Alderdoms forsikringssagen i Tyskland og i Sverig.

1 Nationaløkonomisk Tidsskrifts Januarhefte for indeværendeAar jeg givet en kort Fremstilling af, hvad der i forskellige Lande i Evropa er foretaget fra Statens Side til Fremme af Arbejdernes Alderdomsforsikring. Siden da er der paa dette Omraade sket tvende Begivenhederaf den tyske Alderdomsforsikringslov og det fra den sveneke Arbejderforsikrings-Komité fremkomneForslag. har, i det mindste foreløbig, lagt Slutstenen paa sin Alderdomsforsikriogslovgivning ved Kejserens Stadfæstelse under 22. Juni 1889 af det af Rigsdagen vedtagne Forslag om Arbejdernes Alderdomsforsikring;— denne Lov, saa vel ved sin store Rækkevidde, — den antages at medføre Forsikringspligtfor 11 Millioner Mennesker —, som ved det i den nedlagte fortrinlige Arbejde, er og vel for lange Tider vil blive Hovedbegivenheden paa det socialøkonomiskeOmraade, jeg tillade mig noget nærmere at gengive dens Indhold, for saa vidt det kan siges at

"have principiel Betydning, med Udskydelse af de, iovrigthøjst Bestemmelser, vedrørende den tekniske Side af Forsikringens Gennemførelse. Ogsna det svenske Forslag skal jeg angive i dets Hovedtræk.

Som kortelig omtalt i en Note til min tidligere Afhandling, var det oprindelige tyske Forslag til en Alderdomsforsørgelse for Arbejdere allerede i Forbundsraadet underkastet betydningsfulde Forandringer, og med væsenlig Hensyntagen til disse foreligger den endelige Lov med et fra det oprindelige Forslag meget forskelligt Indhold.

Det obligatoriske Grundlag for Forsikringen er bibeholdt,og af de Personer, Forsikringen er bestemttil omfatte, er i det væsenlige forble ven uforandret.Dens bestaar nu, som dengang, af 1) højere eller lavere Arbejdere eller Tyende, 2) Arbejderformænd, Handelskommisser eller Lærlinge_r naar deres Løn ikke overstiger 2000 M., 3) Personer, hørende til tyske Skibes Besætninger. Ved Siden heraf kan Forsikringen ved Forbundsraadets Beslutning udvidestil som ikke regelmæssig beskæftigemindst Arbejder, samt overhovedet til selvstændige Erhvervsdrivende i Husindustrien. Rigs-, Stats- samt pensionsberettigede Kommunalembedsmænd ere ikke forsikringspligtige, andre Personer i disse InstitutionersTjeneste heller, for saa vidt de efter ForbundsraadetsSkøn visse, nærmere angivne Betingelser. Befriede for Forsikringspligten ere Personer, der paa Grund af legemlig og aandelig Tilstand vedvarende ikke ere i Stand til at fortjene en Tredjedel af den paa vedkommendeSted Dagløn, samt Personer,.

der som Vederlag for deres Arbejde kun erholde frit
Underhold.

Bestemmelserne om Kentenydelsens Indtræden ere i det væsenlige gaaede uforandrede over i Loven, dog saaledes, at Invaliderenten først erholdes, naar Vedkommende aarlig kan fortjene en Sjettedel af sin beregnede A arsfortjeneste i de sidste 5 Aar samt en Sjettedel af det 300-dobbelte Beløb af den paa sidste Beskæftigelsessted almindelige Dagløn. Invaliderente erholder ogsaa den ikke vedvarende Erhvervsudygtige. han uafbrudt i et Aar har været ude af Stand til at erhverve.

Derimod ere Bestemmelserne om Rentens Stør reise, de forskellige Faktorers Bidrag samt tildels BetingelserneforRentenydelsens undergaaede væsenlige Forandringer. Mænd og Kvinder stilles lige, men de Forsikringspligtige inddeles i Henseende til Rentens og Præmiernes Størrelse i 4 Klasser, eftersom de have en aarlig Indtægt paa indtil 350 M., fra 350 til 550 M., fra 550 til 850 M. eller over 850 M. Loven giver dernæst nærmere Regler om ArbejdsfortjenestensBeregning.Enhver bestaar nu dels af et fast aarligt Bidrag fra Riget paa 50 M. for hver rentenydende Person, hvilke Beløb tilskydes, efterhaandensomde i Brug, dels af et gennem IndbetalingertilForsikringsanstalten Beløb, der for Invaliderenten udgør 60 M., som med hver tilbagelagtBidragsugefor forskellige Klasser stiger med henholdsvis 2, 6, 9 og 13 Pf., for Aldersrenten en Sum, svarende til 4, 6, 8 og 10 Pf. for hver Bidragsuge. Er der erlagt Præmier i flere end 1410 uger, kommer

Overskuddet ikke i Betragtning. Som det vil ses, har man opgivet den af Schaffte anbefalede stigende Skala og Rentens Udmaaling efter Arbejdszoner; man nar ment, at man ved det nu gennemførte System har taget et mere rationelt Hensyn til den Enkeltes tidligere Livsførelse,udenhvilket vilde vække Misfornøjelse netop hos den bedre stillede Del af Arbejderklassen og derved let kaste den i Armene paa Socialismen; det faste aarlige Tilskud fra Riget har overhovedet sine Fordele. Til Erhvervelse af Rentenydelsesretten kræves, ligesom oprindelig, Erlæggelse af Bidrag i en vis Ventetid, der for Invaliderenten udgør 5, for Aldersrenten 30 Bidragsaar;mentil saadant kræves nu kun 47 Bidragsuger, som ikke behøve at følge efter hinanden, kun at Adgangenforeløbigmistes, der i 4 paa hinanden følgende Kalenderaar ikke udredes Bidrag i mindst 47 Uger. Herved har man i det væsenlige afkræftet den Indvending, som fra indsigtsfuld Side rettedes mod Lovforslaget, at selv en kortvarigere Arbejdsløshed let vilde gøre Forsikringen uvirksom, hvilket atter vilde have krævet en Forsikring mod Arbejdsløshed som nærnærendeLovsnødvendige Her maa nævnes den Bestemmelse, at under Sygdom, militær Tjenestepligtogi frivillig Tjeneste stilles de hertil medgaaede Tider lige med Bidragsuger. Riget overtager de paa Grund af militær Tjeneste udfaldne Bidrag. Præmierne blive for hver enkelt Klasse at fastsætte saaledes,atde Dannelsen af et Reservefond og Afholdelse af Forvaltningsomkostninger forslaa til Dækningafde Anstalterne tilskydende Renters Forsikringsværdi.Indenforhver kunne de fastsættes

forskelligt efter Vedkommendes faglige Beskæftigelse. I den første Bidragsperiode, der er fastsat til 10 Aar, opkrævesderhenholdsvis 20, 24 og 30 Pf. ugentlig. Disse Beløb udredes gennem Arbejdsgiverne, som indeholdeHalvdeleni Løn.

En Hovedforandring har det oprindelige Udkast undergaaet i Henseende til Forsikringens Organisation. Fagforbundene ere opgivne, og Forsikringen sker gennem som efter de enkelte Regeringers Bestemmelse for Kommunalforbund eller hele Stater. Der kan oprettes én Anstalt for flere saadanne Forbund eller Stater. For saa vidt Anstaltens Formue ikke strækker til, indestaar Kommunalforbundet eller Forbundsstaten for de indgaaede Forpligtelsers Opfyldelse.

Forsikringsanstalten ledes af en Bestyrelse, som bestaaraf eller flere Embedsmænd i vedkommende Kommunalforbund eller Forbundsstat; det kan i Statuttenbestemmes, Bestyrelsen ogsaa skal omfatte andre Personer. Ved Bestyrelsens Side stilles et Udvalg,bestaaende Repræsentanter for Arbejdsgivere og Arbejdere. Valget foretages af Bestyrelserne i forskellige,nærmere avtoriserede Understøttelseskassereller, saa vidt de forsikrede Personer ikke tilhøre saadanne, Repræsentationerne for Kommunalforbundeneeller for de kommunale Sygekasser.Valgbare Repræsentanter for Arbejdsgivere og Arbejdere ere henholdsvis kun Personer af de Paagældendesegen Ved Siden heraf kunne Statutternefastsætte af et Tilsynsraad, hvori der skal findes lige mange Repræsentanter for Arbejdsgivereog

givereogArbejdere, der ligeledes vælge Tillidsmænd
som stedlige Organer.

For at værne Arbejdernes Stilling har man ment det nødvendigt at give den Bestemmelse, at Arbejdernes Fraværelse fra Arbejde paa Grund af Opfyldelse af deres Pligter i Henseende til nærværende Lov ikke berettiger til at afskedige dem før Kontraktens I den forud for Lovens Tilblivelse fremkomne Literatur hævede der sig Røster, som spaaede, at Arbejdernes Deltagelse kun vilde blive paa Papiret, idet der i det praktiske Liv vilde rejse sig allehaande Hindringer derimod, blandt hvilke Arbejdsgivernes mod at stilles i Klasse med deres Arbejdere vilde være den mindste, og man fremdrog flere meget slaaende Exempler fra de gennem ulykkesforsikringen Erfaringer. For at imødegaa disse Vanskeligheder er det, at man har givet den ovennævnte Bestemmelse og tillige, skønt de forskellige Hverv ere Æreshverv, givet de Forsikrede Vederlag for mistet A rbejdsfortjeneste.

Til Varetagelse af det Offentliges Interesse indsætter
Landets Regering i Forstaaeise med Rigskansieren en
Kommissarius.

For hver Forsikringsanstalts Omraade oprettes mindst én Voldgiftsdomstol, bestaaende af en Formand, som er Embedsmand, og lige mange Repræsentanter for Arbejdsgivere og Arbejdere, mindst to for hver. De vælges i adskilte Valghandlinger af Repræsentanterne for de paagældende Klasser i Udvalget. Afgørelsen i Voldgiftsretten træffes ved Stemmeflerhed og af mindst 3 Medlemmer.

Gør en Forsikret Fordring paa Understøttelse, maa

han henvende sig til den lavere administrative Embedsmandi Distrikt, til hvis Forsikringsanstalt han sidst har erlagt Præmier; denne Embedsmand træffer da en Afgørelse efter at have givet Tillidsmændene samt Bestyrelsen for den S3^Tgekasse, hvortil den Forsikredehører, til at ytre sig. Vil den Forsikredeikke staaende herved, maa han henvende sig til Voldgiftsretten, hvorfra der er Appel til »das Beichsversicherungsamt«, men kun for saa vidt der paaberaabesen Retskrænkelse. Denne Avtoritets Afgørelse er inappellabel.

Jeg har omtalt Forsikringens Organisation noget nærmere for at fremkalde et Indtryk af, at man, skønt den øverste Ledelse er lagt i Haanden paa Embedsmænd, dog har været betænkt paa ad forskellige Veje at lade de Bidragydende deltage i Forsikringens Virksomhed, hvorved man, i det mindste for Arbejdernes Vedkommende, alene har været ledet af Hensynet til at sikre en heldigere Gennemførelse af selve Forsikringen, men tillige, ved at drage dem ind i de Afgørendes Kreds, vedligeholde deres Interesse for Forsikringen og højne deres Selvfølelse.

Af mere almindelig Interesse er den Bestemmelse, at en Kommune eller et Kommunalforbund ved statutmæssigBestemmelse fastsætte, at for saa vidt Land- eller Skovarbejdere, ganske eller tildels, modtage deres Løn i Form af Naturalier, kan den dem tilstaaede Understøttelse indtil et Beløb af % ydes dem i saadanne.Forpligtelsen at yde gaar da over paa Kommunalforbundet, som indkasserer de tilsvarende Beløb. Kvitteringsbøgerne ere i Loven erstattede med Kvitteringskort. Ved strenge Straffe har man søgt at

sikre sig imod, at disse benyttedes i andet Øjemed_r navnlig til Skudsmaalsbeviser mellem Arbejdsgiverne indbyrdes,idet herfor vilde have gjort Forsikringen upopulær hos store Dele af Befolkningen. Arbejdsgiverneere til at tilbageholde Kortene mod de Forsikredes Vilje, og til yderligere Betryggelse kan det i Statutterne fastsættes, at Indklæbningen af Sparemærkeri skal ske gennem forskellige, nærmere angivne, Avtoriteter, som da have Ret til at inddrive de udlagte Beløb fra Arbejdsgiverne.

Loven udtaler, at Kommunernes og Fattigforbundenes
Pligt til Understøttelse af trængende Personer ikke berøres
nærværende Lov.

For at bevirke, at Loven hurtigere kan træde i Virksomhed, har man givet følgende Overgangsbestemmelser. Forsikrede, som i de første fem Aar efter Lovens Ikrafttræden blive erhvervsudygtige, og som have udredet Bidrag i mindst ét Bidragsaar, formindskes for Invaliderenten med det Antal Uger, i hvilket de i de sidste fem Aar før Indtrædelsen af Erhvervsudygtigheden have staaet i et Arbejds- eller Tjenesteforhold, som efter Löven vilde have begrundet Forsikringspligt, og for Personer, som ved Lovens Ikrafttræden have fyldt det 40de Aar, og som bevise, at de i de tre sidste Kalenderaar før det nævnte Tidspunkt mindst 141 Uger have staaet i et forsikringspligtigt formindskes Ventetiden med saa mange Bidragsaar, som deres Levealder overstiger 40 Aar.

Efter det svenske Forslag er enhver svensk Undersaat, er optaget i Mandtalslisterne og befinder sig i en vis Alder, pligtig at skaffe sig en Livrente i sin Alderdom. I denne Hensigt er han fra det Kalenderaar, han fylder 19, til det, da han fylder 28 Aar, begge inklusive, forpligtet til at gøre visse Indskud til Rigsforsikringsanstalten; disse kunne enten være periodiske Bidrag paa 3 Kr. 25 Øre Kvartalet, strækkende sig udover det nævnte Tidsrum, eller 104 Kr. ved dets Begyndelse eller et mindre Beløb med Tilslutning af senere regelmæssige Ydelser. Herved sikres der en aarlig Understøttelse paa 72 Kr. fra det fyldte 60de Aar. For Personer, der som Tyende, Arbejder eller i anden Egenskab mod Løn er ansat i Andres Tjeneste, foreslaas Beløbet udredet af Arbejdsgiveren, der da afdrager i Lønnen. Hver Forsikret har sin egen Konto med Anstalten.

For at fremme Forsikringens Gennemførelse foreslaas at hver Kommune aarlig skal indbetale til Livsforsikringsanstaltea et Beløb, svarende til et Multiplum af 13 Kroner og 3 pCt. af den sidst i Mandtalslisterne opførte Befolkning; Beløbet skal anvendes til Udredelse af Afgifter for Personer, der paa Grund af bristende Evne have været ude af Stand til selv at erlægge Præmier i et tilbagelagt Kvartal. Er Beløbet ikke fuldt benyttet, fradrages den resterende Sum i den paafølgende Aarsindbetaling. Det oplyses i Motiverne, at Folkemængden de af Forslagets Bestemmelser omfattede Aldersklasser udgør 16.₅₈ pCt. af Folkemængden i dens Helhed, saa at c. 18 pCt. af Befolkningen indenfor de nævnte Aldersklasser kan nyde godt af Kommunernes Understøttelse.

Har en Husbond ikke erlagt de for sine Undergivne Beløb inden Kvartalets Udløb, foreslaas de inddrevne efter de for Statsskatter gældende Regler; har ellers en forsikringspligtig Person ikke betalt sine Afgifter ved Aarets Slutning, tager Kommunen Bestemmelse, de skulle inddrives. Dette staar i nøje Overensstemmelse med, at det er Kommunerne, som tage Bestemmelse om Fordelingen af de af dem tilskudte uden at der er opstillet andre Indskrænkninger, at det Offentlige ikke maa erlægge Præmier for samme Person i et længere Tidsrum end fem Aar.

Der er aabnet Adgang til frivillig Forsikring efter
visse, til den tvungne Forsikring nøje sig knyttende
Hovedformer.

Alternativt, under Hensyntagen til en kongelig Skrivelse af 28. Juli 1888, er det foreslaaet. at Kommunerne ovenomtalte Maade tilskyde et Beløb, svarende til et Multiplum af 13 Kr. og 4x4^x/₂ pCt. af de i det sidste Aar i Mandtalslisterne opførte Personer. Halvdelen af denne Sum skal da erstattes af Staten.

Der er dernæst foresiaaet visse Overgangsbestemmelser, ogsaa Personer, som i det Aar, Loven træder i Kraft, fylde mindst 20 og højst 28 Aar, skulle forsikres. De i Overgangsaarene, paa Grund af Aldersklassernes Antal øgede Udgifter, foreslaas dækkede af Staten.

I Motiverne begrundes nærmere det her kortelig gengivne Forslag. Jeg skal ikke gaa nærmere ind paa disse, men kun tillade mig at fremdrage tvende deri indeholdte Oplysninger, vedrørende Forhold, som i ethvertLand faa Betydning ved Indførelsen af en

almindelig Alderdomsforsikring. Den ene, som ved Siden af principielle Betragtninger anføres til Støtte for, at den tvungne Forsikring ikke bør indskrænkes til Arbejderstanden og dermed ligestillede Personer, gaar ud paa, at den Del af Befolkningen, som ikke hører til de nævnte Klasser, kun udgør 5.₇₅ pCt. af den hele Befolkning. Den anden oplyser, at Aldersklassernes Kontingent til Fattigvæsenet netop stiger stærkt ved det for Understøttelsens Indtræden foreslaaede 60de Aar, og medens det saaiedes i Alderen fra 20 til 25 Aar udgør 1.₅ pro mille, udgør det fra 60 til 65 Aar 32.₉ pro mille af Befolkningen i de paagældende Aldersklasser.

Forskellige af Komiteens Medlemmer hare taget Afstand fra nærværende Forslag. Komiteens Ordfører Hederstierna, med Tilslutning af Axell, forkaster Forsikringens Grundlag og anbefaler frivillig Forsikring, om fornødent med Tilskud fra Statens Side af en vis Del af Arbejdernes egne Bidrag, Beckmann og Grev Hamilton anbefale Forsikringstvang, Præmiernes Fordeling paa et længere Tidsrum, kollektiv Forsikring og Bidrag fra Staten, som skaffer de nødvendige Midler tilveje ved Paalæggelsen af en særlig Skat; andre Medlemmer Reservationer over for bestemte Punkter i Forslaget.

Efter saaiedes kortelig at have gengivet Indholdet af den tyske Lov og det svenske Forslag, skal jeg forsøge Sammenligning mellem de i dem nedlagte Grundsætninger til en bedre Belysning af deres Karakter Vurdering af deres relative Værd.

Begge have kastet Manchesterlærens Tro paa FrihedensEvne at magte det omhandlede Livsforhold overbord; men dér hører Ligheden i Virkeligheden op. Den tyske Lov er, med sin nøje Sammenknytning af de Forsikredes Pligt til at yde Bidrag til deres egen Forsørgelseog til at kræve Tilskud fra andre Faktorer, med sin Hensyntagen til den Forsikredes individuelle Livskrav og endelig ved sin Iver for at delagtiggøre Arbejderen i Forsikringsorganismens Virksomhed, en socialøkonomisk Akt. I Modsa^tning hertil er det svenske Forslag i høj Grad præget af den individualistiske Sætning om Enhvers Pligt til at sørge for sin Alderdom.Det denne, der som en rød Traad gaar gennem de vigtigste af Forslagets Bestemmelser. Den viser sig allerede deri, at Forsikringen skal omfatte hele Nationen, — Enhver kan jo komme til at trænge til Hjælp i sin Alderdom —, og i, at den obligatoriske Rente er ens for Alle, — her mærkes intet til den tyske Lovs Bestræbelser for at tage Hensyn til de individuelle Livsforhold —, og endelig i Forsikringens Gennemførelse uden nogen Deltagelse fra de Forsikredes Side. I sit Princip viide den foresiaaede Ordning blive mere individualistisk end den nugældende. Man maa i saa Henseende ikke lade sig føre paa Vildspor af, at Kommunerne(efter subsidiære Forslag tillige Staten) yde deres Tilskud; thi dette sker væsenlig i Kraft af Sætningen, hvor Intet er, er Intet at tage. Det afgørendeer, medens Samfundet nu, indtil det Øjeblik,Individet det Offentlige til Byrde, ikke bekymrersig dets økonomiske Livsførelse, altsaa heller ikke om dets Forsorg for de gamle Dage, gaar den foresiaaedeOrdning netop ud paa ved Tvang at forhindre,

at det i Tiden maa ty til Samfimdsformuen i alle Tilfælde,hvor overhovedet lader sig hindre. Det maa dog ikke overses, at Forslaget indeholder Bestemmelser,som i modsat Retning, saaledes Adgangen til at tegne frivillig Forsikring, Opretholdelsen af en særlig Konto for hver Forsikret, Forbudet imod, at det Offentlige maa betale Præmier for en enkelt Person i mere end fem Aar, for at Understøttelsen kan komme saa Mange som muligt til Gode, Bestemmelser, som alle søge at fremkalde en Medvirken fra den Forsikredes egen Side.

Det svenske Forslag frembyder ikke übetydelige praktiske Fordele. Det har antaget den, blandt Andre af Blackley fremsatte Tanke, at henlægge Præmieydelsen til de unge Aar, den Tid i den arbejdende Befolknings Liv. da den fulde Arbejdsindtægt pt naat- uden at de økonomiske Byrder tynge saa stærkt, som senere. Et Spørgsmaal er det dog, om Forslaget har givet denne Tanke en heldig Anvendelse. Tidsrummet for Præmiebetalingenburde mit Skøn afpasses saaledes, at denne ophørte, naar Forpligtelserne overfor Familien begyndte at tynge stærkere, og som det ønskeligste maatte det betragtes, naar Betalingen kunde være afvikletved Indgaaelse. Ophører Præmiebetalingenførst det 28de Aar, tør det ikke haabes, at Mange af de Arbejdere, som ere tilbøjelige til at stifte tidligt Ægteskab, af den Grund ville opsætte dets Indgaaelse; anderledes maaske, hvis Tiden for Præmiebetalingensattes Ex. fra 18 til 24 Aar. Dels vilde Ophøret af Forsikringsbidragene, som i det kortere Tidsrum maatte sættes højere, blive mere mærkbar, dels vilde det forekomme Arbejderen, som i Følge sine

økonomiske Forholds Karakter er stærkt fristet til tidligtÆgteskab,
noget mere overkommeligt at vente,
til Forsikringspræmierne høre op.

Det svenske Forslags Bestemmelser om det OffentligesTilskud have visse Fordele. Lagt i Hænderne paa Kommunerne vilde Fordelingen muliggøre en i det enkelte gaaende Undersøgelse, hvorved det kunde undgaasat Hjælp, hvor denne ej var strengt fornøden, men netop til denne Side af Forslaget knytter der sig uløselige Mangler. Medens den tyske Lov nøje bestemmer Arbejderens retlige Stilling overfor Forsikringsspørgsmaalet,og Tilskud, han modtager ved Siden af sine egne Præmiebetalinger, derfor tilkommer ham som eu Ret, er der efter det svenske Forslag overhovedet ikke Tale om nogen Ret for den Übemidlede; hvad der idet enkelte Tilfælde blev ydet af det Offentlige, vilde være en Naadesgave, og selv om Lovgivningen ikke lod denne medføre den offentlige Fattighjælps Virkninger lige overforTab borgerlige og politiske Rettigheder, vilde den offentlige Mening let stemple den som dermed væsentligensartet, for den Modtagende vilde den have Fattighjælpens demoraliserende Virkninger, i Mangel af regulerende Bestemmelser vilde det ogsaa let ske, at Uddelingen af det Offentliges Tilskud skete efter højst uensartede Principer, og det er vistnok et farligt Experiment ikke at sætte nogen Grænse nedad for KommunernesTilskud. Fare ligger der endvidere deri, at det langt fra at give Opfordring til forøget Fortjeneste,i Grænsetilfælde snarere sætter en Præmie paa en ringere Indtægt; ofte vil Forholdet kunne stille sig saaledes, at den Forsikrede ikke vil have nogen Interesse i en Merfortjeneste, naar denne

kunde beregnes at medgaa til Præmier, det Offentlige
ellers vilde afholde.

Det svenske Forslag vilde, gennemført som Lov, vanskelig kunne gøre Krav paa at være andet end en, vistnok heldig, Eeform af det nuværende Fattigvæsen, for saa vidt det ogsaa omfatter de Gamles Forsørgelse; den tyske Lov er noget mere; selv om det er tvivlsomt, om den fuldt ud vil opfylde de Forventninger, der fra ledende Kredse i Tyskland stilles til den, er den et storstilet paa at afhjælpe et af det moderne Samfundslivs Brøst, og man maa yde den Energi til at binde an med Løsningen af de største Opgaver, som deri har fundet Udtryk, sin fulde Anerkendelse. Den nys gennemførte Lov maa betegnes som det nye Kejserriges Bedrift i Fredens Tjeneste.