§ 1.

Ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet
følgende tvende statsvidenskabelige Examiner:

I. Statsvidenskabelig Embedsexamen.

11. Økonomisk-statistisk Examen.

I. Statsvidenskabelig Embedsexamen.

§ 2.

Statsvidenskabelig Examen bestaar af to Dele, af hvilke den første er den i Anordningen af 26. September 1890 §§ 2—42^—4 omhandlede juridiske Fællesprøve i dansk Civilret (I og II), Strafferet og Proces (I og II) med saavel som mundtlig Prøve i hvert af de nævnte fem Hovedfag, den anden en Prøve i Nationaløkonomien (derunder , Statistik, dansk Statsret og Folkeret.

Den anden Del af Examen, afholdes 2 Gange om Aaret
i de samme Tidsrum som Fællesprøven.

Det er tilladt enten at underkaste sig begge denne
Examens Dele paa en Gang eller at tage sidstnævnte Del
efter den førstnævnte.

Betingelserne for at indstille sig til statsvidenskabelig
Examen forblive uforandrede.

Den, der har bestaaet den statsvidenskabelige Embedsexamen, som candidatus politiees og har foruden den Adgang til juridiske Stillinger, som den juridiske Fællesprøve giver, tillige efter Forudsætningen i Bekendtgørelse 10, Juni 1851 § 5 lige Adgang med juridiske Kandidater til saadanne juridiske og administrative Stillinger, hvis Opnaaelse den fuldstændige juridiske Examen ikke efter de til enhver Tid bestaaende Kegler er nødvendig Betingelse.

Den, der har erholdt Karakteren laudabilis, har Adgang
at erhverve akademiske Grader.

Den, der har bestaaet den statsvidenskabelige Examens første Del, kan fremdeles nyde de til Fremme af Embedsstudier Stipendier, som maatte være ham tilstaaede, saa vidt han fyldestgør de gældende Forskrifter angaaende Bevis for Flid i Embedsstudiet.

§ 3.

Den statsvidenskabelige Examens anden Del bestaar af en skriftlig og en mundtlig Prøve. — Ved den skriftlige Prøve gives Opgaver i dansk Statsret, Nationaløkonomiens Theori samt Nationaløkonomiens Politik med Finans videnskab, hvilke tre Opgaver indrømmes en Tid af 3 Timer til hver, samt i Statistik, omfattende Danmarks Statistik og Statistikens Theori, hvortil indrømmes 4 å 6 Timer.

Den mundtlige Prøve, til hvilken Vedkommende stedes, for saa vidt de ved Bedømmelsen af de skriftlige Opgaver ere fundne tilstrækkelig forberedte og modne, omfatter Theori, Nationaløkonomiens Politik med Finansvidenskab, Statistik, dansk Statsret og Folkeret.

§ 4.

I Nationaløkonomiens Theori, Nationaløkonomiens Politik med Finansvidenskab, dansk Statsret og Statistik bo stemmes Karakteren for hvert Fag efter en samlet Bedømmelse de skriftlige og mundtlige Besvarelser. I Folkeret gives Karakteren efter den mundtlige Besvarelse alene. Ved Hovedkarakterens Beregning betragtes Folkeret som Bifag, de andre fire Fag som Hovedfag.

Karaktererne betegnes som hidtil ved den statsvidenskabelige Hovedkarakteren for bestaaet statsvidenskabelig beregnes paa Grundlag af de ved begge Examens to Dele erholdte Specialkarakterer.

Statsvidenskabelig Em bedsexamens anden Del kan afholdes
Gang i Sommeren 1893.

§ 5.

En statsvidenskabelig Kandidat, der har bestaaet Examen efter den nuværende Ordning, kan blive Kandidat efter den fremtidige Ordning ved at tage den juridiske Fællesprøve, idet hans Karakterer i Nationaløkonomi og og Pinansvidenskab overføres som de 2 Karakterer i Nationaløkonomi, Karakteren i Danmarks Statistik som Karakter i Statistik, og endvidere Karaktererne i dansk Statsret og Folkeret overføres.

Den, der har taget fuldstændig juridisk Embedsexamen efter Januar 1892 i den ved Anordning af 26. September 1890 fastsatte Form, kan blive statsvidenskabelig Kandidat ved at underkaste sig Prøverne i Nationaløkonomiens Tlieori og Politik (derunder Finansvidenskab) samt Statistik, derhos Karaktererne fra første Del af Examen samt Karaktererne i Statsret og Folkeret medtages ved Karakterberegningen. Er nævnte Examen tagen i dens tidligere blive Karaktererne i dansk Statsret og Folkeret samt i de Fag, hvori der nu examineres ved første Del, gældende ved Beregningen af Examens Udfald, saaledes at Karakteren i Proces opføres to Gange.

II. Økonomisk-statistisk Examen.

§ 6.

Økonomisk-statistisk Examen omfatter Grupper af følgende Fag: Nationaløkonomi (derunder FinansvidenskabV Statistik, statsvidenskabelig' Encyklopædi, politisk Historie, almindelig Retslære, dansk Statsret. Formue- og Næringsret samt Folkeret.

Examen afholdes 2 Gange om Aaret til samme Tider
som statsvidenskabelig Em bedsexamen.

Betingelserne for at underkaste sig denno Examen oro
de samme som hidtil for statsvidenskabelig Examen i Henhold
Plakat af 10. Avgust 1848.

Den, der har bestaaet økonomisk-statistisk Examen, betegnes som candidatus magisterii i Statsvidenskab og har den i Bekendtgørelse af 10. Juni 1851 § 5, første Punktum, statsvidenskabelige Kandidater indrømmede Adgang saadanne Embeder i og under de forskellige Ministerier, med Hensyn til hvilke den af ham erhvervede juridiske Kundskab maa anses for fyldestgørende, herunder dog ikke medregnede Embeder, for hvis Opnaaelse fuldstændig Examen er gjort til Betingelse, ejheller Retsskriverembeder og Sagførerstillinger. Fremdeles giver økonomisk-statistisk Examen dem, der have erholdt første Karakter. Adgang til at erhverve akademiske Grader.

§ 7.

Hver Examen sammensættes af et Hovedfag og flere Bifag. Til Hovedfag kan enten Nationaløkonomi eller Statistik vælges; det af disse Fag, der ikke vælges til Hovedfag, bliver Bifag, og derhos opgiver Kandidaten fire af de øvrige foran nævnte Fag som Bifag.

Den, der vil underkaste sig denne Examen, maa fremlæggeAttest
vedkommende Professor om regelmæssigt
<>g stadigt at have besøgt det statistiske Laboratorium

minds-t 1 Gang ugenlig. 3 Timer hver Gang, i et Halvaar.
dog naar Statistik vælges til Hovedfag i to Halvaar.

¦ For saa vidt Nationaløkonomi vælges til Hovedfag, maa Kandidaten opgive et af ham selv valgt Hovedafsnit af de nationaløkonomiske Discipliner — omtrent af samme Omfang som de nedenfor nævnte som han særlig har studeret ved Læsning af nogle Værker af den derhen hørende Literatur, som maa angives i hans Petitum. Som Exempler paa saadanne Afsnit nævnes: Værdilære, Arbejderforhold, og Bankforhold, Finansvidenskab, den nationaløkonomiske Literaturs Historie. I dette Hovedafsnit en særlig skriftlig Opgave.

For saa vidt Statistik vælges til Hovedfag, maa Kandidaten et særligt Kendskab til Statistikens Theori og Sandsynlighedsberegning, saaledes at han tillige har gjort sig bekendt med nogle Værker af fremragende statistiske Forfattere.

Til statsvidenskabelig Encyklopædi henregnes en Oversigt de vigtigste Theorier med Hensyn til Staten og om Samfundets Bygning og Livsforhold (Sociologi) samt en Udsigt over de statsretlige Forhold og deres Udvikling i de vigtigste Lande (Statskundskab).

Politisk Historie omfatter den nyere Historie siden
1789.

For de juridiske Bifags Vedkommende forudsættes
samme Kundskabsfylde som ved de stats- og retsvidenskabelige

§ 8.

Økonomisk-statistisk Examen bestaar af en skriftlig og en mundtlig Prøve. Ved den skriftlige Prøve gives to Opgaver i Nationaløkonomi, til hvis Besvarelse indrømmes en Tid af 3 Timer til hver, samt en Opgave i Statistik, hvortil indrømmes 4 ä 6 Timer efter Fakultetets nærmere Bestemmelse i hvert Tilfælde. Disse Opgaver kunne være de samme som ved statsvidenskabelig Examen. Derhos gives en større skriftlig Opgave i Hovedfaget til Besvarelse

i Hjemmet eller i Laboratoriet med Benyttelse af <de til Raadighed staaende literære Hjælpemidler. Fakultetet bestemmeri enkelt Tilfælde, hvor lang Tid der skal indrømmes til Opgavens Besvarelse, dog ikke ud over 3 Dage, og om Besvarelsen skal finde Sted i Hjemmet eller i Laboratoriet under Opsigt.

Den mundtlige Prøve, til hvilken Vedkommende stedes, for saa vidt de ved Bedømmelsen af de skriftlige Opgaver ere fundne tilstrækkeligt forberedte og¹ modne, omfatter Nationaløkonomiens Theori, Nationaløkonomiens Politik med .Finansvidenskab, Danmarks Statistik og Statistikens Theori samt de fire af Kandidaten opgivne Bifag.

§ 9.

I Nationaløkonomiens Theori og Politik samt Danmarks Statistik bestemmes Karakteren for hvert Fag efter en samlet Bedømmelse af de skriftlige og mundtlige Besvarelser, dog saaledes, at der for den større skriftlige Opgave i Hovedfaget en særlig Karakter, der ligesom de tre Karakterer forannævnte Fag har dobbelt Værdi. Karaktererne den mundtlige Prøve i Statistikens Theori samt de fire af Kandidaten opgivne Bifag tillægges der enkelt Værdi.

Karaktererne betegnes som hidtil ved den statsvidenskabelige

Økonomisk-statistisk Examen kan afholdes første Gang
i Sommeren 1893.

III. Almindelige og Overgangsbestemmelser.

§ 10.

De statsvidenskabelige Censorer medvirke efter de hidtil
gældende Eegler ved statsvidenskabelig Embedsexamens anden
Del og ved økonomisk-statistisk Examen.

§ 11.

Den, der indstiller sig til en af de to foran nævnte Examiner, har at erlægge en Kendelse af 16 Kr., der fordeles 4 Kr. til Universitetets Kasse, 4 Kr. til Dekanus, 4 Kr. til Notarius og 4 Kr. til Pedellerne til lige Deling.

Ved statsvidenskabelig Embedsexamen finder Fordelingen af den erlagte Kendelse dog først Sted, naar Vedkommende indstiller sig til Examens anden Del. Sker dette ikke senest 2 Aar efter at den juridiske Fællesprøve er tagen, bliver Kendelsen at betragte som erlagt for denne og fordeles efter Anordning af 26. September 1.890 § 12. Indstiller Nogen, som har taget den juridiske Fællesprøve, sig efter mere end 2 Aars Forløb til 'statsvidenskabelig Embedsexamens anden Del, har han at erlægge en Kendelse af 8 Kr., der fordeles i samme Forhold som ovenfor anført; samme gælder, naar en juridisk Kandidat indstiller til statsvidenskabelig Embedsexamen, ellers betales Kendelse for at indstille sig til nævnte Examens anden Del.

§ 12

Hvor ikke andet i denne Anordning er bestemt, har det fremdeles sit Forblivende ved de hidtil gældende almindelige for Embedsexaminer og de særlige Kegler for de under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet Examiner.

§ 13

Statsvidenskabelig Examen afholdes sidste Gang i sin hidtilværende Skikkelse i Vinteren 1893^—94. Dog kunne Kandidater, der enten inden denne Frist have bestaaet nævnte Examen uden at opnaa Karakteren laudabilis, eller som ved Sygdom have været forhindrede fra at underkaste sig den, af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet erholde Tilladelse til at indstille sig til den indtil et Aar efter ovennævnte Frist.

§ 14.

Kirke- og Undervisningsministeriet bemyndiges til at træffe de Bestemmelser, der iøvrigt maatte være nødvondige Gennemførelsen af denne Anordning, specielt til efter Forslag fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet fastsætte de fornødne Bestemmelser om Beregningen Hovedkaraktererne ved de omhandlede Examiner.