Om Andelsvirksomhed og Fællesindkøb i Landbruget.

Jun Samvirken mellem Jordbrugerne i direkte produktivtØjemed fundet Sted fra ældgammel Tid her i Landet; man ser det i Fællesskabet i Jorddyrkningenog Kreaturernes Røgtning før de store LandboreformersTid. at denne Samvirken ved Gennemførelsenaf i det væsentlige var ophørt, dannedes der efterhaanden en Mængde LandboforeningerLandet især efter 1840; men disse Foreninger have i Reglen haft andre Formaal, særlig søgt at udbrede Kundskaber gennem Foredrag og Diskussioner,Dyrskuer, og Præmieringer af forskellig Art. Først i den sidste Snes Aar have de Sammenslutninger faaet nogen større Betydning, som gaa ud paa Køb i Fællesskab, og først i det sidste Aarti have Foreningerne til Drift i Fællesskab faaet almindelig ITdbredelse, en Udbredelse, der da ogsaa er sket i Stormskridt. Hvad der særlig har henledet den almindelige Opmærksomhed paa denne Sag, er det

store Antal Andelsmejerier og Andelssvineslagterier,
der i Løbet af faa Aar ere indrettede her i Landet.

En Sammenslutning mellem enkelte Erhvervsdrivende lignende Formaal som fornævnte er jo i vor Tid saa almindelig, er anset for saa berettiget og har bragt saa store Fordele, at det mærkelige ved Landbrugets nærmest synes at være, at disse Foreninger først i de senere Aar have naaet et større Omfang.

For at forstaa den hele saakaldte Andelsbevægelse, dens økonomiske Berettigelse og paa den anden Side de Afveje, den kan lede ind paa, samt Grundene til, at den netop i de senere Aar har naaet en forholdsvis stærk Udvikling, vil det være nødvendigt at kaste et Blik paa nogle Sider af Landbrugets Udvikling i de senere Aar.

Landbruget er konservativt og langsomt bevægeligt, og de ledende Tanker trænge her langsommere igennem end paa andre Erhvervsgrenes Omraade. At ogsaa Associationsprincipet har været lang Tid om at gøres frugtbringende i Landbruget, er saa meget lettere forklarligt, den spredte Beliggenhed af de enkelte Landbrug, de mindre Jordbrugeres Mangel paa Bevægelighed maaske ikke mindst en indgroet Følelse af Mistro netop blandt de mindre Landbrugere særlig maatte lægge Hindringer i Vejen paa dette Omraade.

I denne almindelige konservative Tendens hos Landbruget ser jeg altsaa én væsentlig Faktor til, at Foreningslivet i en saa vigtig Retning indtil for kort siden kun havde en ringe Udvikling. En anden Grund søger jeg deri, at den egentlige Pengeøkonomi saa sent trænger igennem i Landbruget og deri, at den

økonomiske Forbindelse, i hvilken det enkelte Landbrug,særlig lille, traadte med andre Erhvervsgrene, fra gammel Tid var ringe og egentlig først i den sidste Menneskealder har naaet et betydeligt Omfang.

Det er bekendt, at hvert Landbrug, særlig blandt de smaa, indtil langt ned mod vor Tid i produktiv Henseende næsten dannede et afsluttet Hele. Hvad Beboerne brugte, og hvad der krævedes til Bedriftens Førelse, produceredes for den allerstørste Del paa Gaarden, og selv ved Afgifterne til det offentlige, traadte Naturalpræstationer i Stedet for Penge. Men selv efter at Pengeøkonomien i Landbruget til en vis Grad var trængt igennem, var dog den lille Landbrugers Pengeomsætning fordi han arbejdede med en lille Kapital og i det Hele ikke producerede meget.

I den sidste Menneskealder er imidlertid den i Landbruget anvendte Driftskapital stegen overordentlig stærkt, samtidig er Pengeøkonomien mere og mere traadt i Naturaløkonomiens Sted, og paa Grund af den mere sammensatte Karakter af Landbrugets Teknik har Landbruget stærkt forøget sin Pengeomsætning. Det er tilstrækkeligt her at minde om den store Udvikling i Landbrugets Bygninger, den forøgede Forbrug af Arbejdskraft, krævedes til Grundforbedringer, fuldkomnere af Jorden, Kreaturerne og af de større Afgrøder; om den store Udbredelse af forbedrede Anvendelsen af indkøbte Foderstoffer. Klid osv., af Kunstgødning, Kul m. m.

I det sidste Par Menneskealdre er der i det danske Landbrug indført en lang Række tekniske Forbedringer, som bragte de derpaa anvendte Penge ind med gode Renter, og samtidig havde i det Hele Konjunkturerne

været opadgaaende. Af saadanne tekniske Fremskridt kan nævnes Opdyrkningen af tidligere mindre stærkt benyttet Jord, Mergling, bedre Behandling af Jorden, Dræning, den almindelige Indførelse af Maskiner, Omsvingetfra til Salg af Husdyrprodukter, HusdyrracernesForædling, mange Forbedringer paa Mejerivæsnets Omraade. Alt dette gjorde det muligt at forøge Nettoindtægten af Landbruget stærkt gennem en Forøgelse af Bruttoudbyttet, og man vænnede sig dervedtil være mindre nøjeregnende med Udgiftssiden, bl. a. ogsaa med Priserne paa de indkøbte Produktionsfornødenhederog Fortjeneste. Under saadanne Forhold opstaar da en talrig Klasse Mellemhandlere,til Landmanden har særlig Trang, saalænge han er lidet vandt til en stærk Pengeomsætningog er tilstrækkelig uddannet paa dette Omraade.

Imidlertid indtraadte en Standsning i Rækken af stærkt og hurtigt virkende Fremskridt, under hvilke Prisen paa Jord var stegen til det 6- eller 7-dobbelte, medens Gælden var voxet enormt, og da man ikke mere saa let som tidligere kunde forøge Bruttoudbyttet, begyndte man mere og mere at undersøge Regnskabets Udgiftsside og fandt, at der her var adskilligt at gøre.

Den hele sociale Udvikling i den sidste Menneskealderhavde bidraget meget til at aabne Landbefolkningens Øjne for Associationsprincippets Betydning,og var naturligt, at man tyede hertil ogsaa for at opnaa Fordele paa Produktionens Omraade og for at styrke Stillingen i den økonomiske Omsætning, hvor den enkelte Jordbruger ofte staar forholdsvis svag. Allerede for en Snes Aar siden optoge enkelte LandboforeningerFællesindkøb

foreningerFællesindkøbblandt deres Formaal, hist og her traadte større eller mindre Kredse af Landmænd sammen i lignende Øjemed og valgte en Forretningsfører.Det dog egentlig først i 80erne, at der kommer Fart i Bevægelsen.

En stor Betydning fik her Nedgangen i Konjunkturerne, bevirkede, at man begyndte at undersøge Regnskaberne langt skarpere end tidligere, og at søge at indføre Besparelser i Driftsomkostningerne. Der begynder en livlig Agitation, som ogsaa tages i den politiske Strids Tjeneste, for Oprettelse af Andelsforetagender alle Slags og for Fællesindkøb, og den hele Bevægelse faar stærk Vind i Sejlene derved, at en enkelt Art af disse Foretagender, Andelsmejerierne, lykkedes saa mærkværdigt godt.

Jeg skal ikke forsøge at komme ind paa en systematisk Fremstilling af alle de forskellige Former for Andelsvirksomhed og Fællesomsætning paa Landbrugets men nævne nogle af de vigtigste og derefter fremdrage de Former, der hidtil have naaet den største praktiske Betydning her i Landet.

Blandt de egentlige Produktionsforeninger kan nævnes: Foreninger til Andelsdrift af Mejeri. Bryggeri og Bageri, Slagteri; Roesukkerfabriker; Fabriker videre Behandling af Frugt. Blandt de Varer, som indkøbes i Fællesskab af Foreninger af Landmænd, maa nævnes: Foderstoffer, Kunstgødning, Markfrø, Sædekorn, Husdyr af forskellig Art, Maskiner. Blandt Genstande for Fællesafsætning kan nævnes: Mejeriprodukter, Slagtekvæg, Avlsdyr, Frø og Sædekorn, Frugt.

Endnu kan nævnes som særlige Former: Foreninger

til Grundforbedringer, f. Ex. Engvanding, samt de saakaldteKvægavls
og Hesteavlsforeninger.

Ved An de Ismejeri er forstaas saadanne Mejerianlæg, ejes og drives af flere Jordbrugere i Forening Hjælp af en lønnet Bestyrer og saaledes, at Mejeriet betaler en vis Pris for Mælken kort efter Modtagelsen, det eventuelle Overskud af Driften senere fordeles. Ved Fællesmejerier forstaas Mejerier, der ejes af en enkelt Mand, som i Reglen ikke selv er Jordbruger; lian køber Mælken af de omboende Jordbrugere og behandler den for egen Regning.

Efter Meddelelse fra Konsulent B. Bøggild findes der i Øjeblikket henved 1000 Andelsmejerier her i Landet, altsaa omtrent lige saa mange Andelsmejerier som Præstegaarde; en Del af dem ere dog temmelig smaa. Af Fællesmejerier findes kun et Par Hundrede. Ret almindeligt er det, at store Gaarde købe Mælk fra de omliggende mindre Jordbrugere og behandle denne Mælk sammen med deres egen.

Fordelene ved, at Mælken fra flere mindre Jordbrugbehandles Et, ere saa store og iøjnefaldende, naar det drejer sig om at fremstille Varer af god Kvalitet og tjenlige til Export, at man allerede for mange Aar siden har forsøgt derpaa og bygget Fællesmejerier.Disse imidlertid kun en temmelig ringe Fremgang; der manglede ofte Kapital, det var vanskeligt at kontrollere Godheden af den købte Mælk og at faa Jordbrugerne til at sælge til Priser, der sikrede Mejeristen en passende Fortjeneste; især maatte man dog kæmpe med tekniske Vanskeligheder. Mælken maatte køres en længere Strækning, ofte uden at være

tilstrækkelig omhyggelig behandlet, og dette var Åarsag til, at man ofte hverken kunde faa det fulde Produktionsudbytteeller fineste Kvalitet. Andelsmejerierne have derimod haft en langt gunstigere Fremgang. Det angives almindelig, at de første Andelsmejerier i Danmarkanlagdes Vardeegnen 1882, og snart fandt SystemetEfterlignere over, saa at man nu er naat op til det før nævnte betydelige Tal, 1000 i en forholdsviskort En meget betydelig Kapital, som jeg anslaar til henved en Snes Millioner Kroner, er medgaaet til disse Anlæg. Et mægtigt Stød fremad tik den hele Fremgangsmaade ved Centrifugens Forbedringog Udbredelse. I 1881 skal der have været omtrent 100 Centrifuger i Brug i danske Mejerier; men allerede 1886 var der over 1700 Centrifugeri Anvendelse her i Landet*). Centrifugens Hovedbetydning er, at der ved dens Anvendelse opnaas en fuldstændigere og hurtigere Udskillelse af Fløden fra Mælken, og særlig den hurtige Udskillelse faar Betydningfor af den Mælk, der er samlet sammen fra mange Steder og ofte saaledes behandlet, at den ikke taaler lang Henstand.

Ligeledes er den hurtige Udbredelse af Andelsmejerierne høj Grad lettet ved den Stab af sagkyndige som tidligere var uddannet og er forøget betydeligt ide senere Aar. Andels- og Fællesmejerierne kunde bygge sikkert paa de Erfaringer, der forelaa fra de større Mejeriers Drift.

Andels- og Fællesmejeriernes Betydning ses bedst

---

*} B. Bø°rgild: Andelsmælkerier. København. 1887.

af den Mængde Mælk, de behandle. Konsulent Bo2gildhar saa Henseende meddelt mig, at han antager,at af 5/₇ af alle egentlig mælkeproducerendeKøer Landet behandles i Andels- eller Fællesmejerier, og regner man Landets samlede Smørproduktionfor til noget over 1 Mill. Centner, leverer Fællesmejeridriften aarlig Smør til en Værdi af henved 70 Mill. Kr.

Fordelene ved Andelsmejerierne have været store: de have gjort det muligt, at den hele store Mængde af Landets mindre Jordbrugere — og det er selvfølgelig for dem, at disse Mejerier have den store Betydning — kunne levere fint og ensartet, til Udførsel tjenligt Smør, og at de kunne udvinde mere Smør af samme Mængde Mælk; de have aabnet Øjnene paa den lille Jordbruger for Betydningen af en stærk Mælkeproduktion og derved Stødet til en langt skarpere Kontrol med de enkelte Dyrs Produktionsevne og en ivrig Arbejden for Forbedring af denne. De have endelig givet Stødet til en meget stærkere Fodring og dermed til en Forøgelse af Jordens Gødningskraft.

Den Forbedring i Kvaliteten af Smør fra mindre Kvæghold, som har fundet Sted samtidig med Andelsog Udvikling, belyses ret godt af Priserne. I Kapitelstaxten har man et nogenlunde brugeligt Udtryk for Hovedmassen af Smør fra Bøndergaardene endnu mindre Brug, medens højeste Notering tidligere væsentlig gjaldt de større Gaardes Smør, Herregaardssmørret.

Disse Priser stille sig saaiedes:

Det fremgaar heraf, hvorledes der har været en betydelig i »Højeste Notering«, medens Kapitelstaxten været i Stigen; i 1875_—79 er højeste Notering 31 Kr. højere end Kapitelstaxten, 1890 er højeste Notering lavere end Kapitelstaxten; medens altsaa Herregaardene og de mere fremskredne blandt de mindre Producenter har haft en Nedgang i Prisen paa deres Smør i den sidste halve Snes Aar paa omtr. 20 pCt., er Smørret fra den store Hovedmængde af smaa Jordbrugere steget 6 pCt. Hvad dette betyder, naar de 3/₄ af Køerne findes i mindre Besætninger, er let at se. Denne Fremgang skyldes ikke udelukkende, men dog for en væsentlig Del Andelsmejerierne.

Den samtidig med Andelsmejeriernes Udvikling stigende Smørproduktion ses af Overskudsudførslen af Smør. I de første Aar af 80erne var denne kun en Snes Mill. Pd., men i de 4 sidste Landbrugsaar (Okt.^— Septb.) har den været henholdsvis 35, 47, 52 og 65% Mill. Pd. Her maa dog tages Hensyn til den tiltagendeAnvendelse Margarine, i det sidste Aar henved10 Pd. Anvendelsen af Kraftfoder har ligeledesværet stærk Stigen samtidig med Andelsmejeriernes Udvikling, idet den store Indtægt af Mælken, som naaedes derved, animerede til at producere mere, og paa

den ene Side til at udvikle Køernes Produktionsevne, paa den anden Side til at fodre stærkere. I Besryndelsenaf indførtes kun for 5—65^—6 Mill. Kr. Klid og Oliekager, men i de sidste Aar for henved en Snes Mill. Kr., foruden at der indføres meget Korn, som anvendes til Kreaturfoder.

Den betydelig forøgede Indtægt, som Mejeridriften som Andelsforetagende bragte de mindre Jordbrugere, har vakt og skærpet Sansen for denne Art Foretagender hos dem, og dette har vistnok været en stærkt medvirkende til, at Oprettelsen af Andelssvineslagterier saa let.

Ligesom Centrifugen gav det stærkeste Stød til Anlæget af Andelsmejerierne, gav den smitsomme Sygdom,der blandt Svinene i Efteraaret 1887, Stødet til Anlæg af Andelssvineslagterier. Tyskland, havde absorberet den største Del af vor Svineudførsel, lukkede pludselig, og for at kunne benytteEngland Afsætningsplads maatte man herhjemmeslagte Del af Svinene, der tidligere vare ijauede levende til Tyskland. Denne Udførsel var i Aaret umiddelbart før Svinesygdommens Udbrud mere end '/t Mill. Svin, saa at der i Virkeligheden paa engangblev for flere Svineslagterier. I 1887 oprettedes1 i 1888 oprettedes 6 og i 1889 et lignende Antal, saa at der ved Slutningen af 1889 var 14 Andelsslagterier, som formentlig repræsenterede en Værdi af et Par Millioner Kroner. Medens AndelsslagteriernesAntal omtrent lige saa stort som de andre Svineslagterier her i Landet, kan det ikke antages,at leverede lige saa stort Produkt, da flere

Privatslagterier ere meget store; man vil neppe fejle
meget, naar man antager, at de leverede omtrent V3 a^
den hele Masse Flæsk.

Medens Andelsmejerierne væsentlig have hævet Værdien og Mængden af det Landbrugsprodukt, som de behandle, og haft en ikke uvæsentlig Indflydelse paa hele Landbruget, gælder noget saadant ikke om Andelssvineslagterierne. have nærmest deres Betydning over for manglende Konkurrence i Svinehandlen, hvorved faar for lave Priser; hvilken Betydning have paa dette Omraade, ligger neppe endnu klart nok for. Hvis de virkelig skulle komme til at spille en virksom Rolle paa dette Omraade, maatte der sandsynligvis kræves en stor og vel ledet Samarbejden blandt Landmændene.

Da Indførselsforbudet mod Svin fra Danmark til Tyskland var hævet i 1890, gik i dette Aar en stor Mængde levende Svin til Tyskland, hvilket maatte fremkalde Forhold for mange Svineslagterier, saa meget mere, som deres Antal allerede vai* for stort til, at de alle kunne have Arbejde nok.

Andre Andelsslagterier end for Svin bestaa, saavidt mig bekendt, ikke her i Landet. Tanken har været fremme, og i Udlandet har der allerede i en Del Aar været agiteret stærkt for Dannelsen af saadanne Slagterier.I Del Byer i Tyskland og England har man oprettet saadanne Andelsslagterier, og nogle af dem skulle gaa ret godt; andre have dog igen maattet standse, og det synes som denne Art Andelsforetagender har særlige Vanskeligheder at kæmpe med. Fordelen ved Slagterier for Hornkvæg. Faar osv., der ejedes og

dreves af Landmænd, skulde dels være, at man undgik overflødige Mellemmænd;, men dels ogsaa en retfærdigere Betalingsmaade, saa at hver Landmand fik Betaling i Forhold til Slagtevægten af Dyret, medens han nu ofte sælger efter levende Vægt eller paa Slump.

Det heldige Resultat af Andelsmejeriernes Virksomhed direkte og indirekte fremmet Dannelsen af Foreninger sigtende til at fremme det danske Malkekvægs de saakaldte Kvægavlsforeninger. der sikkert ville faa en meget gavnlig Indflydelse. En saadan Kvægavlsforening dannes ved Sammenslutning af flere, i Reglen mindre, Landmænd, der i Fællesskab anskaffe en Tyr; tillige virkes ved Vejledning i Avlen. Det bliver derved muligt at komme ud over den Vanskelighed, som ligger i, at de mindre Landbrugere ofte benytte daarlige Tyre til Avl, hvorved Udvikling hæmmes. Da disse Foreninger imidlertid i Reglen ikke have anden Ejendom end Tyren, gaar deres Virksomhed mindre ud paa direkte økonomisk Virksomhed end paa Frugtbargørelse af Sagkundskaben.

Noget lignende gælder om de saakaldte Hesteavlsforeninger.

I Jylland var der i Efteraaret 1890 200 Kvægavlsforeninger.Den Del af disse vare atter grupperedei af hvilke fandtes 8, omfattende ialt 168 Kvægavlsforeninger. Omtr. 4000 Kvægholdere ere Medlemmer af de jydske Kvægavlsforeninger, kun 3—4 pCt. af det hele Tal af Kvægholdere. Paa Øerue findes henimod 150 Foreninger, der kunne antages at omfatte 8000—9000 Køer. Flere af disse Foreninger

ere sammensluttede under Fællesledelse; nylig er der
for hele Sjælland dannet en Centralforening*).

Den første Hesteavlsforening stiftedes i 1887; det nuværende Antal i Jylland udgør omtr. 50; nogle heraf ere dog Aktieselskaber. Disse Foreninger eje i Reglen en Hingst; de virke ikke alene ved Indkøb af denne, men tillige vejledende ved Hesteavlen. Flertallet af Hesteavlsforeningerne i Jylland ere Medlemmer af »de samvirkende Hesteavlsforeninger«,

Paa Øerne er der godt en Snes Hesteavlsforeninger; men Tallet er lidt usikkert, da flere Foreninger, der egentlig ere Aktieselskaber, kalde sig Hesteavlsforeninger**).

Før jeg kommer til de egentlige Fællesindkøbs- og Afsætningsforeninger, er der endnu at nævne nogle Foreninger, der gaa ud paa Samvirken til Iværksættelse af Grundforbedringer, Engvanding, Plantning m. m. Da Hedeselskabet har spillet en stor Rolle ved disse Foreningers Dannelse, har jeg henvendt mig til Formanden det nævnte Selskab, Oberstløjtenant E. Dalgas om Oplysning, og den Meddelelse, han har haft den Godhed at sende mig, lyder i det Væsentlige saaledes:

»Af Foreninger har Hedeselskabet dannet en overmaade
Mængde, nemlig:

1) Vedk. Anlæg af Engvandingskanaler og
disses senere Benyttelse. De kaldes Kanalinteressentskaber,og

---

*) Efter Meddelelse fra Statskonsulent Mørke berg.

**) Efter Meddelelse fra Statskonsulent Jensen.

skaber,ogderes Antal er netop 100 for de fuldførte Kanalers Vedkommende; de andre Interessentskaber ere endnu ikke traadte i Virksomhed. Medlemmernes Antal kan jeg ikke opgive; hele vort Kanal-Arkiv brændte ifjor Sommer i Hesselvig; ved de største Kanalerer 50 å 100 Medlemmer, ved de mindste 2 a 3 do.; i Gennemsnit er der vel 20, og ialt 2000 Medlemmer.Kanalerne, ere byggede, have ialt en Længde af 48 Mil og have kostet over 1 Mill. Kroner; de vande ca. 12,000 Tdr. Land, og disse Enges Værdi er ca. 5 Mill. Kroner. Kanalinteressenterne have selv betalt Udgifterne, naar undtages et mindre Tilskud fra Hedeselskabet (20,000 Kr.) og Udgiften ved Selskabets gratis Vejledning, der ganske vist i Løbet af 25 Aar udgør henved 200,000 Kr.

2) Af de 571 større Plantager, som Hedeselskabetnu ejes en Del af Aktieselskaber, hvis enkelte Medlemmer have Anpart i Forhold til deres Aktiebeløb, en anden Del af Interessentskaber,hvis Medlemmer have sluttet sig sammen om Tilplantning af deres egne Lodder, der støde op til hinanden, saaledes at Medlemmerne hver for sig beholde Ejendomsretten over disse deres egne Lodder. Her fra Hovedkontoret kan der ikke gives aldeles nøjagtig Oplysning om, hvilke Plantager der ere Aktie- eller Interessent-Foretagender, og især ikke hvormangeMedlemmer, er i hver Forening. Nøjagtig Oplysning herom kan vel erholdes, men igennem Funktionærerne,og vil tage Tid. Efter Hovedkontorets Bøger er der: a) 47 Plantageaktieselskaber, som tilplanteialt Tdr. Land, b) 97 Interessentskaber, som tilplante 7524 Tdr. Land, og i alt væsentligt er

dette rigtigt. For Aktieselskabernes Vedkommende kan omtrentlig gaas ud fra. at der et Medlem for hver 3 å 5 Tdr. Land, altsaa ialt c. 2000 Medlemmer. For Interessentskabernes Vedkommende kan antages, at der er i Gennemsnit 3 Medlemmer i hvert Interessentskab, altsaa ialt 300 Medlemmer, For begge Slags Foreninger kan der omtrentlig angives, at der er tilplantet Halvdelen af Arealet med en Udgift af mellem 20 og 80 Kr. pr. Td. Land (foruden Jordværdi), altsaa at der ialt omtrentliger c. 300,000 Kr., hvoraf Staten har tilskudt en Fjerdedel eller 75,000 Kr. De Plantager, som ejes af Enkeltmand, udgøre Resten af de 571 førnævnte, altsaa 427 Plantager indeholdende 31,000 Tdr. Land.

3) Hedeselskabet har i de sidste 3 Aar stiftet 38 Have- og PJantningsforeninger, hvis Formaal er at plante omkring Gaarde og Haver og især levende Hegn. Foreningerne omfatte Jyllands vestlige 300 Kv.- Mil, og i dem findes 170 Bestyrelsesmedlemmer, 772 Kredsforstandere og c. 15,000 Medlemmer. Foreningerne Statstilskud gennem Hedeselskabet, saaledes Tilskudet anvendes til Halvdelen af Udgiften ved Indkøb af Planterne, altsaa saaledes, at Medlemmerne betale den anden Halvdel. Statstilskudet har i 1890 været 35,000 Kr., i 1891 bliver det 36,000 Kr. I 1890 er der anskaffet og plantet for c. 70,000 Kr. Planter, især Fyr og Hvidgran. En nøjagtig Liste over hele denne højst interessante Virksomhed hos disse Foreninger er under Arbejde.

Alle disse mange forskellige Foreninger danne i
Forbindelse med Hedeselskabet paa en Maade en stor
Forening. Hedeselskabet selv har c. 3700 Medlemmer.

der aarligt bidrage c. 25,000 Kr. til Hedesagens
Fremme.«

Andelsbagerier lindes enkelte Stedei, men synes dog kun at være tilstede i ringe Mængde; i Stevns findes nogle, vistnok en halv Snes, Andelsbagerier og ligeledes et Andelsbryggeri; ogsaa i Fredericia lindes et Andelsbageri.

Af An dels-Roesukker fabriker findes kun en eneste, den af afdøde Gehejmekonferensraad Tesdorpf ved Nykøbing paa Falster i Midten af 80erne anlagte Fabrik.

Blandt Indkøbsforeninger forbigaar jeg de egentlige Brugsforeninger, der ere vel kendte, og indskrænker til at omtale de Fællesindkøb, der gaa ud paa at skaffe Landmændene deres Produktionsfornødenheder.

De vigtigste Genstande for disse Foreningers Virksomheder (Oljekager, Klid osv.), Kunstgødningsamt og Græsfrø. Bedømmelsen af disse Varer, der ere af meget forskellig Kvalitet og undertiden forfalskede, fordrer en Sagkundskab, som almindeligikke ventes hos den mindre Jordbruger, hvorimod denne Bedømmelse og en passende Kontrol uden Vanskelighed kan foretages, naar Indkøbet foretagesi Større af særlig sagkyndige Folk og med Benyttelse af de Kontrolmidler, man nuomstunder har let Adgang til. Ved et saadant Fællesindkøb opnaar Landmanden derfor, at han faar Varer, der staa i et passende Forhold til Prisen; men der følger tillige en anden stor Fordel med, idet en saadan Omsætning foregaarkontant; bidrages til, at der ikke foretages

letsindige Udgifter, og dernæst til, at Landmanden ikke
saa let taber sin økonomiske Uafhængighed ved at faa
Forskud hos den Handlende.

For saa vidt mulig at belyse det Omfang, som Fællesindkøbene for Øjeblikket have, har jeg henvendt mig til de større Forretninger, der omfatte denne Opgave aarlig offentliggøre deres Omsætning; ligeledes har jeg søgt Oplysning hos de Foreninger, der kun have mindre Omsætning eller virke mere i Stilhed, og hvis Adresser velvillig ere mig meddelte af Landhusholdningsselskabets i Kontrollen med Foderstoffer Kunstgødning, Professor Stein, samt af Direktøren Markfrøkontrollen Lektor Eostrup. De fleste af disse Foreninger, ialt henved 30, have meget beredvillig mig de ønskede Oplysninger, men nogle have ikke ønsket Offentliggørelse deraf, saa at jeg ikke kan give en almindelig Fortegnelse.

Den samlede Sum, for hvilken disse Foreninger aarlig i det sidste Forretningsaar have indkøbt, var for Foderstoffer henved 1 Million Kr., for Kunstgødning umtr. V4V₄ Million Kr., for Markfrø 200,000 Kr. Dette udgør kun nogle faa Procent af det hele Forbrugs Værdi og forholdsvis mindst for Foderstoffer, af hvilke der nu alene indføres for en Snes Millioner Kroner. Mange af disse Foreninger gøre dog meget smaa Omsætninger. de større kan nævnes:

De samvirkende sjællandske Landboforeningers Indkøbsforretning Foderstoffer har ifølge Meddelelse fra Formanden i vedkommende Udvalg af Bestyrelsen, Kaptajn Dons, indkøbt Foderstoffer for følgende Beløb:

Landmandsforeningen paa Lolland og Falster til samlede Indkøb. Ifølge Aarsberetningen for 1889—90 omfattede Foreningen 1400 Medlemmer med henved 80,000 Tdr. Land. Det samlede Fællesindkøb havde udgjort godt V; Mill. Kr. fordelt saaledes:

Beløbet er større end i noget foregaaende Aar siden
Foreningens Stiftelse 1870.

Holbæk Amts Indkøbsforening for Kunstgødning har i de sidste 20 Aar (1871—90) fordelt for omtr. 3/₄ Mill. Kr. Kunstgødning, altsaa aarlig for en Værdi af hen ved 40,000 Kr. I de senere Aar har der været nogen Aftagen i Beløbet.

Landmandsforeningen i Jylland til Indkøb af
kunstig Gødning (ledes fra Viborg) har i de sidste Aar
fordelt for følgende Beløb:

Den er stiftet 1869 og har tidligere haft en større
Omsætning, i Aarene 1875—80 dobbelt saa stor
som nu.

Saavidt jeg skønner vil den foranførte samlede Sum for Fællesindkøb af Kunstgødning og Markfrø nogenlundegive Forestilling om det virkelige Omfang: for Foderstoffernes Vedkommende er dette derimod ikke

Tilfældet. I de senere Aar er det nemlig bleven ganske almindeligt, at Andelsmejerierne besørge Fællesindkøbetaf for deres respektive Kredse, og fra flere af de førnævnte Foreninger meddeles, at deres Indkøb ere aftagne i de senere Aar, fordi Distriktets Andelsmejerier have overtaget dette Arbejde. Undertidenforetages for flere Andelsmejerier under Et; saaledes findes for Fyn en Centralforening af Andelsmejerier, der iøvrigt foruden Foderstoffer køber Kul og andre Produktionsfornødenheder for Mejerierne. Paa lignende Maade virker den saakaldte Exportforening\ der omfatter henved 100 Andelsmejerier, hvis Omsætningledes København. Efter Meddelelse fra denne Forening har den i det sidste Kegnskabsaar købt for 200,000 Kr. Foderstoffer foruden Kul m. m.

Fællesindkøb af Kreatur er, der i Tyskland i visse Egne med smaa og fattige Jordbrugere har haft en meget gavnlig Indflydelse paa den der herskende Aager har her i Landet kun spillet en Rolle ved Indkøb af Avlsdyr; allerede i en Aarrække have flere Landboforeninger værdifulde Avlsdyr ved sagkyndige Mænd; de indkøbte Dyr sælges senere til Medlemmerne ved Avktion.

Fællesindkøb og fælles Brug af Maskiner har hidtil spillet en lille Rolle, endskønt denne Form af Samvirken fortjente en større Udbredelse, da mange Maskiner i det enkelte Landbrug benyttes saa kort Tid. at de meget godt kunne tjene til fælles Afbenyttelse for flere.

Hvad Afsætningsforeningerne angaar, maa
man lægge Mærke til, at det er overordentlig vanskeligt
for den lille Jordbruger at holde sig å jour med

Markedets Fordringer, og han har ofte ikke Ide orn den Fordring, der i den store Handel stilles til Varernes Ensartethed, Godhed, Indpakningsmaade, ligesom det ofte skorter paa Initiativ til at gøre Forandringer i saa Henseende.

Hovedfordelenc ved Afsætningsforeningerne for Lundmanden, den mindre, er derfor (naar Foreningerne organiserede som de bør være) for det første, at Foreningerne bidrage væsentlig til at afhjælpe foran nævnte Mangler, og dernæst, at det ved Samvirkningen muligt at virke for Varernes Afsætning Kredse, hvor de hidtil ikke ere nok kjendte, og endelig, at mulige overflødige Mellemhandlere spares og at Ringe mellem Forhandlerne kunne brydes.

Blandt Afsætningsforeninger for Mejeriprodukter indtager her i Landet den saakaldte Exportforening for Smør i København, den mest fremtrædende Plads, og der findes, saa vidt mig bekendt, ikke andre Afsætningsforeningeraf for Mejeriprodukter. Denne Forening traadte i Virksomhed i Slutningen af 1888 og naaede snart en stor Omsætning. Den sælger for Tiden Smør fra henved 100 Andels- og Fællesmejeriertil Værdi af godt 8 Mill. Kr.*) om Aaret. Det er bekendt, at Foreningens Virksomhed har været Genstand for stærk Kritik, og at der er fremkommen mange Udtalelser om, at den Maade, paa hvilken den afsætter Smørret i England, har skadet den danske Smørhandel; men der mangler Udenforstaaende et tilstrækkeligtMateriale klare Kendsgerninger til at

---

*) Efter Meddelelse fra Højesteretssagfører Albert i.

dømme i denne Sag. Det er tidligere omtalt, at Foreningenogsaa
sig med Fællesindkøb.

Foreninger til Afsætning af Slagtekvæg ved en
fælles Kommissionær eller paa anden Maade findes hist
og her i Udlandet, men saavidt vides ikke herhjemme.

Det samme gælder om Afsætningsforeninger for Avlsdyr; disse faa en særlig Betydning, for det første fordi der ikke findes et saa almindeligt Marked for disse som for mange andre Landbrugsprodukter, saa at det ikke er saa let for Køber og Sælger at finde hinanden, en vis Reklame maa anvendes, navnlig naar Markedet er i Udlandet; dernæst har netop for vore Forhold Afsætning af forædlede Avlsdyr en særlig endelig bevares derved bedre en saadan Forretning, end naar de enkelte Landmænd operere hver for sig. Et Tilløb til Dannelse af saadanne Foreninger er i det sidste Aar sket ved Oprettelse af Bureauer for Salg af Avlsdyr, af hvilke findes et i Odense og et i Aarhus. I Udlandet har Afsætning af Avlsdyr til andre Lande bragt betydelige Fordele, men ogsaa undertiden skadet Avlen i Landet selv, fordi Salget ikke har været ledet tilstrækkelig godt. Det er tilstrækkeligt at minde om Englands og Hollands Afsætning af Avlsdyr til Evropa og Amerika. I Holland (Friesland) existerer en Afsætningsforening blandt Kvægavlere med det Formaal at holde Handelen med hollandsk Kvæg i et sundt Spor.

Noget lignende som om Afsætningen af forædlede Husdyr gælder om Afsætningen af forædlede Frø- og Kornvarer til Saasæd. Af Foreninger, der omfatte dette Formaal, kender jeg dog kun en, »De samvirkende Sogneforeningers Frøhandel«. Den er beregnet særlig

paa at lette Afsætningen for ganske smaa Jordbrugere, <>g Virksomheden paa dette Omraade er en Gren af de samvirkende Sogneforeningers Virksomhed, der omfatter flere andre Formaal; gennem disse Foreningers Bestyrelseudøves Kontrol med det Frø, der skal afsættes.Afsætningen for

En Vare, for hvilken Afsætningsforeninger for mindre Kredse vilde være særlig paa sin Plads, er Æg; det er sandsynligt, at den Kontrol, som derved kunde øves, vilde kunne gøre megen Gavn ved at hæmme de Misbrug, som true med at skade vor Æggeudførsel til England i høj Grad. Det er mig dog ikke bekendt, at der existerer Foreninger af denne Art; men der er nylig af en engelsk Agent her i Landet fremsat Forslag i lignende Retning, gaaende ud paa at lade Andelsmejerierne som Samlingssteder for Æggene.

For Afsætning af Frugt og Havesager findes i Udlandet flere Foreninger blandt Jordbrugere, og der er ogsaa her i Landet begyndt paa Sagen; med Hensyn til disse Varers Ensartethed, Godhed og rigtige Pakningsmaadefor trænger den mindre Jordbruger i Reglen til Vejledning og Kontrol, og Foreningerne kunne derfor i denne Henseende udøve en meget gavnlig Indflydelse. Paa den anden Side ville saadanne Foreninger have at henvende deres Opmærksomhed paa, at der ikke kommer Overproduktion. En Forening

---

*) Efter Meddelelse fra Formanden, Redaktør Øehlerik.

væsentlig bestemt til at fremme Udførslen er stiftet i
de senere Aar under Navn af »Foreningen til Udførsel
af Havesager«.

Foreningen til Udførsel af Havesager er stiftet i Midten af 80erne, ved Initiativ af den nuværende Formand Mads Johansen paa Fyn, og har nu flere Tusende Medlemmer Landet over. 1889 udførte Foreningen henved 100,000 Kr., mest Æbler, Tomater, Ribs, Solbær. Foreningen staar i Forbindelse med et Aktieselskab, der har en Kapital af 300,000 Kr. og ejer de 3 Frugtkonservesfabriker ved Faaborg, Svendborg Nørre-Aaby paa Fyn*).

Til Slutning skal jeg berøre Udviklingen af Andelsvirksomhed
Fællesindkøb paa Landbrugets Omraade
I England, Frankrig og Tyskland.

I England har Foreninger til Fællesindkøb længe existeret. De saakaldte Landmandsklubber (farmers clubs) have iblandt deres Hovedopgaver den at gøre fordelagtigeIndkøb Gødnings- og Foderstoffer til deres Medlemmers Forbrug; disse Klubber staa i Forbindelse med en Centralforening (central farmers club) i London, og der findes en saadan Klub i næsten hvert Grevskab, undertiden endog flere iet Grevskab. Efter at der er gjort Overslag over Medlemmernes Behov af de nævnte Stoffer, slutter Bestyrelsen Kontrakt med Fabrikanterne eller de Handlende om Leverance til en gros Priser og under Garanti for et vist Indhold af de værdifulde

---

*) Efter Meddelelse fra Formanden, M. Johansen.

Stoffer, idet der udtages Prøver, efter at Varerne ere samlede i Klubbernes Magasiner. Klubber af denne Art ere meget talrige, især i det nordlige England- hvor hvert Distrikt ofte har sin Klub. Disse Klubber tilsigteikke Gevinst paa Omsætningen, men sætte deres Hovedformaal i at skaffe gode Varer til passende- Priser.

En ligefrem Forretning drive derimod de saakaldte cooperative associations, der foruden Foder- og Gødningsstoffer tillige levere deres Medlemmer Frø samt Maskiner og Redskaber; disse Foreninger levere ogsaa Varer til andre end deres Medlemmer. De have imidlertid langt mindre Udbredelse end farmers clubs og skulle ikke have udrettet meget.

Foreninger mellem Landmændene til Køb eller Salg af Kreaturer, Korn eller Frugt af større praktisk Betydning ikke i England; lige saa lidt findes virkelige Foreninger mellem Landmænd til Afsætning af Mælk, Smør eller andre Mejeriprodukter.

Andelsmejerierne have heller ikke nogen Betydning
i England; derimod findes et betydeligt Antal Fællesmejerier*).

I Frankrig har Loven af 21. Marts 1884 fremkaldten Mængde Foreninger, som beskæftige sig med Indkøb af Landbrugets Produktionsfornødenheder (syndicats agricoles). Det hedder om disse Foreningers Formaal, at det udelukkende er at undersøge og forsvareLandbrugets Interesse. Ifølge de franske landøkonomiske Tidsskrifter var der i Frankrig

---

*) I Irland er man begyndt Anlæg af Andelsmejerier efter dansk- Mønster.

allerede i 1888 400 saadanne Foreninger med 300,000 Medlemmer, og et Par Hundrede af disse Foreninger vare sammensluttede til en Centralforening under Ledelse af la société des agriculteurs i Frankrig.

I Tyskland have de forskellige Foreninger til fælles Omsætning af Landbrugets Produkter eller Forbrugsgenstande ses bort fra de egentlige Forbrugsforeninger) allerede en betydelig Udbredelse. Ifølge de seneste Oplysninger, der ere komne mig i Hænde, var der i Begyndelsen af indeværende Aar i Preussen henved 1000 Foreninger for Fællesindkøb og fælles Salg foruden ligesaa mange Fælles- eller Andelsmejerier. en Lov af 4. Juli 1868 tilvejebragtes et Grundlag for saadanne Foreninger, hvorved dog var den Mangel, atsaakaldte »eingetragene Genossenschaften« kun kunde dannes ved solidarisk Forpligtelse for de enkelte Medlemmer. I de første Aar efter 1868 er det nærmest Kreditforeninger, der dannes. Saadanne mindre Foreninger i stort Antal og gjorde stor Nytte overfor Aager, under hvilken det lille Landbrug i Tyskland har lidt saa meget. En nyere Lov af 1. Maj 1889 har fjernet Vanskeligheden med den solidariske Forpligtelse, og det synes, som om de forskellige Foreninger have faaet mere Vind i Sejlene.

Det gjælder i Tyskland som overalt, at disse Foreninger deres største Betydning for det lille og det middelstore Landbrug. Det har derfor mest udbredt sig i Egne, hvor der findes store Mængder af smaa Jordbrug samlede. Særlig er Storhertugdømmet Hessen bekendt for en stor og vel organiseret Udvikling af disse Foreninger.

Det Maal, som Forkæmperne for denne Sag i Tysklandstræbe

landstræbehen imod, ses ret godt af en Resolution, som blev vedtaget paa et Møde, en saakaldet »LandwirthschaftlicherGenossensehaftstag« Berlin den 19. Jan. d. A., hvortil var mødt Repræsentanter fra forskelligeEgne Tyskland Resolutionen lyder i det væsentlige saaledes:

Det almindelige Møde for Landbrugets Andelsvæsen anser det for at være paatrængende nødvendigt, saavel i landøkonomisk, som i social Henseende, at Landbrugets Andelsforretninger faa den største Udbredelse, og anbefaler dette Formaal for Øje:

a) Dannelsen af lokale Andelsforretninger over hele
Landet. For hver særlig Forretningsgren dannes en
særlig Andelsforretning.

b) Alle de Andelsforretninger, som saaledes tjene Landbrugets Interesser, sammensluttes til et Forbund, hvis Opgave er Revision, Repræsentation udadtil og Udvikling af Andelsvæsenets Organisation. Sammenslutningen helst være provinsvis eller i Tilslutning til Landbrugets Centralforeninger eller andre lignende Korporationer.

c) Indenfor hvert Forbund forenes de Andelsforretninger,
beskæftige sig med samme Gren, til en
Fællesforretning.

d) For alle Andelsforretninger i et Forbund oprettes
en Fælleskasse, som skal besørge Pengeomsætningen og
lette Krediten.

e) Alle Forbundene for de forskellige Provinser
forenes til en Centralforening.

f) Fælleskasserne forenes til en Bank.

g) Til Fremme af disse Formaal opfordres LandbrugetsCentralforeninger
lignende Korporationer i

Egne, hvor Landbrugets Andelsforretninger endnu ikke
ere organiserede, til at nedsætte Kommissioner, der
skulle virke til Fremme af Sagen.

Andelsbevægelsen vil, udviklet paa rette Maade, kunne medføre betydelige Fordele for det danske Landbrug; vil kunne bidrage til, at den lille Jordbrugers økonomiske Selvstændighed sikres, og til, at han faar et passende Udbytte af sit Arbejde; den vil lette tekniske Fremskridt og spare overflødige Mellemmænd.

Paa den anden Side vil den, naar den ikke føres i det rette Spor, kunne medføre betydelige Ulemper. Den vil kunne gribe forstyrrende ind i den sunde Handel, den kan give sig i Lag med Opgaver, den ikke magter, og man ser ofte en Tendens til at lægge Hovedvægten paa billige Varer, hvorved den samvittighedsfulde Handlende trykkes.

Betragter man den hele Bevægelse i Forhold til dens Opgave og det Program, der fra forskellige Sider opstilles, maa man sige, at den endnu er i sin Barndom, og at den kan antage store Dimensioner. Man maa derfor haabe, at den kan blive ledet ad en rigtig og sikker Vej, hvorved en Samvirken mellem Handlens og Landbrugets Kepræsentanter vilde være af den største Betydning.