Hamborgs Handel og Skibsfart 1846—89.

Ifølge »Tabellarische Uebersichten des hamburgischen Handels im Jahre 1889, zusammengestellt von dem handelsstatistischen Bureau. Hamburg, 1890« ankom der af Skibe (vi forstaa ved »Skibe«: »Seeschiffe«, altsaa exklusive

Hvad der frapperer her, er ikke Stigningen i Skibs- Tallet, men Stigningen i Drægtigheden: Drægtigheden er i de c. 40 Aar steget til over det Ti-Dobbelte, Skibstallet ikke til stort mere end det Dobbelte. Dette hænger jo ogsaa sammen dermed, at Dampskibene stedse mere træder i Sejlskibenes Sted: I 1846—50 var af de 3763 indgaaende Skibe kun 416 Dampskibe; i 1889 var derimod af de 8079 ikke mindre end 5772 Dampskibe. I 1846_—50 var altsaa kun 11 pCt. af Skibene Dampskibe, i 1889 derimod over 71 pCt., og medens Dampskibene i 1846_—50 kun tog 27 pCt. af den samlede Drægtighed (125,000 af ialt 462,000 Tons), tog de i 1889 næsten 88 pCt. (4,200,000 af ialt 4,810,000 Tons). Udviklingen var saaledes:

Disse Tal kaste et stærkt Lys over Dampskibsfartens enorme Udvikling i dette Aarhundredes sidste Halvdel: endnu i Halvfjerdserne var Halvdelen af de til Hamborg indgaaende Skibe Sejlskibe, nu kun en Fjerdedel, — og

disse Skibe ere tilmed i Sammenligning med Dampskibene
forholdsvis smaa Skibe.

Hvilken dominerende Rolle Storbritannien spiller i denne
Skibsfart, udvise nedenstaaende Tal: I 1889 kom

Ogsaa for Flodskibs fartens Vedkommende har
Fremgangen været betydelig. Fra Øvre-Elben ankom

Af Interesse er her særlig den overordenlige stærke
Fremgang i Firserne, — medens Flodskibsfarten i de foregaaendeTiaar
var temmelig stagnerende. Fremgangen

skyldes ogsaa her selvfølgelig Damperne: medens Tallet af indgaaende Flodsejlskibe for fyrretyve Aar siden var omtrentdet samme som nu — noget over 4000 — var Tallene af indgaaede Floddampere i de respektive Perioder: 80—131—575—1511—2937—3021—3022-3239.

Værdien af Vare-Indførslen (excl. den stærkt
fluktuerende Indførsel af Kontanter) til Hamborg

Værdi-Stigningen har, som man ser, været særdeles betydelig, — en Betragtning af de indførte Vare-Kvanta efter Vægt vilde dog vise en endnu langt betydeligere Stigning.

den søværts Vareindførsel kom i 1889

Indførslen pr. Jernbane og ad Øvre-Elben havde i 1889 en samlet Vægt af 2865 Mill. Kilogr., hvoraf Halvdelenkom fra Øvre-Elben; — men af den samlede Værdi — som anført 1127 Mill, M. — faldt c. 70 pCt. (næsten 800 Mill. M.) paa Jernbane-Indførslen, knap 30 pCt. (328

Mill. M.) paa Elb-Indførslen. Det er selvfølgelig fortrinsvismere voluminøse, relativt mindre værdifulde Varer, der 'kommer fra Elben, — omvendt mere værdifulde Varer med Jernbanen. Ligeledes er det let at forstaa, at Indførslen fra Storbritannien, (Kul!), der efter Vægt næsten udgør Halvdelen af den hele søværts Indførsels Værdi, knap repræsentereren Tredjedel af den søværts Indførsel, — medens omvendt Indførselen fra ikke-evropæiske Lande gennemgaaendebestaar af relativt mere værdifulde Varer.

For Vare-Udførslens Vedkommende er den hamborgske
Statistik ikke saa fuldstændig. Vi anføre her
Tallene for 1889:

Ogsaa her viser det sig, at medens den Varemængde, der sendtes ad Elben, vejede to Gange mere end den, der udførtes pr. Jernbane, var dens Værdi langt mindre end Værdien af de pr. Jernbane udførte Varer.

Ogsaa Udførslen er selvfølgelig stegen særdeles betydeligt i den tilbagelagte Menneskealder; men Statistiken tillader ikke en saa nøjagtig Paavisning deraf som ved Indførslen.