Uen almindelige Folketælling, der d. 1. Febr. d. A. afholdtes i Danmark, gav ifølge ovennævnte foreløbige Opgørelse for København et Folketal af lidt over 312,000, — deraf c. 144,000 Individer af Mandkøn, c. 169,000 af Kvindekøn, altsaa for 1000 Mænd ikke mindre end 1170 Kvinder.

Den gennemsnitlige aarlige Tilvæxt

udgjorde fra 1870 til 1880 c. 2.₆ pCt,, fra 1880 til 1885 3.₆ pCt., fra 1885 til 1890 c. 2.₂ pCt. Men fra 1860— 1869 havde den aarlige Tilvæxt-Procent kun været 1.₅. De absolute Tilvæxttal var:

I de sidste fem Aar steg Københavns Befolkning saaledes
med c. 32,000, i de foregaaende fem Aar med c.
45,000.

Den Nedgang i Tilvæxten, der saaledes fandt
Sted i det sidste Femaar i Sammenligning med det nærmest
foregaaende, fremgik allerede i Femaarets Løb af Opgørelserneaf

gørelserneafde aarlige Mandtalslister, og den er gentagne Gange bleven gjort til Genstand for Undersøgelser fra Stadens statistiske Kontors Side. Der er, saaledes som ogsaa tidligere fremhævet her i Tidsskriftet*), intet Overraskendei den. Den skyldes en Aftagen af Indvandringentil København. Indvandringsoverskudet til det egenlige, administrative København (d. v. s. Københavnuden Frederiksberg, Sundbyerne og Utterslev) udgjorde i de fem Aar 1885—89 lidt over 11,000 Personer eller gennemsnitligt aarligt i de fem Aar 2239 Personer. Dette Indvandringsoverskud er ganske vist betydeligt mindre end det gennemsnitlige aarlige Indvandringsoverskud i 1880^— 1884, nemlig 5546 Personer, og i 1870—79, nemlig 3653, men det er dog betydeligt større end Indvandringsoverskudetfra Tiden før 1870: i 1860—69 havde det kun været 1384 Personer. Indvandringsoverskudet var altsaa

Udtrykt som Procent af den tilstedeværende Folkemængde tager Indvandringsoverskudet i de forskellige Perioder sig selvfølgelig noget anderledes ud: Indvandringsoverskudet var i 1860—69, 1870—79, 1880—84 og 1885—90 henholdsvis 0.₈₂, 1.₇₆, 2.₁₅ og 0.₇₆ pCt. af Folkemængden.

Som tidligere fremhævet her i Tidsskriftet (1. c.) har man fornuftigvis maattet kunne sige sig selv, at det store Indvandringsoverskud til København ikke kunde holde sig i Længden. København kunde umuligt i et længere Tidsrumblive ved med at tage det øvrige Lands Befolkning til sig efter samme Maalestok som i Halvfjerdserne og Firsernes første Halvdel. For tænksomme Mennesker kan

---

*) Nationaløkonomisk Tidsskrift, 1888, Artiklen oin »Københavns

der da ikke være noget overraskende i, at Indvandringsoverskudeti
1885—90 har været noget dalende; det er
snarere mærkeligt, at Nedgangen ikke har været større.

For Fødselsoverskudets Vedkommende har der nu
i en længere Aarrække været en stadig Stigning. Det
udgjorde gennemsnitligt aarligt:

Stigningen hidrører dels derfra, at Dødeligheden har været i Aftagende (fra c. 26 pMille aarlig i 1860^—69 og 1870—79 til c. 22 pMille i 1885—89), dels derfra, at de übemidlede Samfundsklasser formere sig stærkere end de øvrige Samfundslag. Den stærke Indvandring har jo ogsaa væsenligst rekruteret de brede Lag og saaledes givet yderligere Anledning til en Stigning i Fødselstallet.

Lægges til Københavns Folketal Folketallet i

bliver det saralede Folketal d. 1. Februar 1890 omtrent
375,000.

Frederiksbergs Folkemængde steg i de fem Aar 1885 —1890 med noget over 12,000 (c. 36 pCt. i fem Aar!), hvoraf c. 2000 skyldtes Fødsels-, c. 10,000 Indvandringsoverskud.

Folketallet i København med nævnte Nabokommuner steg i 1885^—89 med c. 46,000 (det egenlige København c. 32,000, Nabokommunerne c. 14,000) eller c. 14 pCt., hvoraf 7.₅ pCt. Fødsels- og 6.₆ Indvandringsoverskud. I det foregaaende Femaar havde Fødselsoverskudet bragt 7.₃ pCt, Indvandringsoverskudet næsten 13 pCt., tilsammen

20.2 pCt. Tilvæxt (absolut Tilvæxt c. 55,000) for Københavnmed

Nedenstaaende Tal udvise, hvorledes Folketallet har
orandret sig i Byens enkelte Dele siden 1860:

Uagtet hele Byens Befolkning saaledes i de tredive Aar er voxet op til over det dobbelte, er den indre Bys taget af: i 1860 levede tre Fjerdedele af Hovedstadens Befolkning, i hvad man nu kalder den indre By, — hvorimod denne Bydel nu ikke engang omfatter en Tredjedel af Befolkningen: dengang 74 pCt., nu knap 31 pCt. Og Nedgangen er, som de ovenanførte Tal udvise, ikke blot relativ, skyldes ikke blot den ydre Bys Opvæxt; der er ogsaa en absolut Tilbagegang. Det er paa »Broerne«, at Stigningen falder, og her atter fortrinsvis i Yderkanterne, i Koder som Enghavevejens, Sorte Hests, Blegdammens, Østerbros, St. Hans's og Havremarkens.

Mellem Sognene fordelte Folketallet sig saaledes

Folketallet i de ni Valgkredse stiller sig saaledes
(vi anføre tillige Tallene fra de to foregaaende Tællinger):

I de syv Valgkredse er Folketallet altsaa forblevet omtrent uforandret i de sidste ti Aar, eller har været i nogen Tilbagegang; — i Iste og i ste Kreds har Fremgangen været saa enorm, at Iste Kreds, der i 1880 egenlig burde deles i to Kredse, naar Grundlovens Bud om de 16000 Indv. i én Valgkreds skulde opfyldes, nu bør deles i fire Kredse, medens ste, der i 1880 egenlig burde deles i fem Kredse, nu har Befolkning nok til hele ni Kredse.

Folketallet i Stadens tolv >hygiejniske Kvarterer«
var saaledes:

København har omtrent 400 Gader. I enkelte af dem bor der kun et Par Mennesker, i Kyesgade derimod 7500, Vesterbrogade 6800, Nørrebrogade 6700, Saxogade 5403, Oehlenschlægersgade 4500, Prinsessegade 4400, Adelgade 4100, Istedgade 4100, Borgergade 4000 osv. lait findes der blandt de c. 400 Gader 35 med over 2000 Indbyggere eller med tilsammen 118,000 Indb.

Af Ejendomme taltes 8696. Hver Ejendom tæller
altsaa gennemsnitligt 36 Personer.

I Skibe i Havnen fandtes den 1. Februar 1890 567
Mennesker.

A. P.-St.