Areal og Folkemængde — Produktivt og uproduktivt Areal — Befolkningstilvæxt — Udlændinge — Trosbekendelser — Modersprog Største Byer — Fødsel- og Dødelighedstal — Studenter — Eekrutprøver — Klostre.

JL 1891 har det schweiziske statistiske Bureau i Bern for første Gang offenliggjort et Sammendrag af Schweizes officielle Statistik. Idet vi anbefale Værket til Statistikernes Opmærksomhed, uddrage vi i det Følgende nogle faa Notitser.

Areal og Folkemængde.

Befolkningstætheden er altsaa ret betydelig i de nordlige, ogsaa i de vestlige Kantoner; — derimod er den kun ringe i de østlige og sydlige Kantoner. For Sammenligningens Skyld erindres om, at medens der i Schweiz paa liver Kvadrat-Kilometer gennemsnitligt lever 71 Mennesker, er Forholdstallet i Danmark c. 56. Paa de danske Øer lever der omtrent 70 Mennesker, i Jylland endog kun 37 Mennesker gennemsnitligt paa 1 Kvadrat- Kilometer. .

Produktivt og uproduktivt Areal.

Af Schweiz's c. 41,000 Kv.-Kilometer beregnedes c. 72 pCt. at være »produktivt Areal« (o: Ager, Have, Eng, Skov og Vinland), c. 28 pCt. »uproduktivt Areal« (Gletschere Klippegrunde, Floder og Søer, Byplan, Jernbaner og Veje).

det »produktive Areal« var

Næsten alle Kantonerne have lidt Vin land, men de
fleste rigtignok et kun meget lille. Mest findes der i
Tessin og Waadt.

Skovarealet er saaledes tre å fire Gange større i
Schweiz end i Danmark, uagtet hint Lands hele Areal ikke
er betydeligt større end vort Fædrelands.

Af det uproduktive Areal er den største Del Klipper.
Deraf falder atter Broderparten paa Kantonerne Graubtinden,
Wallis, Bern, Tessin og Uri.

Gletscher-Arealet er beregnet til 1839 Kv.-Kilometer, paa Wallis over Halvdelen, nemlig 972, paa Graubtinden 359, paa Bern 289 og paa Uri 115. Den übetydelige Eest er fordelt imellem ni Kantoner.

Medens, som anført, det »uproduktive Areal« er beregnet at udgøre c. 28 pCt. af Schweiz under Et, er der selvfølgelig stor Forskel mellem de enkelte Kantoner. I Ziirich udgør det kun 6, i Schaffhausen og Aargau kun 4l4^l/₂, i Basel-Land endog knap 4 pCt af de respektive Kantoners Total-Areal. Omvendt udgør det i Graubtinden over 46, i Wallis 54 og i Uri endog over 55 pCt. af Total-Arealet. Det lille tyndtbefolkede Uri har sit Areal saaledes fordelt:

(Tilsammen 1076 Kv.-Kilom., hvoraf 478 produktive
og 598 uproduktive).

Den aarlige Befolkningstilvæxt

udgjorde

Udlændingeprocenten

er i stadig Stigning, idet den udgjorde

Men i Kanton Genf er omtrent 40 pCt. af Befolkningen og i adskillige andre af Kantonerne ved Grænsen er Udlændingeprocenten ligeledes betydeligt over det gennemsnitlige, medens omvendt f. Ex. Skovkantonerne andre Kantoner i Landets Midte kun rumme forholdsvis faa Udlændinge.

I Forbindelse hermed kan anføres følgende Tal, der illustrere, hvorledes Edsforbundets Indbyggere mere og mere flytte om mellem de enkelte Kantoner: Procenttallet af Schweizerborgere, der levede i andre Kantoner end Hjemkantonet, ved Tællingerne

Trosbekendelser

Befolkningen var

I Genf er Tallet af Protestanter næsten = Tallet af
Katholiker.

Udpræget katholske Kantoner ere Tessin, Wallis,
Skovkantonerne, Appenzell I. Bh., Zug, Freiburg; i noget
mindre Grad Solothurn, St. Gallen.

Overvejende protestantiske ere Appenzell A. Rh., Waadt,
Ziirich, Schaffhausen, Neuchåtel, Bern, Glarus, Basel, Thurgau
Graubunden.

Jøderne (ialt noget over 8000) findes især i Ziirich, Bern, Basel og Aargau. I nogle Kantoner findes der enten ikke en eneste Jøde (saaledes i Urkantonerne) eller dog et særdeles ringe Tal af Jøder. Der er saaledes tolv Kantoner, hvor Tallet af Jøder ikke naar 50, ja forstørstedelen er langt fra at naa saa højt.

Modersproget

er for

Den »romanske« Befolkning, der er i Aftagen, findes næsten helt i Graubiinden: af noget over 38,000 »romansk«talendefandtes 37,000 i Graiibiinden; Eesten, noget over 1000, spredt over alle de andre Kantoner. — Af den italiensktalende Befolkning, c. 160,000, fandtes 125,000 i Tessin, 14,000 i Graiibiinden, 4000 i Waadt osv. — Af den fransktalende Befolkning, c. 640,000, fandtes c. 85 pCt. i de væsenligt franske Kantoner Vand (220,000), Genf (90,000), Neuchåtel (84,000), Valais (69,000) og Fribourg (82,000); endvidere i Bern c. 86,000. Ide nysnævnte fem væsenligt franske Kantoner findes der ogsaa endel Tyskere: i Genf saaledes 13,000, og i hver af de fire andre mellem 20- og 40,000. , Derimod have de

resterende, væsenligt tyste Kantoner kun en ringe fransktalendeBefolkning.

Største Byer.

Ifølge Tællingen den 1. Decbr. 1888 levede der

Dog maa herved bemærkes, at Forstæderne ikke ere medregnede, saa at f. Ex. sammen med Byen Genfs Befolkning ikke talt Carouges (c. 6000), Eaux-Vives's (c. 8000), Plainpalais's (c. 12,000) osv.

Blandt Byer med over 3000 Indv. er Davos (henved
4000 Indv.) den højest liggende, nemlig 1559 Meter
over Havfladen.

Fødselstallet,

procentvis udtrykt, har været i stadig Nedgang, som disse
Tal udvise:

Lavest er det i Genf, kun lidet over 2 pCt. (i 1887-—
88—89 2.10), højest i Appenzell, adskilligt over 3 pCt.

Dødelighedstallet,

ligeledes procentvis udtrykt, har i samme Tidsrum bevæget
sig saaledes:

Nedgangen i Dødelighedstallet skyldes især en aftagende

Tallet af immatrikulerede Studenter

ved de schweiziske Universiteter og Akademier har i den
sidste halve Snes Aar været c. 2000, i 1890—91 2315r
hvoraf i

Næsten en Tredjedel af de immatrikulerede Studenter ere Udlændinge, i 1890—91 726, hvoraf 282 i Geuf, 171 i Ziirich, 124 i Bern, 69 i Basel, 44 i Lausanne, 34 i Freiburg og 2 i Neuchåtel.

Omtrent en Tiendedel af de immatrikulerede Studenter ere Kvinder, i 1890—91 229, deraf i Bern 79, i Genf 76, i Ztirich 69, i Lausanne 4 og i Basel 1. Forholdsvis flest kvindelige Studenter findes der altsaa i Genf, hvor endog en Sjettedel af samtlige immatrikulerede var Kvinder. Tallet af kvindelige Studenter udgjorde

Af samtlige 2315 immatrikulerede Studenter i 1890—
1891 var

265 protestantiske Theologer,

72 katholske

423 Jurister,

943 Medicinere,

612 Filosofer.

"Udlændinge fandtes i alle Fakulteter, Kvinder derimod væsenligt kun i det medicinske og det filosofiske, i hint i 1890^—91 156 (en Sjettedel af samtlige immatrikulerede Medicinere), i dette 67 (en Niendedel af de immatrikulerede Filosofer).

Elevantallet ved Forbundets polytekniske Skole er sædvanlig 5 å 600, i 1890—91 622. Tallet af Udlændinge her meget jævnligt over Halvdelen af det samlede Tal: i 1890^—91 kun 279 Schweizere ligeoverfor 343 Udlændinge ved den polytekniske Skole.

Pædagogiske Rekrutprøver.

Hvert Aar afholdes der i Schweiz, i Henhold til den den 19. Febr. 1875 i Kraft traadte Militærorganisation, saakaldte pædagogiske Rekrutprøver, der ere det eneste Middel til at konstatere, om Kantonerne efterkomme den dem ved Forbundsforfatningen paalagte Forpligtelse til at sørge for en fyldestgørende Primærundervisning. Ved Prøverne prøves i Læsning, Stil, Regning, Fædrelandskundskab.Eekruternes betegnes ved »Noter_<

i hvert af Fagene, 1, 2, 3, 4, 5, saaledes at 1 i Læsning betyder: »flydende Læsning med forstandig Betoning og formelt og reelt rigtig Genfortælling«; i Stil: »et med Hensyn til Indhold og Form (Orthografi, Interpunktion, Kalligraf!) korrekt mindre skriftligt Arbejde ¦¦; i Eegning: > Færdighed i de fire Species med hele og brudne Tal (Decimalbrøker inclusive), Kendskab til det metriske System«;i af Schweiz's Kort, tilfredsstillende Fremstilling af Hovedmomenterne i Fædrelandshistorien og i Forbundsforfatningen«. De øvrige Noter betegne lavere Grader, saaledes at 5 betegner den fuldstændige Uvidenhed.

Kesultaterne i 1880, 1885, 1888 og 1889, procentvis
udtrykte, var nu saaledes: af 100 prøvede Eekruter fik

At der mellem de enkelte Kantoner bestaar betydelige og interessante Forskelligheder med Hensyn til Rekruternes Dannelsesstandpunkt, udvise følgende Tal, der gælde Aaret 1889:

For Schweiz under Et var Forholdet det, at 18 pCt. af Eekruterne i det Hele bestod Prøven >meget godt«, 15 pCt. »meget slet«. Det absolute Tal af prøvede Rekruter var i 1889 23,752.

Klostre.

Af Klostre fandtes der i 1888 i Schweiz ialt 85, fordelte femten Kantoner. Ingen Klostre fandtes i Ziirich, Bern, Basel, Schaffhausen, Appenzell A. Rh., Thurgau, Neuchåtel og Geni Flest fandtes der i Freiburg med 630 Beboere), St. Gallen (14 med 485), Schwyz (7 med 603), Luzern, Solothurn, Graubiinden, Wallis (6 i hvert Kanton), Appenzell I. Eh. og Tessin (5 i hvert) osv. I Klostrene levede der ialt 903 Munke og 2214 Nonner (tilsammen 3117 Personer).

Aarbogen indeholder yderligere Afsnit om Landbrug, Fiskeri, Bjergværk, Industri, Handel og Omsætningsforhold, Sundhedsvæsen, Fattigvæsen, Ulykkestilfælde, Finans-, Fængsels- og Militærvæsen, m. m., der levere et meget værdifuldt Stof.

A. P.-St.