Nationaløkonomisk Forening.

-foreningens aarlige Generalforsamling afholdtes
Torsdagen den 27. Oktober og aabnedes af Dirigenten,
Overpostmester Petersen med følgende Udtalelse:

Der er vistnok Ingen mødt her i Dag uden at tænke paa det Tab, Foreningen har lidt, siden vi sidst vare samlede, ved Konferensraad Levys bratte Død. Han var nemlig voxet saaledes sammen med Foreningens Væren, at hans Bortgang maaske føles stærkere end hvilketsomhelst andet Medlems vilde blive følt, og det ligger derfor nær, at vi, forinden vi begynde vor Gerning, mindes ham med nogle Ord.

Han var traadt ind i Foreningen umiddelbart efter übus ouiiteisc. eitci luuujucisc ai jjcstjieiscu i x^iuvui, 1872 og valgtes til Medlem af Bestyrelsen i Oktb. 1875 samt til dennes Formand i 1877.

En stor Del af de Emner, der have været Genstand Diskussion i Foreningen, ere fremkomne ved Initiativ fra hans Side, og navnlig har dette været Tilfældet dem, der have vakt en saadan Opmærksomhed videre Kredse, at de have givet Anledning eller medvirket til Indsættelsen af Statskommissioner, saasom Møntforandringen, Sparekasseordningen og derefter følg-

ende Lovforslag, endvidere af Alderdomsforsørgelsen, den økonomiske Situation, i hvilken han forudsagde det almindelige navnlig for Korn og andre Landmandsprodukter.

Der er neppe noget af Foreningens Medlemmer, der hyppigere end Levy tog Del i Diskussionen, og man hørte ham altid med Interesse. Han var uddannet i Livets Skole; i de forskellige Stillinger, i hvilke han havde arbejdet, havde han med sin klare Forstaaelse og sunde Blik faaet en Indsigt i økonomiske Forhold, som kun faa andre, hvorfor han i Diskussionen kunde udtale med en Overbevisningens Styrke, som gjorde Virkning. Hertil kom, at man havde Følelsen af, at han talte fra et fuldstændig uegennyttigt Standpunkt, hvilket i Forbindelse med den Sanddruhed, der var over hans hele Færd, yderligere forøgede Vægten af hans Udtalelser.

Man hørte ham derfor gerne, og det saameget mere, som han altid var maadeholden og taktfuld i sin Optræden, og jeg tør sige med Bestemthed, at han aldrig har saaret nogen med sin Udtalelse. Det var disse Egenskaber, der bidrog til at det senest afholdte skandinaviske nationaløkonomiske Møde, hvis Ledelse var i hans Hænder, løb af paa en saa smuk Maade.

Senere har desværre hans svækkede Sundhed lagt ham Hindringer i Vejen for at virke saameget som tidligere for forskellige økonomiske Spørgsmaal, der laa ham paa Sinde, og det er mig bekendt, at deriblandt Spørgsmaalet om en Alderdomsforsørgelse af Arbejdsklassen en fremragende Plads. I flere Aar har han anvendt ikke übetydelige Midler for at erhverve Oplysninger til Grundlag for Behand-

lingen af dette. Spørgsmaalet var Genstand for Diskussion for et Par Aar siden, men Levy var desværre ved Sygdom forhindret i at være tilstede; jeg havde ønsket Mødet fortsat for at faa det store Spørgsmaal drøftet, men hans Helbred tillod ham ikke i længere Tid at give Møde og Sagen var da skredet saa vidt paa Rigsdagen, at det ikke vilde have været passende yderligere at diskutere den her= Jeg kan kun sige, at Levy havde en anden Plan for Ordningen den, der er vedtaget ved den nugældende Alderdomsforsørgelseslov.

Næst hans nærmeste Familie og det Pengeinstitut, i hvis Ledelse han havde en væsentlig Andel, er der næppe nogen Kreds, i hvilken han vil blive savnet saa meget som i vor. Yi ville derfor Alle bevare ham i kær Erindring og mindes ham med Tak for hvad han har virket her for en frugtbringende Diskussion af flere væsentlige Samfundsspørgsmaal; til denne Tak venter jeg alle Tilstedeværende ville slutte sig.

De Tilstedeværende viste deres Tilslutning ved at
rejse sig.

Efter at Regnskabet derefter var fremlagt og godkendt, til Medlemmer' af Bestyrelsen ved Genvalg Prof. Falbe Hansen, Grosserer O. B. Muus, Overpostmester H. G. Petersen og Prof., Dr. Will. Scharling. Som nyt Medlem ind valgtes Kontorchef Rubin.

Derefter gav Overpostmester Petersen de foran
aftrykte Meddelelser om Verden sp ost foreningen

og Kontorchef Rubin de ligeledes foran aftrykte Meddelelserom
i København
i de sidste Aar.

Dirigenten meddelte paa Mødet en til Foreningen (ved Kontorchef Rubin) indsendt Indbydelse til at yde Bidrag til et Legat, der agtes oprettet til Minde om den afdøde berømte Nationaløkonom Eniile de Laveleye, Legat ved hvis Hjælp der fra Tid til anden agtes uddelt Belønninger for de bedste Besvarelser af udstedte internationale Prisopgaver. Paa et Bestyrelsesmøde, afholdtes efter Mødet, og hvori forskellige af Foreningens Medlemmer deltog, vedtoges det, at Nationaløkonomisk skulde tilsende »fø fondation JEmile de Laveleye« 100 Francs.

I Foreningens Møde den 6te December 1892 indledede
Dr. WilL Scharling en Diskussion om
den af Københavns Magistrat foreslaaede Huslejeskat.

Professor Dr. Will. Scharling: Taleren vilde forudskikke Bemærkning, at hans Opgave ikke var at træde i Skranken for den foreslaaede Skat, men kun at lægge et objektivt Grundlag for Diskussionen.

Det givne Udgangspunkt var dette, at Københavns Kommune i høj Grad trængte til forøgede Indtægter, hvilket tydelig freingaar af nogle faa Tal. Den samlede Udgift er i Perioden 1879—89 stegen fra 5,340,000 Kr. til 8,600,000 Kr. d. v. s. med 31/*3¹/* Million Kr. eller 61°/₀. Denne betydelige Stigen hænger naturligvis sammen med Byens Udvidelse; men den aarlige Udgift er ogsaa stegen ret betydeligt — i den nævnte

Periode fra 23 Kr. 40 Øre til 28 Kr., d. v. s. med 18 % pro persona. Denne Stigning, som har fortsat sig efter 1889, skyldes navnlig de stadig større Krav, der stilles til Kommunens Kasse af Skolevæsenet (Stigning 1879_—89: 99%), Fattigvæsenet (64%), Gældens Forrentning (90%) Politivæsenet (50%) og Hospitalsvæsenet (67%). Heldigvisharien Periode Indtægterne nogenlunde kunnet holde Skridt med Udgifterne; men dette er næppe Tilfældet mere. Det foreliggende Budget for 1893 viser saaledes en Stigning paa Udgiftssiden imod det foregaaende Aars Kegnskab af ca. 1 Million Kroner, medens Indtægterne næppe kunne ventes at ville forøgesmedmereend 2 å 300,000 Kr. Alderdomsforsørgelsenvilalenepaaføre en Udgift af ca. % Mill. Kr. — Naar vi nu staa overfor dette MisforholdmellemIndtægterog kunde man spørge om det da ikke var muligt at indskrænke Udgifterne. Men hertil maatte Taleren svare, at Budgettet i VirkelighedenhavdeKarakterenaf Normalbudget; Størrelsen af de fleste Udgiftsposter var efter deres Natur given, og efter Talerens egne Erfaringer fra Budgetudvalget var det egentlig kun lige overfor en enkelt Post, nemlig Brolægningsvæsenet, at man havde nogenlunde frie Hænder. — Det var altsaa givet, at Kommunen maatte skaffe sig større Indtægter; men man kunde spørge, om dette ikke kan ske uden at gaa til en Forøgelse af Beskatningen. Hertil maatte svares nej; thi vel driver Kommunen Erhvervsvirksomhed, og saadanne Virksomhederbørgiveet Udbytte, men det vilde være ganske urigtigt at drive dem paa en saadan Maade, at de bleve væsentlige Indtægtposter. I de forenede Handelsforeningers Adresse var der i disse Dage allerede

talt om en Belysningsskat, saa meget videre turde man næppe gaa i den Retning. — Det bliver dernæst et Spørgsmaal, om den imødesete Underbalance var af en saadan Natur, at man maatte skride til permanente Foranstaltninger; i saa Henseende maatte det erindres, at en eventuel Gennemførelse af Loven om en mellemkommunalBeskatningvildekunne i alt Fald delvis Dækning for Underbalancen. Taleren mente dog, at selv om vi fik en mellemkommunal Beskatning — og Udsigterne hertil ere i alt Fald for Øjeblikket tvivlsomme—,vildeder herved kunne skaffes varig Dækning for Kommunens fremtidige Underskud. Taleren havde dog været tilbøjelig til at tro, at man burde afventedeninterkommunaleBeskatningslovs og i Øjeblikket nøjes med at indføre Palliativforanstaltninger. I Overensstemmelse hermed og under Hensyn til, at Loven af 1861 havde fixeret saavel Ejendomsskatterne som det Maximum, Indkomstskatten ikke maatte overskride3%jhavdeTaleren Eigsdagen foreslaaet at gaa til en Forhøjelse af begge. Det maatte nemlig erkendes, at en ensidig Forhøjelse af Indkomstskattens Procent havde sine store Betænkeligheder. For at naa en Merindtægtafca.800,000 maatte man gaa til 4%> og fra de fleste Sider har man erkendt det lidet ønskeligeheri.Deter at lige saa fortræffelig en Indkomstskat er i theoretisk Henseende, lige saa vanskeligerdenat i Praxis, og denne BemærkningfindersærligAnvendelse den københavnske Indkomstskat, som jo skærer alle Indtægter over én Kam. Vil man skride til en Forhøjelse af IndkomstskattensProcent,maaLoven en gennemgribendeRevision,—men vilde næppe kunne ske

i Løbet af kort Tid. Naar det af Magistraten var gjort gældende, at Loven af 1861 ikke er gaaet ud fra et bestemt Forhold mellem Ejendomsskatterne og Indkomstskatten,vardettemaaske rigtigt; men paa den anden Side maatte det erindres, at Forholdene i de forløbne30Aarhave sig betydeligt: medens Ejendomsskatternes Beløb saaledes ved fortsat Bebyggelseerstegetfra Kr. til 3,300,000 Kr., er Indkomstskatten stegen fra 680,000 Kr. til 2,400,000 Kr. og i det hele taget udgøre de personlige Skatter, som i 1861 indbragte en Tredjedel af Indtægten, nu godt og vel Halvdelen af denne. Det maatte ogsaa erindres, at man efterhaanden i Tidernes Løb har forandretPrinciperneogBasis de kommunale Skatter:før1812vare faste Ejendomme Basis; 1812 gik man over til at søge Dækning særlig hos de Næringsdrivende;efter1862har beskattet alle lige efter Indkomst. Det er nu et Spørgsmaal, om det var et rigtigt Princip, man begyndte paa i 1861, om Indkomsten bør være den eneste Basis for kommunal Skat. Det maa jo dog erkendes, at en meget stor Del af de kommunaleUdgifterisærlig komme dels Grundejerne og dels de Næringsdrivende tilgode; den Anskuelse er derfor begyndt at komme frem, at man paa en eller anden Maade ved Siden af Indkomstskatten bør genoptageNæringsskatten.Atde vilde protestere herimod, er naturligt, og de forenede HandelsforeningersAdressepegerda paa andre L^Tdveje, saaledes Luxusskatter og en Beskatning af Aktieselskaber. Hvad Luxusskatter angaar, maa det erindres, at saadanne som oftest ere meget lidet indbringende. Hundeskattens Forhøjelse gav kun en Merindtægt af ca. 12_—14000 Kr.

En videre Gennemførelse af Hesteskatten vilde være vanskelig og det eventuelle større Udbytte heraf vilde utvivlsomt kræves forbeholdt den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse. Skat paa Pianoforter har ogsaa sine Vanskeligheder; skal den indbringe noget betydeligt, kan man ikke blive staaende ved en Beskatning af de nye Instrumenter, der udgaa fra Værkstederne, men man maa ogsaa medtage de alt i Brug værende, saaledes at Husundersøgelse næppe vil kunne undgaas. Selv om man kunde se bort fra, at Pianoforter ofte ere Erhvervsmidler, kunde man med Rette spørge, hvorfor denne Kunstnydelse særlig skal beskattes fremfor andre. Der var endelig foreslaaet Beskatning af Cycler; Taleren, der i Rigsdagen stærkt havde paatalt deres Misbrug, ansaa imidlertid Cyclerne, naar de ikke misbrugtes til Gene for de Vejfarende, for et saa godt og hensigtsmæssigtBefordringsmiddel,atdet være urigtigt at beskatte Brugen af dem. Hvad dernæst angik BeskatningafAktieselskaber,da en saadan sig vel fra det Synspunkt, at det er vanskeligt at oplyse, hvilken Indtægt en Mand har som Aktionær; men dette gælder om saa mange andre Arter af Indtægter. Det maatte ikke overses, at her übetinget blev Tale om en Dobbelbeskatning; man maatte for at undgaa denne i al Fald give Aktionæren Ret til at kræve sig fritagen for Beskatning af den Indtægt, der allerede ramtes* af Skatten paa Aktieselskabet. løvrigt maatte man ogsaa blive betænkelig med Hensyn til denne Sag, naar man erindrede, at i de to sidste Aar havde 31 danske AktieselskaberintetUdbyttegivet en halv Snes andre kun 2—3%,2_—3%, samt at det gennemsnitlige Udbytte kun er ca. 5%. Hvis man vilde beskatte Aktieselskaber,

vilde Taleren anbefale at nøjes med en Beskatning af
Overskuddet ud over den almindelige Obligations-Rente
efter den tyske Indkomstskats Mønster.

Med alle disse Betænkeligheder in mente har man fremsat Forslaget om en Hu sle jeskat. Til Fordel for en saadan kan det strax anføres, at den er let at opkræve. Dernæst vil den danne et passende Supplementog til Indkomstskatten. Det er givet, at Indkomstskatten hviler forholdsvis stærkest paa de faste Indtægter, svagest paa de Næringsdrivende, som ofte ikke en Gang selv se sig i Stand til at konstatere deres Indtægt. Ser man paa Resultaterne af KøbenhavnsIndkomsskat, det utvivlsomt, at mange ikke rammes rettelig af denne Skat. I 1890 fandtes der i København 75,000 Husstande foruden et stort Antal enligt boende Personer, »Logerende« (i 1880: 20,000); man vilde saaledes kunne regne, at et Antal af 80_—90,000 Personer vilde kunne falde ind under en Indkomstskat, medens det faktiske Resultat er, at kun ca. 45,000 antages at være skattepligtige, d. v. s. have en Indtægt af over 800 Kr. Dette tyder paa, at man ved Gennemførelsenaf af 1861 er kommen til at se noget fejlagtigt paa Indkomstskatten som Skattebasis. Huslejeskattenvil ramme alle Skatteborgere, men i et andet Forhold end Indkomstskatten; navnlig vil den komme til at hvile forholdsvis stærkest paa de Forretningsdrivende;dette ses baade som en Übillighed og som en Fordel. Det vil i alt Fald ses, at Skatten tilligefaar Slags Mellemkarakter mellem personlige Skatter og Ejendomskatter, idet den ofte vil komme til at hvile paa Ejerne, naar disse have Monopol paa LejlighedernesBeliggenhed; for saa vidt dette bliver

Tilfældet, vil Skatten i særlig Grad ramme de Besiddere,der nydt mest godt af Konjunkturerne. Endelig vil Huslejeskatten delvis være en Skat paa Udenbysboende. for saa vidt disse have Forretningslokaleri og herved afhjælpes formentlig en stor Übillighed. — Imod Huslejeskatten kan da omvendt fra et vist Synspunkt anføres, at den er en delvis Genoptagelseaf Princip. En vægtigere Indvending er dog den, at Skatten vil ramme de Familjerhaardest, tælle det største Antal Medlemmer men herpaa kan der raades Bod ved at indrømme Afdragi efter Familjernes Størrelse; det var efter Talerens Mening en Fejl ved Magistratens Forslag, at det knyttede Lempelsen til Indkomstskatten istedenfor til Huslejeskatten.

Professor Falbe Hansen maatte give Professor Scharling Eet i, at Kommunen nødvendigvis maatte skaffe sig større Indtægter. Der var altsaa kun Tale om at vælge imellem forskellige Skatter. Med Hensyn til Huslejeskatten var Taleren af den Mening, at Ulemperne denne vare større end Fordelene. Man kunde dele Ulemperne i de, der kunne ændres og de, der ikke kunne ændres. Blandt de første havde allerede Prof. Scharling nævnt den Ulempe, at Skatten vilde komme til at hvile haardest paa de største Familjer, hvilken Übillighed der dog kunde "raades Bod paa ved at moderere efter Familjens Størrelse. Dernæst var det en Ulempe, at Skatten vilde komme til at hvile uforholdsmæssig paa Mellemklassen. Arbejdsklassen vilde næppe blive berørt af Skatten, og de Skatteborgere, der have de største Indtægter vilde slippe meget let, da Udgifterne til Husleje ikke voxer proportionalt med Ind-

tægtens Størrelse. Den herved fremkomne Übillighed vilde ligeledes i alt Fald delvis kunne fjærnes ved at gøre Skatten degressiv til den ene Side og progressiv til den anden. Taleren betragtede det dernæst som en Ulempe ved Huslejeskatten, at den for en stor Del kom til at virke som en Næringsskat. Professor ScharlinghavdemaaskeRet at det var uheldigt, at man i sin Tid var kommen bort fra xTæringsskatternes Princip; men selv om man ikke har en Næringsskat saa vilde dog Huslejeskatten blive en meget uheldig Form for en Næringsskat, idet den vilde beskatte efter Forretnings- Lokalernes Størrelse og ikke efter den Indtægt, Forretningenafkastede.Ogsaadenne kunde man maaske komme ud over, man kunde jo stryge hele den Del af Skatten, der virker som Næringsskat eller dog begrænse den stærkt. — Men dernæst havde HuslejeskattenUlemperafprincipiel som ikke lod sig ændre. Skatten var en Udgiftsskat, en Forbrugsskat; ved saadanne bør saa vidt muligt kun det skadelige rammes, men Husrum maatte siges at være et meget gavnligt Forbrug. Dernæst maatte det erindres, at Skatte a utvivlsomt for en Del vilde blive væltet over paa Grundejerne. Det vil i Fremtiden (efter hvad Theorien lærer os, og i Længden vil den vel nok trænge igennem trods den Gnidningsmodstand, der er tilstede i det virkelige Liv) komme til at stille sig saaledes, at Lejerne i de gunstigst beliggende Dele af Byen intet ville komme til at betale af denne Skat; Ejerne ville paa Grund af Bygningernes Monopolværdi komme til at bære hele Byrden. Ide daarligste Kvarterer, i Byens Udkant vilde derimod Lejerne komme til at bære det Meste af Huslejeskatten, og dette er en stor Uretfærdighed.—Detvar

hed.—Detvarikke übilligt, at Husejerne kom til at bære en Del af Skatten, men den Omvæltning, der fandt Sted efter denne Lov, var en aldeles irrationel Beskatning af Husejerne, hvorfor skulde ikke Husejerne i Byens Udkant ogsaa have deres Del af Skatten? men det vilde de ikke faa efter denne Lov, og i Modsætning til Prof. Scharling mente Taleren, at i Byens periferiske Dele, havde Grundejerne i deres gode Tid tjent særligt ved Konjunkturerne; dette Spørgsmaal var det dog ikke let at komme til Bunds i; der trængtes her til en statistisk Undersøgelse. — Taleren hævdede altsaa, at Huslejeskatten havde saa store Ulemper, at man ikke burde tage sin Tilflugt til den, naar det ikke var strængt nødvendigt. Kunde man da ikke ved andre Midler opnaaDækningforUnderbalancen? klager med Rette over* at de store Indtægter ikke blive tilstrækkelig beskattede ved den bestaaende Indkomstskat; nu var her jo en fortræffelig Lejlighed til at afhjælpe denne Übillighed ved enten at lægge en Tillægsskat paa FormuenellergøreIndkomstskatten Saadanne Foranstaltninger vilde være retfærdige, og de kunne indbringe ret betydeligt. Man har indvendt, at de praktiske Vanskeligheder ere uovervindelige; men Talerenvildehenvisefor Vedkommende til de norske Kommuner og for Progressions Vedkommendetiladskilligedanske man maatte vel ogsaa i København kunne anvende en af disse Beskatningsformer.Manharvel indvendt, at FormueskatellerProgressionvilde at de velstaaende Skatteborgere vilde flytte til Nabokommunerne, navnlig til Frederiksberg; Taleren havde i sin Tid hørt den samme Indvending blive fremført imod en Forhøjelse

af Skatten paa Frederiksberg; de velstaaende Skatteborgere,blevdersagt, flygte til København, hvis man satte deres Skat op i Frederiksberg Kommune. Hvis nu København og Frederiksberg Kommuner bleve enige om samtidig at indføre en Tillægsskat af den omtalte Art, da vilde man ikke behøve at frygte for nogen Udvandring i større Maalestok til Frederiksberg; Forholdene overfor Lyngby Kommune kendte Taleren ikke. Man kunde imidlertid ikke blive staaende ved Foranstaltninger af den nys omtalte Ari; Retfærdigheden krævede, at en Forhøjelse af den personlige Skat ledsagedesafettilsvarende til Ejendomsskatterne dette vilde utvivlsomt ogsaa være i Overensstemmelse med det Princip, der ligger til Grund for Loven af 1861. Hvorledes skal man da ramme de faste Ejendomme?Formentligrettestved beskatte Grundrenten. Man havde indvendt, at en Grundrenteskat vilde konfiskereenDelaf Værdi; dette var rigtigt; men Taleren mente ogsaa, at man burde nøjes med at beskatte den fremtidige Grundrente og saaledes tage en Del af den Værdi, der vil komme til Existens ved den fremtidige Udvikling. Dette kunde f. Ex. ske paa den Maaue, at man nu vurderede alle faste Ejendomme, ogsaa de übebyggede Grunde, og derefter vurderede dem paany efter f. Ex. 5 Aars Forløb og tog f. Ex. 10 pCt. af den Værditilvæxt, der ikke skyldtes Bygningernes Forbedring eller Udvidelse, og saaledes fremdeles hver ste eller 10de Aar. Naar Værdien af de faste EjendommeiØjeblikketere er det netop et betimeligt Øjeblik til Indførelsen af en saadan Grundrentebeskatning.DenfremtidigeVærdistigning, vilde beskatte, skyldes Kommunen og Konjunkturerne og ikke Personerne.EnsaadanGrundrenteskat

sonerne.EnsaadanGrundrenteskatvilde kunne indbringebetydeligeBeløb;hvis i 1873 havde gennemført et Forslag om en lignende Beskatningsændring,derdénGang hvilke store Summervildedaikke være indgaaede i Kommunens Kasse, medens disse nu ere ligesom kastede i Grams til Kreti og Pleti, der tilfældigvis nu ere Ejere af de Grunde, der steg saa stærkt i Værdi i de gode Aar.

Grosserer Muns: Det var af Vigtighed at gøre sig klart, hvilke Udgiftsposter der fortrinsvis havde medført det tilstedeværende Misforhold i Budgettet. Det var da navnlig de tre store Konti: Skolevæsenet, HospitalsvæsenetogFattigvæsenet; samlede Udgift paa disse Konti var i 1870: 1,280,000 Kr., 1880: 2,260,000 Kr., 1890: 3,674,000 Kr. og ifølge Budgettet for 1893: 4,936,000 Kr. Forøgelsen 1870—90 var altsaa 300 pCt., medens Befolkningen er forøget med 72 pCt., Forøgelsen 1870—93 var 400 pCt. (Befolkningstilvæxten 80 pCt.). Spurgte man nu om Kommunen kunde formindske sine Udgifter, maatte man svare nej. De stærkt voxende Udgifter til Skolevæsenet vare kun en naturlig Følge af Børnetallets Forøgelse; den gennemsnitlige Udgift pr Elev havde derimod i de sidste 15 Aar været omtrent konstant (ca. 50 Kr.). Overfor Hospitalsvæsenet var man i Lægernes Vold, og overfor Fattigvæsenet var man ikke mindre hjælpeløs. Det var altsaa givet, at der maatte skaffes større Indtægter. Der var da to Spørgsmaal,somman maatte sammenblande: Hvad er det bedste? og hvad kunne vi faa? Med Hensyn til en eventuel Forhøjelse af Indkomstskatten, da maatte Talerenhævde,at Virkninger af en saadan vare betingedeai"Gennemførelsen Loven om mellemkommunal

Beskatning. Det lod sig ikke gøre at basere et Budget paa Indtægter, som man ikke var sikker paa at faa, og Taleren følte sig overbevist om, at Faren for Udvandringafde Skatteydere var overhængende, hvis man uden at have en interkommunal Beskatningslov gennemførteenProgression Indkomstskatten eller en Formueskat. Lignende Bemærkninger gjaldt Grundskatten;Skatteobjektetvar usikkert, for variabelt. Gennem Luxusskatter mente Taleren ikke at der kunde tilvejebringes tilstrækkelig store Indtægter. — Selv om man imidlertid ikke kunde dele Talerens Bekymringer med Hensyn til de nævnte Skatter, maatte man stille sig det andet Spørgsmaal: hvad kunne vi faa? Og her maatte Taleren da navnlig pointere, at Chancerne for at faa en Lov om Indkomstskattens Forhøjelse i Øjeblikketvaremeget — Huslejeskatten havde naturligvis—som Skat — sine Mangler, men den havde navnlig én stor Fordel: at den breder sig til flere Sider, optræder under flere Faser. I det hele og store vilde Huslejeskatten ramme Indtægterne efter deres Størrelse. Men dernæst vilde Skatten jo blive noget af en Næringsskat; dette var vel en farlig Egenskab ved Skatten, fordi der deri indeholdes en Fare for Uretfærdigheder;mendet tillige et stort Fortrin, thi det maatte erkendes, at de Næringsdrivende — navnlig de, der anvende en stor Mængde Arbejdere — paaføre Kommunen store Udgifter. Det maatte endelig fremhævessomen at Huslejeskatten vilde bidrage til at udjævne Arealskattens Uretfærdigheder; de Forretningsdrivende,deranvendte store Lokaler, vilde ofte kunne vælte Skatten over paa Ejerne, og dette var rigtigt. Arealskatten3 Uretfærdighed bestod deri, at den

rammer alle lige, men dette vilde Huslejeskatten raade Bod paa. De 7/io a^ Københavns Borgere vilde have mest Fordel af Huslejeskatten, medens kun de 3/₁₀ vilde være bedre tjente med en Formuesskat. Med Hensyn til § 8 i Magistratens Forslag maatte Taleren sige, at den rummede meget, men det var med Rette gjort gældende under Borgerrepræsentationens Forhandlinger, at denne § burde præciseres nærmere. — Huslejeskatten havde sine Farer, men saas der hen til Kommunens Tilstand og til Kravene fra de mindre velstillede Borgere, maatte det erkendes, at denne Skat havde mange Egenskaber,dergjorde egnet til, naar den opkræves med 4 pCt. at yde et godt og retfærdigt Supplement til de bestaaende Skatter.

Efter Udtalelser af Kontorchef Rubin (se nedenfor, Pag. 565) gjorde Grosserer Muus opmærksom paa, at der i deaf ham anførte Summer, som medgik til Skole-, Hospitals- og Fattigvæsenet, ikke var medindbefattet Udgifter Opførelse og Forrentning af Bygninger.

Landstingsmand Knudsen havde et Indtryk af at naar flere Talere her havde forsvaret Huslejeskatten, havde de dog kun forsvaret den som et nødvendigt Onde. Taleren kunde ikke slutte sig til dem, der forsvarede To Ting maatte man først og fremmest progressiv Beskatning og mellemkommunal men hvis Huslejeskatten blev gennemført, Løsningen af de to nævnte Opgaver let blive skudt ud i en uvis Fremtid. Dette var for Taleren til ikke at synes om den foreslaaede Skat.

Overretssagfører Wulff kunde ikke give Rubin Ret
i, at Huslejeskatten var en god Forbrugsskat. Brugen
af Husrum var et saare gavnligt Forbrug, og baade af

sanitære og moralske Hensyn var det urigtigt at beskattedette Men ogsaa som Næringsskat betragtethavde store Fejl. Navnlig Detailhandlernevilde under Skattens Uretfærdighed. Selv om man fastslog et bestemt Forhold mellem Lejeskatten og Indkomstskatten, vilde det være urigtigt at komme ind paa Indførelsen af Næringsskatter. Det Princip, hvorpaa Loven af 19. Fcbr. 1861 hviler, er gaaet saaledesover Folks Bevidsthed, at det ikke kan forsvares at bryde det. løvrigt sluttede Taleren sig til de Udveje,der paapegede af Falbe Hansen.

Grosserer Mims bemærkede til Wulff, at Lejeskatten
blive saa lille, at der næppe var Fare for
sundhedsfarlige Indskrænkninger af Boligerne.

Grosserer Neiiendam havde ingen Tro til, at Huslejeskatten vilde blive gennemført, og selv om det skete, vilde den ikke kunne indbringe tilstrækkeligt. Taleren sluttede sig til de af Landstingsmand Knudsen fremførte Betragtninger.

Dirigenten afsluttede derefter Diskussionen med den Bemærkning, at de væsenligste Indvendinger, der vare gjorte mod den foreslaaede Skat vare — bortset fra en ny Malrikuiering af Bygningsgrundene eller Fastsættelsen en Grundrente — at Indførelsen af en progressiv Indkomstskat og af en interkommunal Skatteregulering let vilde blive skudt ud i übestemt Tid. Hvis nu en Lov om Huslejeskatten imidlertid blev ligesom Indkomstskatloven — efter at have modtaget Ændringer i Overensstemmelse med det i Aften fremførte betegnet som en Suppleringsskattelov, hvilken Kommunen bemyndigedes til at benytte indtil et vist Procentbeløb af Huslejen, naar den ved andre Indtægter

ikke var i Stand til at dække sine Udgifter, vilde der neppe kunne være Betænkelighed for Kommunalbestyrelsen at anbefale den indført; thi Frygten for at de anførte Skatteforandringer derved skulde lide en Hensygnen, da svækkes. — Om en progressiv Indkomstskat i Almindelighed kunde være at anbefale, maatte den dog af nærliggende Grunde anses forkastelig for København.