-L/en første almindelige Kreaturtælling i Danmark fandt Sted i Februar 1838, den sidste — hvorom Statistisk Bureau nylig har offenliggjort Beretning*) — d. 16. Juli 1888. Man har altsaa uu en dansk officiel Kreatur- Statistik, der omfatter et Tidsrum paa 50 Aar. I dette Tidsrum har det, man kalder »den samlede Kreaturstyrke«, vel stadigt været i Stigning; men for de enkelte Kreatursorters Vedkommende har der snart været Stigning, snart Nedgang i Tallene, altsaa mindre regelmæssige Bevægelser.

Hestene

var i forrige Aarhundrede og endnu ved Begyndelsen af indeværende tilstede i meget stort Antal i Danmark, langt større end nutildags. Fra Landboreformernes Tid formindskedesde i Antal; thi Hoveriets Ophævelse bevirkede, at Bønderne kunde nøjes med færre Heste, og det opvejedesikke derved, at Herregaardene maatte holde flere. Udskiftningen bevirkede, at Gaardenes Afstand fra Markerne formindskedes, desuden blev Redskaberne til Jordens Bearbejdelse lettere og bedre, og Vejene forbedredes;man

---

*) Danmarks Statistik. Statistisk Tabelværk 4. R., Litr. C, Nr. 6. Kreaturholdet d. 16. Juli 1888. Udgivet af det statistiske Bureau. Kbhvn.. 1889.

bedredes;mankunde altsaa nøjes med en mindre Hestebestand.Denne Aftagen i Hestenes Antal vedblev indtil op imod Nutiden og Hesteantallet naaede sit laveste Punkt omtrent ved Aaret 1871. I den nyere Tid har Udviklingenaf de moderne Kommunikationsmidler bidraget til, at man har kunnet undvære mange Heste, men efter 1871 er dog Hesteantallet voxet.«*) Forøvrigt maa man jo tage i Betragtning ikke blot det Arbejde, Hestene have at udføre, men ogsaa deres Arbejdsevne, — og i saa Henseendeere Nutidens Heste jo i høj Grad forskellige fra Fortidens.

Der taltes af Heste i Danmark

De senere Tiders Stigning falder fortrinsvis paa Jylland, der nu har omtrent ligesaa mange Heste (absolut taget) som Øerne, medens Hesteholdet i tidligere Tider var absolut størst paa Øerne, da Øernes Jord, omend langt mindre i Omfang, jo var langt bedre opdyrket end Jyllands.

Antallet af Heste i Forhold til Folkemængde, Areal
og Hartkorn var i det egentlige Danmark

Hesteholdets Tilvæxt og Folkemængdens have saaledesfulgtes
jævnsides; men i Forhold til Areal og Hartkorner
Stigningen ikke ringe. Imidlertid er Forskellen

---

*) Palbe Hansen, Stavnsbaandsløsningen og Landboreformerne,. 11. S. 61.

mellem Øerne og Jylland ret iøjnefaldende. Hesteholdet
udgjorde

I Forhold til Folkemængden er der altsaa ikke nogen større Forskel; men i Forhold til Arealet har Jylland — trods den store Stigning i det jydske Hestehold — endnu kun 407 Heste pr. Kv.-Mil ligeoverfor Øernes næsten to Gange saa store Tal. I Forhold til Hartkornet staar det hartkornsfattige Jylland selvfølgelig et godt Stykke over Øerne.

I Sammenligning med andre Lande har Danmark, som bekendt, et meget stort Hestehold. I Norge, for Exempel, hvis Befolkning er næsten lige saa stor som Danmarks, og hvis Areal er mange Gange større, er Tallet af Heste kun det Halve af, hvad det er i Danmark. I Sverig er det vel, absolut set, noget større (i 1887 481,000 Stk.); men Sverigs Befolkning er mere end to Gange større end Danmarks, og det svenske Areal mange Gange større end det danske. I Tyskland er det absolute Tal af Heste (i 1883 3V₂ Mill. Heste) ikke 10 Gange større end det danske Tal, skønt Tysklands Folkemængde er 20 Gange saa stor som Danmarks og Tysklands Areal 14 Gange større end Danmarks. Hollands Folkemængde er to Gange større end Danmarks, og dets Areal kun lidet mindre end det danske, men Tallet af Heste udgør kun 274,000. Sammenligninger med næsten ethvert af de øvrige evropæiske Lande vilde udvise, at Danmark baade i Forhold til sin

Folkemængde og i Forhold til sit Territorium har en særdelesstor

Ogsaa

Hornkvæget

er meget stærkt repræsenteret i Danmark. Blandt cvropæiske Lande viger Danmark kun Pladsen for Irland, naav Folkemængden benyttes som Maalestok, og kun for Irland, Holland og Belgien, naar Arealet er Maalestokken. Nedenstaaende Tal udvise dette:

Som rimeligt er, indtage Lande, der — som Rusland, Sverig, Norge, Amerikas Forenede — have store übeboede og udyrkede Strækninger, en lav Plads, naar Arealet, benyttes som Maalestok, medens Lande, der — som Belgien og Storbritannien — ere veldyrkede og tætbefolkede, indtage en høj Plads efter Arealet, men en lav Plads efter Folkemængden. Om Danmark gælder det imidlertid, at Hornkvæg-Bestanden her rnaa betegnes som stor, hvadenten den ene eller den anden Maalestok benyttes. Dog maa man naturligvis ved den Slags Sammenstillinger aldrig glemme at tage tilbørligt Hensyn til de forskellige Landes forskellige naturlige Beskaffenhed og forskellige Kultur-Standpunkt.

Fæste vi udelukkende Blikket paa Danmark, saa finde
vi der følgende Hornkvæg-Tal ved Tællinger siden 1838:

Som disse Tal udvise, er Tallet af Hornkvæg steget meget betydeligt i Danmark fra 1838 til 1881, — en Følge af at vort Landbrug mere og mere har lagt Vægt paa Smørproduktionen som en af vort Lands fornemste Velstandskilder. I de sidste syv Aar er Tallet gaat, vel ikke meget, men dog noget tilbage. Dette skyldes imidlertid kun Udviklingen i Jylland. Der fandtes nemlig af Hornkvæg

Og denne Nedgang af Hornkvæg-Tallet i Jylland hidrører fra den med Landets gradvise Opdyrkning følgende Indskrænkning af Studeholdet: i 1881 udgjorde saaledes Tallet af Stude i Jylland c. 90,700 Stk., medens det i 1888 var dalet med ikke mindre end 43 pCt, nemlig til c. 52,000 Stkr. Deraf følger atter, at Tillæget af Ungkvæg i Jylland er gaat tilbage, — og saaledes bliver det da muligt, at der trods Nedgangen i den samlede jydske Hornkvæg-Bestand findes en Fremgang i Tallet af jydske Køer. ligesom ogsaa Tallet paa de i Aarets Løb fødte Kalve er steget.

I Forhold til Areal, Folkemængde og Hartkorn stillede
Hornkvæg-Bestanden sig saaledes

i det egenlige Danmark

Mellem Øerne og Jylland er Forskellen betydelig, saaledes selvfølgelig at Jylland med den tynde Befolkning og det ringe Hartkorn har en langt større Hornkvæg-Bestand end Øerne, naar Folkemængde og Hartkorn er Maalestok, medens omvendt Øerne staa langt foran, naar Arealet er Maalestokken. De nøjagtige Forholdstal ere disse:

Selvfølgelig vilde Forskelligbederne blive endnu mere iøjnespringende, naar man vilde udskille mindre Dele af Landet. Man vilde saa i Jyllands sydvestlige Amter finde af Hornkvæg pr. 1000 Msk. endog 1015 Stk., pr. Kv.-Mil derimod 1467, pr. 100 Td. Hartkorn 550 Stk., medens de tættere befolkede og bedre opdyrkede Egne vilde have et langt mindre Antal pr. 1000 Msk., et langt større pr. Kv.-Mil og pr. 100 Td. Hartkorn.

Har Hornkvæg-Bestanden været tiltagende, saa har til
Gengæld Tallet af

Faar

været stærkt dalende i de senere Decennier. Det udgjorde

Navnlig paa Øerne har Tilbagegangen været betydelig: I 1888 taltes paa Øerne kun 327,000 Stk., hvilket kun er det halve af øernes Faare-Tal 17 Aar tidligere, i 1871 (626,000 Stk.). I Jylland var Tallet i 1888 knap 900,000 (898,000), i 1881 derimod noget over 1 Million.

Tallet af Faar var

i Danmark

1 Forhold til Folkemængden ej- Faareholdet saaledes i 17 Aar blevet formindsket næsten til det halve, og endog i Forhold til Areal og Hartkorn er Nedgangen særdeles betydelig. Særlig fremtrædende er Nedgangen i de tættere befolkede Egne, Øerne, men ogsaa i det tyndt befolkede

Jylland er den ganske anselig. Faareholdet udgjorde
nemlig:

Igennem alle disse Talrækker ser man en meget betydelig Tilbagegang. En lignende Tilbagegang genfinder man, som bekendt, vel ingenlunde i alle andre evropæiske Lande, men dog i en stor Mængds af dem.

En desto større Tilvæxt møder os, naar vi vende
os til

Svinene

Deraf taltes

Fremgangen har altsaa især i de senere Tider været meget anselig, — og da atter fortrinsvis i Jylland. Absolut set har Jylland nu næsten ligesaa mange Svin som Øerne (hist 372,000, her 399,000 Stk.), medens Jylland tidligere var langt tilbage.

Forholdstallene var saaledes

i Danmark

Særligt for Øerne og Jylland var Svinenes Forholdstal

Jylland er saaledes endnu i Sammenligning med Øerne langt tilbage; — dog har Jylland i de 17 Aar 1871—88 ligefrem fordoblet sin Svine-Bestand, — fra 189,000 Stk. i 1871 til 372,000 i 1888.

Geder.

Af Geder taltes i 1881 9331, i 1888 13405 (deraf
7161 paa Øerne, 6244 i Jylland).

Æsler.

Af Æsler taltes i 1881 282, i 1888 186 Stk. (deraf
i Jylland 36, paa Øerne 150, hvoraf atter Halvdelen, ell^r
78 Stk., i Svendborg Amt).

Den samlede Kreaturstyrke

udgjorde, naar man sætter et Stykke Hornkvæg = 1, en
Hest ----- 1V2J et Æsel = VV2> et Faar = Vio? ] &ed ;=
JloJl0 og et Svin =- V*;

En Sammenligning med andre Lande udviser følgende
(Tællingsaarene i de forskellige Lande eve de S. 83 angivne).

Reglen er jo den, at i den første Række staa de tyndtbefolkede Lande, i den anden Bække de tætbefolkede øverst;^— men Danmark hævder (ligesom Irland) i begge Rækker en høj Plads.

A. P.-St.