Den danske Aktiekapital, dens Væxt, Udbytte og eventuelle Beskatning.

Det i Slutningen af forrige Aar fremkomne Supplement til »Danske Fonds og Aktier af Th. Green« giver mig baade Anledning og Materiale til at fortsætte og supplere den i »Danmarks Statistik« I, S. 726^—36 og »Danmark i 1890« S. 137—45 meddelte Opgørelse den danske Aktiekapital og dens successive Væxt, saavel som de i tidligere Artikler i dette Tidsskrift Forsøg paa at konstatere det aarlige Gennemsnitsudbytte af den i Aktieforetagender anbragte Kapital. *) Der er saa meget mere Anledning til nu at genoptage disse Undersøgelser, som det i denne Rigsdagssamling Spørgsmaal om Beskatning af Aktieselskaber dem større Aktualitet.

Hvad da førstangaar Størrelsen af den danske
Aktiekapital, maa det erindres, at Opgørelsen er
foretagen paa den Maade, at der er medregnet Alt,

*) Jfr. dette Tidsskrift for 1876 11, S. 52—67, 1878 11, S. 129-77 og 1880 I, 150—75.

Side 194

hvad der af Aktionærerne er blevet indbetalt til vedkommende altsaa ikke blot den egentlige Aktiekapital, men ogsaa direkte Indbetalinger til Reservefonden, til denne henlagte Overbetaling for ny udstedte saaledes at i »Danmarks Statistik« det enkelte Kapital er opført med dette Beløb, ikke med den nominelle Aktiekapital. Fra den samlede Kapital er derfor heller ikke fradraget Kapitalen for saadanne Selskaber, som efterhaanden have maattet opløse med Tab — helt eller delvis — af Kapitalen, men kun de Beløb, som i saadanne Tilfælde eller ved Nedbringelse af Aktiekapitalen faktisk ere blevne tilbagebetalte Thi kun paa denne Maade vil man faa Oplysning om, hvor stor en Kapital der efterhaanden bleven anbragt i Aktieforetagender her i Landet og hvilket Udbytte der opnaaes ved en saadan Anbringelse.

Efter Opgørelsen i »Danmark i 1890« fandtes der ved Udgangen af 1888, bortset fra saadanne smaa, dels rent lokale, dels halvt private Foretagender, der kun delvis havde et egentlig økonomisk Formaal og derfor vare forbigaaede (jfr. 1. c. S. 143*), 221 Aktieselskaber,*) der dels i dem, dels i forskellige med Tab af Kapitalen efterhaanden opløste Selskaber,

*) S. 144 er Tallet opgivet til 222, men det er herved paa den ene Side glemt at fradrage de 4 yderligere bortfaldne Selskaber, nævnes S. 139, medens deres Kapital er fradragen S. 138, og paa den anden Side skulde Tallet paa bortfaldne Selskaber øverst S. 139*) ikke være 31, men 29, idet de to allerede ere fradragne S. 138. Endvidere er Antallet af senere bortfaldne Selskaber S. 140 angivet til 4+13; men i de 13 er medregnet Selskabet til Udgivelse af Øhlenschlægers Skrifter, der alt var fraregnet i Hovedværket.

Side 195

var blevet anbragt en Kapital af 277,457,575 Kr., hvoraf dog 24,777,500 Kr. i Form af Obligationer, saa at den egentlige Aktiekapital var 252,680,075 Kr. I Greens sidste Supplement nævnes imidlertid endvidere som oprettet i 1886 Aktieselskabet Maribo Dampmøllermed Kapital af 200,000 Kr., der altsaa bør tilføjes ved det nævnte Aar. Derhos blev H. Rudolf Koefoeds Maskinfabrik iIBBB forenet med Haubergsdo., hvilken Lejlighed 100,000 Kr. af Aktiekapitalenbleve som tabte, medens der samtidigudstedtes Aktier for 100,000 Kr. Medens førstnævnte Beløb altsaa efter det Foranførte ikke kan fradrages i Opgørelsen, bliver sidstnævnte at tillægge. Endelig anføres nu — foruden de i tidligere medtagne 9 i 1883_—87 oprettede Telefonselskaber gennemsnitligmed Kapital af en halv Snes Tusind Kroner (nemlig Helsingør, Holstebro, Maribo, Rødby, Rudkøbing,Stubbekøbing, Holsted og Vejle med tiis. 106,100 Kr.), som imidlertid tildels nægte at give Oplysningom Forhold og Status, tildels give AktionærerneUdbytte Form af nedsat Betaling for Abonnement,og der derfor i Henhold til det foran Anførte næppe er Grund til her at tage med i Betragtning. Af samme Grunde ville de tidligere anførte Nakskov og Nykøbing Telefonselskaber være at udelade med tiis. 23,350 Kr., hvorimod Grenaa og Kolding Telefonselskaber,hver 20,000 Kr., blive at tilføje, og derhos Hjørring Amts Telefonselskabs Kapital er forøget med 45,000 Kr. Endvidere er Varde Landmandsbanks Kapitalforøget 27,000 Kr. og Dampskibet Marstrands med 11,500 Kr., hvorimod paa den anden Side 13,000 Kr. bliver at fradrage for Bryggeriet Vestfyn (opført til

Side 196

130,000 istenfor til 117,000 Kr.). I alt bliver saaledes Kapitalen paa dette Punkt at forøge med 87,150 Kr., og den hele Forøgelse bliver altsaa 387,150 Kr., medens Antallet af Selskaber forøges med et (Maribo Dampmølle) og saaledes virkelig bliver som tidligere angivet 222.

Paa den anden Side ere flere af disse Selskaber efter den Tid ophørte at bestaa som saadanne. Dalum og Magle Mølle Papirfabriker ere gaaede op i »de forenede Papirfabriker« (1889), det sidste med et Tab af ca. 550,000 Kr., der som tabt ikke bliver at fraskrive som tilbagebetalt, saalidt som den Del af Bryggeriet Limfjordens Kapital, der ved dets Forening med Bryggeriet Urban til »Aalborg Bryggerier« (1889) er gaaet tabt; sidstnævnte Bryggeri træder altsaa fra 1889 i førstnævntes Sted. Ligeledes træder s. A. »Fyns Glasværk« istedetfor det tidligere »Odense Glasværk«,der Likvidation overtoges deraf; da det nye Selskabs Kapital kun er 80,000 Kr. mod 141,600 Kr., synes i alt Fald 61,600 Kr. tabte. Endelig opløstesallerede det i 1888 stiftede »Villa-Byggeselskab«med af Kapitalen (60,000 Kr.). I Marts 1890 er Dampskibet »H. J. Pal lisen« forlist og Selskabetopløst Tilbagebetaling af Aktiekapitalen (335,000 Kr.). De fire Dampskibsselskaber Knud, Svend, Erik og Skjold ere i 1890 blevne sammensmeltedeunder Skjold, men uden Forandring af Kapital. Kongens Bryghus og Marstrands Bryggerier ere gaaede op i »de forenede Bryggerier«(1891), sidste med et Tab af 120,000 Kr. Endvidere ere følgende Selskaber opløste (formentlig i 1890): Marienlyst Badeanstalt (198,500 Kr.), Munke Mølles Klædefabriker (hvis Kapital i 1887

Side 197

paa Grund af Tab var nedskrevet til 75,000 Kr.), begge formentlig med Tab af Kapitalen; endvidere DampskibsselskaberneAnna Kr.) og Cathrine (35,000 Kr.), Dagren o vations selskab et (212,000 Kr.), KronprinsFrederiks (55,800 Kr.) samt Dansk Glasforsikkringsselskab (5,300 Kr.). Uagtet Kapitalenkun sidstnævnte Selskab vides at være tilbagebetaltAktionærerne, vi dog her paa Grund af manglende Oplysninger anset det for rettest at fraskrive den for alle fem i vor Opgørelse, altsaa med 326,100 Kr. Endelig har de danske Cikoriefabriker i 1887^—88 ved Opkøb nedbragt deres Aktiekapital med 100,000 Kr., i 1889 med 42,000 Kr. og i 1890 med 15,000 Kr., hvilke Beløb blive at fradrage. Der bliver altsaa at fraskrive: for 1888: 100,000 Kr.; for 1889: 3 Selskaber samt 1,204,000 Kr. i Aktier og 900,000 Kr. i Obligationer; for 1890: 11 Selskaber og 676,100 Kr.; for 1891; 2 Selskaber med 2,058.000 Kr.

Vi faa da for den tidligere Opgørelses Vedkommende
følgende Resultat:

hvorhos den foran for 1888 anførte Obligationskapital
bliver at formindske med 900,000 Kr. til 23,877,500 Kr.

I 1889 og 1890 ere imidlertid ifølge Green*) følgende
Selskaber komne til:

*) I Industriforeningens Tidsskrift for Jan. 1891 har Prof. C. Nyrop yderligere nævnt 18 nye Aktieselskaber for 1890; af disse ere imidlertid 4 Andelsforetagender og 4 Avisforetagender; øvrige 10 ere: Fabriken Jylland (3,000 Ivr.), Nexø Dampbrændori (ca. 21,000 Kr.), Københavns, Korsør, Sydsjællands Falsters Margarinefabriker (henholdsvis 100,00«: Kr., 30,000 Kr., 75,000 Kr., 120 000 Kr.), Helsingørs Spritfabrik Kr.), Svendborg Svineslagteri (H 5.000 Kr.). Meyer & Henckels Forretning (20.000 Kr.) og Bornholms Granitværk og Havn (70,000 Kr.) - tiis. 744:000 Kr. Da disse imidlertid ikke anføres hos Green, have de formentlig en mere privat Karakter og meddele ikke Offentligheden Resultaterne deres Drift, hvorfor de ikke her medtages.

Side 198

1889:

(Desuden fragaar for dette Aar de foran fradragne 1,204,000 Kr. i Aktier og 900,000 Kr. i Obligationer; virkelige Forøgelse bliver saaledes i Alt 9,803,000 Kr.*)

*) Hos Green anføres endvidere Stjernholms Fabriker i Horsens Kr.) og Overgades Sæbesyderi og Oliemølle i i Odense (150.000 Kr.), om hvilke imidlertid Oplysninger nægtes og som kun synes at være Overtagelse af ældre Virksomheder; endvidere Assens, Holbæk og Korsør Danipskibsseiskaber 7,500, 6,325 og 60,000 Kr.), om hvilke ligeledds Oplysninger nægtes; disse Selskaber forbiaas her som værende af en mere privat Natur.

Side 199

1890:

(Medens der for dette Aar fragaar de foran fra
dragne 676,100 Kr.)

Hertil kommer da efter Prof. C. Nyrops Optegnelser foran) endnu ti Selskaber med tiis. 744,000 Kr., som imidlertid her ikke tages med i Beregningen, saa lidt som Fanø Nordsøbad (600,000 Kr.), da Kapitalen for en væsentlig Del er tysk.

1891:

Side 200

Derhos er i Oktober 1891 oprettet en Bank i Løgstør, Aktiekapital »søges foreløbig bragt op til 50,000 Kr.« løvrigt repræsentere de to førstnævnte Selskaber jo ikke ny Kapital, men kun Overtagelse af alt bestaaende Virksomheder og Ejendomme, for hvilke foran er fradraget 2,058,000 Kr.

Herefter omfatter vor Opgørelse altsaa ved Slutningen 1891: 68 atter opløste og 224 bestaaende Aktieselskaber*) og en indbetalt, ikke senere tilbagebetal^ af 266,508,800 Kr. samt — bortset fra de i 1889_—91 betalte Afdrag — en Obligationskapital 29,477,500 Kr. — tiis. 295,984,300 Kr. Af de 68 atter opløste Selskaber ere de 20 gaaede op i andre Aktieselskaber, saaledes, at deres Kapital gjenfindes i disse; 7 ere opløste uden Tab for Aktionærerne og deres Kapital derfor atter fradraget den samlede Sum, hvilket yderligere er sket for 4 andre, hvis Slutningsresultat kendes; af de 37 øvrige vides de fleste at være opløste med Tab af Aktiekapitalen (i Alt ca. 8V₃ Mill. Kr.), medens for de andres Vedkommende den Del af Kapitalen, som vides at være tilbagebetalt Aktionærerne, fradragen. — Til Sammenligning kan anføres, at i Greens to Supplementer nævnes 274 Aktieselskaber en Kapital af ca. 243,₅ Mill. Kr.; deraf ere imidlertid ca. 50 Selskaber med tiis. ca. 6 Mill. Kr.**) af de foran anførte Grunde her forbigaaede.

*) Aktieselskabet Nationals Aktier ere i Novbr. 1891 udgaaede af Kurslisten, idet de ansaas for værdiløse; men nominelt bestod Selskabet fremdeles.

**) Deraf falder 1,₅ Mill. Kr. paa »Skånske Superfosfat- og Svafvelsyrefabrik-Aktiebolag« Helsingborg, der næppe kan betegnes dansk, 1 Mill. Kr. paa Gedser Jernbane, der faktisk ejes af Staten, og 600,000 Kr. paa Fanø Nordsøbad. Paa de øvrige falde altsaa ca. 3 Mill. Kr.

Side 201

Efter vor Opgørelse bliver Aktiekapitalens Væxt i Tiaaret 1881^—90 (d. v. s. det i disse Aar offentlig udbudte afsatte Aktiebeløb tilligemed Statsobligationer i Aktieforetagender) følgende (s. Danmarks Statistik I, S. 730—36, jfrt. med de i »Danmark i 1890« S. 138^—41 samt nu her foran tilføjede Suppleringer og Berigtigelser):

Indtil Udg. af

Sammenholdes dette med Tiaaret 1871—80, faa vi
for hvert Femaar:

Der er altsaa i de 15 Aar 1876—90 ikke udbudt nær saa stor en Aktiekapital, som i de 5 Aar 1871^—75 (96,₅ Mill. Kr. imod 138,₄ Mill. Kr.), uagtet i 1880 de 30,₈ Mill. Kr. i sjællandske Jernbaneaktier udgik som saadanne og altsaa formindskede Aktiemarkedet med

Side 202

dette Beløb. Hen det maa dug herved erindres, dels at Aktiernanien i 1871—74 var vel stor og fremkaldte adskillige mislykkede Poretagender, dels at i det sidste Tiaar og vel navnlig dettes sidste Halvdel den halvt privateÅndeisform traadt istedetfor det offentlige Aktieudbudog lagt Beslag paa store Kapitaler tilFællesogAndels-Mejerier -Slagterier. Haves dette i Erindring, følger iøvrigt Aktieudbudet i de enkelte Femaar og Aar ret godt med den almindelige økonomiske Tilstand.

En Undersøgelse af det Udbytte, som et Lands Aktieselskaber gennemsnitlig give deres Aktionærer, — bortset fra en saadan Undersøgelses Betydning — en ikke ringe theoretisk Interesse, idet den yder et meget væsentligt Bidrag til Besvarelsen af det Spørgsmaal, om der i Virkeligheden bestaar en særlig social Indkomstkilde, der kan betegnes med Navnet Drifts gevinst. Indtil den seneste Tid er dette Spørgsmaal ble ven behandlet paa en ganske rigtig Maade derved, at man — og navnlig alle engelske — under Begrebet Driftsgevinst (profit) indbefattede hele Driftsherrens Indkomst uden Hensyn til, hvorledes den kom tilstede. Selv en overfladisk Undersøgelse vil imidlertid hurtigt føre til den Erkendelse, at dette er en meget blandet Indkomst. Det er nemlig klart, at Driftsherren, for saa vidt han selv personlig leder sin Forretning, har Krav paa det samme Vederlag for sit personlige Arbejde som den lønnede Driftsbestyrer af en lignende Virksomhed, og at han har Krav paa det samme Udbytte af den i Foretagendet anbragte Kapital,

Side 203

som han vilde have ved at udlaane denne Kapital til Anbringelse i en Andens Forretning. Det er altsaa kun, for saa vidt Driftsherren oppebærer en særlig Indkomst over sit personlige Arbejdsvederlag -f- den almindelige Kapitalrente, at der kan blive Tale om en Driftsgevinst som en egen Indkomstkilde. Jeg har nu tidligere (i detie Tidsskrifts første Bind, 1873, I, 401—42) søgt at paavise, at der ganske vist bestaar en saadan særlig Indkomst for Driftsherren, men kun som en individuel, ikke som en social Indkomst, d. v. s.: de enkelte heldige Driftsherrers Gevinst modsvares af andre uheldige Driftsherrers Tab, saa at der ikke for den samlede Driftsherreklasse tagen som Helhed fremkommer Driftsgevinst.

At føre Bevis for denne Paastands faktiske Rigtighed nu imidlertid sine Vanskeligheder, dels fordi det i Almindelighed er meget vanskeligt at faa paalidelig Oplysning om et stort Antal Driftsherrers Indtægt, dels og særlig fordi det yderligere er vanskeligt at faa at vide, hvor meget af denne Indtægt der skyldes deres personlige Arbejde. I begge Retninger bortfalder Vanskeligheden, man retter Undersøgelsen paa den Klasse af Driftsherrer, der betegnes som Aktionærer. Thi dels foreligger der i alt Fald for de fleste Aktieselskabers Vedkommende paalidelig Oplysning om, hvilket Udbytte de have givet deres Aktionærer, og dels er det givet, at der her ikke er Tale om nogen personlig Virken fra Aktionærernes Side, saa at deres hele Indtægt hidrører fra den af dem i Aktieforetagendet anbragte Kapital; saafremt den altsaa overstiger den Rente, der almindelig faaes ved Udlaan, maa dette skyldes den Omstændighed, Aktionæren — i Modsætning til den.

Side 204

der blot som Obligationsejer udlaaner sin Kapital til det samme Foretagende — staar som Driftens Herre, d. v. s. bærer den Risiko, der er forbunden dermed, og dermed har Chancen baade for Tab, naar det gaar daarligt, Gevinst, naar det gaar godt.

At nu Aktionærer i mange Tilfælde oppebære en saadan Merindtægt ud over, hvad de vilde kunne faa ved Udlaan af deres Kapital, altsaa en Driftsgevinst, er sikkert nok; der gives Aktionærer, som faa 6, 8 ja 10 % af deres Kapital og derover. Men til Grengæld gives der Aktionærer, som kun faa 2å3 °/o eHer mindre; ja, ikke faa Aktionærer have aldrig faaet Udbytte af deres Kapital, men tilsidst endog helt mistet Kapitalen. Spørgsmaalet er altsaa, om Merindtægt og Mindreindtægt opveje hinanden, saa at der som samlet Resultat ikke udkommer noget Overskud over den almindelige saa er der ingen Driftsgevinst for Aktionærerne som Helhed, men kun individuelle Driftsgevinster og dertil svarende Tab, som gensidig opveje hinanden. Og for saa vidt dette kan konstateres at være Tilfældet, er der ikke ringe Sandsynlighed for, at det forholder sig paa samme Maade med den private Forretningsvirksomhed, Noget, der iøvrigt ogsaa kan gøres sandsynligt ved forskellige Momenter, som tillade en statistisk Belysning, saaledes som jeg har forsøgt det i den ovenfor citerede Afhandling af 1873.

Her frembyder sig imidlertid endnu et Spørgsmaal,somførst klares, nemlig det: hvad er den almindelige Rente af Kapitalanbringelse i Udlaan? Det er klart, at man ikke til Maalestok kan tage Renten af saadanne Udlaan, ved hvilke der først og fremmest ses paa Sikkerhed, og som ogsaa maa siges at frembyde en

Side 205

saa godt som absolut Sikkerhed, saasom Diskonto af bedste Handelsvexler eller Udlaan imod første Prioritet i faste Ejendomme. Til Maalestok maa vælges Renten for saadanne Kapitalanbringelser, der, om end i det Hele sikre, dog frembyde nogen Risiko, saasom Udlaan mod anden Prioritet o. lign. Og allernærmest synes det at ligge, at sammenligne Aktionærerne med dem, der som Obligationsejere mod en fast Rente udlaane deres Kapital i de samme Foretagender. I de danske Aktieforetagender er saaledes omtrent 10 % af Kapitalentilvejebragtsom mod en fast aarlig Rente. Bortses fra den Chance for Vinding og Tab, som Udlaan frembyder, er det da klart, at man som G-e nn e msnitsudbyttemaaforlange den samme Rente af Aktierne som af Obligationerne, eftersom hine i hvert Fald ere at betragte som anden Prioritet i Forhold til disse som første; thi Aktiekapitalen faar intet Udbytte, før Obligationsejerne have faaet fuld Rente, og hele Aktiekapitalen maa gaa tabt, før der bliver Tale om, at Noget af Obligationskapitalen skulde være tabt. Da nu Renten af Panteobligationer i Aktieforetagender gennemgaaende er 5% (i enkelte Tilfælde endog &¹/., å 6 %), hvad der vel ogsaa kan betragtes som den almindeligeGennemsnitsrenteaf mod sekundærPanteret,*) det være ret naturligt at tage dette

*) I de umiddelbart efter Konverteringen følgende Aar har Prioritetsrenten i det hele været lavere end det Normale; men selv i 1887— 88 har Renten af de paa sekundær Prioritet udlaante Kapitaler, for hvilke der er meddelt Bevilling til at svare højere Eente end 4 °/0/₀ — henholdsvis 39.₅₉₈ og 35.₈₉₃ Mill. Kr. — været ca. 4.₈₉ °/₀. Og for de i Aarene 1883—88 paa denne Maade udlaante ca. 290 Mill Kr. har den gennem- snitlige Eente været 5,₀₂ p. Ct. — Den gennemsnitlige Diskonto bedste Handelsvexler var i de samme Aar 3.₅₉ °/₀.

Side 206

til Udgangspunkt og erkende, at vore Aktieselskaber i
hvert Fald maa have givet 5 °/0/0 som Gennemsnitsudbytte,førder
blive Tale om nogen Driftsgevinst.

Men man maa vel endog snarest gaa lidt videre og erkende, at der er et lignende Forhold imellem Aktiekapitalen og den i Aktieforetagender anbragte Obligationskapital som imellem første og anden Prioritet, og at førstnævnte er saa meget mindre sikkert anbragt end sidstnævnte, at den bør give mindst 1/₂ % mere i Udbytte. At Børsen, og med den det store Publikum, opfatter Forholdet paa denne Maade, fremgaar tilstrækkeligt enhver Kursliste. Tage vi saaledes Dagens Kursliste 24. Febr.), som næppe afviger synderlig fra det for Tiden normale Forhold, i hvert Fald ikke for saa vidt det kan gælde om at konstatere det indbyrdes Forhold imellem Kurserne, og af den udtage Kursen for nogle af de Aktieselskaber, der i flere Aar have givet et temmelig regelmæssigt og konstant Udbytte, hvis Gennemsnit for de tre sidste Aar er angivet i( ), ville vi finde følgende Forhold mellem Købekurser paa Obligationer og Aktier (hvorved endda maa erindres, at indeværende Aars Udbytte er indbefattet i Aktiernes Kurs):

Side 207

Det ses saaledes, at Publikum selv for Aktier, der i flere Aar have givet et regelmæssigt Udbytte, hvori der ikke for Øjeblikket ventes nogen Nedgang, i alt Fald ikke af Betydning, kun vil betale en saa meget ringere Kurs end for Statsobligationer og Obligationer i Aktieforetagender, at det dermed betegner, at det finder en lignende Forskel imellem dem, som imellem første, anden og tredie Prioritet.

Tre Gange tidligere har jeg, som foran bemærket, givet Meddelelse om Udbyttet af de fleste større Aktieselskaber, den sidste Gang (16. Bd., 1880 I, 150—75) samlet Resultatet for de syv Aar 1873_—79. Undersøgelsen 63 Aktieselskaber med en samlet Kapital, der i de enkelte Aar varierede fra 83.₈ Mill. Kr. (i 1873) til 125.₅ Mill. Kr. (i 1878). Toges Gennemsnittet alle syv Aar, blev det en Kapital af 114.₄ Mill. Kr, der havde givet et samlet Udbytte i disse syv Aar af 45.₄₇₃ Mill. Kr. Da der imidlertid i samme Tidsrum var gaaet tabt for Aktionærerne 6.₀₄ Mill. Kr., blev det virkelige Udbytte, der var opnaaet, kun 39._43?) Mill. Kr. eller kun 4.₉₂ %i aarligt Udbytte. Omtrent det samme aarlige Udbytte (4.₉₄ %) viste det sig, at de københavnske Bankers Virksomhed (bortset fra Nationalbanken) i de 15 Aar 1854^—79 havde givet, medens Provindsbankerne i samme Tidsrum havde givet 5.₅₈ %, saa at Gennemsnitsudbyttet for den samlede blev 5.₁₂ %• a Gennemsnitsdiskontoen bedste Handelsvexler i disse syv Aar var 4.₆₆ %, tør det betragtes som givet, at Aktieudbyttet ikke har været højere end almindelig Obligationsrente.

Den langt fuldstændigere Opgørelse af Aktiekapitalens

Side 208

Størrelse, som er foretagen i »Danmarks Statistik« med tilhørende Supplementbind, gør det i Forbindelse med de nu udgivne Obligationskalendere muligt at give Undersøgelsenet Omfang. Som foran berørt omfatter denne Opgørelse al den Kapital, der dels i 1870 var anbragt i de da bestaaende Aktieselskaber, dels i 1871—90 er bleven anbragt saavel i disse som i nye Aktieforetagenderog senere er bleven Aktionærerne tilbagebetaltved Opløsning. Det maa altsaa udtrykkeligbemærkes, Opgørelsen omfatter en noget større Kapital, end der i Øjeblikket faktisk er anbragt i de Aktieforetagender, om hvis Udbytte der er Tale, idet den omfatter ogsaa dem, der forinden 1884 ere ophørte at bestaa med Tab af Kapitalen; men da Spørgsmaaletnetop hvilket Kesultat man i en længere Periode har kunnet faa ud af at indskyde Kapital i Aktieforetagender,hvad Aktionær vilde faa i Udbytte, der efterhaanden i ligeligt Forhold havde indskudt Kapital i samtlige disse Foretagender, maa ogsaa de komme i Betragtning, som have ophørt at give — eller aldrig have givet — Udbytte, uden at han har faaet sin indskudteKapital Forøvrigt vil den Forskel, som fremkommer ved at tage denne Kapital istedenfor Kapitalenfor nu bestaaende Selskaber, ikke blive synderlig stor (for 1884 vilde det saaledes gøre en Forskelaf 0.₁₀ %)•

Tages Udgangen af 1888 til Udgangspunkt, fandtes der da efter den foranstaaende Opgørelse 222 Selskaber, idet 49 af de i Alt opførte 271 Selskaber (bortset fra Sjæll. Jernbaner og det ikke til Existens komne Assens Svineslagteri) da vare bortfaldne. Af disse 222 Selskaberhave 4 (Petroleums-Selskabet, Faaborg

Side 209

Frugtvinfabrik, Dampskibet Odense og Bloch & Andresens Bomuldsvævéri) først begyndt deres Virksomhed saa sent, at der ikke er givet Udbytte for 1888. Derhos savnes i Greens sidste Supplement Oplysning om 30 endnu bestaaende Selskaber,*) medens 7 **) efterhaanden ere bortfaldne og af den Grund ikke medtagne i nævnte Supplement, hvorhos Dalum og Maglemølle Papirfabrikerere som selvstændige Selskaber fra 1. Jan. 1889. Opgørelsen for Driftsaaret 1889 (1889—90) omfatter saaledes kun 179 af disse Selskaber, samt derhos de to i 1889 stiftede Selskaber: De forenede Papirfabriker og Dampskibsselskabet Gorm — i Alt altsaa 181.

Af de ved Udgangen af 1887 bestaaende 213 Selskaberbortfalde de samme Grunde henholdsvis 1 j-29-f 6 Selskaber, saa at Opgørelsen for Driftsaaret 1888 omfatter 177 Selskaber, — af de ved Udgangen af 1886 bestaaende 207 Selskaber henholdsvis 28 -f- 5; men da Holstebro Landbobank og Dampskibsselskabet Victoria, der stiftedes i 1887, gav Udbytte for dette Aar, omfatterOpgørelsen Driftsaaret 1887 176 Selskaber.

*) Nemlig: Bryggeriet Albani, Dansk Gaskompagni, Kolding Folkebank, Hotel Kongen af Danmark, Scandinavian butter Co., Bryggeriet Odense, Cimbria, Scandia, Arnakke Fabrik, Dampskibsselskaberne Koeskilde-Selsø, Odense, Midtlolland, Øresund, Horsens-Samsø og Skjelskør, Søndervig Badeanstalt, Storeheddinge Bank, Kallundborg Aktiebryggeri, Vendia do., Hjørring Dampbrænderi, Sukkerfabriken i Nykjøbing, Slotsmøllens i Kolding, Tændstikfabriken Merkur, GI. Kalkværk, Galle & Jessens Fabr., Morsø Bank, Eønne Aktiebryggeri, Sporvognsselskab, Vodroflund og Odense Svineslagteri (tiis. en Kapital af 8,375.500 Kr.)

**) Nemlig: Odense Glasværk, Kronprins Frederiks Bro, Glasforsikkringsselsk., o vationsselsk., Dampskibsselsk. Anna og Cathrine og Villa Byggeselsk. (tiis. en Kapital 527.700 Kr.)

Side 210

Da de to sidstnævnte samt 4 i 1886 stiftede Selskaber falde bort for Driftsaaret 1886 og derhos Oplysninger savnes for Roeskilde Bank, G-renaa og Kolding Telefonselskabersamt i Odense, medens saadanne nu findes for Kallundborg Bryggerier, bliver Antallet af Selskaber i dette Aar 167. Deraf bortfalder for Driftsaaret 1885 de tre i dette Aar stiftede Selskaber og for 1884 yderligere Panoptikon samt DampskibsselskabetSkjalm Kjøge Teater og 3 Telefonselskaber,saa Antallet af Selskaber for disse to Aar bliver henholdsvis 164 og 158. Endelig omfatter Opgørelsenfor 8 Selskaber flere end for 1889,*) medens7 bortfaldne**) — altsaa 182 Selskaber.

Den Kapital, af hvilken der altsaa skulde gives Udbytte i hvert Aar, bliver herefter følgende: i 1887 Aktiekapitalen ved Udg. af 1886 = 246,090,400 Kr. + 80,000 Kr. -f- (8,205,5000 Kr. -f 449,700 Kr.); i Alt altsaa: 237,515,200 Kr. I 1888 skulde give Udbytte Aktiekapitalen i 1887 =- 247,829,700 Kr. -f- (9,245,500 r 467,700 Kr.) — 238,116,500 Kr. I 1889 skulde give Udbytte Aktiekapitalen i 1888 = 252,967,200 Kr. + 2,880,000 Kr. -f- (1,998,000 + 8,375,500 -j- 527,700 Kr.)

*) Nemlig: Dampskibsselskaberne Østersøen, Nordsøen, Torra og Odense, Frugtvinfabriken i Faaborg, Bloch & Andresens Væveri, Aalborg Bryggerier og Marienlyst Dampmølle (Ny Kalkbrænderi og Aalborg Cementfabriker have først senere begyndt deres Virksomhed).

**) Dampskibsselskaberne Knud, Erik og Svend (der ere gaaede op i Skjold), H. J. Pallisen (forlist i Marts 1890), Marstrands Bryggerier og Kongens Bryghus (der henholdsvis fra 31. Oktbr. 1889 og 1. Novbr. 1890 ere gaaede op i de forenede Bryggerier, og for hvilke derfor Udbytte for 1890 ikke kan beregnes. Endelig er Munke Mølle falleret.

Side 211

= 244,946,000 Kr. Og endelig skulde i 1890 sidstnævnteKapital+3,9lo,ooo-f-2,393,000Kr.=246,463,000 Kr. give Udbytte. Gøres dernæst for Driftsaarene 1884—86 de til de forannævnte Selskaber svarende Fradrag i Kapital samt tillægges den i disse Aar stedfundne Forøgelseaf ældre Selskabers Kapital, faa vi for alle de syv Aar, som vor Opgørelse af Udbyttet omfatter, at gøre med følgende:

Defc vil ses, at Opgørelsen selv med de forskellige foran nævnte Fradrag temmelig fuldstændig omfatter hele den danske Aktiekapital, idet de forholdsvis ikke faa Selskaber, som have maattet udelades af Opgørelsen, gennemgaaende ere smaa; af en samlet Aktiekapital af 243._x 7x7 Mill. Kr. i 1889 er det kun ca. 8.₉ Mill. Kr. eller kun ca. 3.₅ %, der har maattet holdes ude af Betragtning.

Samle vi nu de forskellige Arter af Aktieforetagender
Grupper efter deres Beskaffenhed, faa vi følgende
(jfr. Tabellen paa S. 212—13).

*) For saa vidt vedkommende Selskabs Eegnskabsaar ikke falder sammen med Kalenderaaret, er det henført til det Aar, som er gaaet forud for det, i hvilket Udbyttet er faldet, altsaa Driftsaaret 1890—91 til 1890 o. s. fr.

Side 212

Side 213

Side 214

Det gennemsnitlige Udbytte for disse syv Aar bliver altsaa, selv om man ser bort fra de henved 9 Mill. Kr., der falde paa de ca. 37 Selskaber, hvis Driftsresultaterikke men som formentlig snarest have været mindre heldige, og selv om man medregner de Beløb, som Statskassen har udbetalt Aktionærerne i to Jernbaneselskaber, kun et Gennemsnits-Udbytte af 5.₁₇ % (udelades sidstnævnte Beløb, endog kun 5.₀₈%). Men i Virkeligheden har Resultatet ikke engang været saa gunstigt; thi Aktionærerne have i disse syv Aar lidt adskillige Tab, som strængt taget burde fradrages det samledeUdbytte, der kan tales om et virkeligt Kapitaludbytte.16 ere blevne opløste, med en samlet Aktiekapitalaf Kr., hvoraf utvivlsomt største Delen er gaaet tabt; derhos have Aktionærerne i Magle Mølle og Marstrands Bryggerier ved deres Overgang til nye Selskaber tabt henholdsvis ca. 550,000 og 120,000 Kr.. ligesom omtrent 1 Mill. Kr. af St. Croix FællessukkerkogeriersKapital anses for tabt, idet Greneralforsamlingener ind paa et af Regeringen gjort Tilbud om afc betale Aktionærerne 30 % af Aktiekapitalen(424,500 af 1,415,000 Kr.) — et Tilbud, som Rigsdagen dog hidtil ikke har villet akceptere.

Side 215

Endvidere have efternævnte Selskaber afskrevet følgende Aktiebeløb som tabte: Thingvalla i 1886 1,250,000 Kr., Kjøbenhavn i 1887 1,140,000 Kr., Helsingørs Dampskibsselskabi 700,000 Kr. og Kofoeds Fabriker i 1888 100,000 Kr. — tiis. 3,190,000 Kr. Og endelig tør Nationals Aktiekapital af 1 Mill. Kr. anses for tabt, efter at hele Etablissementet ved Auktion i 1891 er bleven solgt til Iste Prioritetshaver, uden at engang 2den Prioritetshaver er bleven dækket. De her nævnte Beløb udgøre tiis. over 8y₂ Mill. Kr.; selv om det sidstnævnteBeløb medregnes som gaaet tabt efter 1890, og selv om lidt over 1j₂ Mill. Kr. af det førstnævnte Beløb maatte være reddet før Aktionærerne, bliver det dog ca. 7 Mill. Kr., der maa fraskrives det samlede Udbytte,naar virkelige Udbytte af den samlede Kapital skal opgøres. Selv om de nævnte Beløb da efterhaanden ogsaa fraskrives Kapitalen, skulde denne dog i de syv Aar have givet ca. 80 Mill. Kr. i Udbytte, for at dette skulde svare til 5% p. a. Men fradrages de 7 Mill. Kr. det ovenfor anførte Udbytte af ca. 84,₇ Mill. Kr., bliver det kun 77.₇ Mill. Kr. — altsaa mindre end 5 %> som Aktionærerne have faaet i Udbytte. Om nogen Driftsgevinst ud over Kapitalrentenkan saaledes næppe være Tale.

For at undgaa Misforstaaelse gentager jeg, at der kun er Tale om Aktieforetagendernes gennemsnitligeUdbytte, hvad den Aktionær vilde faa i Udbytte,der ligeligt Forhold anbragte Kapital i alle Aktieselskaber. At derimod den, der er saa heldig at faa anbragt sin Kapital i et særlig godt Foretagende, kan erholde endog til Stadighed betydeligt mere end den almindelige Kapitalrente, derom vidner tilstrækkeligtAktieselskaber

Side 216

ligtAktieselskabersom det i 1873 stiftede Kastrup Glasværk, der siden 1874 ikke har givet under 9 °/o og i Gennemsnit for alle 18 Aar 9.₉ %, eller Nørrebros Sporvejsselskab, der i 1868^—81 gav gennemsnitlig 12¹j_x %, 1882—86 12 Vi %, 1887—89 15 % og 1890—91 16 °'_o. Ogsaa store nordiske Telegrafselskab har med faa Svingninger fra 5 °/o i 1872 efterhaanden hævet sig til over 8 ('/o °g i 1872^—90 gennemsnitlig givet over 7 °/o i Udbytte. Til yderligere Belysning heraf hidsættesfølgende over det Antal Selskaber, som i de tre sidste Aar har givet efternævnte Procent- Udbytte :

I de to sidste Aar have altsaa 31 Selskaber, i 1888
endog 35, intet Udbytte givet.

Endnu skal det kun bemærkes, at det for de enkelteAaranførte paa én Gang stemmer med disse Aars almindelige økonomiske Tilstand og giver yderligere Bidrag til dens Belysning. 1884 er det sidste af de forholdsvis gode Aar i Begyndelsen af 80erne, 1885—87 viser et meget ugunstigt Eesultat,

Side 217

1888_—89 udvise igen en forholdsvis betydelig Opgang, hvorimod 1890 karakteriseres ved en ny Tilbagegang. Bevægelsen viser sig tydeligt paa saa godt som alle Omraader; dog fortjene særlig dels Dampskibsselskabernes, dels Fabriksvirksomhedernes Resultat Opmærksomhed. For de første varierer det enkelte Aars Udbytte saa stærkt som fra ca. 220,000 Kr. i 1885 til 2,416,000 Kr. i 1888; derefter er det atter i 1890 gaaet ned til ca. 815,000 Kr. Fabriksvirksomheden har vel ikke varieret fuldt saa stærkt i sine Eesultater, men vi finde dog ogsaa her en meget betydelig Forskel imellem Minimum, 944,000 Kr. (i 1886), og Maximum, 2,148,000 Kr. (i 1890, i hvilket Åar Antallet dog ogsaa er forøget med 2 Foretagender). Selv en Virksomhed som Bankernes, der dog almindelig anses for mere stabil end de to nævnte, har givet ret forskellige Resultater;saaledesgik 30 Provinsbankers Udbytte ned fra 787,000 Kr. i 1884 til kun 443,000 Kr. det følgende Aar. For de københavnske Bankers Vedkommende maa det erindres, at Landmandsbankens Aktiekapital i 1886 forøgedes med 12 Mill. Kr.; men ogsaa for deres Vedkommendeudviser1885 Nedgang af næsten a/₂ Mill. Kr. imod 1884. xif særlig Interesse er det dog at se, at de »daarlige Tiders« Indtræden spores — naturligvis i forskelligt Omfang og med ulige Hurtighed — paa saa godt som alle Omraader af Forretningslivet: Bankvirksomhed,Jernbaner,Sporveje, Dampmøller,Bryggerie _} Fabriker, Brønd- og Badeanstalter samt Forlystelsesetablissementer. Dette viser, at om end nogle Omraader af Forretningslivet er blevet stærkere berørt end andre — saaledes Dampskibsfart og Sukkerproduktion—kan dog ikke føres tilbage til

Side 218

saadanne mere individuelle Aarsager som Overproduktion—der kun kan være partiel — eller forandredeProduktionsforhold,men have havt en almindeligt virkende Grund, som efter en Afbrydelse atter i de sidste Aar har begyndt at gøre sig gældende.

I indeværende Rigsdagssamling er der fremkommet Forslag om i Forbindelse med en mellemkommunal Beskatningatudstrække til flere Objekter, der nu formentlig unddrage sig samme, deriblandt Aktieforetagender.Deter forstaaeligt, at de NæringsdrivendeiKøbstæderne vel som disses Kommunalbestyrelserføleen Irritation ved at se Aktieselskaber og anonyme Interessentskaber eller disses Filialer drive en tilsyneladende skattefri Konkurrence med de skatteydendeBorgerestilsvarende og at de derfor ønske, at Indkomstskatten eller Skatten paa Formue og Lejlighed maa blive udstrakt til ogsaa at omfatte dem. Men i Virkeligheden er dette en Misforstaaelse. Thi de private Firmaer betale jo heller ikke Skat af deres Næring, men denne beskattes kun igennem den Indehaverenpersonligpaalagte eller Formue- og Lejlighedsskat, og ganske paa samme Maade beskattes de anonyme Interessentskabers Næringsdrift igennem Indehaverens personlige Kommuneskat og AktieselskabernesigennemAktionærernes Skat. Hvad der er at klage over, er i Virkeligheden kun, at hele denne Skat tilfalder Hovedfirmaets Kommuner, medens der ikke skattes til de Kommuner, i hvilke der findes Filialer eller lokale Afdelinger af de paagældende Aktieselskaber(Sukkerfabriker,Spritfabriker

Side 219

selskaber(Sukkerfabriker,Spritfabrikerosv,). Det er derfor übestrideligt, som. det ogsaa blev gjort gældende ved Forhandlingerne i Folketinget, at en særlig BeskatningafAktieselskaber en Dobbeltbeskatning, idet Udbyttet da beskattes først ved en selvstændig Skat, dernæst som Del af Aktionærernes Indkomst. Og naar der herimod er indvendt, at t. Es. en Hartkornsejer ogsaa rammes dobbelt, først ved Hartkornsskatterne, dernæst igennem den Indtægt, han har af den paagældende Ejendom, da passer denne Sammenligning aldeles ikke; thi der er her Tale om en Flerhed af Skatter, som netop ere bestemte til at supplere hinanden. En Dobbeltbeskatningbliverdet naar det samme Objekt rammes to Gange af den samme Skat, og dette vilde, som sagt, übestrideligt blive Tilfældet ved en Beskatning af Aktieselskabernes Udbytte som særlig Indkomst for Aktieselskabet som saadant. Dobbeltbeskatningen kunde ganske vist undgaaes derved, at man tilbød Aktionærerne at fradrage deres Aktieudbytte fra deres personlige Indkomst,ogdet næppe nægtes, at man derved meget sikkrere vilde ramme Aktieudbyttet, end naar det kun rammes som en, ofte forsvindende, Del af en stor Mængde Aktionærers personlige Indkomst. Men en saadan Ordning vilde faktisk tvinge alle Aktionærer til Selvangivelse, og Rigtigheden af disse Angivelser vilde være overmaade vanskelig at kontrollere. Det er derfor utvivlsomt langt at foretrække, at undgaa — i alt Fald i det Væsentlige — Dobbeltbeskatning ved, saaledes som det ogsaa er sket i den nye tyske Indkomstskattelov,atfritage til almindelig Kapitalrente svarende Beløb af Aktieudbyttet for Indkomstskat og kun beskatteSelskabetsoverskydende I Tysklanderdette

Side 220

landerdetteskattefrie Beløb sat til 3V2 %, hos os
vilde det vistnok være rettest at sætte det til 4 %•

For en Beskatning af den Indkomst, som Aktieselskaberhave over 4%, taler Adskilligt. Ikke blot vilde man derved kunne ramme udenlandske Aktieselskaber,som Næring her i Landet, saaledes de mange Forsikringsselskaber, som drive Virksomhed her, men det tør vel ogsaa nok antages, at man i alle de Tilfælde, hvor Selvangivelse ikke er brugt, kun kan ansætte den Paagældendes Kapitalindtægt til almindelig Rente af den Formue, hvoraf han menes at være i Besiddelse,uden kunne opløse denne i dens enkelte Bestanddele og beregne en højere Indtægt for den Del af samme, der er anbragt i Aktier, som give større Udbytte. Efter den foran staaende Udvikling vil det jo endog i og for sig være det rigtigste, naar man ikke bestemt véd, i hvilke Aktier den Paagældende har anbragtsin at gaa ud fra, at han kun har almindeligRente et større Aktiebeløb i forskellige Selskaber.Ved særlig at beskatte de Aktieselskaber, som give mere end 4% i Udbytte, vil man vistnok for største Delen kun ramme en Indtægt, som ellers gaar fri for Skat. Dertil kommer, at det jo kun er en Del af Aktieselskabets Netto-Overskud, som fordeles til Aktionærerne som Udbytte, medens det Øvrige forbeholdestil til Henlæggelse til Reservefondenog Dispositioner. Men da det ogsaa om denne Del af Overskudet gælder, at der i alt Fald for en Del gives Skat deraf, hvor samvittighedsfuld Selvangivelsefinder bør der ogsaa her vises et vist Maadehold i Skattens Ansættelse. I København, hvor Indkomstskatten er 3 °/₀, vil det derfor være rigtigt at

Side 221

blive staaende ved en Skat af 2 °/₀, medens man i Lighed hermed for Købstædernes Vedkommende maaske kunde sætte den til 2/_s af Skatten paa Formue og Lejlighed,dog 2 °/₀.

Spørges der nu, om en saaledes begrænset Skat vilde give noget Udbytte af Betydning, maa hertil svares, at der dog altid herved vilde fremkomme et nyt Skatteobjekt, hvis Betydning ikke er saa helt ringe. En nøjagtig Opgørelse deraf lader sig vel ikke foretage paa Grundlag af det foreliggende Materiale, men tilnærmelsesvis man dog skønne over Størrelsen af den Indtægt, Kommunerne herigennem vilde faa. I Greens foran nævnte Supplement finder man nemlig for en stor Mængde Aktieselskaber — og navnlig for de større — en Angivelse ikke blot af Aktionærernes Udbytte, men ogsaa af Driftsoverskudet, og paa Grundlag kan følgende Beregning opstilles:

Af de ca. 180 Aktieselskaber, for hvilke Udbyttet foran har kunnet opgives for Aarene 1889_—90, høre omtrent 60 hjemme i København, 6 paa Frederiksberg, og have udelukkende deres Virksomhed der, medens 10 å 12 andre vel væsentlig ere knyttede til København, m-n tildels drive deres Virksomhed i andre Kommuner (Sukkerfabriker, Spritfabrikerne, Cichoriefabrikerne, de forenede Papirfabriker m. fl.). Omtrent 100 af de opførte have altsaa hjemme udenfor Køben - havn-Frederiksberg.

Af de rent københavnske Selskaber have i de
sidste 3 Aar følgende Antal givet Aktionærerne 4 °/0/0
eller derover:

Side 222

hvilket altsaa i aarligt Gennemsnit giver 9,481,900 Kr. Men derhos have henholdsvis 7, 6 og 11 Selskaber, som enten ikke have givet Udbytte eller mindre end 4%, havt et samlet Overskud i disse 3 Aar af ca. 2,410,000 Kr. eller i aarligt Gennemsnit 803.300 Kr. I Alt vilde der saaledes i aarligt Gennemsnit af disse rent københavnske efter vor Forudsætning have været at svare i Skat 2% af ca. 10,285,000 Kr. eller ca. 205,700 Kr. Men der fandtes endvidere 9 Selskaber (1888: 8), som havde Kontor og Hjemsted i København, men hvis Virksomhed delvis faldt udenfor Hovedstaden (Sukkerfabrikerne, Spritfabrikerne, Fredens Mølle, Kastrup Cichoriefabrikerne, Papirfabrikerne m. fl.); disses gennemsnitlige Overskud ud over 4% til Aktionærerne udgjorde i Gennemsnit ca. 1,140,000 Kr. Hvor stor en Del deraf der vilde blive skattepligtig København, lader sig ikke oplyse; forudsættes det at være Halvdelen, vilde København yderligere have faaet ca. 11,400 Kr., altsaa i Alt i aarligt Gennemsnit ca. 217,000 Kr.

For de ca. 100 Aktieselskaber udenfor København foreligger ikke saa fuldstændige Oplysninger, at en Beregningkan med synderligt Udbytte; men da de fleste af disse Selskaber kun raade over en forholdsvislille — i Alt vel omtrent 30—40 Mill. Kr.

Side 223

imod ca. 150 Mill. Kr. i de københavnske Selskaber — og deres Driftsresultat derhos kun undtagelsesvis naaer en betydeligere Højde ud over 4—54_—5 %, vil der for deres Vedkommende langtfra blive Tale om tilsvarende Beløb. Efter en ganske vist meget løs Beregning vilde det skattepligtige Beløb udgøre omkring 2 Mill. Kr.

Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Ny række, 10 (1892)

Den danske Aktiekapital, dens Væxt, Udbytte og eventuelle Beskatning.