Nationaløkonomisk Tidsskrift 130 (1992): 591-604 Var valutacentralens allokering af importen i 1934 beskæftigelses- mæssig optimal? Kim Abildgren Danmarks Nationalbank Anders Nørskov Institut for Konjunktur-Analyse SUMMARY: A new input-output table for Denmark in 1934 forms the core in a linear programming analysis of the employment effects of the danish exchange control in the 1930s. A substantial reduction of the unemployment in the 1930s could have been reached by an alternative allocation of the import quotas. 1. Indledning I de senere år har der været en øget interesse for input-output tabeller og analyser i den internationale økonomiske historieforskning, jf. f.eks. den Bakker m.fl. (1992), James (1984), Siriwardana (1987), (1991) og Thomas (1987). Med denne artikels kontrafaktiske analyse af Valutacentralens importallokering i 1934 introduceres anvendelsen af input-output analyse i dansk økonomisk historieforsk- ning. Den datamæssige baggrund for artiklen er en ny input-output tabel for 1934 med til- hørende beskæftigelsestal, der er konstrueret i Abildgren & Nørskov (1991). Ved at ud- arbejde tabellen efter varebalancemetoden har det været muligt at inddrage stort set al relevant primærstatistik fra årene omkring 1934. Tabellen er efterfølgende publiceret i en revideret og aggregeret form i et nationalregnskabsnotat fra Danmarks Statistik, jf. Abildgren (1992). Den hidtidige danske input-output tabel for 1934, der er udarbejdet at Det Statistiske Departement (1948), er på 10 erhverv, hvoraf fremstillingserhvervene udgøres af to sek- torer: Industri og Håndværk. Input-output tabellen i Abildgren & Nørskov (1991) er på 94 erhverv, heraf 67 fremstillingssektorer. Den åbner dermed mulighed for mere nuance- Vi vil gerne takke Kontorchef Anders Moller Christensen og Lektor Jorgen Peter C hnstensen for nyttige kommentarer til tidligere udkast til denne artikel. Artiklens synspunkter deles ikke nodvendigvis at Dan- marks Nationalbank og Institut for Konjunktur-Analyse. 592 NATIONALØKONOMISK TIDSSKP *TT 1992. NR. 4 rede strukturelle analyser af dansk økonomi i 1930’eme, ligesom aggregeringsfejl ved input-output beregninger bliver mindre. 2. Valutacentral, importallokering og beskæftigelse Valutacentralen blev oprettet ved Lov nr. 8 af 30. januar 1932 som en reaktion på de ændrede vilkår for Danmarks udenrigshandel i begyndelsen af 1930’eme. Herefter krævede al import forhåndsgodkendelse af Valutacentralen. I forbindelse med fordelingen af importen skulle Valutacentralen bl.a. tage beskæfti- gelsesmæssige hensyn, jf. Pedersen (1935). De hidtidige analyser af Valutacentralens beskæftigelsesmæssige virkninger har omhandlet to forhold: 1. Vurdering af den merbeskæftigelse, der blev skabt gennem beskyttelsen af dansk produktion mod konkurrerende import1. 2. Vurdering af den merbeskæftigelse, der kunne være skabt gennem en yderligere substitution af import med dansk produktion2. Det har derimod ikke været undersøgt, om Valutacentralen3 kunne have øget beskæf- tigelsen i 1934 alene ved en omfordeling af importen - altså uden forøgelse af den sam- lede import i forhold til dens faktiske niveau i 1934 og uden yderligere substitution af import med dansk produktion. Dette vil derfor blive gjort i den følgende analyse. Udgangspunktet for analysen er en antagelse om, at importen i 1934 var den produk- tionsbegrænsende faktor, så et erhvervs produktion ikke kunne øges uden tildeling af øget import. Det udelukkes dermed, at erhvervene kunne øge produktionen ved at an- vende indenlandsk producerede råvarer fremfor importerede råvarer. For 1930’eme vir- ker denne antagelse ikke urimelig. En stor del af importen til erhvervene bestod således af råvarer, der ikke blev produceret indenlandsk, og som det på kort sigt var vanskeligt at substituere med indenlandsk produktion. I analysen antages de endelige anvendelser ligeledes at have konstante importkvoter. Denne antagelse er rimelig for nogle af de endelige anvendelser, f.eks. investeringerne. Endvidere kan antagelsen for visse endelige anvendelser begrundes med de bilaterale handelsaftaler, der nødvendiggjorde import af visse udenlandske færdigvarer som mod- ydelse for eksport af danske produkter 4. 1. Jf. Boserup (1947:48), Cohn (1935:69), Dich (1942:166-167), Hansen (1983:68-69), Philip (1939:228- 231), »Beretning om revision af Valutaloven« i Rigsdagstidende 1934-35 tillæg A.I. spalte 2323-2326, 2403-2408 og 2427-2430, »Betænkning over Forslag til Lov om Indløseligheden af Nationalbankens Sedler og om Foranstaltninger til Værn for den danske Valuta« i Rigsdagstidende 1934-35 tillæg B spalte 269-272 og »Beretning ffa udvalget angaaende Valutalovens revision« i Rigsdagstidende 1937-38 tillæg A.I. spalte 2571-2574. 2. Jf. Philip (1939:231 ff). 3. I denne artikel anvendes begreberne »Valutacentralen« og »beslutningstageren« synonymt. Det skal op- fattes på den måde, at de politiske beslutningstagere anvendte Valutacentralen som et instrument til forde- lingen af importen. 4. Jf. Christiansen (1938:80-81, 111-119). VALUTACENTRALENS ALLOKERING AF IMPORTEN I 1934 593 Box 1: Input-output tabellen for 1934 Erhverv Endelig anvendelse I alt (94) (15) (1) Erhverv (94) DZU DZF g Import (1) mu' mf /i 1934 Primære faktorer (3) S Sf S I alt (1) g' r Det er klart, at en sådan analyse må indeholde en række restriktioner på Valutacentra- lens adfærd, så den optimale importallokering overholder de bindinger, som økonomien er underlagt, og ikke medfører en abnorm sammensætning af den endelige anvendelse eller lignende. Den konkrete udformning af disse restriktioner vil blive gennemgået i forbindelse med modelopstillingen i afsnit 4. Det skal understreges, at den opstillede model er en ren planlægningsmodel, der givet antagelseme om økonomiens produktionsmulighedsområde samt beslutningstagerens krav til de tilladte ændringer i de endelige anvendelsers niveau og sammensætning finder den tilstand i økonomien, der maksimerer beskæftigelsen. Analysen inddrager ikke de mere praktiske forhold med hensyn til udformningen af de økonomiske virkemidler, som ville være påkrævet for at implementere den tilstand i økonomien, der følger af den optimale importallokering. 3. Data Den udgave af input-output tabellen for 1934, der anvendes til modellen i afsnit 4 er vist i skematisk form i box l5. De anførte numre viser dimensionen af tabellens matricer og vektorer6. Beskæftigelsestallene, der er konsistente med input-output tabellens erhvervsgruppe- ring, angives i det følgende med (94x1) søjlevektoren /. Den samlede beskæftigelse, A, er da givet ved A s / 5. Det ligger udenfor denne artikels rammer at give en nærmere gennemgang af input-output tabeller, koef- ficientmatricer og simple statiske Leontiefmodeller, hvorfor der henvises til f.eks. Blair & Miller (1985) el- ler Jørgensen (1982). P. Nørregaard Rasmussen’s artikler i Nationaløkonomisk Tidsskrift ffa 1954 er ligele- des stadig en glimrende introduktion til input-output analysen. 6. Her og i det følgende angiver store bogstaver matricer, små bogstaver søjlevektorer, mens små græske bogstaver betegner reelle tal. * angiver transponering. i betegner en søjlevektor af passende dimension, hvor alle elementer er 1. / betegner en enhcdsmatnx at pas- sende dimension, dvs. en matrix med 1 -taller i diagonalen og nuller ellers. betegner diagonalisering af søjlevektoren u, så der fremkommer en diagonalmatnx med elementerne fra a i diagonalen. [a"] betegner det karakteristiske element i rækkevektoren a dvs. element nr j. 594 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 1992. NR. 4 Box 2: En statisk input-output optimeringsmodel Maksimér under bibetingelse af: Den Statiske åbne Leontiefmodel (4.1) A = k’g (4.2) (4-3) g = DZBg + U1934 = mb ’g + DZEf mef Arbej dskraftsrestriktion: (4.4) k g S A maks Øvre grænser for erhvervenes produktion: (4.5) g S g maks Nedre grænser for erhvervenes produktion: (4-6) g £ g min Øvre grænser for de endelige anvendelser: (4.7) f S f\naks Nedre grænser for de endelige anvendelser: (4.8) / a /min Ikke negativitetsbetingelser: (4.9) (4.10) g ■*. 0 /* 0 På baggrund af datamaterialet fra box 1 kan koefficientmatriceme til modellen i af- snit 4 estimeres ved: DZB = DZU~x DZE = DZF~] mb ’ = mu ~1 me ’ = mf’_1 Beskæftigelseskoefficienteme findes tilsvarende som: 5k’=V~1 Der er således tale om en ikke-stokastisk estimation baseret på én observation7. 4. Opstilling af en statisk input-output optimeringsmodel I det følgende opstilles en statisk input-output optimeringsmodel, der i afsnit 5 skal anvendes til en vurdering af Valutacentralens importallokering8. Modellen opstilles ud ffa koefficientmatriceme fra box 1, hvor varestrømmene måles i værdier, men modellen kan alligevel fortolkes som opstillet i mængdeenheder, hvor de 7. For en tidlig kritik af denne estimationsmetode henvises til Briggs (1957:444), Klein (1953:205) og Rasmussen (1956:46). 8. Input-output delen af optimeringsmodellen i Pedersen (1987), der minimerer beskæftigelsestabet ved et energiforsyningssvigt, har en række lighedspunkter med den i denne artikel opstillede model og belyste pro- blemstilling. VALUTACENTRALENS ALLOKERING AF IMPORTEN I 1934 595 fysiske mængder måles i Leontiefenheder. Ved en Leontiefenhed afen vare forstås den fysiske mængde af varen, der kan købes for 1000 kr., jf. Leontief (1953:8-10). Antag at hvert erhverv har en limitational produktionsfunktion med konstant skalaaf- kast, og at de endelige anvendelser har en fast varesammensætning9. Antag endvidere, at såvel erhvervene som de endelige anvendelser har konstante importkvoter. Da kan opti- meringsmodellen opstilles som vist i box 210. I modellen maksimeres den samlede beskæftigelse (4.1), givet ligevægtsbetingelsen for den indenlandske produktion (4.2) og kravet om at den samlede import skal være lig den faktiske import i 1934 (4.3). Hertil kommer restriktionerne på arbejdskraften (4.4), erhvervenes produktion (4.5-6), de endelige anvendelser (4.7-8) samt kravet om at er- hvervenes produktion og de endelige anvendelser ikke kan antage en negativ værdi (4.9- 10). I modellen indgår g og/som endogene variable, mens yui934, Amaks, gmaks, gmm,/maks og /mm er eksogene. Koefficientmatriceme DZB, DZE, mb, me og k er parametre. Kriteriefunktionen (4.1) er bestemmende for den optimerende adfærd, som modellen udviser, og skal dermed udtrykke beslutningstagerens præferencer. Da udgangspunktet for analysen er, at Valutacentralen ønsker at maksimere beskæftigelsen under en række bibetingelser, indgår alene den samlede beskæftigelse i kriteriefunktionen. Bibetingelserne har dog også betydning for modellens resultater, idet de begrænser kriteriefunktionens definitionsområde. Nogle af disse restriktioner kan opfattes som mål, som skal overholdes men ikke optimeres. Som et eksempel herpå kan nævnes grænserne for de endelige anvendelser (4.7-8). Omvendt kan (4.2) betragtes som en lige- vægtsbetingelse for økonomien, som skal overholdes uafhængigt af hvilken kriterie- funktion, der formuleres. Da modellen endvidere er en statisk model, der kun vedrører året 1934, tages der ikke ved optimeringen eksplicit hensyn til den påvirkning af kapitalapparatets udvikling over tid, som modellens importallokering giver anledning til. Såfremt en øget beskæftigelse frembringes gennem en nedprioritering af investeringerne, kan det have betydning for de følgende perioders produktionsmuligheder11. De vækstmæssige hensyn kan dog tilgo- deses i den statiske model via grænser på investeringerne i (4.7-8). 4.1 Modelspecifikation I det følgende vil modellens nærmere specifikationer blive fastlagt og diskuteret. De 9. En diskussion af disse forudsætninger findes f.eks. i Blair & Miller (1985) og Chenery & Clark (1959). 10. Ud fra ønsket om at minimere aggregenngsfejl ved beregningerne opstilles modellen på det mest detal- jerede niveau, som datamaterialet i box 1 tillader. Af præsentationsmæssige årsager er resultaterne i denne artikels afsnit 5 aggregeret til 22 sektorer. For de detaljerede resultater henvises til Abildgren & Nørskov (1991) bilag 16-19. 11. Ideelt set burde der opstilles et intertemporalt optimenngsproblem, hvor forbrug og beskæftigelse i for- skellige perioder sammenholdes med beslutningstagerens præferencer herfor. 596 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 1992. NR. 4 konkrete valg af bibetingelser kan altid diskuteres, men det overordnede princip har væ- ret at illustrere mulighederne for en beskæftigelsesforøgelse under forskellige grænser på erhvervenes produktion og de endelige anvendelsers niveau. 4.1.1. Importrestriktionen Importen indgår i relation (4.3), hvor summen af erhvervenes import og importen til de endelige anvendelseskategorier skal svare til den samlede realiserede import i 1934. Dette skyldes som nævnt ønsket om at undersøge, om Valutacentralen kunne have øget beskæftigelsen i 1934 alene ved en omfordeling af importen - uden en forøgelse af den samlede import i forhold til dens faktiske niveau i 1934 og uden yderligere substitution af import med dansk produktion. I modellen antages implicit, at import af en slags varer kan erstattes med import af en anden slags varer. Det er altså alene den samlede import, ^1934, der ligger fast12. 4.1.2. Arbejdskraftrestriktion • Relation (4.4) angiver, at den samlede beskæftigelse ikke må overstige en på forhånd bestemt øvre grænse for beskæftigelsen, der her er valgt som arbejdsstyrken i 1934. Som arbejdsstyrkemål anvendes skønnet i Hansen (1983:231) på 1.914.000 personer. Et alter- nativt og lavere skøn på 1.802.000 findes i Pedersen (1977:54)13. Med beskæftigelsestal- let i afsnit 3 svarer disse skøn til en arbejdsløshed på henholdsvis 253.800 og 141.800. I modellen antages arbejdskraften at være homogen og fuldt mobil mellem sektorer- ne. Begge antagelser er tvivlsomme, især på kort sigt. Da de enkelte erhverv også er un- derlagt grænser på produktionen, må det dog formodes, at efterspørgelsstigningen efter mere branchespecifikke kvalifikationer i den optimale løsning er af en begrænset stør- relse. 4.1.3. Grænser på erhvervenes produktion Da modellen har karakter af en kortsigtsmodel, antages kapitalen immobil mellem er- hvervene. De øvre grænser for erhvervenes produktion, givet ved (4.5), skal derfor enten tolkes som underliggende kapacitetsgrænser på erhvervenes kapitalapparat eller beslut- ningstagerens prioritering af erhvervene. 12. Modelleringen af de bindinger, som bilaterale handelsaftaler lagde på økonomien i 1930’eme, kunne udbygges ved at lægge begrænsninger på importen fra forskellige lande. Konkret kunne dette implemente- res ved at estimere en markedsandelsmatrix ud fra den faktiske fordeling af importen på lande og varer i 1934. En sådan udvidelse af modellen ville indskrænke kriteriefiinktionens definitionsområde og dermed resultere i en mindre beskæftigelsesfremgang i den optimale løsning. 13. Restriktionen på arbejdskraften i de foretagne beregninger i afsnit 5 er ikke bindende, uanset hvilket af de to arbejdsstyrkeskøn, der anvendes. En diskussion af, hvilket af de to skøn, der bør benyttes, er derfor uinteressant i denne sammenhæng. VALUTACENTRALENS ALLOKERING AF IMPORTEN I 1934 597 Der foreligger ikke statistiske oplysninger, som muliggør en detaljeret fastlæggelse af erhvervenes kapacitetsgrænser for 1934. På baggrund af 1930’emes depression virker det dog ikke urimeligt at antage et vist uudnyttet produktionspotentiale i samtlige er- hverv. Warming (1935:18) vurderer, at der i fremstillingserhvervene i 1935 er ledig kapi- talapparat til 40.000 nye arbejdspladser, svarende til 12% af de faktisk beskæftigede i fremstillingsvirksomhed ifølge beskæftigelsestallene fra afsnit 3. De nedre grænser for erhvervenes produktion, givet ved (4.6), kan enten tolkes som beslutningstagerens beskyttelse af visse erhverv eller som et udtryk for en vis kortsigts træghed med hensyn til tilpasning nedad i erhvervenes produktion. I afsnit 5 er der gennemført beregninger med grænser på erhvervenes produktion, der ligger henholdsvis 5% og 10% over og under den faktiske produktion i 1934. Procent- grænserne er fastsat ens for samtlige erhverv. Der er således tale om en forholdsvis grov modellering af erhvervenes produktionsgrænser, som delvis har karakter af følsomheds- analyse14. 4.1.4 De endelige anvendelsers niveau og sammensætning Såvel den øvre som nedre grænse for eksporten i (4.7) og (4.8) er sat lig værdien af den faktiske eksport i 1934. På grund af den konstante koefficientmatrix DZE er hvert erhvervs leverance til eksport i modellen derfor fastlåst på 1934-niveauet. Dette skal ses på baggrund af de bilaterale vareudvekslingsaftaler i 1934, der satte snævre grænser for eksportens niveau og sammensætning15. De øvrige øvre og nedre grænser i (4.7) og (4.8) kan sammenholdt med den konstante koefficientmatrix DZE betragtes som beslutningstagerens præferencer med hensyn til de endelige anvendelsers niveau og sammensætning. Således sikrer de nedre grænser på in- vesteringerne en vis hensyntagen til fremtidig økonomisk vækst, mens grænserne på forbruget sikrer befolkningen et varieret forbrug på et vist minimumsforbrug16. 14. Man vil ved en nærmere gennemgang af modellens 94 erhverv finde flere eksempler på, at en 5 eller 10% grænse på erhvervenes produktionsværdi er urimelig. Eksempelvis er det vanskeligt at forestille sig en reduktion af produktionen i boligbenyttelse på 5 eller 10%, da produktionsværdien her hovedsageligt består af husleje. Man kunne have valgt at fastsætte lavere udsvingsgrænser for produktionsværdien i boligbenyt- telse, f.eks. +/- 2%, kombineret med en disaggregenng af forbrugssøjlen »Boligbenyttelse og brændsel«, så de reducerede grænser på produktionen af boligbenyttelse ikke lægger hindringer i vejen for yderligere energibesparelser. 15. Christiansen (1938:111-119) giver en udmærket oversigt over de bilaterale handelsaftaler, der var gæl- dende for dansk udenrigshandel i 1930’eme. Philip (1939:246) har beregnet, at 69% af Danmarks udenrigs- handel med de 10 største handelspartnere i 1934 var tosidig, og at billedet ville være uforandret, selv om samtlige handelspartnere blev inddraget i beregningerne. 16. Det skal bemærkes, at forudsætningen om en fast varesammensætning af de endelige anvendelseskom- ponenter implicerer, at ingen af erhvervenes leverancer til en endelig anvende lseskategon kan øges (reduce- res), når blot ét af de erhverv, der leverer til den pågældende anvendelseskategon. når den øvre (nedre) pro- duktionsgrænse. Denne konsekvens af forudsætningen kan delvis undgås ved en yderligere disaggregenng af anvendelsessiden i form af et større antal forbrugs- og investenngskategoner. Som et ydertilfælde kan man lægge særskilte grænser for hvert erhvervs leverance til hver endelig anvendelseskategon. 598 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 1992. NR. 4 Tabel 5.1: Samlet beskæftigelsesforøgelse ved den optimale importallokering i 1934 (an- tal personer i forhold til den faktiske beskæftigelse 1934. Grænser på endelig anvendelse (%) 5 10 15 20 25 30 5% grænser på erhvervenes produktion 34300 39233 40798 42074 43054 43741 10% grænser på erhvervenes produktion 34300 68601 76133 78466 80120 81598 Kilde: Abildgren & Nørskov (1991) bilag 16-19. I afsnit 5 er der gennemført beregninger med grænser på de endelige anvendelser (bortset ffa eksport), der ligger henholdsvis 5, 10, 15, 20, 25 og 30% over og under det faktiske niveau i 1934. Procentgrænserne er fastsat ens for samtlige endelige anvendel- seskategorier. Der er således også her tale om en modellering, der har karakter af følsom- hedsanalyse. 4.2 Eksistens og entydighed afløsning Da den opstillede model maksimerer en lineær kriteriefunktion under en række li- neære bibetingelser og fortegnsrestriktioner, kan modellen løses med Lineær program- mering. I Abildgren & Nørskov (1991:90-94) er der redegjort for eksistens afløsning til modellen. De i denne artikel præsenterede løsninger til modellen er endvidere alle enty- dige. Da løsningen afhænger diskontinuert af parametrene, er det ikke muligt at finde en analytisk løsning til modellen, hvor de endogene variable er udtrykt som en funktion af de eksogene variable og parametre. Modellen må derfor løses numerisk ved hjælp af S implex-metoden17. 5. Den beskæftigelsesmæssige optimale importallokering I dette afsnit belyses, hvilke beskæftigelsesmæssige gevinster Valutacentralen kunne have opnået ved en optimal allokering af importen i 1934. Begrebet »optimal« defineres som en løsning til den opstillede model givet de eksogene variable. 5.1 Beskæftigelsesmæssige gevinster ved den optimale importallokering i 1934 Tabel 5.1 giver en oversigt over de beskæftigelsesmæssige gevinster ved en optimal allokering af importen i 1934 beregnet i modellen under en række alternative antagelser om grænserne på erhvervenes produktion og de endelige anvendelsers niveau. 17. For udførlige beskrivelser af den lineære programmeringsmodel samt den tilknyttede Simplex-løsnings- metode henvises til Danø (1974) og Dorfman, Samuelson & Solow (1958). VALUTACENTRALENS ALLOKERING AF IMPORTEN I 1934 599 Tabel 5.2: Samlet beskæftigelsesforøgelse i procent af ledigheden ved den optimale im- portallokering i 1934. Arbejdsstyrketal fra Hansen Pedersen (1983) (1977) 5% grænser på erhvervenes produktion, 5% grænser på endelig anvendelse 14 24 10% grænser på erhvervenes produktion, 30% grænser på endelig anvendelse 32 58 Kilder: Hansen (1983:231); Pedersen (1977:54); Abildgren & Nørskov (1991) bilag 16-19. Det kan på baggrund af tabellen konkluderes, at Valutacentralen kunne have bidraget til en betydelig reduktion af ledigheden i 1934 ved en ændret importallokering. Således øges beskæftigelsen med mellem 30.000 og 90.000 personer i forhold til den faktiske be- skæftigelse i 1934, alt efter de nærmere beregningsmæssige forudsætninger. Af tabel 5.2 fremgår, at denne beskæftigelsesforøgelse svarer til mellem 10% og 60% af ledigheden afhængig af de nærmere forudsætninger, herunder valg af arbejdsstyrketal for 1934, jf. afsnit 4.1.2. 5.2 Erhvervenes beskæftigelse ved den optimale importallokering Tabel 5.3 viser, hvorledes beskæftigelsesforøgelsen fra tabel 5.1 i situationen med 5% grænser på erhvervenes produktion fordeler sig på input-output tabellens 22 aggregere- de erhvervsgrupper18. Denne fordeling skal ses i sammenhæng med de pågældende mo- delløsningers prioritering af de endelige anvendelser, der behandles i afsnit 5.319. Som det fremgår, finder godt 3/4 af beskæftigelsesforøgelsen sted i Landbrug og Gartneri mv. og Forlystelser, kulturelle aktiviteter, øvrige private tjenesteydelser samt Offentlige tjenester. Dette skyldes dels erhvervenes størrelse, dels deres relativt høje di- rekte og indirekte (beskæftigelse/import)-forhold:o. 18.1 tabel 5.3 og 5.4 er det markeret, med et (+) eller (-). om et erhverv eller en endelig anvendelseskatego- ri har nået en øvre henholdsvis nedre grænse i modellen. Det fremgår dog ikke heraf, med hvilken styrke de enkelte restriktioner binder modelløsningen. Betydningen af de enkelte bindende restriktioner kan vurderes ud fra skyggeprisen, som viser ændringen i kriteriefunktionens værdi ved en marginal ændring af restriktio- nen. Dette er nærmere undersøgt i Abildgren & Nørskov (1991:104-106). 19. For en detaljeret belysning af erhvervenes beskæftigelse ved den optimale importallokenng i 1934 hen- vises til Abildgren & Nørskov (1991) bilag 16 og 17. 20. (k '(I- DZB)A)er en (lx94)-rækkevektor, hvor det karaktenstiske element [* (J- DZB)A)j viser erhverv j’s direkte og indirekte beskæftigelseskrav målt i antal personer pr. 1000 kr. endelig efterspørgsel efter er- hvervets produktionsværdi i tilnærmede basispriser. (100/n6' (I- DZB)a) er en (1 x94)-rækkevektor, hvor det karaktenstiske element [100mh (I DZB)A]t vi- ser erhverv j s direkte og indirekte importkrav i pct. af den endelige efterspørgsel efter erhvervets produkti- onsværdi i tilnærmede basispnser. Erhverv j’s direkte og indirekte (beskæftigelses/import Fforhold fremkommer som forholdet mellem ovens- tående to størrelser. Tilsvarende definitioner gør sig gældende med hensyn til de endelige anvendelser. Alle ovennævnte størrelser er beregnet i Abildgren & Norskov (1991) bilag 14 og 15. 600 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 1992. NR. 4 Tabel 5.3: Beskæftigelsesforøgelse fordelt på erhverv ved den optimale importallokering i 1934. 5% grænser på erhvervenes produktion. Grænser på endelig anvendelse (%) 5 10 15 20 25 30 personer 1. A Landbrug og gartneri m.v. 9700 9932 9960 10070 10147 10192 1. B Skovbrug 14 29 30 30 30 31 1. C Fiskeri 175 176 176 178 180 181 2 Råstofudvinding -65 -51 -51 -51 -51 -51 3. A Nærings- og nydelsesmiddelffemst. 1278 1126 1281 1952 2422 2692 3. B Tekstil-, beklædnings- og læderfr. -3665 -3743 -3732 -3738 -3740 -3739 3. C Træarbejdning og møbelffemst. 621 818 839 818 809 814 3. D Papirfremstilling og grafisk virk. 985 1027 1040 1053 1063 1069 3. E Fremstilling af kemiske prod. 312 365 376 376 376 377 3. F Fremstilling af sten-, ler- og glasprodukter 585 850 851 856 860 862 3. G Jern- og metalværker og støberier, fremstilling af jern- og metalpr. -988 -1343 -1369 -1662 -1808 -1804 3. H Anden fremstillingsvirksomhed 122 113 112 107 104 104 4 El-, gas- og vandforsyning -163 -148 -142 -140 -138 -136 5 Bygge- og anlægsvirksomhed 2819 4396(+) 4396(4-) 4396(+) 4396(4-) 4396(+) 6. A Engros- og detailhandel 2581 2494 2748 3508 4053 4383 6. B Hoteller og restauranter 1776 1800 1800 1798 1797 1797 7. A Transportvirksomhed -703 813 1720 1743 1760 1773 7. B Postvæsen og telekommunikation 46 334 502 514 523 530 8. A Finansiel virksomhed og forsikring 713 748 765 769 772 774 8. B Boligbenyttelse —46(—) — 46 (—) -46(-) -46(-) —46(—) -46(-) 9. A Husholdningsservice 1289 1307(+) 1307(4-) 1307(4-) 1307(+) 1307(4-) 9. B Forlystelser, kulturelle aktiviteter, øvrige private tjenesteydelser samt 9. C Offentlige tjenester 16915 18236(4-) 18236(4-) 18236(4-) 18236 (+) 18236 (+) Ialt 34300 39233 40798 42074 43054 43741 Anm.: (+) angiver at øvre grænse på erhvervets produktion er nået. (-) angiver at nedre grænse på erhvervets produktion er nået. Kilde: Abildgren & Nørskov (1991) bilag 16. Omvendt er erhvervene med størst beskæftigelsestilbagegang, dvs. Tekstil-, beklæd- nings- og læderffemstilling og Jern- og metalværker og støberier samt fremstilling af jern- og metalprodukter karakteriseret ved et lavt direkte og indirekte (beskæftigelse/im- port)-forhold. I hovedtræk omfordeler modellen således import fra erhverv (og endelige anvendel- ser) med lave direkte og indirekte (beskæftigelses/import)-forhold til erhverv (og endeli- VALUTACENTRALENS ALLOKERING AF IMPORTEN I 1934 601 Tabel 5.4: De endelige anvendelsers niveau ved den optimale importallokering i 1934. 5% grænser på erhvervenes produktion. Grænser på endelig anvendelse (%) 5 10 15 20 indeks 1934=100 25 30 Imputerede finansielle tjenester 105 (+) 105 105 105 105 105 Privat konsum i alt Heraf: 101 101 101 101 102 102 Fødevarer 105 (+) 105 105 105 105 105 Drikkevarer og tobak 95 (-) 94 95 99 102 104 Beklædning og fodtøj 95 (-) 95 95 95 95 95 Boligbenyttelse og brændsel 95 (-) 95 95 95 95 95 Transport og kommunikation Andre varer og tjenester, 96 102 105 105 105 105 turistindtægter m.v. 105 (+) 105 105 105 105 105 Turistudgifter 95 (-) 90 (-) 85(—) 80(—) 75(—) 70(—) Kollektivt konsum 105 (+) 106 106 106 106 106 Investeringer i alt Heraf: Maskiner og inventar, 101 101 100 100 100 100 stambesætninger 95 (-) 92 92 92 92 92 Transportmidler 95 (-) 90 (—) 85 (-) 80 (—) 77 77 Bygninger og anlæg 105 (+) 108 107 107 107 107 Eksport 100 100 100 100 100 100 Anm(+) angiver at øvre grænse på erhvervets produktion eller den endelige anvendelseskategori er nået. (-) angiver at nedre grænse på erhvervets produktion eller den endelige anvendelseskategon er nået. Kilde: Abildgren & Nørskov (1991) bilag 16. ge anvendelser) med høje direkte og indirekte (beskæftigelses/import )-forhold, indtil de førstnævnte erhverv når nedre produktionsgrænse, og sidstnævnte erhverv når øvre pro- duktionsgrænse. Denne omfordeling sker dog under hensyntagen dels til erhvervenes indbyrdes råstof- leverancer, dels grænserne på de endelige anvendelser. Modellen kan derfor ikke ensidigt prioritere sektorerne efter deres direkte og indirekte (beskæftigelses/import )-forhold. 5.3 De endelige anvendelser ved den optimale importallokering Tabel 5.4 viser indekset for de endelige anvendelsers niveau ved den optimale import- allokering i 1934 beregnet i modellen med 5% grænser på erhvervenes produktion og al- ternative grænser for de endelige anvendelser. I tabellen er det faktiske niveau i 1934 sat lig 100. 602 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 1992. NR. 4 Ved en optimal importallokering får hovedgrupperne (Privat konsum i alt, Kollektivt konsum og Investeringer i alt) samme eller et højere niveau end det faktiske i 193421. For Privat konsum og Investeringer gælder dog, at der er store variationer indenfor hoved- gruppen. Modellen prioriterer de endelige anvendelser, der givet modellens bibetingelser har det største direkte og indirekte (beskæftigelses/import)-forhold. Den endelige anvendel- se bliver derfor trukket mod en sammensætning med større indhold af tjenester og føde- varer. Investeringerne bliver omprioriteret i retning af bygninger og anlæg på bekostning af de øvrige investeringskategorier. 6. Konklusion Sammenfattende kan det konkluderes, at Valutacentralen kunne have bidraget til en betydelig reduktion af ledigheden i 1934 ved ren omfordeling af importen. Merbeskæfti- gelsen ved en optimal importallokering i forhold til den faktiske beskæftigelse i 1934 ville have været på mellem 30.000-90.000, alt efter de nærmere beregningsmæssige for- udsætninger. Ved fortolkningen af ovenstående resultater, må begrænsningerne i analysen holdes for øje. Således indebærer den optimale importallokering i 1934 som nævnt en nedpriorite- ring af investeringer i maskiner og inventar, hvilket kan have betydning for produktions- mulighederne i årene efter 1934. En vurdering af, om denne opprioritering af det be- skæftigelsesmæssige hensyn på en eventuel bekostning af fremtidige produktionsmulig- heder var optimal set over en årrække, er ikke indeholdt i analysen. Endvidere er modellen en planmodel, der blot beregner den optimale importalloke- ring og deraf følgende produktion, beskæftigelse og endelige anvendelse givet kriterie- funktionen samt de eksogene variable og parametre. I praksis ville en implementering af analysens politikanbefaling have krævet et omfattende arbejde med udarbejdelsen af de økonomiske virkemidler, som ville være påkrævet for at realisere den beskæftigelsesop- timale produktion og fordele den dertil hørende endelige anvendelse til forbrugerne. Va- lutacentralen var dog i høj grad gearet til (og blev rent faktisk også anvendt til) at foreta- ge en egentlig prioritering af importens anvendelse efter politisk bestemte kriterier. Endelig har modellens specifikation af grænserne på erhvervenes produktion og de endelige anvendelser som nævnt nærmest karakter af følsomhedsanalyse. I en konkret planlægningssituation kunne Valutacentralen have foretrukket andre grænser, f. eks. på investeringerne eller udvalgte erhverv. 21. Niveauet for eksporten er uændret, da modellen er specificeret, så eksporten er fastlåst på 1934-niveau- et, jf. afsnit 4.1.4. VALUTACENTRALENS ALLOKERING AF IMPORTEN I 1934 603 Analysens hovedresultat - at Valutacentralen kunne have øget beskæftigelsen ved en ændret allokering af importen i 1934 - er dog robust overfor dette forhold. Således viser beregninger i Abildgren & Nørskov (1991:77-81), at man kunne have opnået en beskæf- tigelsesforøgelse selv ved en mindre efterspørgselsdrejning i retning af landbrugspro- dukter og tjenesteydelse. Valutacentralens potentiale som beskæftigelsesfremmende in- strument i 1930’emes økonomiske politik blev således ikke fuldt udnyttet. Sammenfattende mener vi, at analysen i denne artikel giver nye og interessante resul- tater med hensyn til spillerummet for 1930’emes økonomiske politik. Endvidere mener vi at have demonstreret, hvorledes konkrete problemstillinger om dansk økonomi i 1930’eme på en operationaliserbar måde kan belyses empirisk med modeller estimeret på baggrund af den nye input-output tabel for 1934. Litteratur Abildgren, K. 1992. Konstruktion af en input- output tabel for Danmark 1934, National- regnskabsnotat. Arbejdsnotat nr. 36, Dan- marks Statistik, København. Abildgren, K. & Nørskov, A. 1991. Konstruk- tion af en input-output tabel for 1934 samt illustration af dens anvendelsesmuligheder til analyse af dansk økonomisk historie. Statsvidenskabelig afhandling ved Køben- havns Universitets Økonomiske Institut. Biair, P.D. & Miller, R.E. 1985. Input-Output Analysis: Foundations and Ex tens ions, Englewood ClifTs, New Jersey. Boserup, E. 1947. Dansk importregulering gennem 15 aar. Nationaløkonomisk Tids- skrift, Bind 85, side 37-67. Briggs, F.E.A. 1957. On problems of Estima- tion in Leontief Models. Econometrica, Bind 25, side 444-455. Chenery, H.B. & Clark, P.G. 1959. Interindu- stry Economics. New York. Christiansen, H. C. 1938. Dansk Importhan- del og Indførselsrestriktionerne. Køben- havn. Cohn, E. 1935. Valutaordningen som led i vor økonomi. 'Nationaløkonomisk Tidsskrift. Bind 73, side 64-81. Danø, S. 1974. Linear Programming in Indu- strv. Wien. den Bakker, G.P., de Gijt, J. & Keuning, S.J. 1992. A Historical Social Accounting Ma- trix for the Netherlands (1938). Central Bureau of Statistics, The Netherlands (Pa- per presented at the 22nd General Confe- rence of the International Association for Research in Income and Wealth, held at the Park Hotel Waldhaus in Flims, Switzer- land, August 30 - September 5, 1992). Dich, J.S. 1942. Danmarks beskæftigelsespo- litik 1930-1938. Ekonomisk Tidskrift, Bind 44, side 141-176. Dorffnan, R., Samuelson, P.A. & Solow, R.M. 1958. Linear Programming and Economic Analysis. New York. Field, A.J. (edt.) 1987. The Future of Econo- mic History. Boston. Hansen, S.Aa. 1983. Økonomisk vækst i Dan- mark. Bind II: 1914-1983. København. James, J.A. 1984. The Use of General Equili- brium Analysis in Economic History. Ex- plorations in Economic History, Bind 21, side 231-253. Jørgensen, N.L. 1982. Input-output modeller en introduktion. Memo nr. 108 fra Køben- havns Universitets Økonomiske Institut, Blå Serie, København. Klein, L.R. 1953. A Texthook of Economics. New York. Leontief, W.W. Studies in the Structure of the American Economy. New York. Pedersen, J. 1935. Kan Valutacentralen afvik- les? GADs Danske Magasin. Bind 29, side 492-503. Pedersen, J. M. 1987. LINRAT - en energira- tioneringsmodel for Danmark, Licentiataf- handling nr. 30, Rød Sene nr. 15, Køben- havns Universitets Økonomiske Institut, København. 604 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 1992. NR. 4 Pedersen, PJ. 1977. Arbejdsstyrke og beskæf- tigelse 1911-70. Socialt Tidsskrift, Bind 53, side 31-56. Philip, K. 1939. Den danske kriselovgivning 1931-38. København. Rasmussen, P.N. 1954a. Om input-output ana- lysen. Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 92, side 19-35. Rasmussen, P.N. 1954b. Input-output model- lens anvendelsesmuligheder. Nationaløko- nomisk Tidsskrift, Bind 92, side 95-116. Rasmussen, P.N. 1954c. Nogle udvidelser af input-output modellen. Nationaløkono- misk Tidsskrift, Bind 92, side 213-225. Rasmussen, P.N. 1956. Studies in Inter-secto- ral Relations. Amsterdam. Rigsdagstidende 1934-35, tillæg A.I. Køben- havn. Rigsdagstidende 1934-35, tillæg B. Køben- havn. Rigsdagstidende 1937-38, tillæg A.I. Køben- havn. Siriwardana, A.M. 1987. An Input-Output Table for the Colony of Victoria in 1880, Australian Economic History Review, March, Bind 27(1), side 61-85. Siriwardana, A.M. 1991. The impact of the protection in the colony of Victoria in the late nineteenth Century: a general equili- brium analysis. Australian Economic Hi- story Review, September 1991, 31(2), side 45-65. Statistiske Departement, Det 1948. National- produktet og Nationalindkomsten 1930- 46, Statistiske Meddelelser, række 4, hæfte 129, bind 5, København. Thomas, M. 1987. General Equilibrium Mo- dels and Research in Economy History. I Field, A.J. The Future of Economic Histo- ry, Boston, side 121-183. Warming, J. 1935. Industri eller Landbrug. En femaarsplan for beskæftigelsen og valuta- en. København.