I »Journal of tho Statistical and Social Inquiry Society of Ireland«, December 1888, har Thomas W. Grimshaw, Selskabets Formand og Irlands Registrar-General, offenliggjort statistisk Oversigt, »survey«, over Irlands sociale og økonomiske Udvikling i det næsten halve Aarhundrede 1840—L888. Arbejdet bestaar af en c. 40 Sider stor Text og en Række udførlige Tabeller, hvor der i 118 Rubriker er indregistreret statistiske Data for hvert af Aarene siden 1840. Af disse Tabeller tager vi nogle faa Tal:

Det mærkeligste Faktum er den overordenlige

Aftagen af Irlands Befolkning

siden Hungersnøden 1846^—47, der foraarsagedes ved den mislykkede Kartoffelhøst i 1846 — thi for Irland spiller Kartoffelhøsten omtrent samme Rolle som Rishøsten for Indien. Irlands Befolkning var

Denne mærkelige Nedgang* skyldes, i alt Fald siden
1864, ikke

{Fødsler og Dødsfald.

Fødsels- og Dødsfalds-Statistiken rækker ikke længere tilbage end til 1864; men siden dette Aar har der i hvert enkelt Aar været et Fødselsoverskud. Fødselstallet er ikke stort; det maa endog betegnes som meget lavt: det har i de- femogtyve Aar varieret mellem 23 og 28 p.Mille (i Firserne var det kun 23 å 24); — men Dødelighedstallet er endnu lavere, idet det i de femogtyve Aar har varieret mellem 16 og knap 20 p.Mille. Afgangen skyldes altsaa

Udvandringen.

I de ulykkelige Aar, der fulgte nærmest efter Katastrofen 1846, udvandrede der ikke mindre end c. 2,00,000 Irlændere hvert Aar. I 1847 tabte Irland saaledes ved Udvandring 27 p.Mille, i 1848 23 p.Mille, i 1849 næsten 30 p.M., i 1850 lidt over 30 p.M„ i 1851 endog; 34.₄ p.M., i 1852 30 p.M., i 1853 28 p.M. og i 1854 23 yM, af sin Befolkning. Altsaa: c. 111¹/₂ Million Irlændere forlod i disse 8 Aar deres Fødeø. Senere tog Udvandringen ende! men i det Aar, da Udvandringen stod paa sit allerlaveste, i 1876, udvandrede der dog næsten 40,000 Irlændere eller lidt over 7 p.M. af Befolkningen, I Firserne er der hvert Aar ud vandret mellem 62,000 og 109,000, d. v. s. mellem 12.₆ og 19 å 20 p.M. af Befolkningen.

Kaster vi et Blik paa Agerbrugsstatistiken, saa ser vi, at

Kreaturstyrken

er tiltagen betydeligt. Hesteholdet er ide c. 50 Aar forblevet uforandret — absolut set: i 1888 taltes 565,000 Heste, omtrent det samme Tal som i hvert af de foregaaende Aar, — i Forhold til Befolkningen er der altsaa betydelig Tilvæxt. Af Stykker Hornkvæg tælles nu over 4 Millioner, af Faar 3V₂ Million, af Svin ll^ Mill. Disse Tal er, i alt Fald tildels, betydeligt højere end tidligere

Derimod er det gaat stærkt tilbage med

Kornavlen.

Det Areal, der nu er optaget af Korn, er kun l1l¹/₂ Mill. Acres stort, medens det for 40 Aar siden var over 3 Mill. acres stort. For Hvede, Havre og Byg stiller Forholdet saaledes: Hvede-Arealet var før 1861 næsten altid over 400,000 Acres, ofte over 500,000, undertiden over 600,000, ja over 700,000 Acres; siden 1861 har det aldrig naat 200,000, ja siden 1882 har det endog aldrig naat 100,000 Acres. Havre-Arealet var i Halvtredserne 2 Millioner eller mere, i Treserne og Halvfjerdserne kun ll^ Mill., og i Firserne kun l1l¹f₃ eller, ide sidste Aar, endog kun 11/*I¹/* Mill. Acres. For Byg-Arealets Vedkommende er Nedgangen ikke saa stor: det udgjorde tidligere c. 200,000 Acres, i de senere Aar c. 170,000 Acres.

Kartoffelarealet var før 1871 sædvanligvis noget over
1 Million Acres; nu c. 800,000 Acres.

Enkelte Industrigrene synes at være gaaede fremad, Fiskeriet derimod stærkt tilbage; Kommunikations-Statistiken har naturligvis i det hele stigende Tal; Skolestatistiken synes endogsaa at vidne om en særdeles betydelig Fremgang. er Fattigstatistiken atter mindre gunstig, omend dens Tal fra de senere Aar er smaa i Sammenligning de kolossale Tal i Aarene strax efter Hungersnøden. den sørgelige Betydning af Katastrofen i 1846 kaster overhovedet Statistiken et grelt Lys.

A. P.-St.