De Forenede Staters Folkemængde.

J\-f en officiel Beretning, »Census Bulletin, Nr. 12, 1890«, undertegnet af Folketællingens Leder, > Superintendent of Census« Eobert P. Porter, uddrage vi Følgende angaaende de foreløbige Eesultater af Tællingen i de Forenede Stater 1890.

Befolkningen i de Forenede Stater udgjorde, naar man ser bort fra Indianerne og den hvide Befolkning i de indianske Territorier, den 1. Juni 1890 efter den foreløbige 62V2 Million Individer. »Dette Tal kunne senere og nøjagtigere Optællinger übetydeligt forandre; men saadanne Forandringer ville ikke være af Betydning.« I 1880 udgjorde Folkemængden 50.₁₅₆ Mill. Den absolute Tilvæxt i de ti Aar var altsaa noget over 12 Millioner, den relative omtrent 25 pCt. Men i 1870 angaves Folkemængden at udgøre 38.₅₅₈ Mill., saa at den absolute Tilvæxt fra 1870 til 1880 kun var lidt mindre end i det sidste Decennium, den relative Tilvæxt fra 1870 til 1880 endog var lidt mere end 30 pCt.

Den officielle Beretning gør derefter følgende for
amerikanske Forhold karakteristiske Bemærkninger:

»Hvis disse Tal [en Tilvæxtprocent paa over 30 pCt. fra 1870 til 1880 og paa knap 25 pCt. fra 1880 til 1890] skyldtes korrekte Data, vilde de i Sandhed berede Skuffelse. Saadan en Nedgang i Tilvæxtprocenten ligeoverfor den uhyre Indvandring i de sidste 10 Aar vilde betyde en stor

Nedgang i Befolkningens Frugtbarhed eller en tilsvarende Forøgelse af Dødeligheden. Disse Tal forklares imidlertid let, naar man véd, af hvilken Beskaffenhed de benyttede Data ere. Det er en bekendt Sag, som omfattende og indgaaendeUndersøgelser bevist, at Tællingen i 1870 var i høj Grad mangelfuld (»grossly deficient«) i de sydlige Stater, i den Grad mangelfuld, at ikke blot i disse Stater viser Tilvæxtprocenten fra 1870 til 1880 sig som større, end den virkelig var, men at Tilvæxtprocenten i Landet som Helhed berøres meget betydeligt derved. Det var ikke Census-Bureauet, der var Skyld i hine Mangler. Tællingen i 1870 fandt Sted under en Lov, som Superintendenten, General Francis A. Walker, betegnede som »plump, forældetog Bureauet havde ingen Magt over sine Tællere, bortset fra en tom Protest, og selv denne Ret bestredes paa nogle Steder. Under Omtalen af disse Mangler skrev Superintendenten for den tiende Census (af 1880) i sin Beretning, hvor Talen var om Tællingen, Syd-Carolina: .»Det staar fast, at enten var Tællingen i 1870 i høj Grad mangelfuld, eller ogsaa var Tællingen i 1880 svigagtig.« Altsaa maa de, der tro paa, at den tiende Tælling [i 1880] var nøjagtig og ærlig — og at den var det, er sikkert —, acceptere det andet af General Walker angivne Alternativ: at den niende Tælling [i 1870] var »i høj Grad mangelfuld«.Hvad gjaldt om Syd-Carolina, gjaldt ogsaa, mer eller mindre, om alle de sydlige Stater. Naturligvis er der ingen Mulighed for nøjagtigt at bestemme Manglernes Omfang;men al Sandsynlighed er Tallet fra 1870 ikke mindre end halvanden Million for lille. Der kan kun være liden Tvivl om, at Folkemængden i 1870 var mindst 40 Millioner, i Stedet for, som det hed, 38,558,371. Hvis dette Skøn over Manglen i 1870 er nøjagtigt, har den absolute Stigning fra 1870 til 1880 kun udgjort omtrent 10 Millioner, den relative omtrent 25 pCt.«

Paa den Maade frelser man saa Æren i 1890: den absolute Stigning i det sidste Decennium bliver omtrent 2 Millioner større end i det foregaaende, og den relative bliver omtrent ens i de to Tiaar.

Forøvrigt er det jo bekendt, at Tallene fra 1890 have vakt megen Misfornøjelse paa adskillige Steder i Amerika, at der tales om bevidst Svig, da der knytter sig bestemte politiske Interesser til de Tal, Folketællingen konstaterer.

Den officielle Beretning anstiller videre Betragtninger over, hvilken Andel Fødselsoverskudet og hvilken Andel Indvandringen maa antages at have i de 12 Millioners Fremgang. Superintendenten formener, at c. 5 Millioner maa skrives Indvandringen tilgode, saa at den naturlige Væxt faar c. 7 Millioner, hvorefter Fødselsoverskudet i de Forenede Stater i de ti Aar maa sættes til omtrent 14 pCt.

Efter de foreløbige Resultater fra 1890 skulde i dette
Aar følgende ni blandt de forenede Stater have over 2 Mill.
Indbyggere:

Derefter følge 18 Stater med mellem 1 og 2 Millioner
Indbyggere, nemlig:

Jowa, Kentucky, Georgia, Tennessee, Wisconsin," Virginia, Carolina, Alabama, New Jersey, Kansas, Minnesota, Californien, Syd Carolina, Arkansas, Louisiana, Nebraska og Maryland.

Tilbage staa 22 Stater og Territorier i følgende Orden:

Vest Virginia (henved 800,000 Indb.), Connecticut,
Maine, Colorado (c. 400,000 Indb.), Florida, New Hainpshire,
Washington, Ehode Island, Vermont, Syd Dakota, Oregon,

Columbia Distrikt, Utah (c. 200,000), Nord Dakota, Delaware,New
Montana, Idaho, Oklahoma, Wyoming,
Arizona, Nevada (44,000).

Tilsammen 49 Stater og Territorier imod 47 i 1880.

Deler man Staterne mellem Grupper efter deres Beliggenhed,
følgende Tal:

Tilvæxten i de vestlige Stater er saaledes relativt mange Gange større end i de øvrige Grupper af Stater; men vilde man betragte ikke Grupperne, men Staterne enkeltvis, vilde man selvfølgelig se endnu mere paafaldende Forhold. Vi anføre et Par Exempler blandt de vestlige Stater:

Californien hører blandt de vestlige Stater til dem
med forholdsvis ringe Væxt. Tallene var nemlig for Californiens
:

Derimod var Tilvæxten enorm i Wyoming, Montana og
Idaho, hvilke Stater slet ikke existerede i 1860:

I Wyoming

I Montana

I Idaho

Endnu større var Tilvæxten dog i Washington:

Men ligeoverfor disse Stater med uhyre Tilvæxtproeenter,
tindes der andre, hvor Tilvæxten har været ganske beskeden.
Blandt de vestlige Stater har en, Nevada, endog lidt Tab.