Arbejdsløsheds-Statistik. Eighteenth Annual Report of the Bureau of Statistics of Labor. December 1887. Boston. (294 S.)

JLit fremskaffe statistisk Oplysning om Tallet af übeskæftigede Personer til en given Tid, om Arbejdsløshedens Udstrækning i Tid, om dens Omfang i de forskellige Arbejdsgrene o. s. v. burde være en af de Opgaver, et Bureau for Arbejdsstatistik skulde bestræbe sig for at løse. Opgaven er vanskelig; men det vilde unægteligt være af største Interesse at faa den løst, naar det blot kan ske nogenlunde tilfredsstillende; — thi et af de Savn, der føles særligt stærkt de fleste Steder, er Savnet af ordenligt Materiale, der kunde hjælpe til at bedømme med nogenlunde Sikkerhed de Klager over Arbejdsløshed, der saa ofte lyder.

I Juni, Juli og November 1878 søgte Bureauet for Arbejdsstatistik i Massachusetts at indhente Oplysning om den i de nævnte Maanedcr i Massachusetts herskende Arbejdsløshed. Men Bureauet skaffede kun Oplysning om det samlede Tal af arbejdsløse Arbejdere, ikke om den Tid, i hvilken de havde været arbejdsløse, ejheller om hvorledes de fordeltes mellem de forskellige Virksumhedsgrene.

I 1885 greb Bureauet Sagen ganske anderledes an, —
og derom er det, at dets sidste Beretning giver Besked.

Som anført i Artiklen »Bureauerne for Arbejdsstatistik
i Amerikas Forenede Stater« i Nationaløkonomisk Tidsskrift
for 1887, er Ledelsen af de Folketællinger, der hvert tiende

Aar (den 1. Maj i de Aar. der onder paa 5) afholdes i Massachusetts, henlagt under det massachusettske Bureau for Arbejdsstatistik. Ved den sidste Folketælling, den 1. Maj 1885, greb Bureauet nu Lejligheden til ogsaa at fremskaffe Oplysning om Arbejdsløsheden. Bureauet erkender, at for at de indvundne Tal kan have nogen komparativ Værdi, burde Undersøgelsen udstrækkes over flere Aar. baade gode og daarlige; — men ogsaa hvad Bureauet ved denne Lejlighed har leveret, er dog et Bidrag, som ikke er at foragte.

Bureauet søgte Oplysning — ikke om hvormange Personer der var arbejdsløse netop den 1. Maj 1885, — men om hvilket Omfang Arbejdsløsheden havde haft gennem hele det Aar, der endte den 1. Maj 1885. Det søgte altsaa Oplysning om Tallet af arbejdsløse Personer og Tallet af de Maaneder, i hvilke de havde været uden Arbejde i deres Hovederhverv. Ogsaa søgte Bureauet at faa Oplysning om, om de Personer, der havde manglet Arbejde i deres egenlige Fag, havde faaet Beskæftigelse i nogen anden Virksomheds - gren. Undersøgelsen omfattede Personer i alle Aldre, og den gjaldt ikke blot Industriens Arbejdere, men ogsaa Personer, der arbejdede i Landbruget, Handelen og Sønæringen, fremdeles Embeds- og Bestillingsmænd, de liberale Professioners Arbejdere, Tyendet, — kort sagt: den udstrakte sig over hele Erhvervslivet, over »all remunerative occupations« af hvilkensomhelst Art.

Beretningens første Tabel (c. 150 Sider stor) giver Tallet af Arbejdsløse, fordelte mellem Køn og otte Aldersklasser, i hver enkelt By og Kommune, samt Oplysning om Arbejdsløshedens Tidslængde.

Hovedresultatet er dette, at i Massachusetts — der har en Befolkning omtrent saa stor som Danmarks*) — var der i 1885 ialt 241,589 Personer, som en større eller en mindre Del af Aaret havde manglet Beskæftigelse i deres Hovederhverv. Af det samlede Tal havde været arbejdsløse :

---

*) Massachusetts Befolkning d. 1. Maj 1885: 1,940,0 CX) Indb.

De mest paafaldende af disse Tal er Tallene af dem, der havde været arbejdsløse i fem, i sex og* i syv Maaneder. Naar man lægger Mærke til, at Tallet 42,813 — Tallet af dem. der var arbejdsløse i V 2V₂ Aar — baade umiddelbart før og umiddelbart efter sig har forholdsvis lave Tal, vil man faa en Mistanke om, hvorledes det hænger sammen: Folk, der jo i det Hele taget ikke tager det saa nøje med deres Svar paa Statistikernes Spørgsmaal, har i mange Tilfælde rundet Tid s angiv els en af; de har paa Spørgsmaalet om, hvorlænge de havde manglet Arbejde, ment, at det kunde være godt nok at svare »et halvt Aar« (»six months«), selv om de i Virkeligheden kun i omtrent saa lang en Tid var uden Arbejde. Ved denne Tilbøjelighed til at runde af er nogle Tal blevne for høje (in casu: Tallet for sex Maaneder), andre for smaa (Tallene for fem og for syv Maaneder). Allerede en Enkelthed som denne gør det tydeligt, at Statistiken i ethvert Fald ikke bliver, hvad man kalder »mathematisk« nøjagtig.

Som anført giver BeretningeDS første Hovedtabel ikke blot (—(^— for hver enkelt By og Kommune —) Oplysning om Arbejdsløshedens Varighed, men ogsaa om de Arbejdsløse var Mænd eller Kvinder, samt om deres Aldre. Af de 241,589 Arbejdsløse var 178,628 Mænd og 62,961 Kvinder. Disse to Hovedtal er i og for sig ikke urimelige-, men ser

man deres Sammensætning nøjere efter i Sømmene, vil man ogsaa lier opdage nogle mistænkelige Ting: under visse Forhold synes Kvinderne mindre tilbøjelige end Mændene til at betragte sig som værende »uden Arbejde«; selv om de ikke mere havde Arbejde i deres tidligere Fag.

(i en nem snit ligt varede Arbejdsløsheden ca. 4 Ma anede r (nøjagtigt 4,_u): men for de mellemste Aldersklasser varede den noget kurtere, for de yngste og for de ældste noget længere-, for Aldersklasserne 20^—29 og 30^—39 Aar varede den kun 3,_s-, for Aldersklassen 40^—49 4,₁₀, —og for de yngste og ældste Aldersklasser lidt under eller lidt over 5 Maaneder.

Af Beretningens næste større Tabel erfarer man ikke blot, hvormange Arbejdsløse, men og'saa hvormange arbejdende Personer der fandtes i hver By og Kommune. Hovedresultatet for den hele Stat var dette:

Da, som anført, hver af de arbejdsløse Personer gennemsnitligt var 4,_u Maaneder arbejdsløs, bliver den Tid, der ved Arbejdsløshed gik tabt, gennemsnitligt for samtlige 816,470 erhvervende Personer 1,₂₂ Maaned. Hele Statens Erhvervs-Befolkning arbejdede saaledes, gennemsnitligt, i det paagældende Aar lidt mindre end elleve Maaneder; — af den hele Erhvervs-Befolkning søgte henved en Tredjedel forgæves Arbejde i lidt over en Tredjedel af Aaret; — og naar 241,589 Personer i gennemsnitligt 4,_u Maaneder forgæves søger Arbejde, kan man sige, at det betyder det samme, som om c. 83,000 Personer hele Aaret igennem var arbejdsløse.

Betragter man de 348 Byer og Kommuner hver for sig, vil Arbejdsløsheden i Fabrikbyerne Fall River, Lowell, Lynn osv. osv. vel især tiltrække sig Opmærksomhed, skønt der ogsaa i de mere landlige Egne tildels herskede betydelig

En følgende Hovedtabel (c. 50 Sider stor) fordeler indlem Kommunerne de Arbejdsløse efter Fag, sondrende mellem Køn, med Oplysning om Arbejdsløsliedens Varighed, og om det samlede Tal af Personer, der arbejder i de paagældende Fag. Man bemærker, at de arbejdsløse Mænd især hørte ind under Skomagerfaget (to Tredjedele af Fagets mandlige Arbejdere var uden Arbejde i næsten 4Maaneder!), dernæst under Bygningsindustri, Landbrug, Bomuldsfabriker osv, osv. Af de arbejdsløse Kvinder faldt Broderparten paa Bomuldsfabrikerne og Skomagerfaget, absolut set mest paa Bomuldsfabrikerne, men forholdsvis mest paa Skomagerfaget. Forholdet var nemlig det, at Skomagerhaandværket egenlig omfatter 14,420 Kvinder, men at ikke mindre end 10,250 af dem var uden Arbejde i henved fire Maaneder! Af Bomuldsfabrikarbejderskerne var henved 14,000 (o: mellem 40 og 45 pCt. af alle Bomuldsfabrikarbejdersker) arbejdsløse i 31/,3¹/, Maaned. Ogsaa mange andre kvindelige Textilarbejdere var arbejdsløse. Af Lærerinder*) var ca. 5000 (o: netop Halvdelen af alle Lærerinder i Massachusetts) arbejdsløse i gennemsnitligt 3l3^l/₂ Maaned. Derimod led det kvindelige Hustyende forholdsvis mindre under Arbejdsløshed.

Detaillerede Tabeller følger, der giver Oplysning om, i hvilket Omfang de Personer, der ikke fandt Arbejde i deres egenlige Fag, fandt anden Beskæftigelse. Kun i ringe Grad indskrænkedes Arbejdsløsheden derved. Af de 241.589 Personer, der i 4,_u Maaneder manglede Arbejde, oplyses nemlig kun 10,758 Personer (altsaa ikke engang 44² _/2 pCt.) i gennemsnitligt 4,₆₂ Maaned at have haft »anden Beskæftigelse«. Derved reduceres de nævnte 4_ni arbejdsløse Maaneder til en saakaldt Netto-Arbejdsløsheds- Periode paa 3,₉₁ Maaned i Gennemsnit. Dog er det næppe usandsynligt, at denne Statistik over »anden Beskæftigelse« er noget ufuldstændig.

Beretningen bringer ogsaa nogle Oplysninger om de

---

*) Excl. Musiklærerinder, hvis Arbejdsløshed var mindre,

industriel Ile Forretninger, der var lukkede en Del af Aaret. Selvfølgelig er der meget store Forskelligheder mellem de forskellige Fag; men der var Fag, i hvilke Etablissementerne var lukkede i over fem Maaneder af Aaret. i Gennemsnit (f. Ex. Teglværk). For hele Industrien gennemsnitligt var Forretningerne standsede i 2,₉₄ Maaned. Af denne Standsning sk}idtes 0,₂₀ Maaned Reparationer af Fabriken o. lign.; Striker og Lock-outs standsede Forretningerne i 0,₀₂ Maaned, medens Forretningsflovhed foraarsagede den øvrige Standsning, 2,₇₂ Maaned. Striker og Lock-outs medførte derefter ikke nogen synderlig Standsning, og dette gælder ikke blot for Industrien under Et, men ogsaa for dens enkelte Fag.

Beretningen giver ogsaa Oplysning om de Arbejdsløses
Nationalitet.

Med omtrent følgende Ord sluttes Beretningen: Paa Basis af den Kendsgerning, at omtrent en Tredjedel af den arbejdende Befolkning manglede Arbejde i deres Fag i omtrent en Tredjedel af Aaret, kan man »ved en rent mathematisk Kalkulation« beregne, at de Produkter, der i Aarets Løb produceredes, vilde være blevne poducerede ved uafbrudt Arbejde, naar Aarets 307 Arbejdsdage havde haft en Længde af 9 Timer. (Nøjagtigt: 9,₀₄ Timer, naar der kun ses hen til Industrien og dens Arbejdere; — og 8,₉₉ Timer, naar der ses hen til hele Erhvervs-Virksomheden og Arbejdet fordeles ligeligt over den hele arbejdende Befolkning.) Denne Bemærkning synes at gaa ud paa, at en Normalarbejdsdag, der vilde udelukke al Arbejdsløshed, i Massachusetts i det paagældende Aar aldeles ikke vilde have været for kort, naar den var sat til 9 Timer. Men Beregningen er jo kun, som Bureauet bemærker, »rent mathematisk«. Den har abstraheret bl. a. fra de forskellige Forhold i de forskellige Virksomhedsbrancher. Den praktiske Vanskelighed ved Normalarbejdsdagen bestaar jo netop i Udligningen af de forskellige Virksomheders Forskelligheder.

Og dermed anbefale]- vi den massachusett'ske Beret-

ning. I sine stærkt detaillerede Hovedtabeller og i de derpaa baserede resumerende Oversigts-Tabeller, der ledsages af forklarende Text, meddeles et i og for sig interessant Stof, som Bureauet har behandlet med Dygtighed. Beretningen kan ogsaa anbefales som en Prøve paa, hvad et »Bureau for Arbejdsstatistik« er kaldet til at præstere.