Arbejdersker de Forenede Staters store Byer. Fourth Annual Keport of the Commissioner of Labor. 1888. Working Women in Large Cities. Washington. 1889. (631 S.)

l_/et washingtonske »Bureau of Labor« er ved Lov af" 13. Juui 1888 blevet omdannet til et »Department of Labor«; men det ovennævnte Værk præsenterer sig som Bureauets fjerde Aarsberetning; og »Arbojds-Departementet« vil jo i Virkeligheden være en Fortsætteiso af »Arbejds-Bureauet«.

De store amerikanske Byer, i hvilke Undersøgelsen angaaende arbejdende Kvinders Kaar er bleven anstillet, udgør i Tal 22. og Tallet af de industrielle Fag, der ere blevne medtagne, er opgjort til 343, hvoraf ses, at der er blevet gennemført en vidtgaaende Specialisering. Tallet paa de Kvinder, der er Undersøgelsens Materiale, er 17,427, hvilket kun er 6 eller 7 pCt. af det hele Antal af Kvinder, der helliger sig den Art Arbejde, som er taget under Observation ide22 Byer. Man kan maaske mene, at dette ikke er nogen stor Procent-, men Beretningens Forfatter, Carroü D. Wright, Commissioner of Labor, tror, at de Kvinder og de Byer, han har haft at gøre med, kan karakteriseres som »thoroughly representative«.

Som tidligere saaledes har det amerikanske Bureau
ogsaa denne Gang indsamlet Oplysningerne ved Hjælp af

specielle Agenter; men det karakteristiske er, at der denne
(rang er blevet benyttet kvindelige Agenter.

»De Fakta, som indgaar i denne Beretning, er« — hedder det i Indledningen —, »blevne indsamlede ved Kvinder, Departementets Agenter. Kun Undersøgelserne i California og vedrørende Prostitutionen danner en Undtagelse. af Agenternes Arbejde maa vidne om de af Departementet benyttede Kvinders Brugbarlied, og om den Kendsgerning, at de er i Stand til at paatage sig et vanskeligt og møjsommeligt Arbejde. De har i alle Henseender vårret stillede paa lige Fod med Departementets mandlige Kræfter og er blevne lønnede ligesom disse. Man mente, at i en Undersøgelse af denne Art var det fuldstændigt passende, at de vigtigste Fakta blev indsamlede af Kvinder. Det forstandige i denne Fremgangsmaade er fuldstændigt godtgjort. — Det er vanskeligt at faa Oplysninger Folk, der arbejder for deres Liv under de gunstigste Betingelser; men naar Oplysninger søges i de Samfundslag, som denne Beretning omfatter, forøges Vanskelighederne betydeligt. Imidlertid har man faaet Oplysningerne og de Kvinder, som har skaffet dem, har været nødte til at udspørge hver for sig de 17427 Kvinder, som har leveret Materiale til denne Beretning.«

I det følgende skal vi nævne nogle af de Forhold,
hvorom den omfangsrige Beretning giver Besked.

Der er først de arbejdende Kvinders Alder. Af de udspurgte Arbejdersker befandt 75 pCt. sig i Alderen 14 til 25 Aar; kvindelige Arbejdere under 14 Aar træffes meget sjældent, og naar 25-Aars-Alderen er passeret, synker deres Tal Aar for Aar stærkt. Gennemsnitsalderen er knap 23 Aar, og de enkelte Byer afviger kun i ringe Grad fra dette Gennemsnit. Mr. Carroll D. Wright er overbevist om, at Aldersforholdet for den hele kvindelige Arbejderbefolkning ikke stiller sig væsenligt anderledes end for de udspurgte 17427's Vedkommende. Arbejderskerne kaldes i daglig Tale »working girls«, og Statistiken vidner om. at dette Udtryk i det hele rammer Virkeligheden.

Dernæst spørges om, i hvilken Alder Arbejderskerne at arbejde. Det ses da, at af de 17427 Kvinder havde 6 pCt. begyndt at arbejde i en yngre Alder end 12 Aar; over 83 pCt. begyndte i 12 —18 Aars Alderen, omtrent 10 pCt. i en højere Alder end 18 Aar. Gennemsnitsalderen ved Arbejdets Begyndelse var c. 15 Aar, og i de enkelte Byer var Afvigelserne fra Gennemsnittet kun ringe. I New York og Filadelfia og endnu et Par Byer var den gennemsnitlige Begyndelsesalder under 15 men dog over 14 Aar, •--- og det var de Byer, hvor Begyndelsesalderen var lavest.

En derefter følgende Tabel giver Oplysning om. hvorlænge Arbejderskerne havde haft den nuværende Nogle havde været ved den i ti Aar, tyve Aar, ja tredive Aar, men det var — selvfølgeligt ikke mange; de fleste havde kun været ved den i ét Aar eller et Par Aar; 80 pCt. af det samlede Tal havde været ved deres nuværende Beskæftigelse i en kortere Tid end 7 Aar. Hermed kan sammenholdes, hvad en følgende Tabel lærer, nemlig, at 56 pCt. af Arbejderskerne havde haft nogen Beskæftigelse forud for den, som de nu havde, medens lidt over 30 pCt. var ved deres anden, og Resten — altsaa noget over en halv Snes pCt. — ved deres tredje, fjerde, femte, sjette Beskæftigelse.

Af en Tabel over de arbejdende Kvinders Fødested ses, at knap 20 pCt. var født udenfor de Forenede Staters Grænser. Blandt disse udenlandske Arbejdersker indtager de irske den mest fremtrædende Plads: mellem 1/₃ og 1j_i af det samlede Tal af udenlandske Arbejdersker var irske. Derimod hører det til Sjeldenhederne, at danske Kvinder, der er udvandrede til de Forenede Stater, tager Arbejde i de store Byer.

Af de arbejdende Kvinder var kun mellem 4 og 5
pCt. gifte; henved 90 pCt. ugifte; Resten Enker og
fraskilte.

Af de undersøgte Kvinder levede godt og vel 85 pCt.

i Hjemmet, henved 10 pCt. hos private Familier, og kun 5 pCt. i Pensionater og Logishuse. Af dem, der levede i Hjemmet, tog næsten to Tredjedele Del i Husgerningsarbejdet,og den største Del af dem bidrog til Familiens Underhold.

De undersøgte Kvinder hørte ind under 13 å 14,000 Familier, med lidt over 70,000 Medlemmer, saa at Familierne omfattede 5.₂₅ Personer; og paa hver Familie faldt der gennemsnitligt 2._7S arbejdende Personer. enkelte Byer afveg ikke synderligt fra disse Gennemsnitstal, idet Minimums- og Maximumstallet for Familiernes Gennemsnitsstørrelse var henholdsvis 4._8i og 5.₈₅ Personer, og for de arbejdende Personer pr. Familie henholdsvis 2.₄₀ og 3.₀₆.

Nogle Tabeller giver Oplysning om de arbejdende Kvinders Sundhedstilstand, om den er »good», »fair« eller »bad«, om hvorledes den var ved Arbejdets Begyndelse og nu, baade for hver By og for hvert Fag; — men nogen sikker Slutning tillader disse Tabeller ikke at drage.

Ejheller synes man at kunne drage synderligt sikre Slutninger af en Kække følgende Tabeller, vedrørende de arbejdende Kvinders Skole- og Kirkebesøg, hjemlige Forhold m. m.

Den gennemsnitlige ugenlige Arbejdsfortjeneste for arbejdende Kvinder i de Forenede Stater er c. 5 Dollars, Fordeler man Arbejderskerne i Grupper efter Aars-Fortjenestens viser det sig, at omtrent 3 pCt. af Arbejderskerne tjener under 100 Dollars om Aaret, 24 pCt. mellem 100 og 200 Dollars, 36 pCt. mellem 200 og 300, 24 pCt. mellem 300 og 400 og 13 pCt. over 400 Dollars. Den aarlige Gennemsnitsfortjeneste bliver saaledes c. 272 Dollars. Kvinderne i den laveste Gruppe, med under 100 Dollars, tabte gennemsnitligt i Aarets Løb 87 Arbejdsdage. Efterhaanden som man stiger op i Lønnings-Grupperne, bliver Tabet af Arbejdsdage mindre, og for alle Arbejderskerne var det 36 Dage.

Materialet til Tabellerne om Arbejdsfortjenesten skyldtes

ikke samtlige 17,427, men kun 13,822 Kvinder; — dog synes alt at tale for, at Arbejdsløn-Forholdet overhovedet stillede sig for den hele kvindelige Arbejderstyrke som for de 13822.

Endelig indeholder Værket nogle Tabeller angaaende de arbejdende Kvinders Indtægts- og Udgifts-Budgetter, nogle Bemærkninger om Arbejderskernes Forhold til Prostitutionen m.