Selvmord i Danmark. Selvmordene i Kongeriget Danmark i Tiaaret 1876—85. Særtryk af Statistiske Meddelelser. Kbhvn. 1888. (130 S.)

JL/en danske Selvmords-Statistik naar tilbage til Aaret 1835, idet C. Kaysers bekendte Arbejde, der aabnede den, omfattede Tiaaret 1835—44. Det ovennævnte Hefte, som Statistisk Bureau har udsendt i Begyndelsen af indeværende fører Statistiken ned til 1885, saa at den officielle danske Selvmords-Statistik nu rækker over et halvt .Hundredaar. I samtlige de 50 Aar 1836—85 blev der for 100,000 Indb. i Kongeriget Danmark begaaet gennemsnitligt ₉ Selvmord aarligt. Ses kun hen til den Del af Befolkningen, der er over 10 Aar gammel — d. v. s. holdes do yngste Aldersklasser, i hvilke Selvmord saa at sige aldrig begaas, ude af Betragtningen —, da bliver Selvmordstallet 34., for 100,000 Indb. i Aldersklasserne over 10 Aar.

Deler man de 50 Aar i to Femogtyveaar, bliver Forholdstalleneomtrent de nysnævnte. Deler man dem i mindre Afsnit, f. Ex. i Femaar, fremkommer der derimod nogle Svingninger. Det viser sig da, at i 1841^—45 blev der paa 100,000 Indb. begaaet kun 23., Selvmord. I de følgende Femaar steg Forholdstallet, og naaede i 1856^—60 28.₆. I Tresernes to Femaar faldt det atter noget, nemlig til 27.₄ og 27.₀, og ide tre sidste Femaar, 1871—75,

1876—80 og 1881—85 har det henholdsvis været 24.3,
26.7 og 24.8.

Betragter man de 25 Aar 1861^—64 enkeltvis, har 1861 det højeste Forholdstal 29.₉, 1875 derimod det laveste 21.₀. Indenfor disse to Grænser — 21.₀ som Minimum og 29.₈ som Maximum — har altsaa Selvmordstallet sig i de sidste 25 Aar, hvorom officiel Oplysning Treserne staar gennemgaaende med høje Selvmordstal — 26, 27, 28, ja næsten 30 Selvmord pr. 100,000 Indb. —, kun 1864 (1864!) har det lave Tal 24._ß. Under den økonomiske Opsvingningsperiode i Begyndelsen Halvfjerdserne synker Tallet for atter at stige under de daarlige Aar i Slutningen af Halvfjerdserne. I hvert af de 16 Aar 1870—85 er der for 100,000 Individer af den antagne Gennemsnits-Folkemængde blevet begaat følgende Tal af Selvmord:

Det absolute Tal af Selvmord har i hvert af de sidste ti Aar bevæget sig imellem 495 og 546 (i det daarlige Aar 1878'.). Man kan da sige, naar man vil nævne et rundt Tal, at der i vor Tid begaas lidt over 500 Selvmord aarligt i Danmark.

Hvad angaar Selvmordstallets Størrelse i Forhold til Tallet af samtlige Dødsfald, ses det, at af 1000 Dødsfald (-=- Dødfødte) var c. 13 Selvmord. Ses kun paa Aldersklasserne 10 Aar, saa faldt der i disse Aldersklasser paa 1000 Dødsfald c. 20 Selvmord.

Betragtes Landsdelene for sig, viser det sig, at

Selvmordstallet for 100,000 Indb. i Tiaaret 1876—85 var 28.₆ paa Øerne og 22.₃ i Jylland. I Jyllands sydvestlige Del var Tallet kun 2O._yj i dets nordlige Del 22.₈, i dets sydøstlige Del 23.₀. Blandt Øerne var Selvmordstallet lavt paa Fyn — 18.₅ — og Bornholm — 19.;, —, højt derimod Lolland-Falster — 31.₄ — og Sælland — 34._s. I København var det 28.₈.

Skelnes atter mellem By og Land, var Tallet i Købstæderne _o, i Landdistrikterne derimod kun 24._c. Ide jydske Købstæder var det 28.₉, ide jydske Landdistrikter kun 21.,. Derimod var Forskellen kun ringe mellem Øernes Købstæder og Øernes Landdistrikter. ¦¦- henholdsvis 29.-0g ₂.

Men liaar man saaledes vil skelne mellem Landsdelene og By og Land, maa dette tages i Betragtning: Selvmordsstedet ikke at være, og er i mange Tilfælde ikke Selvmorderens faste Opholdssted; -— det er blot det Sted, hvor Selvmordet begaas og Døden konstateres. Xaar dette ikke toges i Betragtning, vilde man undre sig over, at se i København — stadig i Tiaaret 1876^—85 — kun et Selvmordstal paa 28.₈, i Københavns og Frederiksborg Amter derimod 39.(; og 40.,. Statistiken vil uundgaaeligen levere Tal, der lader Forholdene i København fremtræde i et noget for gunstigt, og Forholdene i de København omgivende iet noget for uyunstigt Lys. Frederiksberg faktisk mere Karakteren af By end Land, — men formelt hører det til Landet, — og efter sin Beliggenhed det ofte være udset til Gerningssted for Selvmord af Personer, der hører Hovedstaden til. At en stor Del af de Selvmordere, hvis Dod konstateredes i de til København Jurisdiktioner, havde fast Bopæl i Hovedstaden, givet. Det københavnske Selvmordstal — som anført kun 28.₈ imod c. 40 i Københavns og Frederiksborg Amter — giver altsaa ikke det rette Indtryk af, hvilken Kolle Hovedstadslivets særlige Forhold spiller med Hensyn til Selvmordstilbøjeligheden.

I det halve Aarhundrede, Selvmordsstatistiken omfatter,

har det været Keglen, at for 1 Selvmord blandt Kvinder begaas der 3 til 4 Selvmord blandt Mænd. I Tiaaret 1876_—85 var det nøjagtige Forhold dette: paa 100,000 Mænd kom der gennemsnitligt aarligt 41.., Selvmord, paa 100,000 Kvinder kun 10.₉. Holder man sig udelukkende til Befolkningen i Aldersklasserne: 10 Aar og derover, er Tallet for 100,000 Mænd 56^ og for 300,000 Kvinder 14.₅. Paa 1000 Dødsfald i Aldersklassen: Aar og derover faldt 35.., og 9.₄ Selvmord i aarligt Gennemsnit henholdsvis for Mænd og for Kvinder I de forskellige Landsdele og paa Land og By synes Kønsforskellen gøre sig noget forskelligt gældende; men Tallene bliver, naar de saaledes stykkes ud, let noget smaa.

Aar s tid er nes Indflydelse ses af følgende Tal: I
Gennemsnit for 1876—85 faldt af 100 Selvmord i

De kolde Maaneder har altså a de laveste Tal, og fra Minimumstallene i December, Januar og Februar hæver Tallet sig gradvis gennem Foraars- og Sommermaanederne og naar Maximum i Juni. Saaledes har Forholdet holdt sig omtrent uforandret gennem samtlige 50 Aar. Denne Aarstidernes Indflydelse er navnlig fremtrædende paa Landet, hvorimod By-Selvmorderne, og især de københavnske,i

havnske,ivæsenlig mindre Grad tager Hensyn til Kulde
og Varme.

Alderens Indflydelse ses af nedenstaaende Tal: I
Gennemsnit af 1876—85 Selvmord:

Det er iøjnefaldende, hvorledes Selvmordshyppigheden stiger med Alderen, — men ogsaa, at Stigningen for Kvindekønnets Vedkommende ikke er saa udpræget som for Mandkønnets.

Af 1000 Dødsfald var i Tiaaret gennemsnitligt
Selvmord

Oplysningerne om Aldersindflydelsen i de forskellige Landsdele udviser, at paa Landet staar de ældre Aldersklasser højere, de yngre med lavere Selvmordstal end i Byerne.

Til Belysning af den ægteskabelige Stillings

Forhold til Selvraordshyppigheden anføres følgende Tal, hvorved det ikke maa overses, at Tallene her kun omfatter Befolkningen over 20 Aar: Selvmordshyppigheden for Personerover Aar var i Gennemsnit for Tiaaret:

Hvad angaar den borgerlige Stillings, Næringsvejens, til Selvmordshyppigheden — hvorom Oplysningerne af en noget usikker Beskaffenhed — nævner vi blot, at blandt Almissenydende er Selvmordshyppigheden ganske særlig stor. Derefter følger Arbejderklassen. Blandt det kvindelige Tyende er Selvmordshyppigheden ogsaa stor, hvorimod den kun er ringe blandt de immaterielle Frembringere Kapitalister og Pensionister.

Aflivelsesmaadernes relative Hyppighed ses af
følgende Tal: Af 100 Selvmord skete

Den relative Forkærlighed for de respektive Aflivelsesmaaderer forskellig i: By og paa Land. I Københavner Hængning ikke fuldt saa hyppig (69.₃ pCt.) som paa Landet, til Gengæld er Skydningen (7.₆ pCt.

og Gift (5 pCt.) noget hyppigere. Ogsaa Kønnene stiller sig noget forskelligt til de forskellige Aflivelsesmaader. En Tredjedel af Kvinderne vælger saaledes Drukning, medens knap en Ellevtedel af Mændene benytter denne Maade. Over fire Femtedele af Mændene, men kun Halvdelen af Kvinderne vælger Hængning. Skydning vælges næsten aldrigaf hvorimod Gift vælges betydeligt hyppigere af dem end af Mændene. Ogsaa for skarpt Redskab, Nedstyrtningog ved Jernbanetog har de relativt set en noget større Forkærlighed end Mændene. — Disse Forholdhar sig omtrent uforandrede gennem den hele 50-aarige Periode; dog har det været en ringe, men jævn og stadig Stigning i Hyppigheden af Hængning, der har sit Modstykke i en ligesaa jævn Nedgang i Druknings-Hyppigheden.

Selvmordenes Motiver er af Bureauet ikke blevne underkastede statistisk Bearbejdelse; derimod giver det nogle Oplysninger om Drikfældig hedens Forhold til Selvmordene, idet det bemærker, at Drik'fældigheden sandsynligvis en endnu større Rolle end Tallene udviser. Det ses da, at godt og vel 10 pCt. af de kvindelige Selvmordere næsten 42 pCt. af de mandlige, eller 35 pCt. af de mandlige og kvindelige Selvmordere tilsammen var drikfældige, efter hvad der er blevet oplyst om dette Forhold.

— Til sin Beretning har Bureauet føj et nogle faa Tal fra andre evropæiske Lande, — dog kun ti Lande, og Tal af en noget uensartet Beskaffenhed, saa at Bureauet har ment at burde afholde sig fra en videre Behandling af dem. Blandt disse Lande staar Kongeriget Sachsen med det største Selvmordstal, nemlig c. 39 paa 100,000 Indb. (i 1878—82). Tallet for Danmark var, som ovenfor nævnt, i Femaaret 1881_—85 24.₈, —og Danmark var det Land, der havde det næsthøjeste Selvmordstal. Derefter fulgte: Preussen c 20, Frankrig 19, Württemberg 18, Sverig 10, Belgien 8, England og Wales 7.₄, Norge 6.₆, Italien 4.₇ og Spanien 3.₅. —I de fleste af disse Lande findes der ligesom i Danmark for 1 kvindelig Selvmorder tre eller fire mandlige;

— enkelte Steder stiller Forholdet sig dog noget anderledes.—Blandt elleve Landes Selvmordere udmærker de danske sig i en ganske paafaldende Grad ved deres ForkærlighedforHængn Som anført vælger 77.₇ pCt. af de danske Selvmordere Hængning; af de norske kun 67, af de ' sachsiske Mænd 69, men af de sachsiske Kvinder kun 46, af de preussiske og wiirttembergske 61, af de belgiske 53, af de svenske 51, af de franske 44, af de engelske 33 og af de italienske og spanske endog kun 17 pCt. Sydevropæerne har større Forkærlighed for Skydning:afde Selvmordere vælger 25 pCt., af de spanske Mænd 45 og af de spanske Kvinder 4, af de franske, belgiske, svenske, preussiske, wtirttembergske og sachsiske 10 å 14, af de norske 8, af de engelske 6, men af de danske, som ovenfor anført, ikke engang 4. Drukning,dervælges 14 pCt. af de danske Selvmordere, spiller i de varmere Lande langt større Bolle, og vælges der af indtil henimod 30 pCt., men ogsaa i Preussen, England,Sverigog vælges denne Aflivelsesmaade langt hyppigere end i Danmark, nemlig af mellem 17 og 21 pCt. For Gift har de spanske Kvinder en stor Forkærlighed (26 pCt.), men ogsaa i England benyttes denne' Aflivelsesmaadehyppigt(13 og i intet af de 10 fremmede Lande vælges den saa sjeldent som i Danmark (1.₇ pCt.)_t Kvælning ved Kuldamp o. 1. benyttes navnlig i Frankrig(8pCt.), i Spanien og Italien (2 å 3 pCt.), ellers kun sjeldent. Godt og vel 12 pCt. af de spanske kvindelige Selvmordere og 11 pCt. af de italienske SelvmorderefandtDøden Nedstyrtning; i andre Lande bliver denne Aflivelsesmaade, ligesom ogsaa Overkørsel kun sjeldent benyttet. Hvad endelig angaar skarpt Redskabsigesnæsten pCt. af de engelske Selvmordere at have benyttet det, over 8 pCt. af de svenske, henved 6 pCt. af de norske, over 5 pCt. af de italienske, næsten 9 pCt. af de spanske mandlige og noget over 3 pCt. af de spanske kvindelige; ide andre Lande 2 å4 pCt.; i Danmarkkun1 ₆ pCt. De danske Selvmordere vælger altsaa

i de allerfleste Tilfælde Hængning (77.₇ pCt.), derefter Drukning (14.₄ pCt.), og kun i forholdsvis meget faa Tilfældedeandre Italienerne og Spanierne vælger først Drukning og Skydning; længere tilbage staar for deres Vedkommende Hængning; skarpt Redskab,Nedstyrtningog benytter de langt hyppigere end de Danske. Selvmorderne af de øvrige Nationaliteter vælger ganske vist ligesom de Danske forholdsvis hyppigst Hængning og dernæst Drukning; men ligesom Hængning har en forholdsvis mindre Overvægt og Drukning en noget større Procent blandt disse andre Landes Selvmordere, saaledes er de heller ikke i samme Grad som de Danske utilbøjelige til at gribe til Revolveren, Kniven og Giften.