Danmarks Eolkemængde den 1. Februar 1890.

Foreløbig Opgørelse af Hovedresultaterne af Folketællingen
i Danmark den 1. Febr. 1890. Udgivet af det statistiske Bureau.
Kbhvn., 1890. (XXXI + 80 S.)

-T olke tællingen den 1. Februar 1890 udviste for det egenlige Danmark en Folkemængde af c. 2.₁₇₂ Mill. Mennesker (c. l._{05 a} Mill. af Mandkøn, c. 1.₁₁₃ Mill. af Kvindekøn, altsaa for 1000 Mænd 1051 Kv.), hvortil kommer c. 13,000 Mennesker paa Færøerne (c. 6200 af Mandkøn, c. 6700 af Kvindekøn, altsaa for 1000 Mænd 1081 Kvinder).

Den gennemsnitlige aarlige Tilvæxt, udtrykt
procentvis, var derefter i Danmark

Betragter man de enkelte Dele af Landet, viser
der sig ikke übetydelige Forskelligheder i Tilvæxtprocenten:
Den gennemsnitlige aarlige Tilvæxt udgjorde nemlig

Særligt iøjnespringende er Nedgangen i Landkredsenes Tilvæxt: Landkredsene synes efterhaanden at blive mættede med Befolkning, hvorimod Byerne til Gengæld stærkt suger den til sig.

Sondres mellem Øernes og Jyllands aarlige Tilvæxtprocent,
var Forskellen saaledes:

Den sidste Tabel udviser helt igennem ret betydeligt større Tilvæxtprocenter i Jylland end paa Øerne; — men tages København med, bliver Forholdet selvfølgelig adskilligt forandret. Den gennemsnitlige aarlige Tilvæxtprocent var nemlig:

Af Danmarks Befolkning levede henholdsvis paa
Landet og i de 70 Købstæder:

Den samlede Bybefolkning (664,000 Personer, hvoraf
312,000 Md. og 352,000 Kv.) fordelte sig d. 1. Februar
1890 saaledes mellem de 70 Byer:

I de sex saakaldte »Handelspladser« var Folketallet
og Tilvæxten:

Lægger man denne »Handelspladsernes« Befolkning til Købstædernes, og føjer man endvidere dertil de københavnske Appendixer Utterslevs og Sundbyernes, kommer man til det Eesultat, at den danske Bybefolkning nu omfatter c. 740,000 Indb. eller udgør lidt over 737₃ (34 pCt.) af hele Landets Befolkning. Og i denne Bybefolkning er saa dog ikke indbefattet saadanne Lokaliteter som Esbjerg (4,111 Indb.), Herning (2,166), Odder (2,165), Dragør (1825), Hadsund (698), Hals (1,066), Løkken (1,067), Struer (2,207) med flere ikke ganske übetydelige Omsætningssteder, Fiskerlejer osv.

Ifølge de fra Præsterne til Statistisk Bureau indsendte aarlige Indberetninger er der i Danmark i de ti Aar 1880 —1889 født c. 276,000 flere Individer, end der i samme Tidsrum er afgaat ved Døden. Men Folketællingen i 1890 tidviser ikke et saa stort Overskud udover Folketællingen i 1880: Overskudet er kun c. 203,000. Naar den virkelige Tilvæxt kun er c. 20 3,000, uagtet Fødselsoverskudet i de ti Aar var c. 276,000, ligger Forklaringen jo i den betydelige Udvandring. Tallet af Udvandrere forsynede med Kontrakt ifølge Lovene af 1. Maj 1868 og 25. Marts 1872 var i 1880—89 c. 77,000. Trækkes dette Tal fra det ovennævnte Fødselsoverskud,skulde der være en Tilvæxt paa kun c. 199,000, —- men Tilvæxten var c. 203,000. Differencen, c. 4000, repræsenterer nærmest et Overskud af Indvandrede over Udvandrede, hidkomne og afrejste uden særlig Kontrol, først og fremmest naturligvis fra og til Nabolandene. — Københavns Folkemængde var i 1880 c. 235,000; det københavnske Fødselsoverskud i de ti Aar var c. 38,000. hvilket lagt til nysnævnte Folketal giver c. 273,000; — men i 1890 taltes 312,000, — altsaa har København ved Tilflytning i de ti Aar vundet c. 39,000 Individer. Paa samme Maade vandt Provinskøbstæderne c. 25,000 (Folkemængde i 1880 281,000 + Fødselsoverskudet 1880 —1889 45,000 -= 325,000, medens Folkemængden i 189C i Virkeligheden var c. 350,000). Derimod tabte Land

kredsene ved Fraflytning c. 137,000 (Folkemængde i 1880 1,453,000 -f Fødselsoverskud 1880—90 193,000 = 1,646,000, medens Folkemængden i Virkeligheden var 1,509,000). Altsaa var Tilflytningstilgangen for København-\ - Provinskøbstæderne c. 64,000, medens Fraflytningsafgangenfor Landdistrikterne udgjorde, som nævnt, 137,000. Differencen, 73,000, repræsenterer Danmarks Nettotab ved Udvandring, — hvilket Tal, som anført, svarer til den gennem Udvandrings-Kontrakter 1880_—89 oplyste Udvandringtil andre Verdensdele paa c. 77,000 -~ den Tilgangaf c. 4000 Personer, som anden og ukontrolleret Eejse mellem Ind- og Udland medførte.

Overøvrighedskredsenes Folketal 1890 var saaledes

Ordnes Amterne efter Befolkningens Tæthed, bliver
Eækkefølgen denne:

Altsaa omfattede Ø-Amterne (foruden Færøerne) samt
Jyllands Amter en Folkemængde paa henholdsvis

Men Jyllands Areal er næsten to Gange større end Øernes, saa Befolkningstætheden paa Øerne er omtrent to Gange større end i Jylland, — hist noget over 70, her c. 37 Mennesker pr. Kv.-Kilometer, i hele Landet lidt over 56.

Hvad angaar Befolkningens Fordeling mellem Folketingskredse, er det jo en bekendt Sag, at Grundlovens Bestemmelse om 1 Folketingsmand for c. 16,000 Indbyggere ikke længere er fyldestgjort, men betydeligt forrykket dels ved den stærke Befolkningsvæxt i og for sig, dels ved Uensartetheden af denne Tilvæxt paa de forskellige Steder. Blev Grundlovens Forskrift nu gennemført, vilde Danmark i Stedet for 102 faa 137 Folketingsmedlemmer. Den bestaaende Ordning er 1 Folketingsmand for gennemsnitlig 21,443 Indbyggere; men Fordelingen er desuden højst ulige. Forholdet er nemlig det, at

Sluttelig anføre vi følgende om det numeriske
Forhold mellem Mandkøn og Kvindekøn:

Da der i det egenlige Kongerige den 1. Februar 1890 fandtes 1,059,000 Personer af Mandkøn og 1,113,000 af Kvindekøn, lever der altsaa lier i Landet for hver 1000 af Mandkøn 1051 Kvinder, medens Forholdet i 1880 var som 1000 til 1035 og i 1860 som 1000 til 1026. Det forholdsvise Antal af Kvinder synes saaledes i Stigning, hvilket muligvis staar i Forbindelse med den voxende Udvandring til fremmede Verdensdele, idet denne Udvandring væsenligst omfatter Mænd, i de senere Aar omtrent 3 Mænd for hver 2 Kvinder og tidligere endog noget mere af Mandkøn. Det overskydende Antal af Kvinder findes fornemlig i Købstæderne, først og fremmest i de store Købstæder. Der fandtes saaledes den 1. Februar 1890 i:

Denne Kvindekønnets Overvægt over Mandkønnet er ikke en særlig dansk Fremtoning, men gentager sig overalt i de civiliserede Stater, hvor ikke særlige, let paaviselige Forhold have fremkaldt en mindre normal Tilstand. Kvindernes Overvægt i Almindelighed hidrører ikke fra Fødselsforholdene, idet der endog fødes endel flere Drenge end Piger, i Danmark omkring 1060 Drenge for hver 1000 Piger, men fra Kvindernes længere Levealder, hvorfor ogsaa Kvindernes Overvægt fornemlig gør sig gældende i de meget høje Aldersklasser.

Forskellen mellem By og Land staar i Forbindelse med Indvandringerne til Byerne, der blandt andet have betydeligtBrug for Kvinder i den yngre voxne Alder som Tjenestetyende,og som øjensynlig for Enker og enlig stillede Kvinder i de ældre Aldersklasser udøve en vis Tiltrækning, rimeligvis paa Grund af, at de her have lettere Adgang til forskellige Erhverv og tilmed kunne leve mere übemærkede

end i de snævre Landsbykredse. Forholdet ses endnu tydeligere,naar vi tage Københavns Forstæder og Handelspladsernemed ind under Byerne i Modsætning til de øvrige Landdistrikter. Vi faa da for:

I de jydske Landkredse er der altsaa omtrent Ligevægt mellem Mandkøn og Kvindekøn; for 3 af Overøvrighedskredsenes Yedkommende fandtes der endog paa Landet færre Kvinder end Mænd, nemlig i Aarhus, Aalborg og Viborg Amters Landkredse, henholdsvis 989, 987 og 985 Kvinder for hver 1000 Mænd.