Striker i Amerika. Third Annual Report of the Commissioner of Labor. 1887. Strikes and Lockouts. Washington 1888. (1172 S.)

JL/en tredje Aarsberetning fra det amerikanske Unions- Bureau for Arbejdsstatistik er helliget Striker og Lockouts i de Forenede Stater, hovedsagelig i Aarene 1881—86. Deter et meget omfangsrigt, aldeles overvejende tabellarisk Værk. Efter en kort Indledning meddeles Tabeller over Striker og Lockouts i hver enkelt af de Forenede Stater, for hvert enkelt Fag og for hvert af de sex Aar 1881—86 (c. 640 Sider). Derefter følger en Bække »summariske Tabeller« (c. 350 Sider), ordnede dels efter Staterne, dels efter Aarene, dels efter Fagene, dels efter Strikernes eller Lockout'ernes Aarsager osv. Et derefter følgende kortere Afsnit (henved 100 Sider) meddeler nogle Notitser, ikke tabellarisk ordnede, vedrørende Striker og Lockouts i Tidsrummet 1741—1881. I Slutningsafsnittet (c. 60 Sider) gives en Oversigt over Domme og Lovgivningsbestemmelser i de enkelte amerikanske Stater vedrørende Striker og Lockouts.

Materialet er for største Delen indsamlet ved Agenter, der paa selve Stedet hos de interesserede Parter har indhentetde forønskede Oplysninger. Den tabellariske Ordninghar, paa Grund af Materialets sammenviklede Beskaffenhed,ofte været vanskelig. Ved Tabellernes Opstilling er bleven opstillet som Enhed, ikke Striken, men den Forretning,der

ning,derramtes af en Strike eller Lockout. Opsummeringen af Striker og Lockouts har ofte været tvivlsom, da der i mange Tilfælde kunde disputeres om, om man havde at gøre med en 1 eller med 10, 20, 30 osv. Striker. Ogsaa kan man sige, at det er temmeligt meningsløst at addere saa uensartede Ting som den store Telegrafist-Strike, der i 1883 strakte sig over hele Unionen, med en lille Strike, der kun rammer en enkelt, maaske aldeles übetydelig Forretning.Man har derfor holdt sig til Forretningerne som det sikre Grundlag: med Nøjagtighed lader det sig angive, hvor mange Forretninger i hver By eller Kommune der ramtes af Striker eller Lockouts i hvert Aar; — derimod har Strike-Tallene kun en approximativ Nøjagtighed; — store er Fejlene dog næppe.

Efter disse Bemærkninger skal vi anføre nogle faa
Hovedtal:

Efter Bureauets Opfattelse af, hvad der maatte betragtes
som 1 Strike, stiller Strike-Statistiken for 1881
—86 sig saaledes:

I 1880 skal der have været 610 og i 1887 853 Striker, hvorefter det altsaa synes, at Forholdene i 1887 stillede sig endel bedre end i det foregaaende Aar, 1886, det værste af alle.

Lockouts dekreteredes:

I 1886 steg, som man vil se, Tallet af Lockouts i en aldeles enorm Grad. Den mest medtagne Stat var New- York, idet der af 2214 Lockouts faldt ikke mindre end 1528, og af de 22,304 Striker 9247 alene paa New-York.

Antallet af Arbejdere »involved« i en Strike var i de sex Aar tilsammen 1,323,203, medens Strikerne sattes i Gang af (»were originated by«) 1,020,156 Arbejdere. I de Torretninger, der ramtes af en Strike, arbejdede

Men ikke blot var der et saadant Tab at notere: Forretningerne engagerede 103,038 ny Arbejdere efter Striken, hvoraf over en Tredjedel (nemlig lidt over 36 pCt.) hidkaldtes fra fremmede Pladser.

I de 2214 Forretninger, der dekreterede Lockout
arbejdede

Efter Lockouten engageredes 13,976 ny Arbejdere,
hvoraf 41 pCt. fra fremmede Steder. lait spærredes 160,823
Arbejdere ude ved Lockout'en.

Naturligvis maa det ved Bedømmelsen af disse Tal tages i Betragtning, at den samme Forretning godt i Aarets Løb kan dekretere Lockout mere end 1 Gang, og at de samme Arbejdere godt i Aarets Løb kan strike mere

end 1 G-ang. De angivne Tal oplyser altsaa ikke, hvor
mange forskellige Forretninger og hvor mange forskelligeArbejdere
der ramtes af en Lockout eller Strike.

Af de strikende og udespærrede Arbejdere var Mænd
og Kvinder:

Særligt iøjnefaldende er det, hvorledes Kvinderne efterhaanden
mere drages ind i Strikebevægelsen.

Medens næsten enhver af de Forenede Stater (og Territorier) havde Striker i Sexaaret 1881^—86, optraadte Lockouts langt fra i alle: de 22,304 Striker faldt paa 45 Stater og Territorier, og de 2214 Lockouts paa 25 Stater og Territorier. New York var den eneste Stat, der i meget stort Omfang kendte til Lockouts, omend adskillige dog ogsaa viste sig i Massachusetts, Pennsylvania, Illinois og Ohio. 89 pCt. af de 2214 Lockous faldt paa disse fem Stater, medens de samme fem Stater tog 75 pCt. af de 22,304 Striker. Disse fem Stater ere ganske vist de vigtigste amerikanske Industristater; alligevel kan man sige, at de tog en uforholdsmæssig stor Del af Strikerne og Lockout'erne, naar man betænker, at de dog kun omfatter 49 pCt. af samtlige amerikanske Industri-Forretninger og beskæftiger 58 pCt. af den Kapital, der er nedlagt i Industri-Forretninger i de Forenede Stater.

Hvorvidt Strikerne og Lockout'erne organiseredes af
Arbejder-, resp. Arbejdsgiver-Foreninger, ses af følgende:
Af Strikerne og Lockout'erne organiseredes af Foreninger:

Mellem tre Fjerdedele og fem Sjettedele af Strikerne
organiseres af Foreningerne. For Lockout'ernes Vedkommende
ses en stærk Stigning i Forholdstallet.

Af de 22,304 Etablissementer, der ramtes af en Strike, maatte 13,411 eller 60 pCt. helt standse Forretningen i kortere eller længere Tid. Af de 2214 Etablissementer med Lockouts var 1400 eller 63 pCt. helt lukkede. I de enkelte Aar stillede Forholdet sig saaledes for Strikernes Vedkommende:

Alle Strikerne (jfr. S. 379) varede:

For Lockou fernes Vedkommende stillede Forholdet
sig saaledes:

Alle Lockout'erne (jfr. S. 380) varede:

Lykkedes Strikerne og Lockout'erne? Svaret lyder
saaledes:

Det synes deraf at fremgaa, at baade Arbejdere og Arbejdsgivere i det store Strike- og Lockout-Aar 1886 er gaaede mere end almindeligt letsindigt tilværks. (Den 31. December 1886 henstod endnu nogle ganske faa Striker og

adskillige Lockouts uafgjorte, — hvorfor Summen af de tre
Procenttal mangler noget i at udgøre 100).

I Sexaaret under Et lykkedes altsaa af 22,304 Striker 10,375 helt, 3004 tildels, medens 8910 tabtes. Men uheldigvis var de Striker, der tabtes, netop overvejende dem, i hvilke et forholdsvis stort Antal Arbejdere var implicerede. Tager man de sex Aar under Et, faar man nemlig følgende Forholdstal: Af Strikerne vandtes 46.₅ pCt. helt, 13.₅ pCt. delvis, medens knap 40.₀ pCt. (39.₉₅) tabtes. Men de Procenttal af de strikende Arbejdere, der var implicerede i de helt vundne, i de tildels vundne og i de helt tabte Striker, var henholdsvis følgende: 39.₂, 10.₉ og næsten 50 (49.₉₁) pCt.

Hvad forøvrigt Tabet angaar, saa angives det, at ved Strikerne tabte Arbejderne i de sex Aar tilsammen næsten 52 Mill. Doll. (foruden Tilskudene fra Foreninger og andre Arbejdere), — Arbejdsgiverne derimod knap 31 Mill. Og ved Lockout'erne tabte Arbejderne noget over 8 Mill., Arbejdsgiverne derimod knap 3^2 Mill. Doll. Tabet pr. Forretning skulde saaledes være — for Striker og Lockouts tilsammen — 2446 Doll., og pr. Arbejder 40 Doll. Men det er ikke godt at vide, hvor vidt disse Tab svarer til Virkeligheden. Det Tal, der faas ud ved at multiplicere Gennemsnittet af strikende Arbejdere med Strikernes gennemsnitlige Dagetal og Daglønnens Gennemsnitssum, giver i Almindelighed en overdreven Forestilling om det virkelige Tab; — i ethvert Fald giver det en unøjagtig Forestilling; man maa ogsaa tage i Betragtning, hvilken Indflydelse Arbejdsstandsningen faar paa de kommende Konjunkturer, paa Arbejdsmarkedet; denne Indflydelse kan gaa i modsatte Retninger; — i ethvert Fald lader den sig ikke ordentligt beregne.

Beretningen indeholder en Fortegnelse over alle de Striker, der i de sex Aar med fuldt Held gennemførte deres Fordring om højere Løn, og i hvilke de paagældende Forretningershele Arbejderstyrke deltog. Tallet paa Deltagerne i disse heldige Striker var c. 170,000; deres Tab af Arbejdslønløb op til c. 37₂ Mill. Doll., eller 20 Doll. pr.

Arbejder. Deres Gevinst ved Striken var en Lønningsforhøjelsepaa 27 cents. Disse heldige Strikere maatte altsaa arbejde 76 Dage til den højere Løn for at indvinde Tabet. — Paa samme Maade meddeles sn Fortegnelse over de Striker, hvor kun for en Del Fordringen om højere Løn dreves igennem, og i hvilke de paagældende Forretningers fulde Arbejderstyrke deltog. Tallet paa Deltagerne i disse kun partielt heldige Lønnings-Striker var 34,000; deres Tab af Løn udgjorde ll^ Mill. Doll. eller gennemsnitlig pr. Arbejder 43 Dollars. Ved Striken vandtes en gennemsnitligt Lønningsforhøjelse af 12 cents pr. Dag, — altsaa maatte disse dog tildels heldige Strikere arbejde 361 Dage til den højere Løn for at indvinde Tabet. — Men alle disse Tal er blot Gennemsnitstal, og der er stor Forskel paa de enkelte Striker. I adskillige af de saakaldte fuldt ud heldige Lønnings-Striker led hver Arbejder gennemsnitligt et foreløbigt Lønningstab paa noget under eller endog lidt over 200 Dollars; — i andre var Tabet næsten Nul. Nogle faa af Strikerne drev Daglønnen op med ikke mindre end 1 Doll., fra 2 til 3, og fra 3 til 4 Dollars! Andre fik den drevet op med ;';'/₄ eller dog V2V₂ Doll., altsaa dog i ethvert Fald en meget betydelig Avance; — men der var ogsaa Striker, hvor de Strikende var fornøjede med en Avance af 1 Cent. Som Kuriosum anfører vi en af disse »fuldt ud heldige« Striker:

Den 9. Maj 1885 nedlagde 95 Minearbejdere Arbejdet i Mineral Kidge (Ohio). De fik alle Forretningens Arbejdere — tilsammen 125 — med sig, og Striken varede indtil d. 20. Oktober, altsaa i over fem Maaneder (164 Dage). De strikede for en Lønningsforhøjelse, og de fik deres Fordring sat igennem: den gennemsnitlige Dagløn, der før Striken havde været 1.₄₃ Doll., fik de dreven op til 1.₄₅. Men Kampen for disse 2 cents, der kostede Arbejdsgiveren 2750 Doll., kostede Arbejderne c. 25.000 Doll., eller 200 Dollars pr. Arbejder, og for at indvinde dette Tab maatte Arbejderne i 10,000 Dage arbejde til den forhøjede Løn.

Som »heldig« Strike maa en Strike som denne unægteligbetegnes

ligbetegnessom temmelig abnorm. Imidlertid er det jo
muligt, at der har ligget noget andet og mere bag Striken
end Fordringen om de to Cents.

De Tusinder af Striker, der i de omhandlede sex Aar fandt Sted, fremviser alle mulige "Varieteter og alle mulige Grader, ligefra de allermindste Striker, hvor Kampen kun gjaldt rene Bagateller, og til en Strike som Jernbanestriken i 1886 i Missouri, der paaførte Driftsherrerne et Tab paa adskillige Millioner Dollars.

Ogsaa de to sidste Afsnit, om Strikerne i Tiden før 1881 (blandt hvilke navnlig Jernbanestriken i 1877!), og om de amerikanske Lovgivningsbestemmelser, indeholder nyttige Oplysninger.