Næringsmidler og Nydelsesmidler blandt Beskatningsobjekterne.

INaar der i de senere Aar har været Tale om en gennemgribende Reform af vor Toldlovgivning, vil man regelmæssig finde, at der blandt andet fordres Nedsættelse Ophævelse af Tolden paa de »Næringsmidler«, som indgaa ide brede Lags Forbrug. Kravet herpaa er særlig skikket til at vække Sympathi. Man bringes uvilkaarlig til at tænke paa de mange, som maaske ikke mere end lige akkurat kunne skaffe sig og Familie Kosten. At saadanne skulle finde Artikler beskattede, der høre blandt de for Livets Bestaaen nødvendige, maa forekomme lidet ønskeligt, medmindre der er særdeles tvingende Grunde herfor. Men i Betragtning deraf bør der da ogsaa gives Agt paa, at hvad der henføres under Begrebet »Næringsmiddel«, virkelig hører ind derunder. Dette sker nu imidlertid sjeldent. Saavel i som udenfor den lovgivende Forsamling har man holdt Begrebet alt andet end rent. Nogle elementære Oplysninger paa dette Omraade turde maaske derfor ikke være af Vejen. De skulle blive saa kortfattede, som muligt.

Hvilke Karaktermærker har man da for et menneskeligt Næringsmiddel? Dette maa indeholde Stoffer, som ere tjenlige til at erstatte det i Organismen uafbrudt, saa længe Livet bestaar, foregaaende Stoftab; disse maa desuden være tilstede i en saadan Form, at de kunne blive skikkede til at optages (assimileres) af Organismen. Som saadanne Stoffer komme foruden Vand væsenlig i Betragtning: de kvælstofholdige ggehvidestoffer Kulhydraterne, til hvilke sidste hører Fedtarterne, Melstof og Sukker. De nævnte Bestanddele maa i en passende Blanding forekomme i den daglige Kost, dersom denne i Længden skal kunne være tjenlig til Legemets Vedligeholdelse. Man vil altsaa indse, at Næringsværdien af en Forbrugsartikel stiger eller aftager med Indholdet af den Art Stoffer.

Men ved Siden af de egenlige Næringsmidler er der i det menneskelige Forbrug indtraadt flere og tiere Nydelsesmidler, som have ingen eller forsvindende Næringsværdi. Disses Bestemmelse er at tjene som Pirringsmiddel enten for Smagsorganet eller for Tarmkanalen. vil sige, at de skulle give Føden en behagelig eller lette Fordøjelsen af den. Lad mig endelig bemærke, at der findes Forbrugsartikler, som i sig forene baade Næringsmidlets og Nydelsesmidlets Egenskaber.

Det er nu klart nok, at der ikke kan være den samme Betænkelighed ved at beskatte et rent Nydelsesmiddelsom at beskatte et Næringsmiddel. I saa Henseende vil det være tilstrækkeligt at henvise til følgende Punkter. Nydelsesmidlerne staa, i Følge deres Betydning som Bestanddel af Kosten, kun i anden Række. Der behøves forholdsvis smaa Mængder af dem,

for at de kunne opfylde deres Bestemmelse. Ja Flertalletaf
rummer endog den Fare i sig, at de indvirkeskadelig,
de bruges i større Omfang.

Lad os med dette for Øje kaste et Blik paa den nuværende Toldtarif, — dog ikke for at prøve alle de beskattede Artikler, om de høre under Næringsmidler Nydelsesmidler, thi en detailleret Redegørelse vilde næppe kunne ventes at vække Læsernes Interesse. Derimod skulle vi indskrænke os til at undersøge, til hvilken af de to Kategorier man rnaa henføre nogle enkelte Artikler, som for største Delen ere betydningsfulde Beskatningsobjekter, og som tillige indtræde i de brede Lags Forbrug. Det er nemlig: Sukker, Kaffe, Cikorie, The og Spiritus. Hertil føje vi da det endnu übeskattede bayersk 01, eftersom der jævnlig har været foreslaaet at inddrage ogsaa dette under Beskatningen.

Sukker er, som omtalt, et Kulhydrat og hører til Næringsmidlernes Klasse. Og da det tillige er skikket til at give mange Bestanddele af Kosten en behagelig Hmag, forener det i sig Nydelsesmidlet og Næringsmidlet.

Kaffe er i sin Tid ogsaa bleven anset for et Næringsmiddel, som Følge af at Koffeinen er kvælstofholdig ligesom Æggehvidestofferne. Men Næringen, som denne Drik kan give, er i alt Fald højst übetydelig. En MundfuldKød langt mere Kvælstof end mange Kopper Kaffe. Senere er der blevet tilskreven Kaffen en Evne til at formindske Trangen til Næringsstof. En saadan Evne har den dog næppe *). Hvad den formaar,

---

*) Jfr. blandt andre den bekendte svenske Læge Prof. Huss: »Om Kaffe, dess Bruk och Missbruk«. Stockholm 1865.

er højst maaske at befordre Tarmkanalens Præparation af tungt fordøjeuge Næringsmidler, saa at Organismen af disse kan uddrage den størst mulige Mængde af Næringsstof. Herved — og ved at give varmt Vand en behagelig Smag — bliver Kaffen et Nydelsesmiddel. Men den er væsenlig heller intet andet, for hvilken Opfattelseman føre f. Ex. Panums Avtoritet i Marken. Bemærkes maa dog, at den ligesom The og Spiritus virker stimulerende paa Nervesystemet, og derfor ved Misbrug kan hidføre skadelige Resultater for Organismen.

Hvad der er anført om Kaffe, gælder tildels ogsaa om Surrogatet: Cikorie. Ligesom Extraktet af den brændte Kaffebønne har nemlig Extraktet af den brændte Cikorierod et Indhold af empyreumatisk Olje, og bliver derigennem et Nydelsesmiddel af samme Grunde som hin; men Næringsstof indeholder Cikorievandet ikke.

The er ligesaa lidt et Næringsmiddel som Kaffe, idet hins Kvælstofindhold er omtrent ligesaa ringe som dennes. Theens Adkomst til at betegnes som Nydelsesmiddel udelukkende paa, at den giver varmt Vand en behagelig Smag, thi paa Fordøjelsen virker den næppe befordrende.

At Spiritus er et Middel tii at skaffe sig Nydelse, maa vel Konsumenterne mene. Hvorvidt den tillige kan fungere som Næringsmiddel — eller som »Sparemiddel« ved at formindske Behovet af de sædvanlige Næringsmidler—. de Lærde endnu uenige om. Men selv om Spiritus formaar noget saadant, er den da i alt Fald ved Siden heraf en G-ift. At søge sig Næring gennem en Gift, er under alle Omstændigheder en uhensigtsmæssig Vej at gaa frem paa. Den Slags mulige Næringsmidler

liar Staten ingen Anledning til at fritage for Beskatning. Tværtimod vilde det jo snarere være tilraadeligt at udelukkedem Forbruget ved en høj Beskatning, dersom dette lod sig gøre.

Bayersk 01 indeholder foruden Alkohol — hvis Næringsværdi vi altsaa lade staa hen — en ikke ringe Mængde Kulhydrater (navnlig Sukker og Dextrin). Det er derfor utvivlsomt et Næringsmiddel. Organismens daglige Behov af Kulhydrater vil omtrent kunne dækkes gennem de Kvantiteter af bayersk 01, som stærke 01drikkere ganske sjeldent konsumere*). Men det er en meget dyr Maade, hvorpaa Vedkommende skaffer sig det nævnte Næringsstof. Den Mængde Kulhydrater, som findes i 1/₂ Bayer, betaler man nemlig i Detailhandelen med et c. 14 Gange større Beløb end det, man giver for den samme Mængde Kulhydrat i Skikkelse af Rugbrød. Et hensigtsmæssigt Næringsmiddel for de mindre Velhavende kan derfor bayersk 01 paa ingen Maade kaldes, selv om det var frit for Alkohol. Hensynet til dem, der have Besvær ved at skaffe sig den nødvendige Næring, formaar vanskeligt at motivere, at bayersk 01 fritages for Beskatning.

Vi vende nu tilbage til vort Udgangspunkt: Kravet paa Nedsættelse eller Ophævelse af Tolden paa de Næringsmidler,som i de brede Lags Forbrug. Dette Krav rammer efter det foregaaende hverken Kaffe, Cikorieeller der efter vor Videns nuværende Standpunktalle betegnes som Nydelsesmidler. Men enten de ere Næringsmidler eller Nydelsesmidler — vil man

---

*) Dr. med. V. Budde: »Det tiltagende Forbrug af bayersk 01 her i Landet, betragtet fra et sanitært og nationaløkonomisk Standpunkt«. Ugeskrift for Læger 4de Kække X Nr. 33 og flg.

maaske sige —, saa indgaa disse Artikler da sikkert nok i de brede Lags Forbrug, og ere derfor alt andet end ønskelige Skatteobjekter. Ja herpaa skal jeg ikke komme nærmere ind, eftersom det ved denne Lejlighed kun har været min Hensigt at klare Begrebet »Næringsmiddel«. Jeg nøjes da med som Svar at henvise til en Betragtning,som gentagne Gange har tilladt mig at gøre gældende. Den nemlig, at selv om Übemidlede i Forholdtil maaske tør antages at kontribuere for meget til Statskassen sammenlignet med Bemidlede — direkte og indirekte Skatter tagne under et —, saa kunde Statskassen til Gengæld støtte hine ved de forskelligeFormer Arbejdskraftens Forsikring. Denne Vej vil efter mit Skøn bringe Vedkommende mere reelt Udbytte, end om man nedsatte eller hævede Tolden paa Nydelsesmidler.