økonomi og retssikkerhed. Denne artikel undersøger, om økonomiske faktorer, særligt budgetoverholdelse, bidrager til at forklare de markante forskelle mellem kommunerne – og over tid – i Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Ved at analysere sammenhængen mellem budgetoverholdelse og omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen fra 2014-2022 viser vi, at kommuner, der har overskredet budgettet ét år, har højere omgørelsesprocenter året efter. Resultaterne indikerer, at de stærke incitamenter til budgetoverholdelse, som den statslige økonomiske styring af kommunerne skaber, kan have utilsigtede konsekvenser for borgernes retssikkerhed og adgang til velfærd. Analysen rejser spørgsmålet om, hvorvidt statens økonomiske styringen af kommunerne balancerer hensynet til retssikkerhed og kontrollen med den kommunale økonomi på en hensigtsmæssig måde.</p>2025-04-02T00:00:00+02:00Copyright (c) 2025 https://tidsskrift.dk/okonomi-og-politik/article/view/156518Fra vilkårlige vurderinger til ensartet faglighed. Udviklingen i børne- og ungerådgiveres vurderinger, viden og tilgange i sagsarbejdet2025-04-02T13:02:42+02:00Tea Torbenfeldt Bengtsonttb@vive.dkKirstine Karmsteenkir@vive.dkAnne Mette Møllerammo.ioa@cbs.dk<p>Artiklen undersøger ret og rimelighed i børne- og ungerådgiveres socialfaglige vurderinger i børne- og ungesager. I 2002 viste en kritisk rapport fra Socialforskningsinstituttet stor variation i socialrådgivernes faglige vurderinger af sager på børne- og ungeområdet, både inden for og mellem kommuner. I 2024 har vi gentaget undersøgelsen i form af et vignetstudie med fokusgrupper i syv kommuner for at undersøge, om den vilkårlighed samt manglende systematik og vidensanvendelse, som rapporten dokumenterede for 20 år siden, stadig er til stede i dag. Resultaterne viser, at rådgivernes vurderinger i dag er mere ensartede og præget af kollektive drøftelser og systematisk vidensbrug. Der er mindre vilkårlighed og større konsistens i vurderingerne, hvilket peger på en stigende professionalisering og øget fokus på børn og familiers rettigheder. Den større ensartethed i de socialfaglige vurderinger betyder dog ikke nødvendigvis, at børn og familier tilbydes de samme indsatser, da de konkrete tilbud, som rådgiverne i praksis kan iværksætte, varierer mellem kommunerne. Undersøgelsen peger således på nye spørgsmål om ret og rimelighed, i den faktiske hjælp og støtte.</p>2025-04-02T00:00:00+02:00Copyright (c) 2025 https://tidsskrift.dk/okonomi-og-politik/article/view/156519Bedre sagsbehandling gennem medarbejderperspektiver og ”friktionseftersyn” af lokale sagsgange2025-04-02T13:05:42+02:00Rasmus Stenderuprds@ifs.ku.dk<p>Danske kommuner står over for komplekse krav i forhold til at opretholde kvalitet, ret og rimelighed i sagsbehandlingen. Den nuværende dagsorden om kommunal frisættelse skaber et policyvindue, hvor kommunale organisationer, ved at inddrage medarbejderperspektivet, kan designe mere effektive arbejdsgange, der fremmer forskellige idéer om kvalitet. Denne artikel argumenterer for, at lokale ledelser bør inddrage medarbejderperspektivet på kvalitet i sagsbehandlingen for at forstå, hvordan sagsbehandling udføres og opfattes i praksis. Frontlinjemedarbejderes oplevelser af deres arbejdsopgaver samt bureaukratiske regler spiller en central rolle i implementeringen af politikker og påvirker kvaliteten af sagsbehandlingen. Gennem tre empiriske eksempler illustreres det, hvordan medarbejderperspektivet kan supplere eksisterende analyser. Artiklen fremhæver behovet for medarbejderfokuserede ”friktionseftersyn” for at identificere og adressere praksisser, der kan hæmme kvaliteten. Der gives konkrete anvisninger til udførslen af et ”friktionseftersyn”, og erfaringerne med et pilotforsøg præsenteres. Endelig diskuteres, hvordan ”friktionseftersyn” kan bidrage til eksisterende undersøgelser af kommunal sagsbehandling.</p>2025-04-02T00:00:00+02:00Copyright (c) 2025 https://tidsskrift.dk/okonomi-og-politik/article/view/156520En bedre borgerrejse kan gøre handicap mindre2025-04-02T13:07:57+02:00Thorkild Olesento@handicap.dk<p>Danske Handicaporganisationer (DH) ved formand Thorkild Olesen argumenterer for nødvendigheden af at styrke retssikkerheden ved at skabe en bedre borgerrejse for personer med handicap. Han peger på vedholdende problemer med forkerte afgørelser, manglende helhedsorientering, ventetider og manglende faglighed. Desuden betyder de store forskelle mellem kommunerne, at der opstår et postnummerlotteri, hvor bopæl er afgørende for borgernes adgang til ydelser. DH foreslår en specialeplan, der sikrer sammenhængende, specialiserede tilbud, en bedre finansieringsmodel og øget fokus på korrekt sagsbehandling første gang. DH opfordrer til forenkling af regler og langsigtet samarbejde med kommuner og regeringen for at sikre lige adgang til støtte og forbedret livskvalitet for personer med handicap. </p>2025-04-02T00:00:00+02:00Copyright (c) 2025 https://tidsskrift.dk/okonomi-og-politik/article/view/156521Perspektiver fra praksis: Derfor bliver retssikkerheden udfordret af socialrådgivernes rammer2025-04-02T13:17:20+02:00Signe Færchsif@socialraadgiverne.dk<p>Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, fremhæver de strukturelle, økonomiske og juridiske udfordringer, der påvirker retssikkerheden i kommunernes sagsbehandling. Socialrådgivere står dagligt i dilemmafyldte situationer, hvor økonomi, serviceniveau, arbejdspres og personaleomsætning spiller ind. Færch understreger, at retssikkerhed i socialt arbejde er kompleks og kræver en helhedsorienteret tilgang, der tager hensyn til borgerens individuelle behov. Hun påpeger, at økonomiske hensyn ofte vejer tungere end fagligheden, hvilket kompromitterer borgernes retssikkerhed. Arbejdspres og høj personaleomsætning forværrer situationen, da det fører til brudte relationer og tab af viden. Færch foreslår tiltag som ressourcetilførsel, sagslofter, handleplaner ved høj personaleomsætning og ret til introog mentorordninger for at styrke retssikkerheden og socialfagligheden.</p>2025-04-02T00:00:00+02:00Copyright (c) 2025 https://tidsskrift.dk/okonomi-og-politik/article/view/156522Retssikkerhed på social- og beskæftigelsesområdet2025-04-02T13:19:40+02:00Kristian Hvolbæk Christensenkrhc@kl.dkRigmor LondRIL@kl.dk<p>Rigmor Lond og Kristian Hvolbæk Christensen, Kommunernes Landsforening (KL), fremhæver hvordan komplekse regler og stram statslig styring udfordrer retssikkerheden på social- og beskæftigelsesområdet. Sagsbehandlere kæmper med et uoverskueligt system fyldt med særregler og målgrupper, der skaber unødvendigt lange sagsforløb og øger risikoen for fejl. På socialområdet gør hyppige lovændringer og individuelle vurderinger det vanskeligt at sikre klare og ensartede afgørelser. KL opfordrer til omfattende regelforenklinger og større lokal frihed, så kommunerne kan bruge deres faglige skøn og levere bedre løsninger til borgerne. Samtidig efterlyses en bæredygtig økonomisk ramme, så kommunerne kan sikre både effektivitet og kvalitet i deres sociale indsatser.</p>2025-04-02T00:00:00+02:00Copyright (c) 2025 https://tidsskrift.dk/okonomi-og-politik/article/view/156523Ankestyrelsens perspektiver på de juridiske udfordringer i sagsbehandlingen på socialområdet2025-04-02T13:28:08+02:00Maria Louise Friismlfr@ast.dk<p>Ankechef Maria Louise Friis redegør for, hvordan Ankestyrelsen (AST) søger at styrke retssikkerheden gennem behandling af klagesager, praksiskoordinering og tilsyn. AST fremlægger sine perspektiver på de juridiske og retssikkerhedsmæssige udfordringer i kommunernes sagsbehandling, hvor omgørelsesprocenten i perioden 2019-2024 lå på omkring 30 pct. af alle klager på området. Almindelige årsager inkluderer mangelfuld sagsoplysning og begrundelse, hvilket kan have konsekvenser for sagsbehandlingstid og for borgernes tillid og retssikkerhed. Ankestyrelsens retssikkerhedsundersøgelse fra 2024 fandt, at kommunerne finder sagsoplysning svær i sager med stort skøn, hvilket understøttes af sagsbehandlingsstatistikken. Gennem praksisundersøgelser og taskforceforløb identificerer styrelsen udfordringer med den juridiske kvalitet af kommunernes sagsbehandling og giver anbefalinger til forbedringer. Ankestyrelsen understreger betydningen af at følge forvaltningsretlige regler for at forbedre kvalitet og lovmedholdelighed på socialområdet</p>2025-04-02T00:00:00+02:00Copyright (c) 2025 https://tidsskrift.dk/okonomi-og-politik/article/view/156524Kunstig forvaltning. En empirisk test af store sprogmodellers kapacitet til at foretage forvaltningsafgørelser2025-04-02T13:33:02+02:00Jakob Graulund Jørgensenjgjo@ucsyd.dkLouise Hansenlhan@ucsyd.dk<p>Kan ChatGPT 4 producere afgørelser, der er tilstrækkelige som forvaltningsafgørelser hos Jobcenter Vejen? Med udgangspunkt i et katalog af konkrete afgørelser fra Jobcenter Vejen og et katalog af det bagvedliggende sagsmateriale tester vi ved hjælp af et dommerpanel, der bedømmer afgørelserne blindt, hvorvidt ChatGPT 4 kan producere tilstrækkelige afgørelser på baggrund af det foreliggende sagsmateriale. Vi finder overordnet, at der ikke er en statistisk signifikant forskel i dommerpanelets bedømmelse af henholdsvis afgørelser produceret af ChatGPT 4 og afgørelser produceret af Jobcenter Vejen. Vi konkluderer derfor, at ChatGPT 4 kan producere tilstrækkelige afgørelser. Vi bemærker dog, at denne konklusion er begrænset til vores datasæt, og at yderligere undersøgelser er påkrævet for at kunne drage en mere entydig konklusion. På baggrund af denne overordnede konklusion diskuterer vi kort forskellige implikationer af ChatGPT 4’s kapacitet til at producere tilstrækkelige forvaltningsafgørelser, herunder etiske og juridiske implikationer</p>2025-04-02T00:00:00+02:00Copyright (c) 2025 https://tidsskrift.dk/okonomi-og-politik/article/view/156526Motivationen til at tage ansvar for fællesskabet kan i turbulente tider få kommunalpolitikerne til at genopstille2025-04-02T13:36:25+02:00Laura Bundgaardbalu@ps.au.dkAne-Kathrine Lundberg Hansenaklh@ps.au.dkLotte Bøgh Andersenlotte@ps.au.dkLene Holm Pedersenlhp@ifs.ku.dk<p>Motivationsformen sense of community responsibility (SOC-R) beskriver et menneskes villighed til at tage ansvar for lokale fællesskaber. Det afspejler sig i følelsen af forpligtigelse og ansvar for en gruppe og dens medlemmer. Motivationen til at tage ansvar for det lokale fællesskab i en kommune er særligt interessant i turbulente tider. Kommunalpolitikere træffer nemlig beslutninger, der har omfattende konsekvenser for borgerne. Kommunalpolitikeres SOC-R er derfor omdrejningspunktet i artiklen. Baseret på spørgeskemaundersøgelser blandt danske kommunalpolitikere fra 2019 og 2023 samt registerdata undersøger artiklen, hvordan kommunalpolitikeres SOC-R udvikler sig, og hvordan SOC-R hænger sammen med genopstilling og genvalg i turbulente tider. Studiet viser, at kommunalpolitikere med højere SOC-R tenderer til oftere at genopstille og blive genvalgt. Dermed kan SOC-R have betydning for sammensætningen af kommunalbestyrelserne i Danmark.</p>2025-04-02T00:00:00+02:00Copyright (c) 2025 https://tidsskrift.dk/okonomi-og-politik/article/view/156527Om økonomers magt i samfundet2025-04-02T13:41:10+02:00Peter Birch Sørensenpbs@econ.ku.dk<p>”Den økonomiske videnskab er blevet det moderne samfunds foretrukne redskab til at forstå sig selv. Den leverer tillige en populær begrebsramme til at forstå mennesket selv, under navn af Homo economicus. Den økonomiske videnskab er i kraft heraf blevet samfundets primære styringsinstrument, og i sin mest radikale konsekvens betyder dette en videnskabeliggørelse af politik, administration og samfundsinstitutioner – med økonomien som den højeste videnskabelige instans.”</p> <p>Sådan indleder filosofferne Finn Collin og David Budtz Pedersen (FC og DBP) deres nylige bog med titlen ”Har alting en pris?”. Deres hovedbudskab er, at den økonomiske videnskab ikke anerkender sine egne begrænsninger, og at økonomisk tænkning har fået en uforholdsmæssig stor og uberettiget indflydelse på de politiske beslutninger på snart sagt alle områder af samfundslivet. Økonomerne er kort sagt vor tids herskende klasse...</p>2025-04-02T00:00:00+02:00Copyright (c) 2025