Om Størrelsen af de Fabrikanlæg, der kunne tænkes at ville opstaa paa et eventuelt Prihavnsterritorium København.

l/en store Uoverensstemmelse, med Hensyn til hvilket Areal der maatte fordres af et Frihavnsanlæg ved København, beror for en Del paa Vanskeligheden ved at danne sig et Skøn om de Fabrikanlægs Størrelse, der kunne antages at ville søge herud. Medens det fra Havnevæsenets Side i sin Tid blev stillet i Udsigt at overlade foreløbigt c. 40.000 Q° til Frihavnsterræn, har man fra anden Side ikke antaget dette tilstrækkeligt, idet man har henvist til de enorme Arealer, der i Hamburg ere tagne ind som saadant, og ToldreformforeningensForslag*) derfor ud paa et Anlæg af c. 150 Tdr. Lands Størrelse, hvoraf dog Vandarealet udgør c. 47 Tdr. Nogen nærmere Motivering for Valget af saadanne Dimensioner foreligger imidlertid, saa vidt vides, ikke, og det vilde derfor have været meget at ønske, om der fra Avtoriteternes Side var gjort Skridt

---

*) Frihavnen og Toldrefonnen. Referat af Mødet i Kasino, København 1888.

til blandt andet ved Henvendelse til forskellige Fabrikanterat
et mere solidt Grundlag at
bygge paa.

Det er ved Spørgsmaal af denne Art meget vanskeligt fra én Bys Forhold at slutte til en andens, navnlig naar denne ikke alene ved sin Beliggenhed frembyder andre kommercielle og naturlige Betingelser, men ogsaa ved at høre til et andet Land er underkastet Love, og med Hensyn til Arealets Størrelse er der derfor neppe meget at lære ved Betragtning af Udlandets Frihavnsanlæg. Men at endog Byer, der tilsyneladende have aldeles de samme Betingelser (o: analog Fortid og Beliggenhed, hørende til ét Land og altsaa underkastede samme Toldlov), som Følge af et forskelligt Skøn kunne foretage Anlæg af meget forskellig viser en Sammenligning imellem Tysklands Nordsø-Frihavne Hamburg og Bremen. Lad end Hamburgs Indbyggerantal være c. 3 Gange saa stort som Bremens og lad Bremerhafen have draget en større Del af dennes Handel til sig end Cuxhafen af hins, saa er det dog uforholdsmæssigt, naar man for den første har indtaget c. 1250 Tdr. Land som Frihavnsterræn, c. 940 Tdr. til Fabriksanlæg og eventuelle Udvidelser, medens man for den sidste har nøjedes med c. 122 Tdr. Land, hvoraf c. 39 Tdr. til Fabriker.

Det tør imidlertid antages, at man i Hamburg har været noget mere forsynlig end strængt nødvendigt, og at det til Fabriker udlagte Areal neppe i den nærmeste Fremtid kan ventes bebygget, saa meget mere som der for et Tidsrum af 12 Aar (o: til Aar 1900) mod at deres Drift underkastes Toldkontrol er tilstaaet flere

Etablissementer, navnlig Spritfabriker, Kornbrænderier_r Rismøller, Exportslagterier, som vanskeligt kunne forlægges,saadatmeToldlettelser, de beliggende i Toldindlandetdogkunne med dem paa Frihavnsterrænet,ogdet usikkert, om ikke den fastsatte Tidsfrist vil kunne blive forlænget. For Øjeblikket er kun c. 109 Tdr. Land optaget af industrielle Anlæg — heri indbefattet de fornødne Veje og enkelte Oplagspladser—,og man lidt nærmere disse, hvoraf en Del allerede fra tidligere Tid laa paa deres nuværendeSted,saa det sig, at flere af dem egentligikkehar Fordel af at ligge udenfor Toldterritoriet,idetde benytte toldfrie eller indenlandske Raaprodukter eller maaske væsentlig arbejde for Indlandet,ogat kun ere henlagte, hvor de nu ligge, paa Grund af de derværende Bolværker eller Anlægsbroer ved dybt Vand, Kanaler osv., kort sagt den bekvemmere Tilførsel og Bortførsel ad Søvejen. Disse Anlæg ere i det væsentlige følgende: Skibsværfter, Jernstøberier og Maskinfabriker, Kobberhytter og Kobbersmedier, Metalstøberier,Fabrikerfor i Forbindelse med Kobbermalmsristning, en Fabrik for Spritrektifikation, en Lysefabrik, en Farvefabrik, en Fabrik for Smøreoljer (af russisk Nafta), en anden for Oljekager, en Rismølle og nogle enkelte andre Etablissementer. Men det maa i det hele erindres, at Hamburg ikke er nogen stor Fabrikstad, idet dens hidtidige Beliggenhed udenfor Toldterritoriet har bevirket, at talrige Fabriker, der arbejdeforIndlandet*), maattet forlægges til Nabobyerne(Ottensen,Schiffbeck

---

*) Sukkerfabriker kunne med don bestaaende »Exportpræmie« (i Virkeligheden som bekendt kun en for høj Drawbaek), selv om de arbejde for Udlandet, ikke konkurrere med de i Toldindlandet beliggende.

byerne(Ottensen,Schiffbecketc.), og det er netop fremhævet som en Fordel, at man efter Toldindlemmelsentørhaabe kunne drage disse paa hamburgske Kapitaler byggede Industrier tilbage til Byen.

At ville sammenligne Københavns fremtidige Handel med Hamburgs turde sikkert være for sangvinsk,uagtet af Handelskyndige er fremhævet, at Fragterne hertil fra en Del oversøiske Pladser kun ere uvæsentligt højere end til Hamburg, medens de fra Østersøhavnene ere betydeligt lavere. Det er utvivlsomt, at den almindeligere Brug af Dampskibe og Etableringen af de regelmæssige, direkte Linjer efterhaanden maa omskabe Handelsforholdene, idet Købmanden nutildags ikke mere behøver de store Oplag af Varer, fordi han altid kan sikre sig til bestemt Tid med den ankommendePaket modtage den mindre Sending, som han i Øjeblikket behøver, og den store Mellemhandel vil derfor rimeligvis mere og mere fortrænges af den direkteDetailhandel. medens paa den ene Side herved Betydningen af de store Stabelpladser i en væsentlig Grad forringes, vil paa den anden Side ogsaa disse regelmæssige Linjer drage al Handel til den Stad, hvorfra de udgaa, og byde denne Fordele ved de lavere Fragter, der her hyppigt ville kunne opnaas, for at ikke Paketen, som skal afgaa til fastsat Tid, skal nødsagestil gaa i Ballast. Det vilde derfor være af stor Betydning, om der i Landet kunde findes tilstrækkeligKapital at etablere en Del regelmæssige Dampskibslinjermed som Udgangspunkt, og i

---

*) Sukkerfabriker kunne med don bestaaende »Exportpræmie« (i Virkeligheden som bekendt kun en for høj Drawbaek), selv om de arbejde for Udlandet, ikke konkurrere med de i Toldindlandet beliggende.

den Henseende indtager alt nu det forenede Dampskibsselskabmed
henimod 100 Skibe en meget fremragendePlads.

Der er imidlertid ved Københavns Beliggenhed et særligt Forhold, der bevirker, at man dog netop her kan tænke sig en større Stabelplads dannet. Det er Faren for. at Østersøen skal fryse til, som skal give Staden Betydning som saadan, idet navnlig de russiske Østersøhavne om Efteraaret inden Frostens Indtræden ville bringe Varer i Sikkerhed til København, hvor de da lagres, indtil de i Løbet af Vinteren kunne afgaa til deres respektive Bestemmelsessteder, medens omvendt Varer bestemte til Østersøen i Løbet af Vinteren ankomme for at oppebi Tøbrud. De Mængder af Varer, der saaledes bliver at lagre, er det dog neppe muligt paa Forhaand at danne sig noget nøjere Begreb om, saa meget mere som Nord_—Østersøkanalens fremtidige for Staden er vanskelig at bedømme; men det kan tænkes, at Fabrikationer kunne opstaa, som forarbejde disse Varer under deres Ophold her paa Stedet, og derved faar Sagen Betydning for nærværende Opgave, der gaar ud paa at danne sig en Forestilling om det Areal, som paa et Frihavnsterræn ved København vil kunne tænkes optaget af Fabriksanlæg.

Dette Spørgsmaal frembyder flere Vanskeligheder, som kun ufuldstændigt kunne overvindes. Idet det gælder at undersøge, hvilke Fabrikationer der kunne have nogen Fordel af at ligge udenfor Toldterritoriet, maa man gaa ud fra den bestaaende Toldlov af 4. Juli 1863 med Tillægsbestemmelserne af 5. Avgust 1864 (Krigsskatten) og 12. April 1878 (toldfri Indførsel af

Salt til Sodafabrikation) *), uagtet muligvis de Bestræbelser,derfraforskelligeSider gjort for at faa denne givet en mere tidssvarende Form, i en ikke for fjern Fremtid vil føre til en Ændring deraf. Der kan herved ikke godt blive Tale om væsentlig andre Fabrikationer end saadanne, hvor i alt Fald nogle af de benyttede Raastoffer ere toldpligtige, idet for de fleste andre Fordelene ved det med Toldens BeløbbilligereKulogde toldfrie Materialier opførte billigere Bygninger og Maskiner ville opvejes af den nødvendigvis paa et Frihavnsterræn noget dyrere Grunderhvervelse,hvadentendenneforegaar Form af Køb eller som Leje for en vis Aarrække. Dernæst maa der skelnes mellem en Produktion for Indlandet**) og for Udlandet, og en Undersøgelse***) vil da godtgøre, at de forholdsvis høje Toldsatser paa det færdige ProduktsammenlignetmedEaaprodukteti fleste TilfældevilumuliggøreenFabrikation paa Import,.

---

*) Har dog ingen praktisk Betydning, da en saadan Fabrikation ikke lindes her.

**) At muligvis Fabrikationer for Indlandet, — dersom Toldloven foranledigede Anlæget af saadanne paa Frihavnsterrænet, vilde kunne have Fordele fremfor Udlandets Fabriker, kunde bero ikke alene paa Toldforhold og billigere Arbejdskraft, men ogsaa paa den gunstigere Beliggenhed paa Stedet, hvor Forbruget foregaar, og det deraf følgende nøjere Kendskab til Smag og Moder dersteds, samt Muligheden Maaltagning, Prøvning o. desl.

***) Er A Tolden paa 1 Pd. af det færdige Produkt, a, b, c, . . . af de respektive Kaastoffer, hvoraf der til Frembringelsen af 1 Pd. medgaar a, ;y,;y, y . .. Pd., og antages Affaldet at kunne indføres toldfrit, saa er Betingelsen, for at man ogsaa for den indenlandske Konsums Vedkommende med Fordel kan bygge en Virksomhed paa Friarealet, udtrykt ved Formlen: A < «a + /?b + yc + . . .

noget Erfaringen fra Hamburg ogsaa lærer der at være Tilfældet,ogsomenindustriel altid ifølge sin Bestemmelse maa føre til. Og paa den anden Side er det kun faa Fabrikationer, for hvilke Exporten er saa stor, at en Virksomhed kan bygges udelukkende derpaa uden allerede ved sin ringe Størrelse i en væsentlig Grad at fordyres. For at være paa den sikre Side kan man imidlertid regne, at alle de Fabrikationer, der — forudsat en større Omsætning — vilde kunne tænkes at opstaa paa Frihavnsterrænet, ogsaa virkelig kommer der, men af saadan Størrelse, som svarer til den virkelige nuværende Export. Det er vel rimeligt, at nogle af disse netop ved selve Anlæget ville udvikle sig til større Dimensioner, men omvendt er det ogsaa utvivlsomt, at mange af dem aldrig ville søge derud, idet sikkert altid en Del Export vil fordele sig paa Fabriker,deriøvrigtvæsentligarbejder Indlandet, eller som allerede ere anlagte og i fuld Virksomhed, og som derfor neppe kunne ventes flyttede, saa meget mere som de muligvis kunde gøre sig Haab om lignende ToldlettelsersomdeiHamburg hertil slutter sig endvidere enkelte Industrier, der for en stor Del drives som Husflid i Hjemmene, saaledes Skrædersyning (blandt andet af Damekaaber, hvoraf der er en ikke übetydelig Export, og som siges tildels at forfærdiges af Syerskerne i deres respektive Hjem) og vistnok ogsaa andre, i Lighed med hvad der for Hamburgs VedkommendegælderomTobaksindustriender. tør derforantages,atmanad Vej kan danne sig en nogenlunde rigtig Forestilling om det Areal, der i ØjeblikketfordrestilindustrielleAnlæg. Statistisk Tabelværks 4de Række, Litra D. Nr. 8, 9, 10 (o: KongerigetsVare-IndførselogUdførselsamt

rigetsVare-IndførselogUdførselsamtden indenlandske
Frembringelse af Brændevin og Roesukker i A.arene
1884, 1885 og 1886) er i nedenstaaende Tabel uddraget
Middeltallene af de exporterede Mængder af forskellige
i Landet (ikke i København alene) producerede eller
omarbejdede Varer, forsaavidt disse kunde fabrikeres
billigere paa et Fribavnsterræn, idet der til deres ProduktionmedgaarbetydeligereMængderaf

indførte Raastoffer; disse Middeltal repræsentere da den
aarlige Produktion af de respektive Fabriker, og paa
Basis deraf skulde det af hver udfordrede Areal søges
bestemt. Den fuldstændige Mangel af en fyldestgørende
Industristatistik vanskeliggør imidlertid i høj Grad
denne Opgave, idet det gælder at danne sig en ForestillingomdenaarligeMiddelproduktion

areal for forskellige Fabrikationer, hvor Grunden er
kostbar, og det hele derfor tør antages sammentrængt
saa meget som praktisk muligt. De i Tabellen angivne5
jugerede Tal ere derfor unægteligt mangelfulde, hvad
de nødvendigvis maatte være allerede paa Grund af
deres Afhængighed af den betragtede Virksomheds
Størrelse og det vilkaarlige i Skønnet over, hvilket
Etageantal de benyttede Bygninger uden Ulempe tør
gives, og endelig ikke mindst som en Følge af Manglen
paa Specifikation at de i Tabellerne under samme RubrikopførtetemmeligforskelligartedeStoffer;
ere
dels hentede fra spredte Exempler i Tidsskrifter,
Brochurer, Kataloger, Kort, tekniske Værker etc. —
hvorved saa vidt muligt saadanne bleve foretrukne, som
ere fra store Byer (dyr Grund) og nærme sig de betragtedeAnlægmedHensyntil
Størrelse
—, dels byggede paa Oplysninger, som ere indhentede

ved privat Henvendelse til herværende Fabrikanter, hvis stundom udviste, af en übestemt Frygt for Konkurrence paabudte Tilbageholdenhed dog i nogle Tilfælde var en ny Vanskelighed. Da der imidlertid ved denne Slags Undersøgelser aldrig kan være Tale om andet end temmelig raa Kalkuleringer, vilde det formentlig være unødvendigt at fordre en større Nøjagtighed af disse i Tabellens 3dje Kolonne indeholdte Størrelser. De hervedfundneiden4de angivne Arealer ere for flere af de mindre Virksomheders Vedkommende kun at betragte som Led i Beregningen uden virkelig Betydningandenenddenat at en saa lille Produktion ikke vilde kunne lønne sig eller ialfald maatte henvises til en Bygning, der samtidig rummer andre Virksomheder,oghvorihverda i en enkelt Etage vilde optage et 3—4 Gange saa stort Areal som det beregnede;afdenneGrunder Arealet angivet under et for de 5 i Tabellen sidst opførte Fabrikationer.

Den saaiedes gennemførte Betragtningsmaade fører da, som Tabellen viser, til et Areal af c. 72,000 ? °s Størrelse, og regnes hertil c. 40 pCt. for mulige Fejl, udeladte mindre Industrier, Oplag, enkelte Veje etc., faas et samlet Beløb af c. 100,000 ? ° = c, 7 Tdr„ Land.

Til Skibsbyggerier er heri intet beregnet, idet de i Statistisk Tabelværk (1. c.) som exporterede opførte Skibe, Baade og Fartøjer (et aarligt Gennemsnit for 1884, 85 og 86 af — for det egentlige Danmark — 341,600 Kr.) ifølge samme Tabel værks 4de Række Litra D. Nr. Ba, 9a, 10a (o: Kongerigets Handels- Flaade og Skibsfart i Aarene 1884, 1885, 1886) alle vare gamle Skibe, og intet nyt Skib i disse Aar (heller

ikke i 1887) er bygget for fremmed Regning. Ved et Frihavnsanlæg vil imidlertid rimeligvis de i enhver større Havn ønskelige Reparationsværfter faa en væsentligBetydning, muligvis vil ogsaa paa et saadant Terræn Skibsbyggeriet kunne udvikle sig, saa at nogen Export kan finde Sted; det vil derfor vistnok være rigtigt, da Skibsbygning og Reparation altid fordrer en Del Plads, hertil at ansætte mindst 20,000 Q° beliggendeved og med det fornødne Vandareal udenfor.

Der er imidlertid endnu nogle Fabrikationer, som der er en Mulighed for ville kunne opstaa paa et Frihavnsterræn,og det vil være rigtigt allerede fra Begyndelsen af at tilvejebringe det fornødne Areal. Ikke alene kan her blive Tale om Emballagefabriker, Smørfarve- og Osteløbe-Fn briker etc., der benytte toldpligtigeRaastoffer, ogsaa Biskuitfabriker og Dampmøllernævnes En Del russisk Korn, der efter den tyske Korntolds Indførelse neppe vedblivende vil blive formalet i tyske Østersøhavne, vil muligvis efterhaanden,navnlig af tidligere (Side 20) anførte Grunde, drages til København, og Formalingen deraf under dets Lagring her udgør netop en saadan Fabrikation, som ovenfor (1. c.) er antydet. Vel vil denne i og for sig paa Grund af Kornets Toldfrihed kunne foregaa i Toldindlandet (o: ved den gamle Havn), men dels ville de nye Anlægs bekvemme Beliggenhedved Vand (jvnf. Forholdene i Hamburg Side 18) i Forbindelse med det billigere Kul, Maskineri etc, dels ogsaa den truende Mulighed af en Korntold her til Lands formentligen gøre det raadeligt for

Sikkerheds Skyld ogsaa at anvise Plads til saadanne Fabriker paa Frihavnsterrænet. Tilstaas hertil et Areal af 3000 QO,Q⁰, vil den aarlige Produktion, naar denne sættes til c. 1350 Pd. pr. [J°, beløbe sig til c. 4 Millioner Pd. eller omtrent Vs af den samlede aarligeTransitkornmængde for 1884, 1885 og 1886). Regnes endvidere til Emballagefabriker et lignende Areal som det, der optages af den egentlige Fabriksbygning for »Københavns Pakkassefabrik« (ifølge > Danmarks industrielle Etablissementer« er dennes aarlige Produktion == c. 200,000 Stkr. Pakkasser), nemlig c. 1350 QO,Q⁰, hvortil for Oplag osv. lægges 8650 QO,Q⁰, og anslaas endelig de andre ovennævnte Fabrikationer at optage c. 3000 QO,Q⁰, saa faas herved foruden de 20,000 ?° til Skibsbyggerier et samlet Areal af c. 16,000 ?° at lægge til det ovenfor fundne.

Alt i alt vil der altsaa i Øjeblikket ikke udfordre» over 136,000 Q° eller c. 10 Tdr. Land til industrielle Anlæg paa et eventuelt Frihavnsterritorium ved København, ifølge det foregaaende tør et Areal af denne Størrelse ogsaa anses tilstrækkeligt for den nærmeste Fremtid,

I Forbindelse hermed kan endnu nævnes nogle Fabrikationer, der i alt Fald indtil videre, naar man holder sig strængt til Lovens Bogstav, med Fordel vilde kunne lægges udenfor Toldterritoriet. Da de imidlertid, i Modsætning til de foregaaende, udelukkendeskuldebaseres Import, og Muligheden af Etableringen deraf derfor formentlig maa anses at stride imod selve Principet, hvorpaa en Toldlov bør

være bygget*), tør det vistnok antages, at der eventuelt fra Statens Side vil blive taget Repressalier herimod, og man har derfor i det foregaaende ikke ment at behøve at tage Hensyn til de Arealer, der i modsat Fald vilde være fornødne til disse Industrier. Der tænkes her ikke alene paa Bogtrykkerier, der uden herfor at betale nogen Told vilde kunne benytte udenlandsk Papir, Tryksværte etc. (henholdsvis ToldlovensLøbe-Nr.191 20) og have billigere Maskiner,Typerosv. 173, 271 og 16/) end i Indlandet, medens deres Produktion som Tryksager (Bøger, Tidsskrifter etc., Toldlovens Løbe-Nr. 22) vilde gaa toldfrit ind i Landet. Noget større Interesseknyttersig til en hel Klasse af Anlæg, nemlig saadanne, der kunne betegnes som Centralanlæg,forsaa disse producere og forsyne et vist Terræn med et toldfrit Medium, hvad enten dette er Gas, Elektricitet, Vandtryk eller Lufttryk. Man kunde saaledes tænke sig paa Frihavnsterrænet et stort elektriskAnlæg,o: Station til Forsyning af hele den omliggende Del af Staden med Belysning og med Drivkraft; paa Kul, Maskiner etc. vilde Tolden spares, medens Elektriciteten, der sendtes til Indlandet,vanskeligtkunde Paa lignende Maade 'forholder det sig med hydrauliske eller pneumatiske Centralstationer, for saa vidt man i Lighedmedflere Udlandets Byer skulde ville benytte Vand- eller Luft-Tryk til at levere Drivkraft for de

---

*) Toldsatser paa Kaastofferne, ingen paa det færdige Produkt, føre til en Protektion af den fremmede Industri ved at stille denne gunstigere i Konkurrencen end den hjemlige.

mindre Industrier i Staden. For Gasværker er det derimod neppe rimeligt, at nogen Fordel vilde kunne naas, selv om man forudsætter, at Gassen virkelig kan føres toldfrit ind i Landet ad Gasledningerne; dette beror for en stor Del paa den Betydning, som det oftere er fremhævet, at Salget af Kokes nar for de københavnske Gasværker. Vel vilde BesparelsenpaaKullene, man fra et Frihavnsterrænforsynedehele med Gas, beløbe sig til 50—60,000 Kr. aarlig (svarer til Forbruget 1886) i Told (Løbe-Nr. 127). hvonil kommer de billigere Maskiner etc, men ved Fortolding af de til Indlandet solgte Biprodukter: Kokes, Tjære, svovlsurAmmoniak(Ammoniakvand) Tolden paa den første alene andrage ligesaa meget (Løbe-Nr. 127), og Gassen vilde derfor ikke kunne leveres billigere end for Øjeblikket, medmindre man kunde enten benyttedisseBiprodukter Frihavnsterrænet eller exportere dem.

De ca. 10 Tdr. Land, der altsaa ifølge den foregaaende Undersøgelse højt regnet foreløbig vil kunne blive Tale om til industrielle Anlæg, er, som man vil se, kun en Draabe i Havet i Sammenligningmed hamburgske Arealer, og naar man trykket af de daarlige Konjunkturer undertiden her har knyttet Forventninger til en Frihavns Betydning for Industrien, saa maa saadanne sikkert siges at være i høj Grad overdrevne. Hamburgs Beliggenhed og naturlige Vilkaar ere andre end vore. den har hele Fortidens Baggrund, en rig og energisk Handelsstandog indarbejdet Handel, og den tyske protektionistiskeToldlov

tektionistiskeToldlovgør Anlæget af en Frihavn i højere Grad nødvendig og betydende for Industrien end vor — indtil videre — noget mere liberale Tarif; og saa skal dog først Fremtiden vise, om disse kolossaleAnlæg betale sig, eller om man, naar alt kommer til alt, maaske har grebet Sagen for storslaaetan.