Økonomi & Politik

Redaktionelt forord

2024-11-14T14:30:41+01:00

Politikerne er nødt til at forholde sig til sundhedsdagsordenen. Det er dét vælgerne vil have. Over de forløbne fem år har tre temaer domineret vælgernes dagsorden. På spørgsmålet om, hvilken politisk dagsorden vælgerne opfatter som den vigtigste, politikerne tager sig af, er svaret klart: politikerne skal tage sig af ”integrations-, flygtninge- og indvandrerproblematikken” og ”miljø- og klimaproblematikken”, men allermest skal politikerne løse de problemer, der er knyttet til ”hospitaler og sundhed”. Helt systematisk, men i særdeleshed siden sommeren 2022, er det den ustyrlige sundhed, som bekymrer vælgerne...

Temaredaktørens forord

2024-11-14T14:33:01+01:00

Sundhedsvæsenet i Danmark står i en brydningstid, præget af fundamentale udfordringer og muligheder. Vi ser ind i en tid med færre på arbejdsmarkedet, flere med brug for sundhedsvæsenet, nye teknologier skal udvikles og indføres, og generelt stigende forventninger fra borgerne. Hvordan tilpasser vi vores sundhedsvæsen, så det kan imødekomme de krav og behov, som fremtidens samfund stiller, under hensyntagen til de begrænsede menneskelige, fysiske og økonomiske ressourcer? Denne problemstilling danner baggrunden for dette temanummer med overskriften ”Den ustyrlige sundhed”, hvor seks artikler belyser aspekter af disse udfordringer og præsenterer forskningsbaserede perspektiver på, hvordan vi kan opnå et mere bæredygtigt og effektivt sundhedsvæsen i Danmark. Dette temanummer søger at fremhæve nogle af de centrale problematikker og muligheder, som sundhedsvæsenet står overfor, og hvordan vi som samfund kan håndtere disse udfordringer gennem både politiske beslutninger, forskning og praksis.

Befolkningsaldring og sundhedsudgifter i Danmark

2024-11-14T14:42:47+01:00

I løbet af de sidste 50 år har sundhedsudgifter udgjort en stigende andel af det globale forbrug, samtidig med at levetiden har været støt stigende, hvilket har vakt bekymring blandt økonomer, politikere og beslutningstagere. Denne artikel undersøger forskningen i aldersrelaterede sundhedsudgifter og de faktorer, der påvirker denne udvikling. Da sundhedsudgifter primært er koncentreret i de sidste leveår, fører befolkningsaldring ikke nødvendigvis til en betydelig stigning i udgifterne. Undtagelsen er dog plejeudgifter, som stiger med alderen. Derudover viser litteraturen, at medicinsk teknologi og praksis, som især gavner ældre, også presser omkostningerne op. Trods bekymringer om stigende sundhedsudgifter i en aldrende befolkning er situationen i Danmark mindre alarmerende. Effektiv forvaltning af det danske sygesikringssystem og Finansministeriets årvågenhed har, bortset fra en midlertidig stigning under covid-19-pandemien, holdt sundhedsudgifterne stabile som en andel af bruttonationalproduktet.

Hvilke jobs er attraktive for offentligt ansatte i det danske sundhedsvæsen?

2024-11-14T14:46:02+01:00

Det er centralt for sundhedsvæsenet og for den offentlige sektor i bredere forstand at kunne tiltrække egnede kandidater til stillingerne, men hvilke jobegenskaber er egentlig vigtigst at fremhæve, når man skal annoncere stillinger? Med udgangspunkt i et conjointstudie af 1.292 offentligt ansatte undersøger denne artikel betydningen af seks centrale jobegenskaber: løn, jobsikkerhed, prosocial indvirkning, borgerkontakt, udfordringer og inklusion. Resultaterne viser, at højere værdier på jobegenskaber i næsten alle tilfælde er mere foretrukne end lavere værdier. De vigtigste jobegenskaber for jobattraktivitet er løn, jobsikkerhed og udfordringer. Der er mindre forskelle på jobegenskabernes betydning i sundhedsvæsenet og den offentlige sektor i øvrigt.

Balancen mellem tradition og transcendens i hospitalssektoren

2024-11-14T14:51:03+01:00

Denne artikel undersøger balancen mellem tradition og fornyelse i digitaliseringen af hospitalssektoren gennem en analyse af implementeringen af Sundhedsplatformen. Det vises, hvordan forskellige sociale gruppers forståelse af teknologi førte til et socioteknisk sammenstød, idet der opstod en mangel på kongruens mellem deres teknologiske rammer. Artiklen argumenterer for, at teknologiens succes ikke alene afhænger af dens tekniske egenskaber, men også af de sociale og kulturelle kontekster, den implementeres i. Med casen om Sundhedsplatformen viser artiklen, at balance mellem tradition og transcendens i implementeringen af ny teknologi er svær at opnå, når teknologiens indlejrede antagelser ikke stemmer overens med brugernes daglige praksis, hvilket kan hindre en vellykket digital transformation.

Målkonflikter står i vejen for mindre ulighed i sundhed

2024-11-14T14:53:16+01:00

Social ulighed i sundhed er et problem, som ingen har gavn af, som alle siger, der bør gøres noget ved, men som alligevel gradvist vokser sig større og større. Er det mangel på forskning og viden, er det mangel på politisk prioritering, eller er det et vildt og ustyrligt problem, som unddrager sig rationel analyse? Vi skal her argumentere for, at det er et spørgsmål, hvor der findes megen viden, men hvor prioritering og implementering af effektive indsatser blokeres af implicitte interesse- og målkonflikter, som derfor bør tydeliggøres og underkastes nødvendige – omend svære – politiske prioriteringer. Samtidig er der også flere synergier med et potentiale, som kan udnyttes bedre end i dag.

Kan økonomiske incitamenter skabe og understøtte sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenets aktører?

2024-11-14T14:56:21+01:00

Siden 1980’erne er behovet for at forbedre sammenhæng på tværs af sektorer og leverandører blevet fremhævet i den danske sundhedspolitiske debat. I artiklen diskuterer vi potentialet i at bruge økonomiske incitamenter til at understøtte bedre sammenhæng
på tværs af sundhedsvæsenet. Vi benytter principal-agent-teorien til at belyse virkningen af incitamenterne på sundhedsaktørers adfærd. Artiklen har tre formål. For det første giver vi et overblik over den internationale forskningsviden om virkningen af forskellige typer af økonomiske incitamenter, der kan anvendes til at skabe bedre sammenhæng på tværs af sundhedsaktører. For det andet giver vi bud på, hvordan denne viden kunne benyttes i en dansk kontekst til at forbedre sammenhængen mellem sundhedsaktører og på en måde, som understøtter tredjepartsbetalers målsætninger om at sikre en høj behandlingskvalitet og lave behandlings- og transaktionsomkostninger. For det tredje præsenterer vi viden om fremmere og barrierer for implementering af tværsektorielle økonomiske incitamenter.

Civilsamfundets bidrag til øget social lighed i sundhed

2024-11-14T15:02:07+01:00

Formålet med denne artikel er at undersøge, om og hvordan forskellige former for frivillighed og civilsamfundsorganisationer kan bidrage til at øge social lighed i mødet med sundhedsvæsenet. Artiklen udvikler en model med fire typer civilsamfundsbidrag og frivillighed: Polyfilla, C-tilbud, pårørendearbejde og Kinderægget, som også indbefatter individuelle, distribuerede og organisatoriske sundhedskompetencer. Modellen nuancerer diskussionerne om, hvorvidt civilsamfundet og frivillige indsatser fastholder eller forandrer sundhedsvæsenets måder at fungere på, og hvor adskilte fra eller integrerede i sundhedsvæsenets samlede tilbud de er. De fire typer frivillighed påvirker på forskellige måder den sociale ulighed i mødet med sundhedsvæsenet, hvor Kinderægget er det mest komplette bud på at øge ligheden i sundhed både kort og lang sigt.

Et demokratisk under?

2024-11-14T15:05:03+01:00

I en ny bog hylder Jørgen Grønnegård Christensen det danske ”embedsfolk” som et ”demokratisk under”. Bogen hopper dog let over nogle centrale spørgsmål. Blandt dem er spørgsmålene om, hvorvidt departementscheferne er overbelastede, og om de faglige inputs får tilstrækkelig plads i ministerrådgivningen. Problemer her kan give kvalitetsproblemer med de politiske beslutninger. Og kvalitetsproblemer kan måske igen sætte sig som skandalesager og faldende tillid til embedsfolk. Et underspillet tema i bogen er også spørgsmålet om, hvorvidt en tiltagende topstyring/koordinering har skabt behov for modernisering af ansvarssystemerne. Gabet mellem ansvar og magt er vokset. Bogen er reelt mere en debatbog end forskningsformidling.

Danske byer i krigszonen

2024-11-14T15:08:03+01:00

Danske byer samarbejder med ukrainske byer i diverse twinningprojekter. Arbejdet i Ukraine hører uden sammenligning til blandt de vanskeligste internationale aktiviteter, nogen dansk by nogensinde har deltaget i. Det skyldes naturligvis, at samarbejdet finder sted i en situation, hvor Ukraine er under militært angreb fra Rusland. Aldrig tidligere har danske byer tilbudt at løse kapacitetsopbyggende opgaver i udlandet under omstændigheder, der bedst kan betegnes som en undtagelsestilstand. Dermed bevæger de danske byer sig ind på uprøvet udenrigspolitisk territorium. I Danmark er det Guldborgsund Kommune, der har høstet flest erfaringer med twinningprojekter i Ukraine. Guldborgsund Kommune har dermed gjort sig nogle erfaringer, som andre danske kommuner, der er på vej til Ukraine, kan drage nytte af.

Kapitalisme og bæredygtig omstilling

2024-11-14T15:09:53+01:00

Anmeldelse af: Birger Steen Nielsen (2024), Vækstparadigmet ved vejs ende – Klimakrise, kapitalisme og den store omstilling, Frydendal, 471 sider.

Den forstenede grundlov

2024-11-14T15:11:44+01:00

Palle Svensson (2024), Folkets lov: Folkeafstemninger om danske grundlove, Aarhus Universitetsforlag, 244 sider inklusive litteraturliste, noter og personregister.