Hamborgs Skibsfart i de sidste hundrede Aar.

Til det ovenfor anførte om Skibsfarten siden 1846
føje vi følgende:

I forrige Aarhundredes Slutning og i indeværende

Aarhundredes første fyrretyve Aar indgik der hvert Aar til Hamborg omtrent 2000 Skibe, — dog saaledes, at i de 10 Aar 1804_—1813 var Skibsfarten paa Hamborg helt standset, fordi Franskmændene havde besat den venstre Elb-Ered, og fordi den engelske Blokade spærrede Skibene Vejen; først den 8. Juni 1814 aabnedes Skibsfarten igen.

Den første Damper indløb i Hamborgs Havn den 17. Juni 1816, — men herefter hengik hele otte Aar, inden Hamborg atter gensaa nogen Damper. Først i 1825 indfandt atter en Damper sig: i dette Aar foretog en engelsk og en hollandsk Damper ialt tolv Rejser mellem Hamborg og London resp. Amsterdam. Fra nu af blev Dampskibsfarten regelmæssig paa Hamborg, og voxede saaledes som ovenfor antydet.

Grennemsnitsdrægtigheden af de til Hamborg indgaaende
Skibe var saaledes:

Antallet af Kul-Skibe, indgaaende søværts fra, var gennem hele første Halvdel af Aarhundredet meget ringe. Den første Kul-Damper (fra Hull) viste sig i 1836, men i de derefter følgende tyve Aar saas Kul-Dampere meget sjældent eller endog slet ikke; først i Halvtredserne blev de stadige Gæster. Forholdet stiller sig saaledes:

Tallet af Skibe er saaledes ikke blevet væsenlig forøget i den sidste Menneskealder, — Drægtigheden desto mere. Godt Halvdelen af Skibene i 1889 var Dampskibe (271 af ialt 537 Skibe), — og denne Halvdel tog 309,000 Tons af de 465,000, saa at der til den anden Halvdel kun blev 156,000 Tons.

Foruden denne Flaade havde Hamborg over 4000 Flodheste,
for Størstedelen smaa Skuder.

Ved Is afbrødes Skibsfarten paa Hamborg
i tidligere Tider selvfølgelig ganske anderledes hyppigt end
nutildags. Fra 1816—1865 var Forholdet saaledes

Gennemsnitlig aarlig var Skibsfarten paa Hamborg
standset ved Is:

Derefter fulgte nogle isfri Aar; men i 1870 var Skibsfarten standset 31 og i 1871 endog 53 Dage. Saa fulgte atter nogle isfri Aar, indtil 1876 bragte 12 Dages Standsning; — siden 1877 har Isen ikke standset Skibsfarten nogen eneste Dag. Den værste Vinter i en meget lang Aarrække bliver da Vinteren 1870^—71, idet Isen standsede Skibsfcni™ ■;■ q Tkr.™« i oi„+«;^^,^^ nf IQ7A i KQ X)£t""G i Begyndelsen af 1871, tilsammen for hele Vinteren 61 Dages Standsning. Siden 1863 have ialt 6 Vintre (Vintrene 1863—64, 1864—65; 1869—70, 1870—71, 1875—76 og 1876_—77) bragt Is-Standsning, og dette i tilsammen 148 Dage, hvoraf kun de 14 faldt i Kalenderaarenes Slutning, 134 Dage derimod i Kalenderaarenes Begyndelse. »JSTaar Dagene længes, Vinteren strenges«.