Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Ny række, 10 (1892)

Danmarks Høst i 1891.

Side 373

Efter det statistiske Bureaus nys udsendte Høstberetning den danske Høst i 1891 en Værdi af 355 Mill. Kr., hvilket er et usædvanligt højt Tal. I de sidste fem Aar beregnedes Høstudbyttet efter de gangbare Priser til følgende Priser:


DIVL1781
Side 374

Igennem alle fem Aar var der en stadig Stigning, men navnlig i 1890 og i 1891, og da ganske særlig i det sidste Aar, var den betydelig. Stigningen fra 1890 til 1891 skyldes væsenlig de højere Priser, der opnaaedes. Ifølge Kapitelstaxterne have saaledes Priserne paa Eug, Byg, Havre, Hvede, Ærter og Boghvede i Gennemsnit for hele Kongeriget i 1891 været henholdsvis 3.52, 1.54, 1.77, 3.10, 1-37 og 1.45 Kr. højere pr. Td. end i 1890. Ogsaa Prisen paa Blandsæd og ligeledes paa Kartofler var højere. Det samme gælder om Sukkerroer og Eaps og — for Øernes Vedkommende — om Høet.

Af de enkelte Sorter høstedes der følgende Mængder:


DIVL1783

I kvantitativ Henseende høstedes der i 1891 i det hele godt; af alle Sæd- og Plantearterne, alene med Undtagelse af Kartoflerne, var Kvantiteten enten lig med eller over et Middelaars Udbytte. Ogsaa Kvaliteten var god for adskilligeSorters Kvaliteten af Hvede. Byg og Havre samt Kaps og andre Handelsplanter svarede til en Middelhøst, Kvaliteten af Sukkerroer og andre Eodfrugter end Kartofler samt af Agerhø endog til en god Middelhøst; men Kartoflerne stod i kvalitativ Henseende under, Eugen

Side 375

og Engliøet endog betydeligt under en Middelhøst. Det var jo netop særlig Rugen, Kartoflerne og Engliøet, der led under den megen Eegn. Efter en kølig, altfor kølig Sommer, begyndte, som det vil erindres, i Slutningen af Juli en usædvanlig voldsom og vedholdende Eegnperiode, der varede hele Avgust Maaned igennem og et Stykke ind i September. Paa Grund heraf kom Høsten ikke alene sent, men den blev tillige overmaade vanskelig. Heftige Eegnskyl i Forening med Blæst havde slaaet en stor Del af Sæden, især Eugen, ned; Eugen begyndte at spire saavel forinden som efter Mejningen; det var næsten umuligt at faa den mejede Sæd tør i Hus, og man udmalte sig Landmandens Euin med de bekendte levende Farver. Men ind i September bedredes Vejret — og Eesultatet blev som ovenfor nævnt.