foreligger nu i et voluminøst Værk, der bærer Ti ti en »Den
nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København1888.
Officiel Beretning udgiven ved UdstillingskomiteensForanstaltning

komiteensForanstaltningaf C. Nyrop. Kbhvn., 1890.« Selv om end, som Forf. siger, »en Beretning som denne vil finde sine væsenlige og ivrigste Læsere, naar en ny Udstillinger under Dannelse«, saa vil den dog ogsaa nu have sit Publikum. Paa en behagelig Maade vækker den Mindet om de skønne Dage i 1888, og det rige Stof har Forf. vidst at iklæde en smagfuld Form. Beretningen vil ikke blot »kunne tjene til Vejledning ved Ordningen af en kommendeUdstilling af lignende Beskaffenhed«, vil ikke blot være til Nytte for de Mænd, der maatte faa med en saadan fremtidig Udstilling at gøre, men vil ogsaa for andre i forskellige Retninger være af Interesse. Den Dygtighed, hvormed Udstillingen strax fra første Færd blev sat i Scene, og med hvilken den helt igennem blev ledet, mærke vi atter gennem den af Prof. Nyrop her givne samlede Udsigtover den hele Udstilling.

Vi notere her et Par Tal:

Udstillingens Indtægt

løb ialt op til c. 2,172,000 Kr. Deraf skyldtes

Eesten (c. 100,000 Kr.) forskellige Indbetalinger, Indtægt
ved Salgsbureauerne, ved Katalog og Fører, Tombolaernes
Netto-Overskud ete.

Udgiften

løb op til ca. 2,120,000 Kr. Deraf faldt omtrent 1 Million paa Bygningerne (Bygninger for Industriafdelingen c. 300,000, for Landbrugsafdelingen c. 130,000, for Dyrskuet c. 60,000, for Maskinafdelingen c. 130,000, for Kunstafdelingenc. 36,000, Fællesbygninger c. 80,000, endvidere Hegn- og Jordarbejder, Årkitekthonorar m. m.), til Tivoli,

netto ca. 327,000 Kr. etc. etc. O ver skude t er saaledes
omtrent 50,000 Kr.

Entré-Indtægten

udgjorde altsaa ca. llllj2 Mill. Kr., deraf

Dette var betydeligt mere end budgetteret: man havde kun gjort Regning paa lidt over 1 Million Kr., nemlig kun c. 100,000 Kr. ved Abonnement, 754,000 Kr. om Hverdagene og 214,000 Kr. om Søndagene.

Gennem Tælleapparaterne indkom saaledes Kr. 1,050,514.₇₅ (hvori der ikke er medregnet Indtægten ved de forud købte Adgangskort til Aabningshøj tideligheden, Dyrskuedagene, Stavnsbaandsfesten, Kuponbøger etc), og dette Beløb fordeltes saaledes:

1 Kr. var den ordinære Udstillings-Entré for Voxne om Hverdage, 75 Øre om Søndagen, 50 Øre Aften-Entréen; for Børn henholdsvis 50 og 25 Øre. De to sidste Udstillingsdage var Entréen 50 og 25 Øre henholdsvis for Voxne og for Børn. 25-Øres-Besøgene skyldes udelukkende Børn; men 50-Øres-Besøgene omfatte baade Voxne og Børn, saa at det ikke kan afgøres, hvormange Voxne og hvormange Børn der besøgte Udstillingen.

Da Udstillingen ialt stod aaben 138 Dage (19 Uger
og 5 Dage), fra 18. Maj til 2. Oktober, var den daglig

Gennemsnitsindtægt Kr. 7630. Den laveste Indtægt faldt paa Fredagen den 1. Juni med 2329 Kr., den højeste paa Søndagen den 22. Juli med 26,231 Kr. Naturligvis var Søndagene i det Hele Udstillingens bedste Dage: af de 20 Søndage gav 1 (den 20. Maj) kun 7569 Kr., 9 gav mellem 10 og 16,000 Kr. hver, 9 gav mellem 16,000 og 23,000 Kr., og 1 lidt over 26,000 Kr.

Fordeler man de 20 Uger mellem 5 Perioder, hver paa 4 Uger — hvorved dog er at bemærke, at den sidste Uge kun kommer til at tælle 5 Dage, og at Udstillingens Entré- Pris paa de to sidste Dage var nedsat til det halve, stiller Tælleapparats-Indtægten sig saaledes for hver af disse 4-Ugers-Perioder:

Begyndelsen var saaledes svag; i Juli kulminerede Ud
stillingen; derefter indtraadte atter nogen Tilbagegang.

Uln uafbrudt Fremgang udviste derimod

Tombolaerne.

Tombolaerne aabnedes den 21. Maj under ikke videre gunstige Auspicier: Udtrækkene (å 1 Kr.) naaede ikke engang et Antal af 1000, kun 996, og den følgende Dag endog kun 907, og Udstillingen satte begge Dage til paa Tombolaerne. Efterhaanden steg imidlertid Spillelysten, saa at Tallet af Udtræk stillede sig saaledes:

altsaa gennemsnitlig pr. Dag:

I de sidste syv Dage (d. 24._—30. Septbr.) udgjorde Tallet af Udtræk endog henholdsvis 4535—4657—5788— 5762—7558—7102—8503. Tilsidsfbetoges de Besøgende næsten af en Slags Spillelidenskab.

lait gav Tombolaerne et Nettooverskud paa c. 32,C00 Kr., idet Indtægten udgjorde 307,165 Kr., hvorfra til Gevinster medgik 261,140 Kr. og til Omkostninger c. 14,600 Kr.

Ethvert af Lykkehjulene aabnedes hver Morgen med en Beholdning af 5000 Lodder, hvoraf 4570 Nitter og 430 Gevinstlodder, hvoraf 1 paa 1000 Kr., 3 paa 100 Kr., 6 paa 50 Kr., 10 paa 20 Kr., 30 paa 10 Kr. og 380 paa 5 Kr. eller en samlet Gevinstsum paa 4000 Kr. lait blev der udtrukket 26,541 Gevinstlodder (hvoraf 76 å 1000 Kr., 200 å 100 Kr., 372 å 50 Kr., 606 å 20 Kr., 1841 å 10 Kr. og 23,446 å 5 Kr.) og 280,624 Nitter, saa at mellem hvert 11. og 12. Udtræk gav Gevinst.

Udstillingens Terræn

naaede, som alt andet Udstillingen vedrørende, efterhaanden et Omfang, der gik langt udover det oprindeligt beregnede. Det strakte sig nemlig over næsten 40 Tdr. Land. Deraf faldt paa

Samtlige af Udstillingskomitéen opførte

Bygninger

naaede et Grundfladeareal af 145,644 Kv.-Alen. Deraf
faldt paa

Selve Hovedbygningen tog 35,000 Kvadrat-Alen, hvortil kom en jernbeklædt Tilbygning paa over 3000 Kv.-Al. Husflidsbygningen havde et Grundfladeareal paa 1100 Kv.- Al., Kunstafdelingsbygningen 8400, det arbejdende Mælkeri 1800, Bygningen for Landbrugsprodukter 10300, Ko-, Tyre- Heste-Stalde 3400 (tilsammen for Landbruget mellem 15 og 16000), Skovbrugsbygningen 3000, Fiskeribygningen 4500, Hygiejnebygningen 8000, Havebrugsbygningen 2ÖOO, Maskinhallen 22000, aabne Maskinskiire 2300, Industribygningen paa den anden Side af Ny Yestergades For- I™-*, i„~ 7oaa „,'iu_m x>,^ ,'„™ O/inn xr^ ai „.<-„

Foruden alle disse Bygninger fandtes der jo i Udstillingsparken en Eække forskellige af Private opførte Bygninger, dels som Udstillingsgenstande, dels som Udstillingsrum eller "Udsalg.

Udstiller-Antallet

naaede 6082, nemlig

Fordeles Udstillerne baade efter Fag og Nationalitet
faas følgende Oversigt

De 399 udenlandske Udstillere i Sektionen fremmed
Kunstindustri fordeltes saaledes:

Udstillingens Medaljer og andre Belønninger.

Ifølge Udstillingens Bedømmelses-Reglement forudsattes, at kun V4 af Udstillerne blev indstillede til Belønning, og at af de til Belønning indstillede skulde højest */3/₃ kunne belønnes med Sølvmedalje, medens en anden Tredjedel kunde faa Broncemedalje, og mindst skulde da blive tilbage til hædrende Omtale. Endvidere skulde der kunne tildeles et Antal Anerkendelsesmedaljer for Medarbejdere, og endelig skulde der i enkelte Undtagelsestilfælde kunne gives mindre Pengepræmier. De sidste kom nu' ikke til at spille

nogen større Rolle: der uddeltes kun 29 af dem (20 til Danske, 9 til Svenske). Af Anerkendelses-Diplomer til Medarbejdere uddeltes ogsaa færre end paaregnet: ialt 201 (133 til Danske, 48 til Svenske, 20 til Norske). Derimod belønnedes der af Udstillere langt flere end strengt taget stemmende med Programmet. Da Antallet af Udstillere, der kom under Bedømmelse — altsaa det samlede Udstiller- Antal med Fradrag af ikke-nordiske Udstillere, af Udstillerne i Kunstafdelingen, af Dommere og af Forskellige, der ikke ønskede at komme under Bedømmelse — opgjortes til 5016, skulde der strengt taget kun kunne belønnes 1254, eller gennemsnitligt for hver af de tre Belønningsgrader 418. Men man nødtes til at gaa betydeligt ud over disse Tal. Der belønnedes nemlig ialt 1808, hvoraf

De svenske og norske Udstillere opnaaede saaledes, hvad jo i og for sig var rimeligt nok — procentvis betydeligt flere Belønninger end de danske, og medens et saa stort Antal af de danske maatte nøje sig med Belønningernes ringere Grader, specielt med »hædrende Omtale« (næsten Halvdelen, eller 48 pCt. af de danske Belønnede fik blot »hædrende Omtale«; Broncemedalje fik 30 pCt. af Belønnede, Sølvmedalje endog kun 22 pCt.), — tilfaldt der baade de Svenske og de Norske næsten ligesaa mange Sølvmedaljer og atter næsten ligesaa mange Broncemedaljer som Diplomer lydende paa »hædrende Omtale«.

Om Belønningerne skriver Beretningens Forfatter: »Den danske Belønningshøjtidelighed fandt alt Sted d. 19. Juli, altsaa kun to Maaneder efter at Udstillingen var aabnet. Det er imidlertid et Spørgsmaal, om denne iog for sig priselige Hurtighed ved vore senere Udstillingrr bør efterlignes, idet det nemlig tør betragtes som absolut gavnligt at bevare den glade og forventningsfulde Stemning, der præger en Udstillings Begyndelse, saa længe som muligt. Udstillingen i 1888 dannede ingen Undtagelse fra Eeglen om, at ikke alle Udstillere følte sig helt tilfredse, efter at Bedømmelsens Eesultater vare bekendtgjorte.«