Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Ny række, 8 (1890)

P. Fahlbeck: Sveriges Nationalförmögenhet, dess storlek och tillväxt. Stockholm 1890. (P. A. Norstedt & Söner.) (131 S.)

E. M.

Side 317

Man kan med Eette rejse Tvivl om Betydningen af de ofte forekommende Opgørelser af de forskellige Landes Formuer. Hvad der imidlertid kan have Værdi i saadanne Opgørelser, er Undersøgelsen af Forholdene i Henseende til

Side 318

de forskellige Arter af Formuegenstande — Landejendom, Bygninger, Befordringsmidler, rørlig Ejendom osv. — hvoraf den samlede Formue bestaar. Jo mere Hovedvægten er lagt paa denne Del af Undersøgelsen, desto større Værdi har Opgørelsen, og dette er i det væsenligste Tilfældet med Professor Fahlbecks foreliggende Arbejde, Han hævder ganske vist Betydningen af de samlede Opgørelser overfor de Angreb, der ere rettede paa saadanne, men hans Hovedopgaveer dog at forsøge at udrede, hvorledes Formuen er sammensat, d. v. s. i hvad Forhold de forskellige Arter af Formueanlæg i Sverig staa til hinanden. Af Interesse i denne Henseende er den overordenlig store Andel af den samlede Formue, der er anbragt i Bygninger og i Kommunikationsmidler,saavelsom den store Forøgelse, der er blevet disse to Anbringelsesmaader tildel i de senere Aar, navnlig sammenlignet med den forholdsmæssigt ringe Værdiforøgelse, som Agerlandet samtidig er undergaaet. Det er ganske vist et Tegn paa økonomisk Energi, at man ikke forsømmer at forbedre Bygningerne og at udføre de Kanal- og Jernbanearbejder,som udkræves, men F. har Eet i at paapege, at det vilde tyde paa større oprindelig naturlig "Rigdom, ifald disse to Formueanbringelser ikke optog saa stor en Procentandel af den samlede Formue. At Klimaet tvinger til at ofre meget paa Bygningernes Soliditet, at Naturforholdenegøre det nødvendigt at ofre store Summer paa kunstige Samfærdselsmidler, er i og for sig uheldigt, og Sverig vilde have været rigere, hvis Forholdene havde tilladt,at en stor Del af den paa denne Maade anvendte Kapital havde kunnet frugtbargøres paa anden Maade.

Ved en Opgørelse af Sverigs Formue spille de betydeligeBeløb, som Landet skylder til Udlandet, en væsenlig Rolle. F. anslaar den samlede Sum af fast udenlandsk Gæld til omtrent ca. 600 Millioner og peger samtidig paa den ringe Mængde af ædelt Metal, som er tilstede i Landet. En virkelig Sammenligning med andre Lande i Henhold til disse Forhold er det ikke muligt at foretage, da tilforladeligeOpgørelser ikke foreligge, men Forf. har neppe Uret,

Side 319

naar han mener, at Sverig hører til de Lande i Evropa,
der i størst Omfang staa i Gæld til andre Lande.