J. Heckscher: Om Spekulationsforretninger og deres Bedømmelse fra Retsordenens Standpunkt. Forhandlingsemne paa det syrende nordiske Juristmøde. København 1890.

J-^et moderne Samfund har en Kamp at føre mod adskillige Fremtoninger, der paa den ene Side synes at være nødvendige Udslag af den for vor Samfundsorden tilgrundliggende økonomiske Handlefrihed, medens de paa den anden Side frembringe Virkninger, der ikke alene præges af den økonomiske Individualismes uundgaaelige Skyggesider, men ogsaa direkte staa i Modsætning netop til det, som en sund Konkurrence skulde bevirke for Samfundet. Herhen hører visse Former for Storkapitalens Sammenslutninger i Karteller, Trusts, Ringe osv., og herhen hører ogsaa forskellige Udskejelser paa Spekulationsforretningernes Omraade.

Spekulationen kan være en sund og under de forhaandenværendeøkonomiske Forhold nødvendig Handelsvirksomhed.Den sunde Speknlations Øjemed er at tilvejebringeFasthed i Varernes Priser, at lede Produktionens Omfang ved at købe op, naar der kan beregnes at ville blive Trang til Varerne, og holde igen, naar Produktionen har Tendens til at overskride Behovet. Disse Øjemed kunne ofte ikke fuldtud naas uden de fra mange Sider saa ildeseteKøb og Salg paa senere Levering, og naar disse drives efter sunde handelsmæssige Principer, ere de til Gavn for Samfundet. Faren ved dem ligger i, at de

Børser, hvor saadanne Forretninger ere organiserede, benyttestil Forretninger, der kun i deres ydre Form ere Køb og Salg, men i Virkeligheden ere rene Hasardforretninger,ved hvilke ingen af Parterne har til Hensigt at levere eller modtage Varer, men kun at spille om en Prisdifference.Det skadelige heri ligger ikke alene i Hasardforretningensmoralske Forkastelighed og dens ødelæggende økonomiske Virkninger for mange af de i Spillet deltagende — og deres Kreditorer — men ogsaa deri, at Spekulationshandelen,naar den udarter til vildt Spil, ganske taber de Principer af Syne, der maa være de ledende, naar Handelen skal være Markedets Eegulator. I Stedet for en virkelig Bedømmelse af Konsumenternes Behov og ProduktionensOmfang træder for Massen af Spekulanters Vedkommendeet løst Jugement over de andre Spekulanters Tendenser, eller en blind Tillid til, at en op- eller nedadgaaendeBevægelse i Priserne vil blive ved at fortsætte sig i samme Retning. Følgen er, at Priserne svindles saa højt op eller drives saa langt ned, at de, naar Likvidation skal ske, og det virkelige Forhold mellem effektiv Efterspørgselog Tilbud kommer for Dagen, stige eller falde med et pludseligt og voldsomt Ryk. I Stedet for den Fasthed i Priserne, som den sunde Handelsvirksomhed skulde bringe tilveje, opnaas altsaa ganske det modsatte.

Man har søgt fra Kontraktsfrihedens Standpunkt at frakende Statsmagten enhver Ret til at skride ind paa disse Omraader; men dette Standpunkt er ikke holdbart. Den individualistiske Ordning paa Formuerettens Omraade maa søge sin Berettigelse i dens heldbringende Virkninger for Samfundets Velfærd, og hvis det paa den fri Konkurrencebaserede Samfund benægter sin Ret til at skride ind, hvor den økonomiske Frihed frembringer Resultater, der staa i direkte Modsætning til de Goder, som det netop skal være Frikonkurrencens Opgave at frembringe, borttager det Grundlaget for sin egen Existensberettigelse. I Dr. HeckschersAfhandling anerkendes ogsaa fuldt ud Statens Ret til Indgreb overfor Spekulationen, og naar han ikke fremkommermed

kommermedindgribende positive Forslag, ligger dette væsenligt i den ved mange forskelligartede Forsøg godtgjorteVanskelighed ved at træffe Foranstaltninger, der ikke enten ere ganske resultatløse eller ogsaa have den Fejl, at de kaste Barnet ud med Badet d. v. s. ramme den sunde, nyttige og nødvendige Spekulationshandel ligesaaføleligt som den usunde.

Denne Vanskelighed rejser sig først og fremmest af Umuligheden af at finde et ydre Kendemærke, hvorved de fiktive Omsætninger kunne skelnes fra de reelle. Det eneste, man i denne Henseende kan komme nogenlunde ind paa Livet, er de rene Differenceforretninger, ved hvilke det med Tydelighed fremgaar, at Forretningen ikke for nogen af Parterne gaar ud paa Levering eller Modtagelse, men at det for begge kun drejer sig om Betaling af Differencen mellem den stipulerede Pris og Varens Børspris paa Leveringsdagen, og saadanne Differenceforretninger have derfor i forskellige Lande været Genstand for Lovgivningsbestemmelserog juridiske Undersøgelser. Forfatteren gaar ogsaa i sin Afhandling — efter en Fremstilling af de forskelligeStaters mere og mindre forgæves Forsøg paa at virke hæmmende overfor Spekulationen — ind paa en Undersøgelse af, hvorledes den gældende nordiske Eet stiller sig til Differenceforretningerne, navnlig i Henseende til disses Eetsgyldighed. Han kommer til det Resultat, at Eetsgyldigheden anerkendes i alt Fald i dansk og norsk Eet, et Eesultat, i hvilket han samstemmer med andre Jurister, om end hans Begrundelse paa nogle Punkter afvigerfra den almindelige. — I Afhandlingens sidste Afsnitbehandles Spørgsmaalet om den Maade, paa hvilken det er muligt for Statsmagten at skride ind, og den ender med det lidet trøsterige Eesultat, at der i Grunden ikke er ret meget at gøre. Foruden Beskatning, der i Tyskland har vist sig ganske virkningsløs, omhandles først Lovbestemmelser,der enten forbyde Differencekontrakter eller erklære dem retsligt ugyldige. Det sidste er utilstrækkeligt,da de Tilfælde, hvor det positivt kan paavises, at der

foreligger et Spil om Prisdifferencer, kun udgøre en ringe Brøkdel af Spekulationerne. Det er dernæst nedbrydende for Eetsbevidstheden, idet TJgyldighedsindsigelsen fortrinsvis vil blive benyttet af de hensynsløs este og samvittighedsløsesteSpekulanter, og Tabene derfor altid ville ramme de mere respektable Elementer. Endelig er det farligt for den legitime Spekulation, hvilket naturligvis i endnu højere Grad er Tilfældet med ligefremme Forbud. Overfor nye Straffebestemmelser mod Spekulationens Misbrug stiller Forfatteren sig ogsaa afvisende — i alt Fald for Tiden — og tilbage bliver da kun administrative Foranstaltninger og Børsreglementer, af hvilke han venter sig nogle om end ikke store og indgribende Virkninger.

Dr. Heckschers Anerkendelse af Samfundets Eet til Indskriden mod Spekulationens Udskejelser, for saa vidt det kan ske uden at ødelægge den legitime Spekulation, deltes, saa vidt man af Bladreferaterne kan se, af de andre Talere, der deltog i den paa Grund af den fremrykkede Tid meget lrnrffnff aHa T^nrTinnrlljna₁ anm Mpv Sti av o1«o¹« man laf fil "Hol ran Juristmødet, og den Stemning, der saaledes gjorde sig gældende, er vel næppe helt betydningsløs. Er Anerkendeisen af Eetten til Indgriben anerkendt, saa er dermed i alt Fald det første Skridt gjort for at søge en Vej, ad hvilken en saadan Indgriben bliver mulig. Den Omstændighed, at der ved tidligere Tiders Forsøg er gjort mange Fejlgreb, og at der sandsynligvis vil blive gjort flere, bør ikke afskrække fra at søge en Løsning.