Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Ny række, 7 (1889)

Konfession og Skolefrekvens i Preussen.

Side 358

Den preussiske Befolkning bestaar af 64.24 pCt. Evangelister, 34.15 pCt. Katholiker, 0.32 pCt. andre Kristne m. fl. og 1.29 pCt. Jøder —ogaf den preussiske Skolebefolkning næsten ganske de samme Forholdstal paa Evangeliske, Katholiker, andre Kristne og Jøder, hvad jo er ganske naturligt, da der bestaar Skoletvang i Preussen. Derimod er der stor Forskel paa de Andele, den evangeliske, katholske, jødiske etc. Befolkning tager af Frekvensen ved Skolerne af lavere og ved dem af højere Grad. Almueskolerne ialt —- Tallene gælder for 1886 — af næsten 4.9 Mill. Børn, Mellemskolerne af c. 200,000, de højere Skoler, Gymnasier o. lign. af c. 150,000 og Universiteterne c. 12,000 Individer, — tilsammen en Skolebefolkning noget over 5.2 Mill. Individer, hvoraf henved 4 Mill. Evangeliske, næsten l.s Mill. Katholiker, c. 11,000 andre Kristne m. fl. og c. 70,000 Jøder. Forholdstallene nu følgende:


DIVL1945

Til Belysning af de Bidrag, de forskellige Konfessioner
tilfører Undervisningsanstalterne af forskellig Eang, kan

Side 359

DIVL1947

man ogsaa opstille følgende Forholdstal: Den evangeliske,
katholske, jødiske etc. Skolebefolkning fordelte sig procentvissaaledes
de forskellige Undervisningsanstalter:

Af disse Tal frcmgaar det tydeligt, at medens kun Halvdelen af den jødiske Ungdom nøjer sig med Almueskolen,nøjer katholske Befolkning sig saag-odtsom udelukkende dermed. Den protestantiske Befolkning leverer flere Gange større Bidrag end den katholske til de højere Undervisningsanstalter, dog ikke nær saa store som den jødiske. Af saadanne Tal uddrager man nu ofte den Slutning,at Dannelsesdrift er meget ringe, Protestanternes betydeligt større, og Jødernes endnu langt større. En saadan Slutning tør man dog i alt Fald ikke übetinget kalde rigtig. I »Statist. Korresp.«, 1889 Nr. 12, hvoraf ovennævnte Tal er tagne, fremhæves det med Rette, at det ikke alene kommer an paa Dannelsesdriften paa Tørsten efter Kundskab og Oplysning, men ogsaa paa, om man i større eller mindre Grad raader over de pekuniære Midler, uden hvilke Kundskabstrangen ikke kan blive tilfredsstillet.Og er der ingen Tvivl om, at den katholskeBefolkning den Del af Befolkningen, der i den ringeste Grad raader over disse Midler, at den altsaa er Befolkningens mindst velhavende Del, medens Protestanterne gennemgaaende er bedre stillede, og Jøderne gennemgaaendetæller i økonomisk Henseende bedst stillede

Side 360

DIVL1949

Samfundsmedlemmer. — En stor Kolle spiller det selvfølgeligogsaa, man bor i Byerne, hvor man har de højere Læreanstalter i sin umiddelbare Nærhed, eller paa Landet, hvor der gennemgaaende kun findes Almueskoler. Og nu stiller Forholdet sig (i 1885) saaledes, at i Preussenboede

Da Katholikerne aldeles overvejende bor paa Landet, vil dot i det liele blive forholdsvis dyrere for dem at sende deres Børn til de højere Læreanstalter. Jøderne, derimod, har en nemmere Adgang til dem, da de allerfleste Jøder bor i Byerne.