Dr. G. Adler: Die Frage des internationalen Arbeiterschutzes. einer Kritik der Ansicht Gustav Cohns. Separat- Abdruck aus den Annalen des deutschen Eeiches. München & Leipzig. G. Hirths Verl. 1888: (144 S.) (M. 1,50.)

Forf. viser først, hvorledes den bestaaende økonomiske Ordning fører dertil, at Arbejdsgiverne, naar Loven ikke hindrer dem deri, forlanger et stort, et overdrevent stort Arbejde, et slet lønnet Arbejde, en lang Arbejdsdag af Arbejderne, ikke blot de mandlige Arbejdere, men ogsaa Kvinder, ja endog Børn i meget unge Aldre. Den enkelte Arbejder er magtesløs ligeoverfor Arbejdsgivernes Exploiteringsbestræbelser.For at give deres Ord nogen Vægt slutter Arbejderne sig sammen i Foreninger; men selv der, hvor diss« Foreninger er stærkest — i England — er de dog for svage. Paa Kontinentet er de langt svagere end i England. »Og der er«, bemærker Forf., »ingen Udsigt til, at det i de nærmeste Tiaar skal blive anderledes: men allermindst i vort Fædreland, Tyskland, hvor nu engang de industrielle Arbejderes Masse slutter sig til Socialdemokratiet,og som en Følge deraf Arbejdernes Fagforeninger,af betragtede som socialdemokratiske Kohorter, er udsatte for uafbrudt at blive fortrædigede af Avtoriteterne. Paa Kontinentet maa vi saaledes übetinget gaa ud fra, at Arbejdsgiverne er i Besiddelse af en kolossalOvermagt, vi maa, da det passer med Arbejdsgiverinteresserne,gaa fra, at der er en Tendens til at forlængeArbejdsdagen.« Forf. havde her slet ikke behøvet særligt at nævne Tyskland. Han tænker vel paa den tyske Undtagelseslov mod Socialdemokraterne. Men i

Lande, hvor der ikke findes nogen saadan Lov, hjælper man sig jo omtrent lige saa godt. Som »Socialdemokrat« betragtesenhver der stiller Fordringer, — og Socialdemokraterne skal nok faa det at mærke, hvadenten der existerer »Socialistlove« å la den tyske eller ikke. Arbejdsgiverens naturlige, økonomiske Overmagt, Arbejderens Undermagt potenseres yderligere: Naar har man hørt, at de udøvende Myndigheder, naar det kom til Konflikt mellem Arbejdsgivere og Arbejdere, stillede sig paa de sidstes Side? Naar har man set dem være i Tvivl om, at deres Opgave ikke er at hjælpe, at støtte de Svage, men den stik modsatte ? Vanskeligt falder det dem ind at supponere, at Eetten ogsaa kan være paa de Svages, paa Arbejdernes Side; sædvanlig supponerer de, at den er paa de Stærkes, paa Arbejdsgivernes Side. Sjeldent eller aldrig har man set dem søge at hindre en Arbejdsgiver i Bestræbelsen for at trykke Arbejdslønnen yderligere ned eller at for at faa Arbejdsdagen forlænget; — jævnligt har man set dem lægge Arbejdernes Striker Hindringer i Vejen, ja har endog set dem benytte ganske ejendommelige Midler.

Men ganske bortset fra de arbejdsfjendske Tendenser, til hvilke der her er blevet hentydet, er Arbejdernes Stilling Arbejdsgiverne i og for sig saa svag, at det efterhaanden i de fleste Kulturlande er blevet nødvendigt at gennemføre saakaldte Fabriklove eller andre Love, der falder ind under Kategorien Arbejderbeskyttelseslove. Det er nu Opgaven for nærværende Skrift at vise, at vel er saadanne Love nødvendige for de enkelte Stater, — men der udkræves dog noget mere: der udkræves en international

Forf. begrunder nu følgende Anskuelser: Der gives mange Love, der kunne gennemføres til Fordel for Arbejderneuden nogensomhelst Grad at skade den hjemlige Industri i dens Konkurrence med Udlandets, og som den enkelte Stat derfor bør gennemføre uden Hensyn til, om der bliver eller ikke bliver gennemført nogen international Arbejderbeskyttelse; — men alligevel maa det dog siges,

at den blot nationale Arbejderbeskyttelse ikke kan udstrækkessaa som i og for sig ønskeligt, fordi den, naar den blev det, vilde svække det paagældende Lands industrielle Konkurrencedygtighed. Dernæst: Den blot nationale Arbejderbeskyttelse har lejlighedsvis faktisk skadet den hjemlige Industris Konkurrencedygtighed, — selv om dens gunstige Virkninger langt har opvejet dens ugunstige. Fremdeles: Den blot nationale Beskyttelse af Arbejderne kan i Praxis ikke engang udstrækkes saa vidt, som en objektiv Betragtning af det nationale Velfærd tilraader,— Arbejdsgivernes Modstand imod Arbejderbeskyttelseslovenefaar i Sejlene, naar de kan henvise til, at den indenlandske Industri ved disse Love svækkes i sin Konkurrencedygtighed ligeoverfor Udlandet.

Forf. gør ogsaa Rede for det materielle Indhold, en event. international Overenskomst vedrørende Arbejderbeskyttelseslovgivningen have: Forbud mod Anvendelsen Industrien af Børn under 13 Aar, Maximalarbejdsdagens Forbud mod Søndagsarbejde, Forbud mod visse særligt skadelige Fabrikationsmethoder osv.

Man maa indrømme Forf., at han udvikler sine Anskuelsergodt klart, omend med for megen Bredde. Derimod kan man indvende imod ham, at han stiller sig for optimistisk ligeoverfor Spørgsmaalet om Virkeliggørelsen af Tankerne om en international Arbejderbeskyttelseslovgivning.At vil være ganske overordenligt vanskeligt at faa de forskellige Staters Regeringer og Lovgivningsmyndighedertil enes om en ensartet Arbejderbeskyttelseslovgivning,vil indse. Men selv om Enigheden opnaaedes,hvad vistnok maa betegnes som næsten utænkeligt i en overskuelig Fremtid, saa er det tvivlsomt, om man derved vilde opnaa det, man ønsker: De Indskrænkningeri industrielle Frihed, hvorom det her drejer sig, vilde i et Land Jbetyde saa og saa meget, og i et andet Land noget ganske andet; — fastsloges f. Ex. ved den internationale Overenskomst en effektiv Maximalarbejdsdagpaa Timer, saa er der de Lande, hvor denne

Indskrænkning vilde føles temmelig alvorligt af Industrien, hvorimod den i andre vilde være ganske umærkelig. — Dernæst dette: Det er ikke nok at give de og- de Forskrifter;det ogsaa an paa, hvorledes Forskrifterne efterleves, hvorledes Loven gennemføres, hvorledes Kontrollenmed Efterlevelse i de respektive Lande er. Nu er det saa, at der ofte endog indenfor det samme Lands Grænser kan være megen TJensartethed i den Strenghed, hvormed Lovene gennemføres; — hvor stort maa Spillerummetda blive, hvilken Uensartethed i Gennemførelsen kan da ikke komme frem, naar den internationale Arbejderbeskyttelses-Overenskomstskal en stor Mængde højst forskelligt situerede Lande!

Disse Vanskeligheder har Forf. ganske vist ikke overset. omtaler dem, og søger at vise, at de ikke betyder noget videre. Men han gaar her efter vor Mening altfor let til Værks.

Endnu bør fremhæves, at Bogen indeholder en ypperlig Oversigt over den internationale Arbejderbeskyttelses - Idés Historie, fra 1841, da Ideen, saavidt Dr. Adler har kunnet erfare, første Gang optraadte, og indtil 1888. Uagtet Bogen i det Hele er velskreven, kan man dog nok sige, at denne ret udførlige historiske Oversigt er den« nyttigste Afsnit.