Statens Stilling til Ubemidledes Alderdomsforsørgelse. Cordt Trap: Om Statens Stilling til Übemidledes Alderdomsforsørgelse flere evropæiske Lande. Kbhvn. 1892. G. E. C. Gad.

Ved denne Bog befinde vi os overfor en flittig Forskers alvorlige og højst samvittighedsfulde Arbejde i en af de vanskeligste Materier. Har man fuldendt Læsningen af de 300 Sider, er det som havde man tilbagelagt en lang, bakket Vej, og adskillige Læsere ville synes, at der næsten kunde tilkomme dem en eller anden Belønning eller i al Fald, at de have ydet Noget, der kunde retfærdiggøre, at de undte sig selv en Opmuntring i en eller anden Eetning i den Anledning. Og dog, hvor langt mere anstrængende har den Vej været, som C. Trap har maattet vandre! Deter jo ikke Hundreder Tusinder af Sider, som han har maattet læse og læse paany, for enkelte Afsnits Vedkommende i udenlandske Bibliotheker, og som han derefter har maattet reproducere i en selvstændig, ved sin Beherskethed tiltalende, Form i et undertiden endog overraskende Sprog. Der er nogen Gtøund til at fremhæve saadanne literære Arbejders Fremkomst i vore

Dage, thi det kan jo ikke nægtes, at der fremkommermegetom Sager af uvederhæftige og overfladiske Skribenter, som endda ofte have haft en betydelig lettere Adgang til Kundskab end Forfatteren af denne Bog. Og de, som skrive om den foreliggende Sag uden forudgaaede, Tid, Penge og Kræfter krævende Studier, have endnu den Fordel, at de ud af deres rige Selv kunne fremsætte deres Tanker og Ideer paa en saadan Maade, at deres Fremstilling bliver »morsommere« end dens kan blive det, som efter Studiet af Decenniers ja Menneskealdres Arbejde paa samme Omraade nødvendigvis maa begynde sin Bog i ydmyg Erkendelse af, at der neppe gives en eneste Tanke, som ikke forud har været tænkt og udtalt,ikkeen som ikke har været fremsat og drøftet indgaaende, endog inden han selv havde naaet den voxne Alder, og at det Højeste, Nogen i denne Sag tør haabe paa, er at det maatte forundes ham, næstefter for Andre at lette Erkendelsens Vej igennem det Dag for Dag voxende Materiale, at lægge blot en eneste Sten til den Bygning, som de Andre, Forgængerne,haveefterladt. som gennem anstrængt Flid har naaet dette Udgangspunkt, han vil i Spørgsmaalet om tTbemidledes Forsørgelse, naar Arbejdsevnen brister som Følge af Svaghed eller Alderdom —- et Spørgsmaal af den mest indgribende sociale, politiske og økonomiske Kækkevidde — ikke kunne skrive en Bog, som kan betegnessomunderholdende; Forhaand maa han give Afkald paa- at blive læst af Mængden. Men til Gengæld vil han da ogsaa undgaa at blive underholdende som hin unge Bonde, der i 1891 i vort Folketing, dengang saavel det Berg-Hørupske som det ministerielle Forslag

forelaa til Behandling, indbragte et særligt og i §§ formuleretForslagom Livsforsikring for Personerimellem18 50 Aar med Tilføjelse, »at han ikke ansaa sig i Stand til at sige og ej heller havde forsøgt paa at udfinde, hvor mange Mennesker, der findes her i Landet mellem 18 og 50 Aar, da han ikke havde haft noget statistisk Materiale ved Haanden«. Trap har haft sit Materiale baade ved Haanden og i Hovedet; der er intet Tilfældigt løbet ham i Pennen, og man faar det Indtryk, at der i hans Viden ingen Lakune har været af det Slags, som mere eller mindre behændigt maa overdækkes, for at naa hen til det næste, mere sikre, Stade. Han er sig derhos aabenbart bevidst, at naar man skriver en belærende Bog, er man under Ansvar. Denne Bevidsthed faar endog undertiden et stærkere Udtryk, end varmblodige Læsere kunne ønske, nemlig hvor han forlader den objektive Fremstilling og fremsættersinpersonlige han er da overmaade forbeholden i sin Anerkendelse og om muligt endnu forsigtigere i sin Misbilligelse af de forskellige fremkomne Systemer og Ordninger eller Dele af dem. Det er sandt, at man ikke maa vente det forløsende Ord af Enkeltmandidenne men altfor mange pro et contra trætte, og der er Steder, hvor man ønsker, at Forf. i sine kritiske Bemærkninger selv havde ladet sig mere henrive af sit Emne og derved revet Læseren med sig. Ingen kan jo tvivle om Tilstedeværelsen af en varm og stærk Betagethed af den store Sag, Forf. har viet sine bedste Kræfter og nogle af sine bedste Aar; men netop derfor vilde man gærne, at han skulde meddele Læseren lidt af sin Varme, selv om derved den akademiske Paaklædning skulde blive lidt derangeret.

— Uagtet den forsigtige Form, har Trap som Regel ment at burde udsondre sin Kritik fra selve sin Fremstilling,ogjeg at der ved denne Fremgangsmaade ikke blot ligger en af Spørgsmaalets Vanskelighed paabudt Beskedenhed, men tillige en Hensynsfuldhed imod Læseren, som ugærne under selve Fremstillingen af uden- og indenlandsk Lovgivning vil støde paa lidenskabelige,snartanerkendende, nedsættende Udtalelseromde Love og deres Bestemmelser, alt eftersom de gaar i den Retning, til hvilken Forfatterenpersonlighælder i hvilken Læseren ønskes paavirket, eller i den modsatte. I denne Henseende var Utilfredsheden med visse Afsnit af ArbejderkommissionensBeretningaf — i Modsætning til f. Ex. den svenske samtidige Kommissions Arbejde — ret almindeligogberettiget. store Livlighed i BeretningensStil,som førte med sig, kunde ikke opveje den Skade, som tilføjedes Fremstillingens Objektivitetogsom mere, end dens Fejl og Selvmodsigelser.

Fremstillingen omfatter Tyskland, Frankrig, England og Danmark, og den giver en Materialsamling Alderdomsforsørgelsens Historie paa samme Tid, som den klargør, hvorledes afvigende økonomiske og sociale Betingelser have været bestemmende for den Retning, som Udviklingen i de forskellige Lande har taget. Saavel i Tyskland som i England har det været de gamle Korporationers Undergang ved Storindustriens Fremtrængen, som har sat Arbejderforsørgelsen paa Dagsordenen; men har Oprindelsen været fælles, saa har til Gengæld Forløbet været saa meget mere for-

skelligt, og Forfatteren søger Forklaringen i en Række
af samvirkende Aarsager.

I Tyskland havde man fra gammel Tid offentligretlige med en ret omfattende Arbejderforsikring, de gamle Bjergværkskasser (Knappschaftskassen). man i 1845 i Preussen ønskede at kalde den korporative Organisation til Live paany, havde man derfor lettere ved strax at komme hen til den tvungne Form. Man gav Kommunerne Eet til at tvinge Haandværkssvende Medhjælpere til at tiltræde de bestaaende Kasser, og siden da er Tvangen ikke forsvundet fra den tyske Lovgivning, men vandt i det Hele langsomt Terrain Firserne, da Bevægelsen, som bekendt, tog Fart og naaede Toppunktet (1889) i den store Lovgivning tvungen Livrenteforsikring for en Fjerdedel af Tysklands 50 Millioner Sjæle. Allerede i 1848 var der fremkommet forskellige Planer, som forudsatte en forstærket fra det Offentliges Side til Fordel for Arbejderfoisikringen, men de døde hen, da Reaktionen Pladsen for den Revolution, som havde kaldt Planen til Live, og det blev først i Slutningen af Halvfjerdserne, efter at Socialismens Udbredelse og aggressive havde fremkaldt en Lovgivning rettet imod den, at Tanken om en statsunderstøttet Arbejderforsørgelse Sygdom, Ulykkestilfælde og Alderdom, bragtes frem og fik sit første Udtryk i det Forslag til en Ulykkesforsikring, som fremsattes strax efter Nytaar 1880. Der kunde muligvis her for Forf. have været Anledning til at paapege, at den forudgaaede protektionistiske havde skabt en Opinion til Fordel for Arbejderne og tillige gjort Arbejdsgiverne mere tilbøjelige til at bringe de materielle Ofre, som

dens Deltagelse i Udgifterne ved Arbejderforsikringen kræver. Den nu bestaaende tredobbelte Lovgivning i Tyskland har haft til Maal, at beskytte Arbejderne imod Nød som Følge af svigtende Arbejdsevne (derimod ikke som Følge af Arbejdsløshed) uden Hensyn til Aarsagen; den syge eller tilskadekomne Arbejder skulde modtages enten af Invaliditets- eller af Ulykkesforsikringen, naar Sygekassen havde opfyldt sin begrænsede Forsørgelsespligt. viser, hvorledes dette Maal ikke fuldt ud er naaet, først fordi kun Invaliditetsloven og Alderdomsloven den hele Arbejderstand i Modsætning til Ulykkesforsikrings- og Sygekasseloven, og dernæst fordi den syge Arbejder kun erholder Forsørgelse i 3 Maaneder, paa samme Tid som Invaliditetsloven kun kender midlertidig efter 1 Aars uafbrudt Sygdom. Forf. gengiver ret indgaaende saavel selve Loven af 1889 som dens Forhistorie, men jeg maa indskrænke mig til her at anføre, at de 13 Millioner Mennesker indgaa — uden nogen Handling fra deres egen Side — som tvungne Medlemmer af Invaliditets- og Alderdomsforsikringen, til hvilken de fra deres fyldte 16de Aar ugentlig igennem Arbejdsgivere udrede Indskud eller Præmier

1 "fiViT*!lfV!fl til f^/vfoa T f%v\ ooolnrloo of A -rKaTrJorrifromn X J-' \J J. AJ.VSJ.U. Vil VIV^-L VU JLJJCÄA 9 Ol*t*JXV VA VkJ I* U JJ.J. kt \jj uubi v vxuu ugentlig erlægge lige saa meget som de Forsikrede. Ved Forsørgelsestidens Indtrædelse — det paaregnes at den vil indtræde for omtrent 1V₄ Million mod 13 MillionerForsikrede d. v. s. naar Vedkommende enten bliver Arbejdsinvalid (af anden Grund end Ulykkestilfælde)eller fyldt 70 Aar, lægges da til den Livrente,som erhvervet ved egne og Arbejdsgivernes Indskud, en kontant Sum af 50 Mk. aarlig, som Statskassenudreder. laveste og den højeste Alderdomsrente(henholdsvis

rente(henholdsvisfor 30 Bidragsaar i laveste Lønklasse og for 50 Bidragsaar i højeste Lønklasse) udgør da Mk. 106,40 og Mk. 191; den laveste og højeste Invaliderente(henholdsvis 5 Bidragsaar i laveste og efter 50 Bidragsaar i højeste Lønklasse), derimod Mk. 114,70 og Mk. 415,50. Som Følge heraf ville de 70-aarige være meget stærkt interesserede i at blive »invalidiserede«, og da de i og for sig ville være lidet talrige i Forhold til Arbejdsinvaliderne, vil Loven som særlig Alderdomsforsørgelse kun faa liden Betydning, men desto større som Invalideforsørgelse. Som Invalid skal den anses, som ikke er i Stand til at fortjene et vist Minimum ved et til hans eller hendes Evner og Kræfter svarende Arbejde. Den hele Forsikring bæres af indbyrdes forbundne Forsikringsanstalter i de enkelte Forbundsstater, og Forf.s Fremstilling af det indviklede Apparat og den bureaukratiske Ordning — som dog i sig har optaget en Repræsention for saavel Arbejdsgiveresom Arbejdere — frembyder saaméget større Interesse, som Utilfredsheden med Loven ogsaa i denne Henseende i Tyskland for Tiden giver sig kraftige Udtryk.Om Overførelse af denne tyske Lov til andre Lande, saaledes som Haabet oftere udtaltes under den tyske Rigsdags Forhandlinger, vil der neppe blive Tale, snarere om indgribende Ændringer i Tyskland, hvis saadanne overhovedet ere gørlige. Forf.s Standpunkt er imidlertid nærmest en Beundring af det store Værk, som er opført i Tyskland ved de 3de Arbejderlovgivninger,'hvad under alt Forbehold i Henseende baade til Bygningens Konstruktion og Indretning naturligviskan

I England var det ogsaa Storindustriens Fremvæxt,som

væxt,somdrog Spørgsmaalet om Lovgivningsmagtens Indgriben i Übemidledes Forsørgelse i Forgrunden. Den gamle Lærlingelovs faktiske Afskaffelse, der aabnede Adgangtil af Kvinder, unge Mennesker og Børn ved Maskinerne, voldte megen Arbejdsløshed og Fattigbyrden voxede i England ved Aarhundredets Begyndelsepaa foruroligende Maade; saa fulgte i 1815 og 1816 de ulykkeligste Aar, som England har haft. Statsbegrebet var dog paa den Tid mindre udviklet end nu, saa at det ikke kan undre, at de forskellige fremsatteForslag kommunale Tvangskasser o. 1., som endnu i vore Dage stemme saa lidet med det engelske Folks Tænkemaade, slet ingen Jordbund fandt, hvori de kunde trives. Derimod blev der — første Gang i 1817 — tilstaaet de frivillige Hjælpekasser visse Begunstigelser, for at redde dem fra den truende Undergang, og dette i Forbindelse med den tvingende Nødvendighed for Selvhjælp førte til den forbavsende Udvikling af »the friendly societies«, som hele den paafølgende Tid har været Vidne til. Men disse Foreninger have i det væsenlige kun Sygeforsikringen for Øje, hvorimod Livrenteforsikringenog ingensinde har kunnetfaa større Udbredelse hos Englands Arbejderbefolkning,uagtet betydelige Anstrengelser, som Lovgivningsmagteni Henseende har gjort sig. Uagtet Staten selv har overtaget Livrentetegningen og ved talrigeTillægslove Forbedringer og Lettelser, for at gøre den frivillige Statsforsikring populær, bl. a. PostvæsenetsBenyttelse Mellemmand imellem Befolkningenog saa bekræfter det sig dog fuldt ud i England, hvad man kender ogsaa fra Danmark,at Talen er om at sikre sig Sygehjælp og

— især — Begravelseshjælp, kan man. faa Smaafolk i Tale; men hellere, end at gøre Indskud til en Livsforsikringsanstalt, Smaafolk deres Sparepenge i en Sparekasse, (alene Postsparekassen i England har jo over 4 Millioner Indskydere) hvorfra de kunne hente dem igen, om fornødent.

Hvor rodfæstet den frivillige Selvhjælp paa Sygeforsørgelsens i Tidens Løb er blevet i England, kom ret for Dagen, da Præsten Blackley ved et iøvrigt meget primitivt Forslag i 1879 bragte Spørgsmaalet en Syge- og Alderdomsforsikring paa Dagsordenen England. Blackley foreslog en tvungen Forsikring alle Englændere paa den Maade, at Enhver uden Hensyn til Køn eller Stand i Alderen fra 18 til 21 Aar enten paa en Gang eller fordelt paa flere Indbetalinger udrede 10 £, hvorefter da enhver Arbejder være berettiget til en Sygehjælp af 8 Sh. ugentlig og Enhver som gjorde Krav derpaa, Ret til en Alderdomsunderstøttelse fra det 70de Aar af 4 Sh. ugentlig; nogen statistisk Beregning støttede Blackley sig ikke. Forslaget førte i samme Aar til Dannelsen af »National Provident League«, kom i Sommeren 1880 for Parlamentet første Gang, senere paany, og i 1885 nedsattes Kommission for at underkaste det en grundigere Drøftelse. Kommissionens Betænkning, som er dateret Avgust 1887, viser, at der aldeles ingen Stemning fandtes for at røre ved Sygeforsikringen ad den foreslaaede idet alle Udtalelser for Kommissionen gik imod enhver Tvangsforholdsregel paa dette Omraade. Men ogsaa for en tvungen Alderdomsforsørgelse var Stemningen talt mat og — betegnende nok — mangler der enhver Antydning af Ønsker om direkte Statsbidrag,

som jo i Tyskland tjener som et Slags Undskyldning for den Tvang, som paalægges de Forsikringspligtige i Modsætning til andre Borgere. Ingen Klasselovgivning og intet Statsbidrag syntes altsaa endnu i 1887 at være det fremherskende Standpunkt paa Øriget. Trap standser ved Kommissionsbetænkningen af 1887 for disse Alderdomsforsikringsplaners men siden da er der imidlertid kommet forstærket Fart i denne store Sags Behandling i England. Blackley selv har, med Opgivelse af sin oprindelige Plan, sluttet sig til et Forslag sin Kollega Moore Ede, ifølge hvilket Alderdomsforsørgelsen begynde med det 65de Aar og andrage 5 Sh. ugentlig og Indskudet, som skulde ydes, enten paa en Gang eller i Løbet af 3 Aar (inden 21 Aarsalderen) andrage ca. 13 £. Antallet af 65aarige og endnu ældre Personer i Storbritannien og Irland er omkring Bidraget skulde udredes med V 3 a^ Stat og 2/₃ af de Paagældende, saaledes at Arbejdsgiveren, en saadan findes, skulde betale det Halve af de Paagældendes Indskud, altsaa den gamle Tredeling. andet Forslag af Ran k in, Formand i >National Provident League«, gaar ud paa, at enhver Persoii; som beviser, at ban bar förskaffat, sig selv en Alderdomsforsørgelse paa mindst 6 £ eller højst 16 £ aarlig, skal være berettiget til en Tillægspension af 4 £, hvoraf Staten betaler Halvdelen, Kommunen den anden Halvdel. Dernæst har Mr. Bartley foreslaaet en Ordning, minder stærkt om den danske Lov om Alderdomshjælp. Hun ter har — for Skotland — foreslaaet anden, der for saavidt nærmer sig den tyske, som Arbejderne deles i Klasser efter deres Arbejdsløn, men saaledes, at i laveste Lønklasse betaler Arbejderen

selv 76,7₆, Arbejdsgiveren 1/₆ og. Staten 2/₃, i næste Klasse Arbejderen selv 7^ Arbejdsgiveren 747₄ og Staten 1/₂, i 3die Klasse betaler hver x{s\x{$\ Forsørgelsesbeløbet skulde da udgøre henholdsvis 5, 7% og 10 Sh. ugentlig fra det 65de Aar. — Omtrent for et Aar siden have endelig 70 Parlamentsmedlemmer dannet en frivillig Kommission dette Spørgsmaals Behandling under »National Provident leagues« Auspicier og Mr. J. Chamberlain blev det overdraget sammen med tre andre Herrer at fremkomme med et Grundlag, paa hvilket derefter denne frivillige Parlamentskommission har udarbejdet et Forslag, i Sommeren 1892 er kommet frem.

Dette nyeste Forslag er grundet paa Frivillighed, Adgang for alle, Statstilskud, men ikke Arbejdsgivertilskud, 5 Sh. ugentlig fra det 65de Aar, samt Enkeog ørneforsørgelse, dersom den Forsikrede dør, inden han er indtraadt i Forsørgelse eller inden han har faaet den udbetalt i 4 Aar. — Dette Forslag vil imidlertid ikke kunne gengives her med samme Korthed som de øvrige, da det er mere kombineret, især fordi det er baseret saavel paa Livrenter uden som med Kapitalens Tilbagebetaling; men det vil ses, at Spørgsmaalet i England er lagt hen siden Kommissionsbetænkningen 1887 afgaves, og at der «r foregaaet Adskilligt siden Traps Bog sluttedes, som tyder paa, at om end Frivilligheden vil blive opretholdt, er Tanken om Statstilskud nu mere i Forgrunden end i 1887.

I Frankrig var man tidligt beskæftiget med Spørgsmaalet om Übemidledes Forsørgelse under Former, kunde bevare den Forsørgedes Stilling som »fri Mand«. Allerede i den første Halvdel af 1793 finde vi tvende Dekreter fra Konventet, som paabød, at

G-amle og Arbejdsinvalider skulde forsørges med Penge eller anbringes i Asyler, og at der skulde anlægges en Bog for »den nationale Velgørenhed«, hvori Navnene paa dem, som en saadan Forsørgelse blev tilkendt, skulde indføres. Disse Dekreter delte imidlertid Skæbne med saa mange andre Regeringsdekreter under den store Revolution —de kom ingensinde til Udførelse. Efter Februarrevolutionen i 1848 aabnedes selvfølgelig ogsaa uopholdeligt Forhandlinger om Alderdomsforsørgelsen ligesom samtidigt i Tyskland, men noget umiddelbart Resultat fremgik ikke af den parlamentariske Arbejder- Kommissions Forslag, hvorimod man fra Fyrrerne kan paavise en ret tilfredsstillende Udvikling af de frivillige Hjælpekasser i Frankrig, analog med de engelske Kassers. Et væsentligt Fremskridt og et Forspring for England betegnes derimod i Frankrig ved Oprettelsen i Juni 1850 af den berømte Stats-Livrenteanstalt, la Caisse des retraites pour la vieillesse. Den grundedes paa Frivillighed Selvhjælp, altsaa uden direkte Statstilskud men dog med betydelige Begunstigelser, deriblaadt Statskassens Afholdelse af Udgifterne ved Administrationen. derhos den for Livrenternes Beregning til Grund lagte Rentefod i Tiden indtil 1886 ikke har været under 414¹/₂ %°gil3 Aar endog 5 °/₀, har denne til Tider repræsenteret et ikke ringe indirekte Statstilskud, Tilgangen til Anstalten har i det hele Tidsrum været livlig, hvortil ogsaa har bidraget, at Maximum for de Livrenter, som kunde erhverves, altid har været ret anseligt, saa at Indskud har været en fordelagtig Pengeanbringelse indtil 1886 og derfor ere blevne gjorte af Middelstanden og tildels ogsaa af velstillede Folk.

I 1886 nedsattes Renten til 4 °/0/0 og er senere ikke

forandret, uagtet den fastsættes aarlig; samtidigt ordnedesAnstaltens ved ny Lov, ved hvilken ogsaa Arbejdsinvaliditet toges i Betragtning og Anstaltens Navn forandredestil »Caisse nationale des retraites« etc. for at betegne, at den var bestemt til Adgang for alle Samfundsklasser.Trap haft Materiale til at angive de gjorte Indskud i denne Livrenteanstalt Aar for Aar, men synes at have manglet tilsvarende Tal for udbetalte Livrenter, ial Fald findes de ikke anført. I det senest udkomne Bind af »Revue sociale et politique« finder jeg for 1890 Antallet af Rentenydende anført som 90,080 Mænd og 76,857 Kvinder, eller ialt 166,937 Personer, som i det anførte Aar erholdt udbetalt 31,722,687 Fanes. Af disse havde ca. 60,000 en aarlig Rentenydelse under 50 Francs (gennemsnitlig 29 Francs), henved 70,000 erholdt over 50 men under 200 Francs (gennemsnitlig 101 Francs), hvorefter altsaa ca. 40,000 gennemsnitlig oppebarca. Francs. Disse Tals Rigtighed forudsat, bekræftede, der fra gammel Tid findes Kapitalister blandt de Rentenydende, men de synes vise tillige at et større Antal Personer af Arbejderklassen ere Rentenydere hos Statsanstalten, end Traps Fremstilling (S. 159 og 160) lader formoder, i al Fald lede de 130,000 smaa Pensioner ikke Tanken hen paa velhavende Folks Kapitalanbringelser.

Jævnsides med dette store Statsinstitut have, ¦— som Trap viser — de frivillige franske Hjælpekasser udviklet sig fra kun at være Sygekasser (ligesom de engelske) til ogsaa at være Alderdomsforsørgelseskasser, især efter at de — fra 1852 — have faaet direkte Statstilskud. I det nævnte Aar blev 10 Millioner af Carl X's beslaglagteFormue som Grundfond for Statshjælp til

de franske anerkendte Hjælpekasser paa den Maade, at de erholdt Benterne af denne Kapital, hvorhos 200,000 Francs af disse Renter forbeholdtes de Hjælpekasser, som tillige ydede Alderdomshjælp. Da dette Tilskud aarlig forhøjes ved særlige Bevillinger — i 1870 var det 380,000 Francs, 1886: 811,000 Francs, 1887: 817,000 Francs og 1888: 827,000 Francs — er de gensidige Hjælpekassers Alderdomsforsørgelse kommet til at spille en betydeligere Rolle end i England og andetsteds. Det tør antages, at disse Kasser udbetale ca. 5 Millioner Francs om Aaret til Alderdomsforsørgelse og at Statsforsikringensog Livrentenyderes Antal udgør omkring 200,000 Personer for nærværende Tid.

Naturligvis maa det erkendes, at der ogsaa i Frankriger længere Vej frem end tilbage, men den frivilligeForsørgelse med som uden direkte Statshjælphar i Frankrig faaet saa megen Udbredelse, at Jordbunden allerede af den Grund har vist sig mindre modtagelig for Tanken om en tvungen Forsikrings Nødvendighed.Alligevel de østlige Naboers Lovgivning og Tidens hele Retning ogsaa i Frankrig sat sig Spor paa dette Omraade i forskellige Planer, af hvilke dog nogle netop gaa- i anti-statssocialistisk Retning. Som saadant maa det af Trap gengivne Forslag fra 1886 af de Mun, Freppel og endnu 7 konservative Politikere betegnes. Det tilsigter Oprettelse af territorialt afgrænsede,obligatoriske for Arbejderforsikring imod Sygdom og Alderdom, bestyrede af Arbejdsgivere og Arbejdere, som til Foreningerne indskyde lige store Bidrag, indtil 3 °/p a? Arbejdslønnen. Efter 30 Bidragsaarskal 30 % a^ Lønnen udbetales som Pension, der skal kunne overgaa i sin Helhed paa overlevende

Hustruer og paa Børn under 16 Aar med det halve Beløb. Dette Forslag opretholdes endnu af det konservative Parti overfor det af Constans og Rouvier i 1891 fremsatte Forslag, der fremtræder som den nuværende Regerings Forslag efter at det i indeværende Aar (1892) er blevet behandlet og forandret af en særlig Kommission. Dette Forslag gaar ud paa Tilvejebringelse af en Forsikring, til hvilken Arbejdere og Arbejdsgivere hver daglig erlægges—lo _—10 Centimer i Tiden fra det 25de til 55de Aar, Aaret regnet til 290 Dage. Til det af disse Indskudved fremgaaende Livrentebeløb tilskyder Statskassen da 2/₃, hvorefter Livrenten skal blive fra 300 til 600 Francs efter Ittdskudenes Størrelse. Under denne Forsikring indgaar Enhver, som henhører under Lovforslagets Samfundsklasser og særlig den hele Arbejderstand af begge Køn med under 3000 Francs i Indtægt, medmindre de Paagældende ved 25 Aars Alderenhave en udtrykkelig Erklæring til Stedets Øvrighed om, at de ikke ville indtræde. Paa den Maade tænkes Friheden bevaret, men Deltagelsen alligevel at skulle blive Reglen, hvilket jo er en ny og ganske fin Tanke. I Modsætning til den tyske Ordning tilsigter derhos det franske Forslag ikke blot at bibeholde de anerkendte Hjælpekasser for Alderdomsforsørgelsen, men der foreslaas endogsaa særlige Fordele for de Forsikrede,som deres Indbetalinger til disse fremfor direkte til la Caisse nationale, Fordele, som især sigte til Forsørgelse af Forsikrede, som blive Arbejsinvalider inden det 55de Aar. Forslaget forudsætter en Tilgang af 9,600,000 Forsikrede og et Statstilskud paa 11 Millioneri første, 16 Millioner i det andet og c. 90

Millioner i det 74de Aar, i hvilket Ligevægt mellem
Tilgang og Afgang beregnes at ville indtræde.

Efter Udgivelsen af Traps Bog er der desuden fremsat Forslag i Frankrig, saaledes Isamberts, Berards og Papeliers (med Statstilskud, men uden Arbejdsgivertilskud) Eamels (alene ved Arbejdsgiverne) Lacötes, Chassaings og endnu flere.

Det vil heraf ses> at Sagen er i fuld Diskussion i Frankrig, men de allernyeste Begivenheder lede unægtelig hen paa, at det sociale Spørgsmaal vil blive udfægtet med ganske andre Midler, end med Reformer paa Arbejderlovgivningens Omraade.

De franske Forhold paa Alderdomsforsørgelsens Omraade i høj Grad indviklede, og dette Afsnit vil for Læserne være det vanskeligst forstaaelige af Traps Bog. Det maa derfor beklages, at det indviklede Thema er blevet endnu mindre overskueligt derved, at Statens Livrente-Anstalt Hjælpekassernes Virksomhed med de dertil hørende Lovgivninger ikke ere holdte ude fra hinanden den forresten saa udtømmende Fremstilling, som indeholder saa mange Enkeltheder af Interesse. Dertil kommer, at vi netop herhjemme savnede disse Onlvsninsrer for Frankrigs Vedkommende, i al Fald i det her ydede Omfang.

For Danmark giver Forfatteren en Fremstillingaf Forløb i en lang Aarrække. Der er næppe noget Forslag, hvad enten det er fremkommet fra Regeringen eller fra Enkeltmand,som faar en ret indgaaende Gengivelse, selv Lundes Forslag om en ved det fyldte 30te Aar begyndendeForsørgelse med en vis Udførlighed. Naturligvis sluttes Fremstillingen med en Redegørelse

for Loven af 9de April 1891 om Alderdomsunderstøttelsetil
Trængende udenfor Fattigvæsenet,og
en Kritik af denne.

Naar man har endt Læsningen af denne Del af Traps Bog, er man i en lignende Stemning som den, hvori man forlader en Kirkegaard, hvor man har fundet gamle Venners mere eller mindre prunkende Gravstene og har skænket hver Enkelts Minde en vemodig Tanke. Alt hvad der er arbejdet, talt og skrevet hjemme som ude om Alderdomssagen er for os sænket i Graven og Traps historiske Fremstilling er som en Nekrolog; den er fremkommet efter Slaget, saa han har kunnet holde Mandtal over alle de Faldne. Den nævnte Lov løste nemlig overhuggede Knuden paa en for Danmark særegen og noget Kendskab til Forholdet i andre Lande* eller til Forløbet i vort eget Land har ikke været nødvendigt for at havne i Loven af 1891. Den Grundregel, enhver Person, som ikke kan ernære sig eller Sine og hvis Forsørgelse ikke paahviler Andre, har Ret til Hjælp af det Offentlige, have vi nemlig haft i umindelige Tider og. den er direkte udtalt i vor Grundlovs 84. Den stedfundne Reform bestaar da i, at Grundlovsbestemmelsen er blevet udstykket i 2de Dele, af hvilke den ene omfatter Personer, som have fyldt 60 Aar, ikke have været straffede, ikke have ført et ødselt og ikke i Løbet af de sidste 10 Aar, forinden om Alderdomsunderstøttelse fremsættes, har modtaget Fattighjælp eller er fundet skyldig i Løsgængeri Betleri. Den anden Del omfatter saa de Trængende i enhver Alder, som ikke opfylde de nævnte negative Den offentlige Hjælp yde da Kommunerne den første Afdeling medStatshjælpog Hjælpen

kaldes Alderdomsunderstøttelse udenfor Fattigvæsenet, medens den til den anden Afdeling, som hidtil, udredes af Kommunen alene og kaldes Fattighjælp med dennes Virkninger.

Til denne Ordning ere vi i Løbet af nogle faa Uger af Marts Maaned 1891 naaede, efter at vi i en Snes Aar havde haft Spørgsmaalet til Behandling og søgt Løsningen snure »eje, som uog ane som x'Oruu sætning have haft positive Selvhjælpsfordringer og derfor have været i principiel Overensstemmelse med Bestræbelserne i samtlige udenlandske Stater. Vor Regering og Rigsdag passeret forskellige Stationer i de sidste 10 Aar. Et Folketingsudvalg foreslog i 1882 en billig Livrenteanstalt, for Alle, uden at der stilledes Fordring direkte offentlige Tilskud; Regeringen fortsatte 1883 med Forslag om en Anstalt med Statstilskud egne Indskud, aaben for Alle. I 1884 fremkom andet Regeringsforslag gaaende ud paa Tilskud til Indskud i en Anstalt, som dog kun skulde staa aaben for Übemidlede, og i 1891 fik vi saa Loven om Forsørgelse uden egne Indskud, altsaa alene ved offentlige Denne Bevægelse leder Tanken hen paa en Rundrejse, hvor man først naaede Stationen »Selvhjælp«, »Hjælp til Selvhjælp« for endelig at staa ud paa Afgangsstationen, den offentlige Hjælp — Grundlovens § 84, som ironisk er kaldt »Hjælp med Selvhjælp«.

Forfatteren betegner træffende den danske Lov som en Ramme, overleveret de stedlige Myndigheder, særlig Kommunalforbundene, til Udfyldning, hvorved übestrideligteropnaaet, denne Alderdomsforsørgelse føres ud i Livet ved det mindst mulige Apparat, og at der lades

Spillerum aabent for Hensyntagen til de individuelle Forhold i videste Omfang. Men Forf. fremhæver ogsaa, at denne store Elasticitet, eftersom Hjælpen udelukkende ydes af det offentlige, forøger Faren for, at det ikke vil lykkes i Længden at bevare Alderdomsunderstøttelsen en fra den øvrige offentlige Hjælp skarpt adskilt Karakter,isærda opstillede indirekte Selvhjælpsfordringer ere saa beskedne og muligvis faktisk ville blive opfyldte af den private Velgørenhed eller af de Fattiges Kasse, som der i Eigsdagen endog blev henvist til. Lykkes det alligevel at fastholde Sondringen i den offentlige Mening imellem de to Slags offentlig Forsørgelse, vil der paa den anden Side være en endnu alvorligere Fare for, at Loven vil komme til at indvirke nedbrydende paa Selvhjælpsdriften.Detforudsættes at de Paagældende ere »ude af Stand« til at forskaffe sig det Fornødne til deres Underhold, og hvis Kommunerne, alt som AntalletafKravene for at begrænse de ligefrem uhyre Byrder, som Lovens Gennemførelse kan føre med sig, gør Understøttelsen afhængig af, at Ansøgerne slet Intet besidde, vil der kunne forudses et betænkeligt Tilbageslagimodden i Landet i Forvejen ikke saa stærkt udviklede Selvhjælpsdrift, fordi, som Forfatteren udtrykker sig, »Ingen vil anstrænge sig for at erhverve det, som i samme Maal kan vindes ved at lægge HænderneiSkødet«, som fortabes, hvis man ikke gør det. Forf. mener, at ved strængere Bestemmelser om indirekteSelvhjælp,som ikke er hans Standpunkt, — f. Ex. Højremindretallets Fordring om en for hele Livet indtil det 60de Aar gennemført Selvhjælp — i Forbindelsemeden bestemt Understøttelse, udtryktiLoven Minimums-Satser, i hvilke Udbyttetafde

tetafdePaagældendes aarlige Opsparinger vel kom til Afdrag, hvorimod selve Opsparingerne ikke først kunde fordres opbrugte, vilde den paapegede Fare være blevet formindsket, men ganske vist ikke fjernet.

I sin Kritik af den danske Lov udtrykker Trap sig, som altid, maadeholdent, men dog tydeligt nok til, at man sporer efc bestemt Mishag med dens Princip, Sætninger som disse: formindsket Selvhjælp let bringe store Dele af Befolkningen, der hidtil har klaret sig selv, til et Punkt, hvor offentlig Hjælp bliver nødvendig«, eller »Nægtes kan det ikke, at det i og for sig svækker Selvhjælpsinteressen, at Staten uden direkte Medvirkning af de Übemidlede sørger for deres Alderdom«, fremdeles: »Gøres Modtagelsen Understøttelsen afhængig af, at Vedkommende slet Intet besidder, skulle de Übemidlede nok vide at indrette sig paa at opfylde denne Betingelse« — ere ikke til at tage fejl af; udtrykt uden Omsvøb vilde jeg sige, at den danske Lov, for at gøre Forsørgelsen saa »effektiv« som muligt, har heidt Barnet — Alderdomsforsørgelsestanken evropæisk Forstand — ud med Badevandet.

Er der da Intet at gøre Tor Kuusuleme, sum skulle vogte paa, at Staten ikke tager Skade? Trap berører, om end løseligt, det i mine Øjne i denne Henseende væsentligste Punkt, nemlig at Loven er en Lov for ældre og gamle Folk, men ikke nogen Lov om Forsørgelse Arbejdsudygtige, i Almindelighed ikke nogen InvalidefoTsørgelseslov i Ordets Forstand. Det er min fulde Overbevisning, fremsat offentlig paa en Tid, da Ingen tænkte paa den nugældende Lov, at hvis vi virkelig kom ind paa en afgiftsfri Forsørgelse, saa vilde en Lovgiv-

ning, omfattende Arbejdsinvalider uden Hensyn til deres Alder, og som til disse stillede visse indirekte eller negative være befriet for de store Farer, som den gældende Lov fører med sig, og vilde betegne en stor og velsignelsesrig Socialreform, som ganske vist vilde have tekniske og finansielle Hindringer at overvinde, men altsaa frembyde etniske Betænkeligheder. Thi lige saa sikkert som det er, at man kan »indrette sig«, for at bruge Forf.s Udtryk, tildels allerede indretter sig og fremtidigt i betydeligt Omfang — hvis Loven administreres sin Aand og Bogstav — vil indrette sig paa med Loven for Øje at kunne melde sig som übemidlet det 60de Aar, lige saa sikkert anser jeg det, at Ingen vilde anlægge sit økonomiske Liv paa den Eventualitet, at han vil blive hjulpet udenfor Fattigvæsenet, han blev uden Indtægt paa Grund af bristende Arbejdsevne. Ved at omdanne Loven i denne Retning.', udslette Alderen og i Stedet fastsætte Arbejdsudygtighed i den voxne Alder som Følge af legemlig Svaghed, hvad dog, naar Alt kommer til Alt, i Virkeligheden falder sammen med Lovens egentlige Grundtanke, antydet ved de 60 Aar, vil Lovens iøjnefaldende inden ret lang Tid uholdbare Übillighed forsvinde, nemlig at yngre Arbejdsinvalider sendes paa Fattigvæsenet og derved oftere ville afskæres fra senere at faa Alderdomsunderstøttelsen, medens 60-aarige raske Folk, som dog have haft Tid og for en Del ogsaa Lejlighed at erhverve og opspare, erholde Lovens Understøttelse. vilde en Basis for en tilfredsstillende Ordning af Forsørgelsen efter den særlige Arbejdsudygtighed, skyldes Ulykkestilfælde være tilvejebragt, at Arbejdsgivernes Medvirkning til Tilveje-

bringeisen af de finansielle Midler til denne Sags Ordning paa nogen Maade behøver at opgives. Derved Ulykkesforsikringsloven, som burde have været ordnet først, endnu ej er vedtaget, er der endnu en sidste Mulighed for at bringe vor, ved uheldige Omstændigheder forfejlede, Socialreform paa Forsørgelsesomraadet, i et lykkeligere Spor. Forsømmes denne Mulighed og tilvejebringes der altsaa en særlig Ulykkes= forsikringslov som den 4 Gange foreslaaede, der foruden de øvrige store Mangler, vil forøge Ulykkestilfældene for de indbefattede Arbejdere og udelukke Størstedelen af Haandværkerne, ja saa vil en ikke fjern Fremtid faa den Opgave at begynde helt forfra og forkaste de 3 Lovgivninger, ikke passe ind i jjhinanden, ikke tilfredsstille Nogen, uagtet de store Ofre, som de paalægge Stat, Kommune og Arbejdsgivere, og som endelig for Alderdomsunderstøttelseslovens — hvis den føres igjennem efter sin Bestemmelse — er faretruende for Befolkningens økonomiske og moralske Udvikling.