II.

I Forbindelse med ovenstaaende Meddelelser fra Kammerherre.,Amtmand angaaondc Krisen i 1857 wusker jeg at sige et Par Ord om en Mand, der den Gang indtog en fremskudt og ledende Stilling, og om hvem mine Bemærkningeri over Levy kunne give Anledning til Misforstaaelse, det er Bankdirektør H. P. Hansen. At denne Mand, sammen med tidligere afdøde Direktør Hvidt, har Hovedansvaret for, at Nationalbanken kørte fast i Krisen 1857, er utvivlsomt; han havde i Ledelsen af Banken begaaet den samme Fejl som i sin egen Forretning, udvist for megen Tillidsfuldhed, bidraget til, at Banken engageredes for stærkt og ydede Kredit til Personer, der

ikke fortjente det. Men paa den anden Side bør det ogsaa fremhæves, at da Krisen saa brød ud. viste H. P. Fansen sig som en Mand. Han oversaa Forholdene med Klarhed og havde, trods sine egne store private Bekymringer, Mod og Kraft til at føre Banken sikkert frem efter den lagte Plan. Afdøde D. B. Adler, der var en af dem, der bedst kunde dømme herom, udtalte da ogsaa ved H. P. Hansens Død, at Børsen var ham Tak skyldig for hans Optræden under og efter Krisen. Overfor Moritz Levy stillede H. P. Hansen sig strax velvilligt og gennem hele den følgende Tid, hvori disse Mænd arbejdede sammen, bestod der et gensidigt anerkendende og venskabeligt Forhold mellem dem.

I Anledning af min Nekrolog over M. Levy har jeg modtaget forskellige supplerende Meddelelser om hans Liv og Færd. Af disse skal jeg anføre, at Levy som ungt Menneske var i Hamborg under den store Brand i Aaret 1842 og under denne fik Lejlighed til at udmærke sig ved Eedning af sin Principals Bøger og Papirer m. m., hvilket bidrog til at støtte L.s Stilling i Hamborg.